Det maa kunne tjene som ett talende bevis for hvor avstengt bygdens befolkning levet i lange tider, naar det nevnes at det første postaapneri ikke blei oprettet før fra 3. april 1868, nemlig Tennes (inntil 1. januar 1898 kallt Balsfjorden). Dernæst kom Storsteinnes postaapneri fra 1. desember 1872. Senere er efterhvert oprettet følgende postaapnerier og brevhus: Nordkjosbotn fra 1. april 1901, Selnes 1. januar 1903, Malangseidet, Laksvatn og Seljelvnes 1. juli 1910, Sandøyra 1. oktober 1919, Slettmo 1. april 1920 og Nyvoll (brevhus) mars 1921*).

     Det kan ikke sies at den i lang tid meget sene utvikling av ferdselen kunde skyldes mangel paa krav fra bygdens side. Bl. a. blei der i representantmøte 24. juni 1867 angaaende dampskibsfart og post vedtatt saadan uttalelse: "Der indgaaes til Regjeringen med Forestilling i Anledning af at Dampskibet "Tromsø" ikke har faaet Rute ind Balsfjorden. Da det nemlig er tænkt at søge Bidrag til Dampskibets Drift af Statskassen, vil det formentlig staa i Regjeringens Magt at kontrollere at Dampskibet faar en for Distriktet hensigtsmessig Rute. At Balsfjorden, der alene den Del deraf som udgjør Balsfjordens Sogn, har en Folkemængde av over halvtredie Tusind Indvaanere og har overmaade megen Samfærdsel med Byen, skal være forbigaaet finder formandskabet ligesaa uretfærdig som besynderligt. For sit Gods har Proprietær Moursund tegnet Aktier til Beløp af 500 Spd. og det betviles at i Almindelighet Mere, er tegnet for de Præstegjælds Vedkommende, der nyde godt av Dampskibet. Foruden den øvrige Nytte Sognet vilde have af at Dampskibet fik Rute ind Fjorden, vilde det ogsaa derved faa bekvem Adgang til at erholde Post. Præsten, Formandskabets Ordfører, en Handelsmand bor saagodtsom i Bunden af Fjorden og Korrespondansen er ikke saa ganske ubetydelig. Hidtil har Tromsø været nærmeste Postkontor, og at det for alle Korresponderende vilde være en stor Lettelse at faa Postaabneri i Fjorden, er en selvfølge, ligesom dette er et Gode som vel neppe nogen Bygd i Landet med den Folkemengde ikke forlængst nyder. Man tillader sig derfor i Forbindelse med ovenstaaende Forestilling at andrage om at Balsfjorden med Dampskibet maatte faa sin Post fra Tromsø, om Sommeren ugentlig, om Vinteren 14 daglig".

     Der blei dog lang ventetid før baade postgang og dampskibsfart kom nienlunde i sving. I 1868 var der satt i fart en liten dampbaat "Alken" som en gang om uken skulde bringe post fra Tromsø. Passasjertrafikk var der jo ikke nevneverdig, baade fordi baaten var liten og daarlig baade i innretning og fart og fordi den ikke hadde andre anløpssteder enn ved postaapneriet paa Tennes. (Postaabneriet var i flere aar efter dets oprettelse i prestegaarden). Turene med "Alken" var ikke regningssvarende og ophørte i begynnelsen av 1870. Der blei da satt igang baatpost fra Tromsø, dels 8-daglig, dels 14-daglig. Lars Hagerup, Renen (bestefar til nuværende kaptein Hagerup) var postfører**). I noen tid blei posten til Balsfjord befordret fra Maalsnes over Mestervik. I 1872 forsøktes igjen fart med "Alken" to turer annenhver uke, men eieren opga det efter 2½ maaneds fart, da han kun tapte paa trafikken. I 1873 gikk en annen liten privat dampbaat "Hvidfisken" i rute med anløp av Stornes, Middagsnes, Svartnes, Naustnes, Tennes og Storstennes. Da det dengang var en sjeldenhet at dampbaaten førte passasjerer - fordi folk efter det tilvante brukte sine egne baater paa byreiser og ellers - lød det ingen større beklagelse over den høist ufullkomne forbindelse som dampbaaten kunde skaffe. Den lille baat var mere betragtet som en raritet enn som ett forsøk paa aa være ett gode for bygden.

     "Tromsø amts dampskibsselskap" stiftedes i 1867 og anskaffet dampskibet "Tromsø", som var selskapets eneste skib like til 1875, da "Senjen" anskaffedes. Dette selskap med dette ene skib ikke unnerholde fart overalt - og Balsfjorden var da bland de distrikter som maatte staa tilbake. Der forsøktes i 1875 paany med "Alken", hvis rute var hver tirsdag fra Tromsø om Ramfjordnes, Stornes, Middagsnes, Svartnes, Naustnes, Tennes og Storstennes - hvorfra efter 4 timers ophold til Havnnes, Tennes og øvrige steder tilbake til Tromsø.

     Fra høsten 1875 hadde amtsselskapet overtatt hele amtets lokalfart, og de private smaadamperes trafikk ophørte. Imidlertid vedblei det ennu av og til med delvis meget smaa dampbaater som selskapet leiet til fart paa fjorden. Inntil 1878 utførtes der kun en tur om uken, senere to ganger ukentlig og i de senere aar oftest tre ganger.

     Foruten den foran siterte uttalelse fra formannskapet var der ved flere leiligheter forelagt herredsstyret spørsmaal angaaende dampskibsfart og post. Saaledes forelaa der i 1870 spørsmaal om statsbidrag til "Alken". Herredsstyret anbefalte ikke saadant bidrag. Samme aar androges om ukentlig post fra Tromsø. I 1871 androges til amtmannen om unnerholdelse av dampskibsfart mellem Tromsø og Storstennes. I 1872 avga formannskapet paa forespørsel fra postmesteren i Tromsø saadan uttalelse: "Det er et almindeligt Ønske blandt Folket, ligesom det ogsaa er Formandskabets bestemte Formening, at saasnart Dampskibsfarten igjen aabnes****). Ruten maa blive som hidtil 2 Gange hver anden uge. Ugentlig Rute vil lidet blive benyttet. Forsaavidt Dampskibsfarten i den nærmeste Fremtid ikke skal kunne aabnes, hvilket vistnok er at beklage, ønskes Post hver Uge befordret fra Tromsø istedetfor vexelvis fra Tromsø og Maalsnæs, hvorved en større Regelmæssighed i Postgangen vil opnaaes. Der udtales videre at den delvise Postgang fra Maalsnæs over Malangen er saa usikker at den er til ingen Nytte og heller Posten til Malangen kunde gaa over Balsfjorden med Post hver Uge ved at Baadpost sattes igang den Uge da der ikke gik Dampskib".

     I 1874 forelaa for herredsstyret forslag om tegning av aksjer i ett nytt skib til amtsselskapet. Forslaget behandledes 3 gange før det opnaaddes tilstrekkelig flertal for tegning for 100 spd. I 1877 avsloges enhver aksjetegning da ett tredie skulde anskaffes til selskapet. Da dette i 1918 foretok en større utvidelse av sin aksjekapital bevilgedes til nye aksjer kr 600.00.

     Spørsmaalet om telefon til bygden blei for første gang bragt offentlig paa bane i 1895, idet der i kombinert møte 25. juli av Balsfjords og Malangens herredsstyrer valgtes en komite til aa utarbeide andragende om anlegg av rikstelefon til begge herreder i tilknytning til telegrafstasjon - enten Tromsø eller Maalsnes. Det næste skritt til sakens fremme var at herredsstyret i desember 1896 ga ordføreren i opdrag aa unnersøke om betingelsene for centralstasjon m. v. Rikstelefon var ennu ikke anlagt i landdistriktene hernord, og Tromsø handelsforening hadde ved henvendelse til herredsstyrene vakt mosjon om telefonanlegg i tilknytning til byen. Formannskapet ga denne henvendelse sin tilslutning og besluttet i møte 24. mars 1897 aa sende andragende til arbeidsdepartementet til støtte for det av handelsforeningen reiste spørsmaal. I 1898 skred saken saalangt frem, at herredsstyret i møte 18. februar gjorde vedtak om kommunens garanti for stasjonshold for rikstelefonen innen herredet. Om antallet av stasjoner eller om steder for saadanne tokes der ingen beslutning eller uttalelse. Da anlegget av linjen kom til utførelse i 1900 lykkedes det ikke tross unnerhandlinger med telegrafstyret aa faa flere enn tre stasjoner innen bygden, nemlig Selnes, Laksvatnbugt og Tennes. Samtidig blei linjen ogsaa ført til Mestervik med stasjon der.

     Det var en selvfølge at man snart fant sig lite tjent med kun disse stasjoner og serlig at bygdens indre deler omkring Storsteinnes og Nordkjosen fremdeles var uten telefonforbindelse. Efter mange og lange unnerhandlinger og besveringer blei der endelig i 1906 oprettet stasjon paa Storsteinnes. Linjens forlengelse til Nordkjosen gikk det enda trægere med, tross gjentakne andragender og purringer derom fra herredsstyret. Først i 1923 blei stasjon aapnet paa Brandmo.

     Kommunens utgift til telefonstasjonene utgjorde det første aar efter disses oprettelse kr. 50.00 og var i 1924 steget til kr. 1100.00.

------------