I Balsfjords skolestyres femaarsberetning 1891-95 er intatt endel "historiske bemerkninger" (utarbeidet av N. Magelssen) hvorav det væsentligste hitsettes:

     "Før 1778 har neppe noget barn i Balsfjorden modtaget anden undervisning før sin konfirmasjonsforberedelse end den, forældrene har meddelt i hjemmet. Der fandtes heller ikke før den tid i det hele prestegjeld, som da bestod av de nuværende Tromsø, Tromsøsundets og Balsfjordens sogneprestembeder, nogen anden lærer end den paa Tromsøen boende kirkesanger. Han skulde vistnok sørge for børnenes undervisning fra det hele prestegjeld, men hadde neppe nogensinde, holdt skole for andre end muligens de allernærmeste boende.

     Fra og med 1777 blev ført en saakaldet "skolekassebog", der udviser, at skolekassens indtægt (der bestod av mulkter og frivillige gaver) for dette aar var 2 rdlr. 4 ort 6 sk., medens udgiften var -: "Intet". Der har saaledes ialfald det aar ikke været nogen lønnet lærer.

     I aarene 1778 og 79 var 4 omgangsskolelærere i virksomhed, hvorav en lønnedes med 20 rdl., de øvrige med 18. Men av mangel paa indtægter for skolekassen maatte i de følgengende aar den ene lærer efter den anden avskediges, saaat i 1782 var der kun 1 tilbage, og han holdt skole kun det halve aar for 10 rdl. Læreren drog omkring fra gaard til gaard. I 1786 ses han at have været i Balsfjorden, hvor der da ikke hadde været holdt skole siden 1778 og 79, da man havde 4 lærere. Paa denne maade fik i tiden før 1796 hvert barn ikke over 1 uges skole hvert 5te eller 6te aar. I aarene 1796-1800 holdtes ikke skole i det hele prestegjeld. Fra aar 1800 av blev en fastskole oprettet paa Tromsø, hvorhen samtlige prestegjeldets børn skulde møte i skifter paa omtrent 30 for at modtage undervisning av klokkeren i 3 a 4 uger aarlig. Prestegjeldet inddeltes i 10 skifter. Der mødte imidlertid kun nogle faa børn fra det nærmestliggende skifte; fra de øvrige 9, der hadde indtil 7 miles vei, indfandt sig ikke et eneste barn. Man maatte derfor i 1807 vende tilbage til ansættelse av en omgangsskolelærer med 30 rdl. i løn. I 1812 og 13 virkede 2 omgangskolelærere med 35 rdl. hver i aarlig løn. I 1814-18 holdtes ingen skole, ikke engang av klokkeren paa Tromsø. I det sidstnævnte aar besluttede man saa igjen at indkalde samtlige børn til en fastskole paa Tromsø; men da denne ordning snart viste sig umulig at gjennemføre, blev atter en omgangsskolelærer ansat. I 1820-25 virkede 4 a 6 saadanne, nogle av dem dog med kort skoletid. Av mangel paa indtægter for skolekassen blev omgangsskolen i 1826 ophævet, og i de følgende aar kun av og til en omgangsskolelærer, fornemlig til de fjærnest liggende distrikter. Disse lønnedes av klokkeren, hvem det paahvilde som pligt at besørge undervisningen for landalmuens børn, og hvorfor han oppebar løn av skolekassen ved siden av klokkerindtægterne. Som rimeligt kan være, tog klokkeren sagen saa sparsommeligt som muligt, og det var nærmest uduelige godtkjøbslærere, der blev udsendte av ham. Senere begyndte presten og skolekommissionen at ansette og lønne lærere i landdistrikterne, og i 1837 ses Balsfjorden at have lidt over 1 lærers arbeidstid. Den daværende sogneprest oplyser, at i 1837 stod endnu oplysningen paa et saa lavt trin, at mange av dem, der meldte sig til konfirmasjonsforberedelse, ikke kunde stave - endnu færre kunde de 5 parter i katekismen - yderst faa havde lært noget av forklaringen - bibelhistorien var for de fleste aldeles fremmed, og skrivning var der lidet eller intet tegn til. Paa den tid blev fastskolen paa Tromsø for landdistrikterne sat ud av virksomhed, da det altfor tydelig viste sig, at den ikke gavnede i forhold til udgifterne. Derved blev man sat istand til at anvende større kraft paa omgangsskolen, saa hvert barn fik 1 a 2 ugers skole aarlig. Sognepresten begyndte at holde regelmæssige overhøringer hvert andet aar. Til disse maatte saavel samtlige børn som forældre møde frem. Dette i forbindelse med, at der efterhaanden stilledes større fordringer til de unges kundskaber, naar de skulde integnes til konfirmationsforberedelse, beirkede, at forældrene tog sog mere av børnenes undervisning i hjemmet*).

     Da skoleloven av 16. mai 1860 udkom, var der i Balsfjorden 3 lærere med 4 ugers skole for hver rode eller kreds. Den almindelige lærerløn var da 40-50 spd. aarlig foruten kosthold i skoletiden, indtil 40 uger aarlig.

     Fra 1865 blev skoletiden med stiftsdireksjonens samtykke bestemt til 6 uger aarlig for hver kreds; men det lykkedes ikke straks at erholde saamange lærere, at alle kredse fik dette antal uger. Sognet deltes i 4 lærerdistrikter - - -". Lærerlønnen var 2 spd. for ugen samt kosthold. I 1870 blev sognet delt i 5 lærerdistrikter. Skoletiden uforandret inntil den i 1874 ble forlenget til 7 uker i de fleste kredser. I 1886 ble antallet av lærerdistrikter øket til 6 og samtidig i endel kredser ukeantallet øket til 10, nemlig der hvor skolen var i kun 1 avdeling".

     Siden den nye skolelov i 1890 traatte ikraft foregikk skolevesenets utvikling raskere. Kravet paa øket skoletid (ukeantall) og den stadige og sterke tilvekst i barneantall har medført ikke alene forøkelse i antallet av lærere og stor stigning i utgiftene, men ogsaa i aarenes løp mange forandringer i distriktsinndelingen.

     Efter gjennemførelsen av den nye skolelov i 90 aarene var herredet delt i iallt 9 lærer- og lærerindedistrikter. Uaktet skoletiden overallt ikke har vært over den lovbefalte, har der dog - som følge av befolkningsformerelsen - maattet i aarenes løp gjøres mange forandringer i distriktsinndeling og antal lærerdistrikter. I 1905 var antallet av lærere og lærerinner 11, og likesaa i 1910. I 1913 var det øket til 13 og i 1920 yderligere til 16.

     Angaaende kommunens utgifter til skolevesenet henvises til det avsnitt i denne bok, som omhandler budsjetter m. m.

     Spørsmaal om opførelse av skolehus bragtes for første gang paa bane i representantmøte 12 april 1865 ved en forestilling fra sogneprest Bruun (ordfører i skolekommissionen) om bygging av ett i "Balsfjordens Lappedistrikt". Der bevilgedes instemmig ¼ av husets kostende paa betingelse av, at det øvrige ble tilskutt av det offentlige. Imidlertid ser det ut som at skolekommissionen hadde faat betenkeligheter, idet denne kort efter foreslo at der ikke skulde søkes om bidrag av "Finnefondet" til skolehuset, hvilket ble vedtatt av kommunestyret.

     Næste gang der opstod spørsmaal om skolehus var i 1867, da der i representantmøte 24. juni vedtokes beslutning om vedlikehold av opførendes skolehus i ytre Laksvand - og i møte 31. oktober samme aar besluttedes aa andra om bidrag av Finnefondet 600 sp. til skolehus med privet og vedbod i nevnte krets. Saken maa imidlertid av en eller annen grunn ha strandet, ti noe skolehus blei der ikke opført.

     Saa ser det ut til aa ha vært helt stille med spørsmaal av den art, like til skolekommissionen i 1880 anmodet herredstyret om aa overveie anskaffelse av lærerjord. Saken blei paa grunn av vanskelge tider utsatt. Derefter hvilte den inntil der i 1895 8. november forelaa for herredsstyret henstilling fra skolestyret om aa ta unner overveielse aa begynne med bygging av skolehus. Mot 1 stemme besluttedes aa ta forberedende skritt til anskaffelse forelæbig av ett skolehus i den krets, hvor det mest trengtes. Efter forslag fra skolestyret besluttet saa herredstyret i møte 20. december 1895 at der paa Sandøren skulde opføres skolehus med lærerbolig og i forbindelse dermed anskaffes jordvei.

     Med denne beslutning var kommunen endelig slaat inn paa den vei som mange andre av amtets kommuner allerede i længere tid hadde fulgt, nemlig aa skaffe skolen serskilte lokaler istedetfor aa leie den inn i private huser. Paa Sandøren blei jordveien (Nyheim) innkjøpt i 1896 og hovedbygningen tatt ibruk i 1897, og uthusbygningen i 1899. Derefter er efterhaanden følgende skolehus anskaffet: Josefvatn tatt i bruk i 1900, Storstennes i 1902, Sletta og Bomstad i 1903, Sørkjos 1905, Tomasjord 1906, Malangseidet 1909, Labugt 1913, Markenes 1916, Tennes (2 klasseværelser i kommunebygningen) i 1918 og Seljelv 1919.

     Til denne sammentrengte oversikt over skolevesenets utvikling kan tilføies, at kun som meget sjeldne unntakelser har noen av bygdens egne søkt utdannelse som lærere eller lærerinner. Lærerpersonalet har derfor i allt væsentlig bestaat av fremmede. I de sisste aar har dog flere av bygdens ungdom søkt lærerskolen i Tromsø.

     Unner omtale av skolevesenet kan ogsaa nevnes, at amtskolen i 1889 stasjonertes paa Storsteinnes og var der i noen aar. Søkningen blant bygdens ungdom til denne eller andre videregaaende ungdomsskoler kan ikke sies aa ha vært stor.

---------------------