Loven om formannskaper for landet blei gitt i 1837, og ved tinget vaaren 1838 foregikk det første valg paa formenn og representanter for "Tromsø Prestegjeld" som dengang omfattet foruten det nuværende Tromssunds herred tillike baade Balsfjorden og Malangen. Den 10 oktober 1838 holdtes det første formannskapsmøte. Kommunestyret - det kaldtes dengang alltid "Formænd og Representanter" - bestod av 7 formenn og 21 representanter: Formennene var: Sogneprest L. Holmboe, Hans Simon Christoffersen Strømmen, Nils Christoffersen, Hans Pauli Kjelsen, Peder Andreas Hansen, Kjel Christoffersen og Hans Kiil Larsen. Ordførervalget foretokes av kun formannskapet, og til ordfører valgtes L. Holmboe - til viceordfører Hans S. Christoffersen. Representantene var: Johan Peder Jakobsen, Per Jeremias Larsen Berg, Adrian Hansen Haugen, Nils Andr. Nilsen Svartnes, Morten Pedersen Skulgammen, Lars Haagensen Skittenelv, Peder Ingebrigtsen, lensm. R. Strømsted, Mikal Walnum, Hans Henrik Kjær, Hans P. Andersen Vaagnes, Lars Andreassen Ursfjord, Paul Hansen, Richard Jensen Ebeltoft, handelsm. Armauer Finkroken, Christen Hansen Tennes, Ole Nilsen Markenes, Hans Mortensen, Johan Peder Johnsen Mjelle, Søren Christensen og proprietær H. A. Moursund.

     Møte av representantene sammen med formennene blei som regel holdt ikke oftere enn to gange i aaret. Formennenes møter faldt tildels adskillig hyppigere, og i disse blei serlig i de første aarene avgjort mange spørgmaal som efter nyere tids praksis henhører under det samlede kommunestyre. Den i møterne førte forhandlingsbok utviser gjennemgaaende en serdeles omhyggelig og nøiaktig behandling av enhver foreliggende sak. Som ett eksempel herpaa kan bl. a. nevnes, at der neppe forekom noe tilfelle hvor en formann eller representant var fraværende, uten at han i ett senere møte maatte stande tilrette og redegjøre for uteblivelsens aarsak. Godkjennte ikke forsamlingen det opgivne forfall, var der ingen bønn for annet - vedkommende blei ilagt 60 skilling i mulkt. Endog ordføreren blei ved en leilighet ikke spart i dette stykke. I representantsmøte 7. juli 1840 blei ikke mindre enn otte fraværende ilagt mulkt - deriblant fra Balsfjord Nils A. Nilsen Svartnes, Ole Nilsen Markenes, Hans Larsen Sandøren og Hans Peder Nilsen Svartnes. I formannskapsmøte samme dag besluttedes: "Paa Grund af Amtets Skrivelse af 3die Juli angaaende Mulcters Inddrivelse for Udeblivelse fra Formands-Repræsentantsamlinger enstemmig: Saasnart Mulcten for Udeblivelse er dicterede, bliver Lensmanden derom at underrette, som har at affordre Vedkommende Mulcten, ligesom Casseren derom underrettes, at han kan paase Indrivelsens betimelige Fremme".

     Disse mulkter gikk til fattigkassen.

     Omhyggeligheten med denne selvtukt i kommunens styre kan ogsaa ses av en fra ordføreren 12. oktober 1848 avsendt skrivelse til Nils Andr. Nilsen, proprietær Moursund og handelsm. Armauer saalydende:

     "At De fordi De som Repræsentant for Tromsø Præstegjeld ikke mødte ved Repræsentantsamlingen den 9de Dennes, er ilagt ifølge Loven om Formandskaber for Landet en Mulct af 60 (sexti) Skilling medmindre De kan opgive lovligt Forfald har jeg som ordfører ifølge den i Mødet førte Protocol at meddele".

     Paa hvilken maate de møtepliktige fikk innkallelse til møtene kan ikke oplyses. Det ses dog anført ved ett møte i 1840 at møtet var "tillyst ved Budsendelse fra Formændene og ved Tillysning i Cordøren". I almindelighed kunde som det synes de fraværende anføre gode grunner for uteblivelsen. Det maa erindres baade de ganske veldige avstande der maatte reises og de høist mangelfulle fremkomstmidler - begge deler noe som ikke taaler sammenligning med nutidens forhold. Som oftest var forfallsgrunnen enten uvær som hindret fremkomsten til møtet eller ogsaa fravær paa fiske. Ved en anledning har Hans Larsen Sandøren opgitt "Øien-Svaghed og anded Sygdom." Han bemerkede derhos, at han er en gammel Mand i sit 64de Aar (1844). Til samme møte opga Henrik Larsen Tennes (Skjæret) som forfallsgrunn "Alderdoms Svaghed. Han forklarer at være 63 Aar". Begges forfall kjenntes lovlige.

     Fra 1838 til 1858, da prestegjeldets utskillelse i særskilte sogne (kommuner) blei gjennemført, var følgende ordførere:

     Fra Balsfjorden var i denne tid følgende medlemmer av formannskapet:

     Av menn fra Balsfjorden som innen dette tidsrum til forskjellige tider var representanter kan nevnes: Cornelius Mortensen Stornes, Per Arntsen Selnes, Hans Mortensen Selnes, Ole Sørensen Storbugt, Martin Hemmingsen Storbugt, Ole Chr. Olsen Tømmernes, Nils Andreas Nilsen Svartnes, Hans Peder Nilsen Svartnes, Hans Olsen Tomasjord, Anders Adriansen Seljeelv, Abraham Abrahamsen Russenes, Ole Nilsen Markenes, Ole Ingebrigtsen Ophus, Henrik Larsen Skjæret, Ole Larsen Tennes, Elias Andersen Tennes, Petter Larsen Tennes, Hans Larsen Sandøren, Lars Olsen Sandøren, Villum Olsen og Hans Olsen Malangseidet, Johan Hansen Sletten.

     De kommunale utgifter var i den første tid hverken store eller mangeartede. Angaaende bevilgning eller budsjettsak i det hele er den første beslutning fattet i møte 10. oktober 1838 saalydende: "I Anledning af Fattigkassens Status besluttedes: Sogneprest Holmboe gives Fuldmagt til om fornødiges paa billige Vilkaar at tilveiebringe et Laan indtil 120 spd. for Fattigcassen, for at anskaffe de fornødne Penge til at betale det af Kjøbm. Hansen udleverede Meel og til løbende Udgifter, da Erfaring viser at den fulde Fattigtold indkommer først et Aar efter den rette Tid".

     Tendensen til stigning i utgiftene meldte sig snart. I representantmøte 6. mai 1839 besluttedes "Angaaende Forøgelse af Fattig eller Communetold: Under Navn af Fattig- eller Communetold bliver paa Grund af Cassens Gjæld, af nye Kirkegaardes Anskaffelse, Liighusets Opbyggelse og Løn til Cassereren for Aaret 1837 at udligne omtrent 400 Spd. Skoletoldens Beløb bliver som hidtil".

     Budgettet for 1840 blei i møte 4. mai samme aar avfattet paa følgende, som det synes noe summarisk maate: "Commune- og Fattigskat for 1840 bliver at udligne med et Beløb af omtrent 450 Spd, imod at Skiletolden paa Grund af Skolecassens bedre Forfatning for d. A. nedsættes til 140 Spd."

     Til inntekt for de fattige var der i de tider anledning til aa bære "tavler" om i Kirkene for paa disse aa faa lagt gaver (i penger). En lov av 7. mai 1845 ga kommunestyrene adgang til aa beslutte at saadan ombæren skulde ophøre. Private kirkeeiere og kirkenes betjente skulde dog ha rett til aa bære om saadanne tavler saalenge de ikke var blet enige med kommunestyret om avskaffelsen. Rimeligvis paa foranledning av denne lovbestemmelse fattet representantmøte 14 juni 1847 den beslutning, at tavlers ombæren i kirken skulde ophøre. Ogsaa organistens rett til aa gaa om i kirken med saadan tavle blei i samme møte ophevet. Formannskapet hadde dog i ett tidligere møte uttalt sig for at ombæring av tavler kunde finne sted som før "naar det skeer med Sømmelighed".

     Blandt de kommunale inntekter var ogsaa en avgift som opkrevedes av hvert brudepar med 1 ort og av hver "dertil formuende" konfirmant med 16 skilling. Paa foranledning uttaltes i representantmøte 4. mai 1840 at denne avgift ønskedes bibeholt. Denne inntekt var ikke ute betydning i forhold til det hele budsjet. Saavidt skjønnes gikk den inn i skolekassen. I skrivelse til "Amtsdireksjonen" 19. mai 1840 oplyser ordføreren paa forespørsel, at for aarene 1838 og 1839 (de to første aar efter at byens og landsognets tidligere felles skolekasse var blet helt adskilt) hadde avgiften av brudepar gjennemsnitlig pr. aar utgjort 6 sp. 2 ort 12 sk. og for konfirmanter 19 sp. 3 ort.

     For 1841 skulde der utlignes 555 sp. "dog saaledes at deraf tilfalder Skolecassen ikkun 160 Sp." For 1842 "bliver Skole- og Fattigtold at udligne med 650 Spd. som indkræves af Rodemesterne, der har at aflægge Regnskab til Høsten".

     At kommunens finanser allerede dengang ga anledning til visse bekymringer ses bl. a. av formannskapets beslutninger i møte 15. november 1842. Ifølge ett opgjør med bykommunen hadde denne tilgode for en avhændett del i ett skolehus 233 1/3 spd. Denne sum gikk formannskapet inn paa aa betale med renter, men tilføier: "Imidlertid bliver Byens Formandskab at anmode om at være lempelig med Hensyn til Capitalen, især under Cassens nærværende fortrykte Forfatning". I forbindelse dermed besluttedes: "Cassereren bliver at paalægge at anvende den strengeste Ret for at faa de udlignede Summer inddrevne, og anmodes Secretæren Procur. Dreyer om paa Formandskabets vegne at have Tilsyn med at det Fornødne iagttages".

     I møte 6. mai 1843 lyder budsjettbeslutningen: "Til Bestridelse af Udgifter ved Skole- og Fattigvæsenet i Aaret 1843 skall 600 - sex hundrede Specier udredes. Dette beløp tilfalder Skolecassen med 200 Spd. og Fattigcassen med 400 Spd. Dette Beløb udlignes ved Ligning efter Formue og Næring af jordbrugende Mænd eller Opsiddere, paa Husmænd og Inderster saavelsom paa Selvfostrings-Karle. Ligningskommisjonen skal bestaa af Formændene, Repræsentanterne og Fattigforstanderne".

     Det har øiensynlig gaat meget eksoedit for sig med denne utligningen: for allerede i ett møte to dager senere oplyste ordføreren at utligningen var foretatt og at der var utlignet 10 sp. 3 ort 12 skilling mere enn de budsjetterte 600 sp. De utlignede beløp skulde efter beslutning av samme dag innbetales innen 29. juli - ellers utpanting (!). Med innbetalningen har det dog vel gaat saa som saa. Iallfall ses av en decisjon avsagt i 1844 at "Restancer af Told for Aarene 1841-43 udgjør tilsammen 629 Sp. 60 Sk." Riktignokk hadde kommunen samtidig tilgode hos den avtraadte kasserer 198 sp. 4 ort 15½ sk.

     For 1843 til og med 1847 var budsjettet uforandret og ingen beslutning om det fattet. Til utgifter for 1848 - deriblandt 10 sp. til bibliotheket - bevilgedes 20 skilling av hver skylddaler, som skulde opkreves av fogden. Denne utligning forblei uforandret for aarene 1849-54.

     I representantmøte 14. juni 1847 besluttedes oprettet en saakaldt sognekasse. Beslutningen derom lyder: "For de af Formandskabets Udgifter og Indtægter som ikke vedkommer Skole- og Fattigvæsenet og hvorfor ikke Lovgivningen har forordnet særskilte Regnskaber oprettes for Eftertiden en fælles Formandskabs-Casse".

     Ogsaa i de tider kunde der opstaa subus hus en kasserer. I 1853 ses saaledes aa ha vært oppe spørsmaal angaaende ansvar like fra 1842 for den fratraatte kasserer bøker Dahl. Oprindelig utgjorde dette ansvar hele 82 sp. 79 sk., som dog ved innbetalinger i 1843-46 var gaat ned til 8 sp. 57 sk. som ennu stod uavgjort.

     I 1854 ansattes lensmann Berge som kasserer med 50 sp. aarlig lønn*).

     Den første mere spesifiserte budsjetopstilling blei foretatt i 1854 og var følgende:

     Hvad Udgifterne overstiger Indtægterne dekkes av den contante Beholdning.

C. Fattigkassens Udgifter:

     Bidrag til Fattige og tilfældige Udgifter efter Fattigcommisionens Forslag 600 Sp.

     Herav tilveiebringes ved Ligning af 60 sk. pr. Skylddaler, paa Matrikulskylden og Resten ved Ligning paa Formue og Næring.

Fattigkassens Indtægter:

1. Ligning paa Matrikulskylden 60 Sk. pr. Skylddaler 216 Sp 11 Sk.

2. Restein tilveiebringes ved Ligning, der foretoges af Fattigcommissionen i Forening med Rodemestre og Tilsynsmænd 383 Sp. 109 Sk.

     Ved budsjettet for 1856 steg skolekassens utgifter til 406 sp. og fattigkassens til 610 sp. Skolelærernes antal var da øket til 9 (Se forøvrig under skolevesen).

     Ved budsjettet for 1858 skulde der serskilt for Balsfjorden utlignes paa matrikulskylden til avdrag paa kirkelaanet 72 spd.

     Av forskjellige i formannskapet forhandlede emner fremgaar det, at der tildels hadde raadd vanskelige tider for befolkningen og likesaa at kommunestyret ikke hadde vært uopmerksom overfor eller holdt sig uberørt av disse forhold. Saaledes blei i 1854 besluttet optatt laan stort 500 sp. til ekstraordinære foranstaltninger til prestegjeldets melforsyning til innkjøp av rugmel og bygkorn "under Betingelse af, at Communen ikke belastes med nogen Udgift ved sammes Opbevaring og Udlevering efterhaanden som det maatte tiltrænges". I tilknytning til denne beslutning blei det videre bestemt: "Formandskabet antager En i Tromsø By boende Mand, der imod Attest fra vedkommende Rodemester eller Fattigtilsyndsmand om at virkelig Trang er tilstede, anviser Laan paa Formandskabets Meelbeholdning hos Kjøbmand Johan Hansen i Tromsø, dog ikke mere end 5 Vog til hvert Enkelt. Prisen paa Melet sættes til 1 Sp. pr. Vog og Betalingstid til Michaeli næste Aar eller 1855. Saafremt Laantagerne kan skaffe antagelig Sikkerhed, kan der anvises hver indtil 1 Matte Rugmel". Lensmand Berge paatok sig efter anmodning anvisningen efter de opstillede regler - uten godtgjørelse. Ordningen med dette melutlaan gjordes gjeldende ogsaa for 1855.

     Det fremgaar, at der kun blei laant 300 sp. til melinnkjøp. Imidlertid har det nokk allt annet enn holdt stikk med den fastsatte innbetaling for erholdt mel. Ennu saa lang tid efter som i 1860 stod det av kommunen optatte laan ubetalt, og i Tromssunds representantmøte 30. mai besluttedes aa søke 2 aars utsettelse med betalingen, idet det blei paalagt ordføreren aa paaskynde innbetalingen fra innbyggerne - ved saksøkning, hvis ikke betalt innen olsok samme aar**).

     I Formannskapsmøte 7. juli 1858 forelaa skrivelse fra Tromsø bys formannskap med forstilling angaaende tilstanden i landdistriktet paa grunn av feilslagne firkerier i Lofoten og Finmarken. Formannskapet besluttet dog enstemmig at der intet blei aa foreta fra dets side, da tilstanden ikke ansaaes aa kunne fordre ekstraordinære foranstaltninger.

     Ogsaa paa andre omraader later det til at formannskapet meget vel har forstaadd og iakttatt sin plikt, nemlig aa ha ett vaakent øie overfor de raadende forhold. Som ett lite eksempel herpaa kan anføres en beslutning fattet i møte 7. mai 1845 saalydende: "Ordføreren anmodes om i forestaaende Fogderi-Formandskab at gjøre Forslag om at Fogderi-Formandskabet indgaar til Kongen med Andragende om at Undersøgelse maa vorde anstillet angaaende Leilændingsforholdet til de private Jorddrotter i Senjen og Tromsø eller angaaende Udførelsen af den disse Jordegods-Eiere tilkommende Ret til at bortbygsle deres Bygseljord, og om at Forholdet mellem disse private Jorddrotter og deres Leilændinger maa vorde paany fastsat overensstemmende med den bestaaende Lovgivning og Billighed. Den Grænse som Loven indeholder med Hensyn baade til Bygselen og den aarlige Afgifys Størrelse tilsidesættes aldeles og aabenbart. Formandskabet antager derfor at denne Sag snarest mulig bør blive Gjenstand for Lovgivningens og Statsstyrelsens særdeles Opmærksomhed forinden der vorder aldeles forglemt at Jordegods-Eierne ikke have fuldkomment og ubegrænset eller uindskrænket Eiendoms- eller Benyttelsesret av denne deres Eiendom medens det erindres - og at forresten Lovgivningen indtil den seneste tid har forbeholdt sig at fastsætte de Vilkaar hvorpaa Jordegods-Eierne skulde være pligtige til at bortleie deres Jord. Formandskabet erkjender vistnok at de Grænser og Vilkaar som Lovens § 14 indeholder ikke længere formedelst Forandringer i forskjellige Forhold ere aldeles stemmende med det Billige, men antager ogsaa at det havde været disse Jordegods-Eieres Pligt at have henvendt sig til Lovgivningen med Begjæring om en Forandring i Leie-Vilkaarene og ikke ensidigen og i Virkeligheden at ophæve Lovgivningen derhen at Leie-Vilkaarene skulde være overladte til deres eget Forgodtbefindende".

     Naar formannskapet tok saapas sterkt ivei overfor disse forhold, maa det ganske sikkert ha hatt vektige grunner for sin optreden. Hvilke resultater denne motion ledet til savnes oplysning om.

     Mens det saaledes viste sig at kommunestyret allerede i denne dets første tid ikke manglet hverken initiativ eller frimodighet, hvor det angikk bygdefolkets interesser, kunde det vel ogsaa hende at der stundom kunde skorte paa det friere og rummeligere syn som i de henseende turde det være hvad der er tilført forhandlingsprotokollen i møte 1. februar 1840: " Erklæring var forlangt over Professor Hjelms Forslag om Religionsfrihed m. m. Denne afgaves som følger, dog uden at Ordføreren, der før som Præst til Biskoppen har jndsendt sin Formening, har taget anden Deel deri end at bringe Erklæringen paa Papiret: Formandskabet tror ikke at kunne indlade sig paa Lovforslaget i dets Heelhed, men vil dog med Hensyn til Omflakken af Prædikanter ytre, at det er dets enstemmige Forvisning at saadanne Personer aldeles ikke bør tillades at holde Sammenkomster, uden Præstens Vidende, da man af Erfaring har den Overbevisning, at ofte ledes de af Hovmod, ofte forurolige de Sjæle uden at trøste dem, ofte lede de til de i Følge med Lediggang kommende Forvildelser, og sjelden er det Tilfælde, at de omreisende Prædikanter ledes alene af aandelig Trang og Lyst til at gavne, endskjønt man indrømmer at Saadanne vistnok gives iblandt dem".

     Det er visstnok saa, at i en historisk oversikt - av hvilken art denne er - bør forfatteren unngaa noen innblanding av sine personlige meninger og inntrykk angaaende de begivenheter eller forhold som fremstilles. Desuaktet maa det kunne fremheves som noe der taler meget til det nylig instituerte formannskaps og representantskaps ros, den interesse for folkeoplysningen og kulturelle fremskritt som vistes ved ganske snart og beslutsomt aa faa istand ett "almuebibliothek" for prestegjeldet. Allerede i 1838 blei i formannskapsmøte 6. oktober fattet saadan beslutning: "Repræsentanternes Samtykke bliver at indhente til, at en Sum af indtil 25 Spd. aarlig udbetales af Communecassen til et saadant Bibliotheks Vedligeholdelse og Forøgelse, og at som Grundvold derfor bliver at lægge Landdistrictets Andel i det nu for Byen og Landet fælleds Bibliothek. Naar saadan aarlig Contigent af Cassen tilstaaes Bibliotheket, vil Adgang til at laane Bøger staa aaben for enhver Bosiddende efter Regler som nærmere bestemmes i Overenstemmelse med Kirkedepartementets Bekjendtgjørelse. Ordføreren anmodes imidlertid om inden Repræsentanternes Samtykke kan blive indhentet, paa det at denne vigtige Sag saasnart mulig kan komme til Modenhed, at andrage for Kirkedepartementet om, at dette Præstegjelds Landdistrict maatte faa Andel i de 2000 Spdlr. til Almuebibliothers Oprettelse, da man sikkert forventer Repræsentanternes Samtykke til en saadan sag".

     I representantmøte 4. mai 1840 vedtokes saken og bevilgedes 25 sp. aarlig til bibioteket. Det tidligere felles bibliotek for byen og landet besluttedes delt i 2 like deler "saaledes som Ordføreren fandt det billigt". I formannskapsmøte 4. mai 1841 vedtokes regler for utlaan av bøkerne. Det fremgaar at biblioteket var istandbragt ved "subskriosjon" og ett tilskut av Oplysningsvesenets font stort 20 sp. I 1852 androg formannskapet om ett tilskut av offentlige midler til biblioteket. Andragendet som er datert 30. juni lyder:

          Til Kongen
     Tromsø Sogns Formænd ansøger underdanigst om et Tilskud til Sognets Almuebogsamling
     Formanskabet giver sig herved den Frihed at andrage paa at den her i Sognet havende Almuebogsamling maa erholde et Tilskud af 30 Spd. af de 3000 Spd. som til saadant Tilskud til Almuebibiotheker ere bevilgede af Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond.
     Til Oplysning beder Formandskabet at det naadigst maa blive bemerket at Sognets Formænd og Repræsentanter i et Møde den 12te d. M. haver aarligen indtil videre bevilget 30 Spd. fra 1ste Januar 1852. Indtil denne tid har der til denne Bogsamling aarligen været bevilget 10 Spd. Bogsamlingen har til denne Tid været bestyret af Sognepræsten. Men Formandskabet vil med det føsrste udarbeide en fuldstændig og nøiagtigere Anordning af Bestyrelsen og Indretningen der vil blive i det væsentlige i Overebsstemmelse med de Betingelser og Regler, som ere fremhævede i det kongelige Kirke-Departements Bekjendtgjørelse angaaende Adgangen til ovennævnte Storthings-Bevilling.
     Den Omstændighed, at denne Anordning ikke endnu i sine Enkeltheder er udarbeidet og vedtaget formenes underdanigst ikke at kunne være til Hinder for at erholde det ansøgte Tilskud, da Formandskabet er villig til at underkaste sig Departementets Anordning og da Tilskudet, om Indretningen ikke maatte vinde Departementets Bifald formentlig maa kunne tilbagekaldes eller tilbageholdes. Forat en saadan Bogsamling skal stifte nogen Nytte, i Særdeleshed i Egne og Sogn af Beskaffenhed som vort Sogn, saa maa der kræves en særdeles Orden og Nøiagtighed hos Bibliothekaren, hvem man maa betale for hans Arbeide, ligesom der sandsynligvis, da Præstegjældet snart vil faa 3de Sogne ogsaa snart vil udfordres 3de Bestyrere, hvilket ogsaa uden Hensyn til en saadan Deling maa være ønskeligt, for at Adgangen til at erholde Bøgerne laant og til at levere dem tilbage kan være saa let som muligt. Det vil ogsaa være fornødent, at der af flere Bøger anskaffes flere Exemplarer eller i det mindste flere end Et. Alle disse Omstændigheder gjøre Krav paa et ikke ringe Penge-Tilskud, og Formandskabet formener at 60 Spd. ikke ville blive mere end det aldeles nødvendige.
     Formænd og Repræsentanters Beslutning angaaende ovennevnte Bevilling til Bibliotheket er endnu ikke bifaldt av Amtet, men Formandskabet gjør sig Haab om, at Amtet ikke vil mosætte sig den. En Udskrift af Forhandlingsprotokollen forsaavidt angaar Bevillingen medfølger".

     Biblioteket og de forandringer det har undergaadd vil senere bak i boken bli videre omtalt.

     Naar man under nutidens merutviklede bebyggelses- og samferdselsforhold ofte kan synes at de som bor mest avsides i mange maater har det besverligt og utidsmessig, vil det ikke være avveien aa kaste blikket tilbage til den tid og de vilkaar hvorunner befolkningen i bygden i den eldre tid levet og maatte døie slit og savn av mange slags. Allerede i det første møte som blei holdt efter at formannskapsloven var traatt i kraft, nemlig 10. oktober 1838 optokes til behandling en for Balsfjord meget betydelig sak - anskaffelse av serskilt kirkegaard for den indre del av fjorden. Og allerede 2 dager derefter sendte sognepresten (ordføreren) følgende andragende til "Amtsdireksjonen" (stiftsdireksjonen). Dette andragende gir en ganske god illustrasjon av den daværende befolknings avstengte vilkaar:

     "Til Amtsdireksjonen.
     I Repræsentantmøde for Tromsø Landdistrict den 10de d. M. besluttedes: Sognepræsten anmodes om at andrage paa Kirkegaards Oprettelse i Mallangen paa Kirkevig og i Balsfjorden paa Tennæs, for et saadant District, at Henrik Thomassen indre Svartnæs og Samuel Nilsen Middagsbugt indre høre til den ny Kirkegaard paa Tennæs og Gaardene indtil Spildra incl. til den i Kirkevig oprettede. Paa Grund af denne Anmodning har jeg ærbødigst at oplyse: Saavel Balsfjorden som Mallangsfjorden gaae saa dybt ind i Landet, at de begge strække sig indtil 4 Mile fra Tromsø By, og ere sterkt befolkede omkring Bundene, fra hvis Strandbredde de beboede Strækninger gaar 1, 2 a 2½ Mile ind i Landet. For samtlige disse Districters Beboere er Transporten af deres Liig til Tromsø paa enhver Aarstid besværlig, men om Vinteren i Fiskeriets Tid næsten umulig, hvoraf Følgen er, at hertil undertiden bringes Liig, der ere over 4 Uger gamle***). Det har saaledes været længe ytret Ønske af Beboerne ved de inderste Dele af begge Fjorde, at de maatte faae særskilte Kirkegaarde inden deres Districters Midter, hvilket Ønske oftere er gjentaget for Undertegnede. Jeg besaae derfor paa Reisen til Skoleexamen de paagjældende Pladse, og fandt at saavel Tennæs som Kirkevig var bekvemt beliggende og vilde være de hensigtsmæssigste Gaarde til Kirkepladse, oom Districterne skulde faae egne Kirker, hvortil det vistnok om ikke lang tid maa komme. Begge Steder ligge omtrent 3 Miile fra Tromsø, i de folkerigeste Districter ved bemeldte Fjorde og i Nærheden af gode Landingspladse. Jordbunden skal paa begge Pladse være tjenlig til Kirkegaard. Da det endelig i Repräsentantmødet som ommeldt er overdraget mig at forebringe denne Sag, maa jeg herved paa vedkommende Districters Vegne ærbødigst andrage om, at den øöie Amtsdirektion vil bevirke ved Resolution tilladt Kirkegaardes Opettelse for Mallangen paa Kirkevig og for Balsfjorden paa Tennæs. Jeg vil ikke undlade idet jeg insender dette Andragende at tilkjendegive at jeg for mit Vedkommende ikke har noget imod dette Andragende, naar Jordpaakastelsen paa hvert Sted ikkun skeer engang aarlig, og Skyds til Reisen bliver besørget paa den Tid, det er mig beleiligt. Ligesaa maa jeg ærbødigst, meddele, at Eieren af begge Gaarde Proprietær Mousund som Jordherre ingen Hindring vil lægge for dette Almueønskes Opfyldelse".

     Saken er øiensynlig blet paaskyndet og fremmet med adskillig hurtighed. Allerede aaret efter (1839) var nemlig kirkegaarden paa Tennes istand og blei innviet 31. oktober nevnte aar****)

     Paa hvilken maate stakittet om kirkegaarden i det hele anskaffedes er noe uklart*****). Grunnen blei saavidt ses avstaat mot noen erstatning til gaardens daværende bygselmann, men om størrelsen av denne erstatning kan ikke oplysning skaffes. Da efter endel aars forløp Balsfjord utskiltes som eget kirkesogn ophevedes den oprindelige grense for beboernes adgang til benyttelse av kirkegaarden, saaledes at denne blei til bruk for hele sognet. Om dette blei der i ett representantmøte i 1854 besluttet: "De her nævnte Gaarde (der var anført at de ikke hadde bidradd til kirkegaardens istandsættelse) tillades Adgang til Benyttelse af Kirkegaarden paa Tennæs i Lighed med de i Resol. af 1ste Marts 1839 anførte Gaarde mod at disses Brugere erlægge 6 (sex) ort engang for Alle til Kirkegaardens Reparation". Saavidt skjønnes har der vært ydet endel bidrag av kommunen til opførelse av stakittet og endel av opsitterne. Nedskriveren herav erindrer meget godt at der paa mange av de ældste stolper om denne første kirkegaard var innskaaret navnebokstaver, hvilket som helt paalitelig var forklart aa hirøre fra, at da stakittet skulde opsettes var det paalagt hver opsitter aa skaffe en stolpe.

     Hvad vedlikeholdet av kirkegaarden dengang angikk, var dette en sak som maatte paahvile opsitterne. Iallfall blei der i formannskapsmøte 8. mai 1845 fattet en saalydende beslutning: "De særskilte Begravelses-Pladses Vedligeholdelse forbliver Formandskabet uvedkommende".

     Anlegg av nyere og flere kirkegaarder i bygden omtales senere.

     I) de 20 aar fra 1838 til 1858, da det kommunale styr og stell i det væsentlige var felles for det hele "Tromsø prestegjeld" var det saa aa si en selvfølge og helt i forholdenes medfør fornemmelig en sak som for innbyggerne i Balsfjord stillet sig foran enhver annen og maatte kreve sin løsning. Som det fremgaar av andre optegnelser (se bl. a. Magelssens) vokste antallet av bebygde gaarder raskt, og befolkningsantallet selvfølgelig ikke mindre. Det vilde falde vanskelig for oss - efterslegten - som lever under helt andre og langt lettere forhold baade hvad samferdsel og andre ting angaar, aa gjøre oss den riktige forestilling om de besverligheter og de savn av mange slags som rydningsmennene - vore forfedre, grunnleggerne av efterslegtens eksistens - maatte ha aa kjempe med. Av dem som tok disse første tunge tak for aa danne begynnelsen til den herlige bygd som naturens skaper øiensynlig har villet Balsfjord slulde bli ved beboernes flid og utholdenhet, er nok desverre mangt ett navn forsvunnet i stilhet - tapt for historien. Desmere pris setter vi paa deres virke, hvis navne kan optegnes og hvis deltakelse i arbeidet for bygdens fremtid med gyldighet kan eftervises. Vi skylder deres minne dette, selvom der ikke kan opvises store og serlig fremrakende navn.

     Den sak som for Balsfjord i den første tid av det kommunale styresett overskygget alle andre, var aa faa egen kirke og prest, hvorefter snart ogsaa meldte sig kravet paa hel adskillelse i kommunal henseende.

     Om kirkesaken var der til en begynnelse flere meget avvikende planer. Da disse berørte ikke alene Balsfjord, men ogsaa baade Malangen og Sørfjorden og tildels ogsaa Maalselven, inntas her en oversikt omfattende samtlige disse planer eller forslag. Saken ses første gang offentlig behandlet i 1840. I formannskapsmøte 27. juli ses tilført forhandlingsprotkollen: "Skrivelse fra Biskoppen af 21de mai, hvori forlanges Erklæring om Bragers (?) Formening, at Nordfjord og Nord-Mallangen indtil Spilderen burde lægges til Monselven. De 2 Formænd Johannes Christophersen og Peder A. Hansen, der bor i bemeldte District bade tilført Protokollen, hvad ogsaa de Øvrige fandt rimeligt: Veilængden til Søes er for Mange meget større end ¾ Miil; desuden have Mange Landevei at reise, førend de kunne paabegynde denne Søevei, hvilket er Tilfældet med Beboerne af Grønaas og Fiskeløsvandet, Skudvig og Nordbyvandet. Naar hertil kommer det særdeles besværlige i at paabegynde Landevei efter at være komme tilsøes, det Vanskelige i at faa Befordringsmidler for Gamle og Svage, saa maa man anse det uhensigtsmæssig at bemeldte District kommer til at høre til Monselven, ja man er forvisset om at Almuen vil gjøre Alt hvad der staar i dens Magt for at undgaa det. Man tilføier at dette sikkert ogsaa vil være Repræsentanternes Mening, især da der ved Thinget f. A. paa Bentsjord var et almindelig ytret Ønske, at der maatte blive Kirke opført i Mallangen og der et særskilt Sogn".

     I møte 7. september 1840 besluttedes utsatt til næste møte "Fogderiformandskabets Betænkning over Sørfjordens og Balsfjordens Forening til et Præstegjæld".

     Den 1. mai 1841 holdtes representantmøte sammen med byens formenn og representanter for aa overveie om man ønsket fremdeles som før aa ha særskilte kirker i Malangen og Balsfjord eller om man hadde forandret mening.

     "Forsaavidt at der skulde blive fattet den Beslutning, at Mallangen burde have egen Kirke, foretoges først at bestemme Grændserne for det vordende Sogn.

     1. Man blev eenstemmig af den Mening, at alle Gaarde søndenfor Rystrømmen burde høre til den oprettende Kirke.

     2. Da de opkastede Spørgsmaal om Kirkes Opførelse i Mallangen var ønskelig, fandt man det riktigst at ikkun Formændene og Repræsentanterne i bemeldte District stemmede, og disse besluttede med 6 mod 2 stemmer, at man ønskede Kirken paa Spildren, naar man fik Hjælp til dens Opførelse.

     3. Da Spørgsmaalet blev om man fremdeles ønskede Kirke i Balsfjorden blev man enig om, da Votering frambragte Stemmelighed, at Almuen ved Jordpaakastelsesforretningen af Præsten blev adspurgt.

     4. Repræsentanterne og Formændene fra det tilbageværende District af Landet var af den Formening med 8 stemmer imod 3, at Bye og Land burde i Forening bygge Kirke, hvorimod de fra Balsfjorden erklærede, at hvis der ikke skulde blive særskilt Kirke paa Tennæs, burde Landet have særskilt Kirke fra Byen, beliggende tæt ved eller i Byen.

     5. Repræsentanterne fra Balsfjorden erklærede, at de ved nærmere at overveie Sagen erkjende, at det var ønskelig at der maatte blive kirke paa Gaarden Tennæs, naar man fik tilstrækkelig Understøttelse til dens Opførelse; men man troede derfor at Gaardene indtil og med Stornæs og Sletten burde tilhøre det der oprettede Sogn, hvis ikke Byrderne ved en Kirkes Vedligeholdelse skulde blive de færre Indvaanere for Svær. (Saaledes bliver Beslutningen No. 3 at anse som ikke fattet.)

     Tromsø Præstegjælds Formænd og Repræsentanter er af den Formening, at det baade er vigtigt og særdeles ønskelig, om man kunde faae Kirke i Balsfjorden med der boende Præst. Det ansees derfor gavnlig for Omkostningernes Skyld og for Kirkens Vedligeholdelse, om der blev ikkun een Kirke fælleds for Balsfjorden og Sørfjorden, men man kan ikke være af anden Mening end, at denne Kirke bør opføres paa Tennæs, eller paa Balsfjordens søndre side, da ellers Besværlighederne for de talrige i Skovtracterne Boende vilde blive alt for store, naar de afterat have reist 1, 2 og flere Mile ned til Søen, derpaa maatte leie Baad og efterlade deres Hest uden Bevogtning paa den anden Side, hvilke Besværligheder for Disse vilde blive langt større, om Kirken opføres paa Laxvandet, end det vilde blive for Sørfjordens Beboere, om de maatte søge Kirken paa Tennæs. Herved maa imidlertid bemærkes, at Formuesforfatningen i Balsfjorden i det Hele er saa maadelig, at det ikke kan være at tænke paa et saadant Foretagende som en Kirkes Opførelse, medmindre en Understøttelse som den foreslaaede tilstaaes. Man formener og, at der paa Gaarden Tennæs vilde blive passende Jordvei til Præstegaard, naar Proprietær Moursund vilde iagttage ved forefaldende Bygselledighed paa de 2 yderste Gaardparter af Tennæs, ikke at bortbygsle dem, men være betænkt paa at avhænde dem til vordende Præstegaard, ved hvis Indløsning og Bebyggelse det Offentlige atter maatte tage Haand i. Til dette oprettede Sogn maatte af Balsfjorden lægges alle Gaarde indenfor og med Hestnæs paa den nordre Side og Mallangseidet paa den søndre Side af Fjorden. For ikke at misforstaas maa man tilføie, at man under ingen Omstændighed kan samtykke i at Kirke for Balsfjorden opføres paa Laxvandet".

     Forhandlingsprotokollen i dette møte er unnerskrevet av: L. Holmboe, Hans Simon Christophersen, Hans P. Kjelsen, Hans Kiil, Hans M. Christophersen, Armauer, Hans Peder Andersen Vaagnæs, R. Strømsted, Lars Andreasen Ursfjord, Christen Hansen Tennæs, Johan P. Jonsen Mjelle, Nils A. Nilsen Svartnæs, Hans Hansen Gjøvig, Johan Christophersen Ursfjord, Lars Haagensen Skidenelv, Ole Nilsen Markenæs, Hans P. Nilsen Svartnæs og Peder J. Larsen.

     I dette kirkesakens første stadium ser den ikke ut til aa ha vært serdeles paaskyndet. I allfall har den ikke paany vært behandlet i kommunestyret før i ett formannskapsmøte 28. november 1846, da der blei avgitt følgende uttalelse: "Formændene antager at Sørfjordens Forening med Balsfjorden til et fælles Præste-, Fattig- og Skoledistrikt ikke længere er ønskelig eller hensigtsmæssig for Tromsø Sogn eller nogen Del af samme. Derimod antages der at Balsfjorden og Malangen bør adskilles fra Hovedsognet og samles til et særskilt Sognekald med særlige Kirker, Skole- og Fattigvæsen for de enkelte Fjorde. Der antages endvidere at Veien hvorpaa Præsten skulde befordres mellem disse fjorde burde lægges over Eidet mellem Tennæs og Nordfjord-Bunden, og vare villige til at oparbeide den for dette Tilfælde fornødne Vei. Det antages derhos at den nuværende Tromsø Kirkes Indtægter af Tiende og Jordegods-Rettigheder m. V. saavelsom Eiendomme af Jordegods og Capitaler burde deles mellem de trende Kirker hvori Sognet efter denne Formening skulde deles. Ved Balsfjorden have de her forstaaet Balsfjorden indenfor Stornæs og Sletten og ved Malangen Fjorden Fra Bentsjord og Strøms-Bugten indefter. Ogsaa Tromsø-Præstens Indtægter af Jordegodset antage Formændene at burde deles mellem de ansættendes Præster. Forøvrig skjønnede Formændene at en Del af Lerstranden bør henlægges til Lenvik og at Sultenvik og Rogsfjorden burde henlægges til Malangen, naar der i Malangen bliver opført Kirke".

     Denne uttalelse er unnerskrevet foruten av ordføreren Hans Simon Christophersen kun av formennene fra Balsfjord og Malangen, nemlig: Christopher Johannesen, Hans Lokert Nilsen, Johan Christophersen Ursfjord, Ingebrigt Haakensen og Iver Kjær.

     Saken kom dernæst under behandling i møte av formenn og representanter 25. oktober 1847, hvor efterfølgende beslutninger enstemmig blei fattet::

     1. Formænd og Repræsentanter ansøge om naadigst Tilladelse for Indvaanerne af Balsfjorden til paa Gaarden Tennes at opføre en Kirke efter nærmere forfattet og Approbation af Tromsø Stifts-Direktion undergiven Tegning og Forslag. Ved Indvaanere af Balsforden forstaaes her den Del af Tromsø Præstegjæld som ligger indenfor Gaardene Stornæs og Sletten begge disse Gaarde indbefattede. Ansøgningen skal tillige gaa ud paa at Balsfjorden fraskilles Tromsø Præstegjeld som særskilt Kirkesogn.

     2. Under Forutsætning af at Balsfjorden udgaar som et særskilt Kirkesogn bifalder Formænd og Repræsentanter at Tromsø Kirkens Midler og aarlige Indtægter deles mellem begge Kirker. De Forholde hvoefter det bifaldes at Delingen foregaar er: 1. Jordskylden efter den gamle Matrikul. 2. Jordskylden efter den ny Matrikul. 3. Folkemængden ved den sidste Folketælling, dog saaledes, at Folkemængden i Tromsø By sættes ud ved Regningen og 4. Jordbrugernes Antal efter Fogdens Cassa-Bog for 1845. Kirkens Midler deles saaledes i 4 Dele og derefter beregnes det Forhold hvori enhver Del tilfalder ethvert Sogn. Ved midler forstaaes her Kirkens Eiendomme af alle Slags navngivne Jordegods og Cassabeholdning samt Capitaler. De øvrige Indtægter af Tiende som det til denne Tid har tilkommet Tromsø Kirken at opkræve i eller af Balsfjorden skulle tilfalde Balsfjordens Kirke. Jordafgiften, Kornrenten og Landskylden opkræves dog fremdeles af Tromsø Kirken og for fælles Regning, hvorefter det Indkomne deles og udbetales efter de antagne Regler for Delingen i Almindelighed. Udenfor Delingen bliver dog Værdien af drn nuværende Kirke-Bygning med Grund og Inventarium.

     3. Til Opførelse af en Kirke paa Tennes for Balsfjorden bevilges Af Balsfjordens Sogn 2500 - to tusinde fem hundrede Specier paa Vilkaar at et hertil svarende Beløb kan erholdes laant mod Tilbagebetaling i 30 - tredive Aar med et lige aarligt Beløb og saaledes at Kirkens Indtægter aarlig saavidt tilstrækkes anvendes til Laanets Forrentning. For dette Laan bemyndiges Balsfjordens Formandskab til at udstede fornøden Obligation.

     I denne Beslutning deltog alene de Formænd og Repræsentanter som ere hjemmehørende i det vordende Balsfjordens Sogn, men de vare alle enige i Beslutningen, nemlig alle som deltoge i den.

     4. For det tilfælde at det Laan hvorom Balsfjordens Menighed skal ansøge til Opbyggelse af Kirken paa Tennæs ikke bevilges paa Grund af at Sognets Formandskab ikke lovligen endnu er ordret, bliver et saa stort Laan som tiltrænges, og som ikke overstiger det bevilgede Beløb, at optage af Tromsø Sogn. Dette beløb stilles til Balsfjord-Menighedens Raadighed til Kirkens Opførelse mod den Sikkerhed som Tromsø Sogns Formænd fordre. Laanet bliver skadesløst at tilbagebetales af Balsfjorden Sogn eller Formandskab saasnart Kirken paa Tennæs er indviet og Formandskabet ordnet paa lovbefalet maade.

     5. Skole og Fattigvæsenet forbliver indtil videre fælles om ogsaa Kirke-Fællesskabet ophæves.

     6. Med Præstens og Kirkesangerens Skyds og Nattehold til Kirken paa Tennæs forholdes efter Lovgivningen, dog saaledes at de hermed forbundne Udgifter og Byrder blive at udrede ene og alene af Balsfjordens Sogn uden nogen Deltagelse af Tromsø Sogn. Forøvrig bliver Skyds og Nattehold nærmere at fastsætte.

     7. Om Antallet af Gudstjenesterne i Balsfjord-Kirken formenede Formænd og Repræsentanter at Gudstjeneste bær holdes mindst paa 6 Søndage om Aaret.

     8. Balsfjordens Menighed skal ansøge om naadigst Tilladelse til og saasnart tilladelse til at opføre Kirke paa Tennæs er givet, at ordne sig som et særskilt Formandskabsdistrikt eller om naadigst Bemyndigelse for de Medlemmer af Tromsø fælles Formands- og Repræsentantskab der er fra Balsfjorden til at forpligte Menigheden forsaavidt angaar Opførelsen af Kirken paa Tennæs.

     9. Proprietær Moursund bliver at ansøge om hans Tilladelse til Kirkes Opførelse paa Tennæs.

     (Dernæst vedtokes angaaende opførelse av kirke i Malangen m. v. en rekke besluttninger - no. 10-18 - i det væsentlige av innhold som de for Balsfjord).

     19. Det er fremdeles Formænd og Repræsentanters Formening og Ønske at Balsfjordens og Malangens Sogne skilles fra Tromsø Præstekald og samles som et særskilt Sognepræst-Embede med Hensyn til hvilket de antage at Balsfjorden bør være Hovedsogn.

     20. Det antages at de Dele af Gaarden Tennæs som for tiden bruges af Peder Andreassen, Hans Henrik Pedersen og Hans Henrik Hansen afgive tilstrækkelig Jord baade for Præsten og for Kirkesangeren, og at de bør indkjøbes af det Tromsø Præst benificerede Godses Midler. Paa disse Jorder findes dog ikke Huse der tilhøre Eieren af Jorden. Formændene og Repræsentanterne fra Balsfjorden og Malangen gjorde Paastand paa, at det Tromsø Præste-Embede benificerede Gods deltes mellem de vordende Præster i Tromsø og Balsfjorden med Malangen paa samme Maade hvorpaa Kirke-Godset skal deles. Formændene og Repræsentanterne fra det tilbageblivende Tromsø Sogn troede at ingen Del af Præste-Godset burde afgaa til den blivende Præst i Balsfjorden med Malangen.

     Formandskabet andrager at Tromsø Præste-Embede fremdeles beholder Tienden eller den i ammes Sted trædende Erstatning ifølge Loven af 20. Septbr. 1845, hvilket nu formenes at være aldeles nødvendig da Embedet skal deles.

     Det bemærkes at Provst Holmboe har overværet disse Forhandlinger som ere forudgaaede for disse Beslutninger".

     Unnerskrevet av: Hans S. Christophersen, Hans L. Nilsen, Christopher Johannesen, Iver Kjær, Ingebrigt Kirkevik, Johan Christophersen Ursfjord, Hans Henriksen Storstennæs.

     Odførerens andragende til Kongen angaaende deling av Tromsø prestegjeld, datert 13. november 1847:

     "Tromsø Sogns Formænd og Repræsentanter ansøge herved underdanigst om at det maatte behage Deres Majestæt naadigst at fatte følgende Beslutninger:

     1. Det tillades Tromsø Sogns Indvaanere af Balsfjorden indenfor og med Gaardene Stornæs og Sletten at opføre paa Gaarden Tennæs en Kirke efter Tegning og Forlag der undergives Approbation af Tromsø Stiftdirektion.

     2. Naar Kirken paa Tennæs er indviet og dens Vedligeholdelse til enhver Tid overtaget af Menigheden ved dens Formænd og Repræsentanter, skal Balsfjordens Menighed udgjøre et særskilt Kirke-Sogn, dog indtil videre annekteret eller forbunden med Tromsø Sogn.

     3. Den Tiende af alle Slags der til denne Tid af det vordende Sogn har været erlagt til Sogne-Kirken paa Tromsø skal fra Aaret efter det hvori Kirken indvies erlægges til Kirken paa Tennæs. De Midler af alle Slags hvoraf Tromsø Kirke til benævnte Tid maatte være Eier, navnligen Jordegods, Capitaler og Cassebeholdning skulle deles i fire lige Dele, hvoraf den ene Del fordeles efter ethvert Sogns Jordskyld efter den gamle Matricul, den anden Del fordeles efterethvert Sogns Jordskyld efter den ny Matricul, den tredie efter ethvert Sogns Folkemængde efter sidste Folketælling, dog saaledes at Folkemængden i Tromsø By sættes ud af Betragtning, og den fjerde Del efter Antallet af Jordbrugere i ethvert Sogn efter Fogdens Kassebog for 1845, - Tromsø-Kirkens aarlige Indtægter af Jordafgift, Kornrente og jordrotlige Rettigheder opkræves dog fremdeles for fælleds Regning af Tromsø-Kirken, hvorefter det Indkomne deles og udbetales efter ovenstaaende Regler for Delingen. Den nuværende Kirke-Bygning paa Tromsø tilligemed Grund og Inventarium forbliver udenfor enhver Deling med Balsfjordens Kirke.

     4. Kirken paa Tennæs bliver at bestyre paa den i Lovgivningen bestemte Maade efter L. 2-21.

     5. Med Præstens og Kirkesangerens Skyds og Nattehold paa Reiser til og fra Kirken paa Tennæs forholdes efter Lovgivningen, dog saaledes at de hermed forbundne Udgifter og Byrder blive at udrede alene af Balsfjordens Sogn, uden nogen Deltagelse fra Tromsø Sogn. Skyds og Nattehold bliver forøvrig nærmere at fastsætte.

     6. I denne Kirke skal der aarligen holdes Gudstjeneste mindst paa 6 - sex Søndage.

     Folkemængden i Tromsø Sogn uberegnet Tromsø By er i en fortsat Stigning. Den udfjorde i 1825 3703, i 1835 4286 og i 1845 4754, og denne Tilvext hidrører fra at en stor Del av Sognet der ligger inde i Balsfjorden fornemmelig i den Del av Sognet der ligger inde i Balsfjorden og Mallangen og til Fjelds. Herved har en Del af Menigheden der skal søge den hidtil fælleds Kirke paa Tromsø faaet en Kirkevei der fra Bunden af Balsfjorden ligesaavelsom fra Bunden af Mallangen udgjør næsten fulde 6 norske Mile, hvortil kommer Veien til Lands for den Del af Menigheden der ikke bor nede ved Stranden eller Fjorden, ved hvilken dog den største Del af Menigheden har fæstet deres Bolig. Denne Udstrækning gjør Kirke-Reiserne baade kostbare og sjeldne, saa at denne Del af Menigheden i det høieste kun 2 Gange om Aaret ser sig istand til at besøge Kirken. Præstens Anledning til ved sin Nærværelse og ved sit Besøg blandt Menigheden i deres Hjem vanskeliggjøres ved hans mangfoldige andre Forretninger.

     Det har derfor for denne Del af Menigheden i lang Tid været et Ønske at erholde en Kirke der gjorde det muligt for dem oftere at komme i Kirke og i Forbindelse med deres Præst og Lærer.

     Denne Del af Menigheden har ogsaa troet sig istand til at vedligeholde en særskilt Kirke naar den Skat den hidtil har betalt til Vedligeholdelse af den fælles Kirke paa Tromsø, nemlig i det væsentlige Tienden, henlagdes til dens egen Kirke.

     Formænd og Repræsentanter have ogsaa antaget baade dette og at den tilbageblivende Del af Sognet maatte kunne blive istand til at vedligeholde den nærværende fælleds Kirke efterat denne Del af Menigheden har erholdt naadigst Tilladelse til at udskille sig til et særskilt Kirkesogn og efterat Kirke-Skatten fra denne Del af Menigheden er bortfaldt fra den nærværende Kirke.

     I Henhold hertil afholdtes Repræsentantmøte den 25de f. M. paa Tromsø Thinghus hvor alle Formænd og Repræsentanter mødte med Undtagelse af Andreas Karlsen Engvik, der er boende i den Del af Sognet der vedbliver at sogne til Kirken paa Tromsø. Ved Mødet var ogsaa Sognepræsten Provst Holmboe tilstede.

     I denne Sag, som Formandskabet her giver sig den Frihed i Underdanighed at forelægge Deres Majestæt, fattedes efternævnte Beslutninger, som bedes betragtet som Formænd og Repræsentanters Samtykke og Ønske forsaavidt denne Sag vedkommer.

     (Her er i ansøkningen inntatt de foran siterte beslutninger i saken).

     Beslutningerne under No. 8 - 3 og 4 er gjort til Gjenstand for en særskilt underdanigst Ansøgning hvoraf en Afskrift er vedlagt.

     Jeg skal nu give mig den underdanigste Frihed nærmere at udvikle Formænd og Repræsentanters Anskuelse af denne Sag, og o denne Forbindelse omhandle hver Post særskilt.

     1. Gaarden Tennæs er det Sted som erkjendes at være det i alle Henseender hensigtsmæssigste Sted for Kirkens Opførelse. Kirkens Form m. v. er betragtet som en Sag der burde være Gjenstand for nærmere Overveielse. Menigheden har troet at den vil kunne erholde den opført for 2500 Spd. til hvis Udredelse den er villig. Det er paa Gaarden Tennæs hvorpaa Menigheden ved Resol har erholdt Tilladelse til at have en særskilt Begravelsesplads.

     Det har været Tanken at Kirken paa Tennæs skulde blive en fuldstændig Annex-Kirke og Menigheden et særskilt Sogn. Den ny Kike er ikke tænkt som nogen Benaadings-Kirke, hvis Vedligeholdelse Menigheden skulde have Adgang til Tiden, om den fandt for godt, at indtræde i deres gamle Forhold til den tidligere Sognekirke paa Tromsø. Man har anset det fornedent at Forpligtelsen i denne Henseende udtales aldeles klart og utvetydig baade af Kirke.Myndigheden og af Kommunen. En saadan Forpligtelse er ogsaa gjort til Betingelse for at Benaadnings-Kirkerne i Tromsø Stift skulde kunne erholde deres egen Tiende if. Loven af 1ste Aug. 1821 angaaende nordlandske Kirkers Salg § 3. Det er formentlig en Regel i Kirkelovgivningen at Menigheden ikke kan tilpligtes at vedligeholde tvende Kirker, hvoraf den ene faar Tienden eller Kirkeskatten, ligesom ogsaa vel Staten ikke har nogen juridisk Ret til at fordre den Kirke vedligeholdt hvortil ingen Tiende eller Kirkeskat erlægges. Paa den anden Side kan ikke heller nogen Kirke, hvis Vedligeholdelse til enhver Tid ikke er juridisk Forpligtelse for Menigheden, erholde Tiende, thi af dette Forhold kunde opstaa det vistnok lidet tænkelige Tilfælde, at Menigheden lod Kirken forfalde og anvendte Tienden eller Kirkeskatten paa anden Maade. Annex-Kirkerne vedkommer dernæst ikke Formandskaberne, men skulle bestyres af et særskilt Formandskab eller af en Kirke-Værge efter L. 2-21. Benaadings-Kirkerne ere derimod i alle Henseender at betragte som henliggende under Formandskabet saaledes som Kirke- og Formandskabslovgivningen for Tiden er. En Benaadings-Kirkes Menighed kan aldri paa Grund at den har en fra Hoved-Kirken særskilt Kirke erholde særskilt Fattigvæsen, særskilt Formandskab, særskilt Skolevæsen eller særskilt Forligelsesvæsen. Ei heller anses Loven om tvungne Auktioner anvendesig paa Benaadnings-Kirker, saaledes at der er en Nødvendighed at Bekjendtgjørelse af en tvungen Auktion skal ske ved Kirken, naar den er en Benaadnings-Kirke. I disse og flere andre Forhold viser Forskjellen mellem en Annex- og en Benaadnings-Kirke sig væsentlig, og det er derfor af Viktighed at Forholdet tænkes og udtales klart og utvetydigt. Naar det nye Sogns Formandskab lovligen har ordnet sig, saa maa Sognets Forpligtelse til Kirkens Vedligeholdelse være den første Forpligtelse som det paadrager Sognet.

     3. Tienden er klarligen at betragte som en Skat der er paalagt Menigheden til Kirkens Vedligeholdelse, Kirkens Forsvar er det Formandskab der bestyrer og anvender Skatten. Paa samme Maade maa Kirkens Jordegods betragtes. Det er blevet Kirkens Eiendom i det Øiemed, at lætte Menigheden i Ydelsen af Kirkeskatten som den efter L. 2-21. maatte forøge in natura naar den lovbestemte ikke var tilstrækkelig. Naar en Menighed bliver enig om at opløse sig i flere, saa er det ogsaa billigt at de Midler der er for Haanden hvori det hele opløser sig. Disse Midler bliver fremdeles anvendte i det samme Øiemed. Man har efter denne Anskuelse givet sit Bifald til at Delingen ef Kirkens Midler ikke indskræmker sig alene til Tienden eller den egentlige Kirke-Skat, men at den omfattede ogsaa Jordegodset. Kun i det Tilfælde, at den tilbageblivende Kirkebygning udfordrede særdeles Vedligeholdelses-Omkostninger, f. Ex. som en af Landets om-Kirker, vilde det være baade ubilligt og uklogt av den tilbageblivende Menighed at give Avkald paa Kirke-Skatten eller paa ulige Deling. Men dette Forhold er ikke tilstede, thi Tromsø Kirke er en gammel almindelig Træbygning. Det er saaledes ingen Grund til at afvige for en naturlig Delingsmaade. Det har vistnok været sjeldnere at Kirkegodset er bleven delt mellem de sig opløsende Kirke-Sogn, men ligesom ingen fast Regel kan paavises, saaledes er det heller ikke nogen Forbud eller nogen lovlig Hindring imod Delingen ogsaa af Kirke-Godset. I Fortiden var Jordegodset af en ganske underordnet Betydning og bidrog til Kirkens Vedligeholdelse alene med den Landskyld og den Bygsel som den afgav. Nu er Forholdet forandret formedelst Bestemmelsen om Jordegodsets Salg, og de Indtægter som aarligen ville tilflyde Kirken af Jordegodsets Værdi ville blive større og flere. Det er saaledes naturligt at den fraskillende Menighed gjør Paastand paa at erholde Anpart ogsaa i Jordegodset. Dettes Indtægter af Landskyld og Jordafgift m. V. er af ulige Værdi, til hvilken Ulighed Aarsagerne er forskjellige. Det lader sig derfor ikke gjøre at dele Jordegodset in natura fordi Delingen ufrivilligen vil blive ulige. Man har derfor tænkt sig Delingen udført saaledes at ikke blot de aarlige Indtægter, maa ogsaa Kjøbesummerne efterhaanden som de indkommer deles efter de almindelige Regler.

     De Regler som er opstillede for Delingen er formentligen de der frembyde sig som de naturligste. Andre Regler har man ikke fundet anvendelige.

     Tromsø Byes Folkemængde har man ladet ud af Betragtning. Dens Næringsveie staar ikke i Forbindelse med Næringsveiene i Sognet. Det er et Privilegium der holder denne Folkemængde sammen, og denne faar i dette Privilegium søge Midlerne til sin Kirkes Vedligeholdelse. Det er ogsaa sædvanligt at Byerne have særskilte Kirker, og det er en tilfældig Omstændighed at baade Kirken og Byen er anlagt paa Tromsø Præstegaards Grund. Om Tromsø By vilde have udskilt sig fra Sognet, saa vilde den aldrig kundet erholdt noget af Kirkens Indtægter, fordi den aldrig har bidraget til Kirken og saaledes kan den ikke sættes i Forening med den anden Del af Sognet, forøge denne Dels Betydning udenfor den Vægt som den har uden Forbindelse med Byen.

     4. Deres Majestæt antages at være den der for Tiden er i Besiddelse af den Myndighed at kunne fastsætte heromhandlede Deling af Tromsø-Kirkens Midler. Det er visseligen et baade forgjæves og unyttig Arbeide at undersøge den Plads som i en videnskabelig Fremstilling af Lovgivningen skal gives Kirkebygningernes Vedligeholdelse og deres og Menighedernes Forhold, og Formandskabet skal ikke derpaa indlade sig. Formænd og Representanters betragte i Medhold af Lovgivningen Tiende og Kirkernes Indtægter som en Skat hvis Ydelse og Bestemmelse ved Lov er bestemt og hvis Bestyrelse er undtaget fra de Gjenstande som ved Lov om Formandskaberne er henlagt under den almindelige Sogne-Kommunes Bestyrelse, og de antage at Deres Majestæt maa kunne bestemme om at en Del af denne Skat for Eftertiden skal fordeles paa flere Kirker, fornemelig naar Menighedens beskattende Myndighed i andre Forhold eller naar dens Formænd og Repræsentanter dertil give deres Bifald. Det vides heller ikke rettere end at denne Anskuelse har været den der har været den almindelige til enhver Tid. Formænd og Repræsentanter antage at der for at gjøre den paatænkte Deling fast ikke udfordres andre Former end Formænd og Repræsentanters Bifald og Deres Majestæts naadigste Beslutning.

     Formænd og Repræsentanter antage derhos at Kirken ikke er benificeret det nuværende nordlandske Kirke- og Skolefond, men at dets og Menighedens inbyrdes Forhold findes bestemt i L. 2-21, og saaledes opstaar der ikke Spørsmaal om de Kirker der ved Kjøb og Salg have forandret deres Forhold til Menigheden. Formænd og Repræsentanter benægte at Kirken paa Tromsø eller dens Indtægter er Gjenstande for nogen Eiendomsret uden foraavidt som det undertiden og unøiagtigen siges f. Ex. at Statskassen eier Landskatten eller Tolden.

     Formænd og Repræsentanter finde saaledes, at der ingen Hindring er for at Sagen afgjøres paa den Maade hvorpaa de have tænkt sig Sagens Afgjørelse.

     Med Hensyn til denne Deling af Kirkens Midler og Indtægter maa tilsidst alene bemærkes, at den er en Betingelse hvorunder Balsfjordens Indvaanere ser sig istand til at afsondre sig som en særskilt Menighed.

     5. Om Skuds og Nattehold ville Vedkommende og Sognet forhaabentlig blive enige om uden Vanskelighed. De maa naturligvis ordnes efter Reisens Længde og Tiden den medtager.

     6. Kirketjenesternes Antal kan formentlig fastsættes indtil videre, og Formænd og Repræsentanters Formening er at Tjeneste bør holdes paa mindst 6 - sex - Søndage.

     Naar den nuværende Kirkesanger ved Tromsø Kirke afgaar eller dertil giver sit Bifald formenes en særskilt Kirkesanger at maatte blive ansat. En Gaard der kunde være passende for ham baade som Kirkens og Skolens Betjent maa formentlig blive at anskaffe paa den i Skoleloven fastsatte Maade. En Del af Gaarden Tennæs hvorpaa Kirken ligger antages i denne Henseende bekvem".

     Som det vil ses av denne temmelig fyldige ansøkning med dens tildels endog overfor den "Kongelige Majestæt" likefrem belærende innhold, gikk denne ikke ut paa oprettelse av eget sogneprestembede for Balsfjord med Malangen. Imidlertid var dog dette spørsmaal satt i forbindelse med beslutningen om kirke i Balsfjord - kfr. beslutning no. 19 foran - og det var derfor tenkt kun som en rent midlertidig ordning, at de nye kirker i Balsfjord og Malangen skulde betjenes av Tromsø sogneprest. Dette fremgaar ogsaa av, at samtidig med den her siterte ansøkning utferdiges hele 4 andre ansøkninger til kongen, nemlig om: 1. Tillatelse til opførelse av kirke i Malangen, 2. at særskilt presteembede oprettes for Balsfjord og Malangen, 3. tillatelse for Balsfjords kirkesogn aa ordne sig til et særskilt formannskapsdistrikt og 4. lignende andragende for Malangens vedkommende.

     Ansøkning om egen prest hitsettes:

"Til Kongen.

     Tromsø Sogns Formænd og Repræsentantskab andrager herved paa at det maatte behage Deres kongelige Majestæt naadigst at beslutte: Balsfjordens og Malangens Kirke-Sogne af Tromsø Præstegjæld skulle for Eftertiden udgjøre et særskilt Sognekald i hvilket Balsfjordens Menighed bliver Hovedsogn. Denne Adskillelse bliver dog først at iværksætte naar den i Tromsø for Tiden ansatte Præst afgaar eller dertil giver sit Bifald.

     Folkemængden i Tromsø Sogn er i en fortsat Stigen.
               Den udgjorde i 1825 1835 1945
          i Byen . . . . . . . 738 1365 2011
          i Landdistriktet . . . 3703 4286 4754
          i det hele . . . . . 4441 5651 6765

     Denne Tilvekst hitrører for en væsentlig Del fra Tromsø Bys Fremgang og for Landdistriktets Vedkommende fra, at en stor Del forhen ubrugt Jord er taget i Besiddelse, fornemmelig i den Del af Sognet der ligger inde i Balsfjorden og Malangen og til Fjelds. Herved har en Del af Menigheden der skal søge den idtil fælleds Kirke paa Tromsø faat en Kirkevei der fra Bunden af Balsfjorden ligesaavelsom fra Bunden af Malangen udgjør næsten fulde 6 norske Mile, hvortil kommer Veien til Land for den Del af Menigheden der ikke bor nede ved Stranden eller Fjorden, ved hvilken dog den største Del af Menigheden har fæstet deres Bolig. Denne Udstrækning gjør Kirke-Reiserne baade kostbare og sjældne, saa at denne Del af Menigheden i det høieste 2 Gange om Aaret seer sig istand til at besøge Kirken. Præstens Anledning til ved sin Nærværelse og ved sit Besøg blandt Menigheden i deres Hjem vanskeliggjøres ved hans mangfoldige andre Forretninger.

     Indvaanerne af Balsfjorden og Malangen have derfor ønsket at erholde særskilt præst, og de have troet at Forretningerne og Embedets Indtægter ere eller i det mindste vilde blive af den Betydning, at de ville være tilstrækkelig Løn for en særskilt Embedsmand. Formænd og Repræsentanter have ogsaa antaget dette, ligesom ogsaa at den tilbageblivende Del af Sognet vilde vedblive at afgive det Fornødne og passende for en særskilt Præst.

     Formænd og Repræsentanter have derfor i et Repræsentantmøde den 25de f. M. fattet følgende Beslutninger som ligger til Grund for den naadigste Resolution hvorpaa der underdanigst andrages.

     (Her er inntatt beslutningene no. 19 og 20 i nevnte møtet).

     Vel haver disse Menigheder som saaledes ønske at udskille sig fra det hidtil bestaaende Fællesskab i Henseende til Kirke og Præst ikke endnu erholdt de førnødne Kirker eller den fornødne naadigste Tilladelse til deres Opførelse, men disse Menigheder gjøre sig underdanigst Haab herom ifølge derom indgivne underdanigst Ansøgninger. i det de have troet at Opløsning af Fællesskabet i begge Henseender, baade i Henseende til Præst og Kirke burde foregaa samtidig ved en og samme naadigste Bestemmelse.

     Hermed følger fortegnelse over de forskjellige Kirkesogne hvor det samlede Tromsø Sogns nærværende Formænd og Repræsentanter bo.

     I samme møte - 25. oktober 1847 - valgtes til "Bestyrelses-Commite" - hvilket vel vilde si det samme som byggekomite for kirken - Hans Lokkert Nilsen, Johannes Andersen Kvitberg, Guldbrand Eriksen Sagelv, Ole Nilsen Markenes og Lars Olsen Sandøren.

     Det blei en lang ventetid for befolkningen før de innsendte andragender fant sin avgjørelse paa høieste sted. Først 9. februar 1852 faldt den kongelige resolusjon hvorved tillatelse blei gitt saavel angaaende kirkens opførelse (ogsaa i Malangen) som utskillelse fra Tromsø prestegjeld og overgang til egne formandskapsdistrikter. Meldingen om resolusjonen fikk formannskapet ikke før 8. mai samme aar, da det mottok den fra prosten.

     Efter den saaledes opnaadde avgjørelse, som blei referert i representantmøte 12. juni næstefter, besluttedes at der ved førstkommende ting skulde foretas valg paa formenn og representanter særskilt for hvert sogn.

     I samme møte fattede formennene og representantene fra Balsfjord følgende enstemmige beslutninger:

     1. Til Kirkens Opførelse paa Tennæs bevilges af Balsfjordens Sogn 1500 - femten hundrede - Specier.

     2. Dette Beløb bliver at tilveiebringe ved et Laan af 100 Spd. mot Tilbagebetaling i 28 Aar og ved Udligning af 500 Spd. i 3 Aar. Laanet ansøges af Oplysningsvæsenets Kapitalfond med Pantobligation, til hvis Udstedelse paa Sognets Vegne Formandskabet bemyndiges. Hvad der skal udlignes fordeles ligeligen paa 3 Aar og udlignes paa den ny Matrikulskyld med Forbehold af senere at beslutte en anden Udligning om denne maatte befindes ubillig.

     3. Formandskabet for Balsfjorden bemyndiges til at træffe de fornødne Foranstaltninger til Fulbyrdelse av Beslutningen og Kirkens Opførelse og hvad dermed staar i Forbindelse.

     Uaktet der som nys nævnt var valgt en "Bestyrelse-Commite" hadde dog saaledes fremdeles formannskapet haand i med naar det angikk kirkebygningen. I oktober 1852 besluttede formannskapet "at faa omarbeidet Tegningerne til Kirken, idet med Tak modtages Tilsagn fra Kirkedepartementet om at dette kunde gjøres uden forøget Udgift". I møte 17. september 1853 blei de omarbeide tegninger fremlagt og gjennemgaat og besluttet tilbagesendt Stiftsdireksjonen "til naadigst Approbation", som blei meddelt 9. juni 1854.

     Imidlertid hadde ikke spørsmaalet om egen prest og prestegaard trængt sig saaledes i forgrunnen som anskaffelse av egen kirke. I møte 1. desember 1853 blei der i anledning disse ting fattet følgende beslutninger:

     1. Det er Formænds og Repræsentanters Ønske at Balsfjordens og Malangens Sogne ved Tromsø Præsteembedes Ledighed komme til at udgjøre et særskilt Sognekald.

     2. Balsfjordens og Malangens Sogne ser sig ikke istand til at yde noget Bidrag til Erhvervelse af en passende Eiendom til Præstegaard og til dens fulstændige Bebyggelse, hvorimod, saafremt det Offentlige skaffer Præsten Embedsgaard, disse Sogne ere villige til at bygge og vedligeholde de Aabodshuse paa den vordende Præstegaard som det i Almindelighed paaligger Almuen at vedlikeholde.

     3. Den tilbageværende Deel af Tromsø Landsogn ønskes udskilt fra Tromsø By for at udgjøre et særskilt Sognekald".

     Det gikk litt langsomt med aa faa igang kirkebyggingen. Malangen kirke - om hvis opførelse der som før nævnt var eist spørsmaal samtidig - var ferdigbygget allerede i 1853. For Balsfjords vedkommende var saken enda ikke kommet længere enn at der først 22. september 1854 blei i representantmøte efter formannskapets forslag besluttet at "Bygningsarbeidet forsøges bortliciteret ved en snarest mulig avholdendes Licitation paa Tromsø, og overdrages det Formændene i Balsfjorden i Forenng med Ordføreren at bestemme Betingelserne ved Licitationen og Betalingsterminerne. Bygningen ønskes kun opført i brugbar Stand uden Bordklædning paa Tømmervæggene og uden nogensomhelst Maling.

     For tegningene til kirken blei betalt 10 spd. Licitasjonen medførte ogsaa noen utgift. Lensmannen fik anvist den beskjedne sum 33 skilling for avertissement angaaende anbud paa kirkens opførelse, mens sorenskriveren, som forestod licitasjonsforretningen, kom med en regning paa 26 sp. 4 ort 7 sk. som i formannskapsmøte 21. april 1855 blei besluttet anvist mot refusjon av Balsfjord kirkefond.

     Angaaende bortsettelsen av bygningsarbeide ses anført ved representantmøte 2. desember 1854. "Ved afholdt Licitationsforretning over Opførelse af Balsfjordens Kirke var buden 1698 Speciedaler. Enstemmig Beslutning: Dette Bud approberes. Da paa Grund heraf en forøget Bevilgning er nødvendig, besluttedes enstemmig: Til Opførelse af Balsfjordens Kirke overensstemmende med Licitationsbetingelserne bevilges 1698 Speciedaler. For at tilveiebringe de omtrent 200 Spdlr. mere end før bevilget besluttedes enstemmig: Foruden det Laan af 1000 Spdlr. som før er tilstaaet Communen, søges erholdt et Laan av 200 Spdlr. saa at i det Hele tilveiebringes ved Laan til Kirkens Opførelse 1200 Spdlr.

     Samtidig blei der valgt en "bygningskommission" som bestod av lensmann Berge, Johan Adrian Johannesen og Lars Esaias Olsen. (Hvorvidt denne kommision skulde træ istedet for den før valgte er ikke klart).

     I representantmøte 16. juni 1855 blei der foretatt delvise endringer i den tidligere beslutning om den del der skulde utlignes til opførelse av kirken. Som før nævnt gikk den oprindelige beslutning paa, at der skulde utlignes 500 sp, fordelt paa 3 aar. Derom blei der nu besluttet: "Der udvælges en Commision som udligner 498 Spd. til Betaling af Halvparten til Michaeli d. A. og Resten til St. Hans næste Aar. Som medlemmer af denne Commision indvalgtes foruden de fungerende Formænd og Repræsentanter endvidere følgende 4 Mænd: Johan Henriksen Indre Svartnæs, Johan Johannesen Bomstad, Petter Larsen Tennæs og Lensmand Berge".

     Den sisstnævnte gaes bemyndigelse til aa motta og forvalte det ansøkte laan.

     Ved kongelig resolusjon av 21. april 1855 blei beslutningen om laanets optakelse approbert. Samtidig med unnerretningen herom blei det formannskapet meddelt, at laanet 1200 sp. var bevilget.

     Den bevillgning som var gitt av kommunen til opførelse av kirken gjaldt som det ses kun bygningen i ikke helt fullført stand og med det allernødvendigste innvendige utstyr. Utenom dette bevilgedes der til inventar, maling, lekter over taksteinene og til klokke. Klokken skulde ha en vegt av 6 vog. Malingen skulde omfatte prækestolen, alteret******) og døpefonten samt korset paa alteret forgyllt - og desuten taarnet utvendigt engang tranmalet. (Maling av den hele kirke utvendig blei først utført i 1865). Ole Larsen og Søren Hansen blei valgt til aa føre tilsyn med kirken og foreta anbringelsen av klokken. Med anskaffelsen av klokken har det visstnok tatt noen tid. Da kirken om høsten 1856 blei innviet haddes der en klokke laant fra Tromsø, og rimeligvis blei den benyttet en tid fremover. I en skrivelse til Balsfjords formannskap 14. oktober 1861 anmoder nemlig Tromsøsundets ordfører om at den lille klokke "den saakaldte Melvigs kirkeklokke" som var utlaant til kirkens innvielse, maa bli tilbakelevert til lensmann Berge.

     Tilleggsbevilgningen til maling m. v. skulde efter beslutning 3 september 1857 utlignes med en halvdel paa matrikulen og den annen halvdel paa formue og næring. Utligningen skulde foretas av formennene og representantene i forening med lensmann Berge og John Olsen Ørnes.

     Mens selv ubetydelige ting som f. eks. anskaffelse av lysestaker paa prækestolen gjordes til gjenstand for særskilt beslutning av kommunestyret, foreligger der dog ingen oplysning om hvorvidt der blei holdt noen synsforretning ved kirkens avlevering fra bygmesteren (Lars Grilsen fra Maalselv). Der blei iallfall i 1858 gjort forestilling til formannskapet fra kirkeværgene Ole Larsen og Søren Hansen om at noe maatte gjøres med den trekk som stod gjennem naavene i kirkebygningen*******).

     Uaktet der ved disse forskjellige bevilgninger og utligninger til kirkebyggingen paaførte befolkningen nye og ikke ubetydelige byrder ataat de andre og sedvanlige kommunale utgifter, blir man vidne til at der da som ellers ogsaa kunde fins dem som spekulerte i egen fordel paa bygdens bekostning. Saavel den i 1839 anlagte kirkegaard som kirken stod paa grunn som tilhørte proprietær Moursund, men paa den tid var bortbygslet. Av forhandlingern i formannskapsmøte 24. april 1857 ses at den daværende bygselmann hadde fremsatt krav om erstatning 90 sp. for avstaaelse av kirketomten og for adgang fra sjøen til kirkegaarden. Den enstemmige beslutning av formannskapet lød imidlertid: "Formandskabet kan ikke indrømme - - - - nogen Erstatning enten for Adgang til Kirkegaarden, da der saavel for Kirkegaardstomten som for Adgang til samme er betalt den forrige Bygselmand Godtgjørelse i denne Anledning, eller for Afsavn af Kirketomten, eftersom han uttrykkelig saavel for Formandskabets Medlemmer som for Bygningskomiteen har erklæret. Intet at have imod at Kirken byggedes paa den af ham bygslede Eiendom".

     Omtrent samtidig med at kirken var ferdigbygd og tatt i bruk faldt der 18. oktober 1856 kongelig resolusjon om Balsfjordens og Malangens utskillelse som utgjørende eget prestegjeld og særskilte formannskapsdistrikter.

     Ved kongelig resolusjon 10. november 1855 blei med hensyn til kirkens fatse inntekter bestemt at den erstatning for fisketiendens ophevelse som hittil hadde tilfallt Tromsø kirke skulde deles saaledes, at denne, som benevnes hovedkirke, skulde beholde halvdelen, mens Balsfjords kirke fikk 3/5 og Malangens kirke 2/5 av den annen halvdel. Tienden utgjorde dengang 180 sp., hvorved hovedkirken fikk 90 sp., Balsfjords 54 sp. og Malangen 36 sp.

     Den første prest i det nye embede - Støp - tok bopæl paa Mortenhals. Der bodde ogsaa hans efterfølger i embedet - Bruun - inntil prestegaardens huser var opført og ferdige.

     Der opstod selvfølgelig straks spørsmaal om ordningen av utgifter til skyss og nattehold for presten ved hans reiser til gudstjenester i Balsfjord. Petter Larsen Tennes hadde gitt tilbud om aa skaffe skyss fra Tennes til Nordfjordbotten eller Sjaavikør for 3 ort 12 sk. pr. tur, og nattehold til presten for ½ sp. pr. døgn. Disse tilbud blei antatt i representantmøte 3 september 1857. Likesaa blei antatt tillbud fra Berteus Johannesen om aa skysse fra Nordfjordbotten eller Øren (Sjaavikør) til Mortenhals for 2 spd.

     Som kirkesanger forrettet i den første tid Bardon Christensen, som for skyss (mellem Svartnes og Tennes) og nattehold blei tilstaatt ½ spd. for hver gudstjeneste, men forøvrig ingen godtgjørelse.

     I avsavnsgodtgjørelse for bolig og embedsgaard for presten foresloes i representantmøte 29. september 1856 90 sp. aarlig, som mentes aa burde utredes av Oplysningsvæsenet.

     Angaaende anskaffelse av prestegaard ses i formannskapsmøte 13. september 1856 tilført protokollen: "Som Præstegaard i Balsfjorden er Proprietær Moursund villig til mod en Godtgjørelse av 400 Sp. pr. Skylddaler at sælge en Gaardpart af Tennæs Matr. No. nyt 100/gl.31 Løbe No. 171 af Skyld gl. 4½ Mk./ny 1 Daler 2 ort 11 sk. der for Tiden er bygslet af Peder Andreas Johannesen, saafremt der med denne kan træffes Overenskomst".

     Da kjøpet av prestegaardsjorden blei fortatt omfattet dette dog alle 3 de i beslutning 25. oktober 1847 (besl. no. 20) nevnte bruk. Se forøvrig Magelssens anførsler).

     Prestegaardens hovedbygning, hvortil kommunen bidrog med 500 spd. opførtes i 1865-66. Dens bygmester var fra Bardu, het Blostrup Olsen, Øiestad. Den nuværende fjøsbygning bidrog kommunen med kr. 1200.00.

     I representantmøte 3/10 1857 blei det angaaende tiden for delingen av det samlede Tromsø sogns offentlige kasser mellem de to nye prestegjeld besluttet, at regnskapet for hele sognets fattig- og skolekasse skulde avsluttes 1. oktober samme aar, fra hvilken tid regnskapsføreren blei paalagt aa føre serskilt regnskap for de respektive prestegjelds fattig- og skolekasser - samt at kommunekassens beholdning først blei aa dele fra 1. januar 1858 og at serskilte regnskaper fra den tid skulde avlegges. Denne beslutning betegner saaledes tidspunktet for den fulle økonomiske utskillelse fra det gjenværende Tromsø prestegjeld.

---------------