Justisprotokoll Helgøy 1747

53.

1747 Dend = 5te Junii nest efter blev paa Gaarden Elvevold holdet almindel: Sommer og ledingsbergs ting med Helgøe tinglavs almue, Retten blev administeret af mig Sorensk: Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsoevne laugrettesmænd, nemlig Hans Sørensen Bakkebye, Niels Endresen Ytter Laxnes, Samuel Samuelsen

54.

Pollen, Anders Eriksen Skiibotten, Tollev Eriksen Tønsvigen, Karl Anders: Svartnes, sidder for Hans Hansen Ravnefiorden, Jørgen Jørgens: Helgøen og Henning Falk Grundfiorden. Ved Retten var og nærvarende Kongel: Mayst: Foged Sr: Ursin. efter at Retten var lyst af fogden, blev kundgiort de samme forordninger som paa fol: 24 ere mentioneret, dernest blev kundgiort amtmandens Skrivelse til fogden af 20 Dec: 1746, angaaende om nogen ville forpagte Hans Maysts: Hval rettighed.

Nok blev kundgiort en bøxelsedel af Baron de Pettersens Ombudsmand Sr: Hvid udstæd til Christopher Arentsen paa et støkke jord som skal ligge under oldervigen i Ulsfiorden, skyldende 12 mk.

1. ditto af ham udsted til Christen Christens: paa 1 vogs leje udi Rensvold. 1 ditto af Provsten udstæd paa 1 vogs leje i Risøen til Iver Haagens:, til tugthuuset betalt 4 sk.

Trundhiems borgeren Sr: Anders Moursund havde ved den af mig afv: Høst den 2den Nov: udstedet laugdagsforeleggelse lade indvarsle Jakob Gundersen, formedelst hand har ført her til fogderiet endeel brendeviin og Kornvahrer hvilket hand formeener at faae dømt til Confiscation, hvor om paa fol: 23 er indført. Citanten bemelte Moursund mødte og ædskede Sagen i Rette, og fremlagde den bemelte af mig udstædede laugdag med forkyndelses paaskrift af de tvende mend Niels Cardie og Niels Nielsen tommasjord samme befandtes at være forkyndt for Jakob Gundersen lovl: og forsvarlig tiid, den blev og inden Retten af fogden autioenheret til 12 sk. paa Jakob Gundersens vegne mødte hans broder Christopher Gundersen, som svaret til Sagen. Sr: Moursund fremlagde sin skriftlig paastand at det gods hand havde anholt og arresteret for Jakob Gunders: maatte blive dømt Confiscabel og at erstatte Sagens omkostninger med 16 rd: viidere protesterede hand og for Længere ophold og udsættelse i Sagen; samme paastand bliver ordlydende i acten indført. Jakob Gundersen blev tilspurt hvad hand hafde til forsvar for sin broder? svarede: at hand formoeder at saasom hans broder J: Gunders: ikke er befunden at handle dermed, at hand da maa beholde samme gods: Sr: Moursund blev af Retten tilspurt om hand har nogen arrest forretning, over samme af ham anholte gods, at producere i Retten, svarede: ikke vidre end hand sagde at tvende mend som giorde arresten, var nu ikke nærværende, saasom de ere sygelige, men en mand ved navn Erik Nielsen sagde at hand havde hørt

55.

af den ene mand naul: Lars Knudsen, at hand sagde at have giort arrest paa godset, og den anden mand som arresten havde giort nemlig Kristopher kieldsen som nu er i findmarken, havde hand hørt at hans Hustru sagde at hendes mand Kristopher Kieldsen var med Lars Kieldsen at giøre denne arrest. nok af mig spurt Erik Nielsen om hand ikke havde hørt af dem hvorleedes de arresterer godset og hvor de det arresteret, svarede Nej, hand det ikke havde hørt, men Citanten sagde derpaa strax at det blev arresteret da det var opkastet af Jægten og var kommen i baaden, nok spurt Moursund hvormeeget godset er og hvad slag: svarede: at det var 3 tdr: brendevin og 21 tønde Korn af Rug, malt og byg, nok spurte Citanten hvor godset er beliggende? svarede hos ham sielv i hans egen huus. Parterne blev begge tilspurte om de havde noget viidere i Sagen at svare eller indføre lod? hvorpaa de begge svarede Nej men Jubmitterede denne Sag til Rettens kiendelse, og moursund formoedet at de den af Kongens givne privilegier maatte blive haandhævet. udi denne Sag er da saaleedes dømt og afsagt: Jakob Gunders: bør at beholde det af hannem afv: 1746 aars første Stevne udi A: Kils Jægt norførte Korne vahre og brendevin, som hannem af Sagsøgeren skadesløs bør tilbage leveres, efterdi J. Gunders: ej virkel: er befunden med sine vahre at handle eller dermed i bøndernes Gaarde omstrippet, og der afhent: betrædet, men i den sted paa Bentzjordens Kræmmerleje er bleven straxen ved ankomsten anholt, og der beroende; eller og, ombemelte J: Gundersen paa foregaaende lovformelig Interdictum erkyndigelse om de trundhiems borgerne allern: forunte prævilegie des, u?agtet havde erklæret sig med sit medførte gods at handle og vandle, hvorom entet til beviis udi Retten er produceret, da det billigen i følge den Kongl: allern: udgagne forordning af 7 aug: 1697 kunde have været ved Rettens Middel Seqrehtreret uden dermed paa en egen maade at have omgaaet, saasom desangaaende ingen af Rettens Middel forfattet ordentz arrest forretning ved Sagens procedur er incinueret, saa at denne arrest ikke kiendes Juragemæs: men bør ophæves. Derimod, for at haandhæve de af Hr Mst: trundhiems borgerne allernaadigst meddelte prævile?

56.

gier og friheder, og for at forsvare borgernes Lovlige handel og næring; saa bør benefnte J: Gundersen aldeles ikke hverken lidet eller meeget her i fogderiet med sit gode at handle, men hand bør enten at føre det af districtet igien, eller for billig værd at sælge det til de handlende, hvem hannem selv Lyster, for dermed hvad Korne vahrene angaar, om vinteren at undsætte fattig folk i følge forordningen af 7 aug: 1697, naar ingen undsætning i Borgerlejerne er at bekomme, paadet hand med samme sit gods og handling ikke i nogen maade skal være Sr: Moursund til mindste fornærmelse udi hans prævilegeret handling og lovlige næring. i det øvrige kand J. Gunders: som en løs person, nære sig af sit forrige Søevæsen, og ej, som en løsgænger her i fogderiet at præjudicere andre i det som de alleene er forundt og prævilegeret at nære sig af. Sagens omkostning angaaende, da bliver ingen af parterne heri anden noget skyldig. Sr: Moursund begierede Dommen beskreven. Fogden havde til dette ting ladet indstevne Haagen Goutesen Kalleslet for sin forsømmelse at besidde Retten som Laugrettsmand afv. Høsteting 1746 bemelte Haagen Goutesen mødte ikke, men befandtes dog af lensmanden Lovlig stevnet, thi blev hand forrelagt at møede til neste ting, Sagen at tilsvare.

Fogden havde ladet indstevne endeel bønder som fandt en Hval paa nord Grøtøens land for nogen tiid siden, af samme hval paastod fogden efter CammerCollegiie antegnelser at de maae fralegge sig den 1/3 del af samme hval som de for deres arbejde har taget, og under Eed forklare hvor meeget tran af samme hvals 1/3 deel har bekommet, samme bønder mødte og sagde at de ej kunde mindes saa næt hvad enhver af dennem har bekommet, saasom de ikke har tængt at de skulle miste den tredie part af denne hval, som alletiider efter sædvane har følget dem som tilforn har arbeidet paa Hval, derimod formoedede at blive gotgiort efter følgende omkostning og arbejds løn, neml: af den 1/3 deel som de for dens umage bekom, kand de slutte at være 2 tønde i alt, efter som andre tvende parter neml: Kongens Landdrotter skal og være 2 tønde tran paa hver part, for tvende tønder tran sagde de at kunde have bekommet i Bergen 15 rd: der fra afgaar fragt, førring og Consumption?

57.

1 rd, er 14 rdr: naar de bliver gotgiort for at afspekke hvalen i 2 dage er for 18 mand som skar paa den, propersona 2 mk 8 sk om dagen paa deres egen kost, for saa slemt et arbejde, er 15 rd, derforuden prætenderer de 24 sk. propersona for den dag som hengik for dennem da de roede fra hvalen hvor den laae, og heeri er 4 rd 3 mk, og naar disse fiire Rixdr: tillegges de 15 rd, sees deraf at intet bliver i behold, men den tilkommer meere end den tredie deel af hvalen kand beløbe, altsaa formoeder de at det maae forblive med det tvende tønde som de har bekommet af hvalen hvor med de vil være fornøyet. Den Sag som Trine Blix har Reist imod de Reensvold mend, som ikke har Reddet hendes mand da hand kuldseglet uden for Reensvold landet, hvorom paa fol: 19 er begyndt at forhandles, er nu afgiort, hvorudi bliver saaledes dømt og afsagt:

i hvorvel den Sag, som Trine Sal: Friderich: Heggelunds har reist imod Jørgen Peders:, Peder Jørgens: og Lars Danielsen formeedelst de ikke har Reddet hendes Sal: mand og tvende sønner da de kuldseglet paa Søen uden for Høestoklandet, da dog bemelte tvende personer samme steds paa Landet, denne ulykke skal have seet, ikke af Sagsøgersken er paadreven med den Iver og de omstendigheder som saadan en Casus fortiener, efter det af mig til det berammede udsættelses ting afv: Høst 1746, udstedde forleg, ikke heller fornemmes at Sagen til dette ting er paatalt som skee burde; saadog, paa det de forhen kuldseglede og af Søens Voldsomhed formordede menneskers døds angest, ikke skal raabe hævn over dem som Retten i hænderne er betroet, at de som dennem fra døden kunde have reddet, ikke skulle blive anseet til vedbørlig straf, saavelsom, efterdi Stiftskriveren Sr: Hvid, paa Enkens Trine Blixes vegne paa Sommertinget afv: aar har giort sin irettesættelse over Jørgen Pedersen, Peder Jørgens: og Lars Danielsen at blive straffet for deres seendrægtighed og ufliid i at Redde de kuldseglede; saa er paa Justitiens vegne til hævn over dem for deres forseelse og til Public exempel for andre at efterkommme Christenpligt i saadanne ulykkelige hendelser, saaledes Dømt og afsagt at aftiene det er no som her for Retten paa afv: 1746 aars Sommerting af den indstevnte Jørgen Pedersens meeget vitløftige tale og forklaring beviist, at di saae Sal: Frederik Heggelund med sine tvende

58.

sønner uden for hans gaard paa Søen at være kuldseglet og at de har taget det temmel: længe i betænkning førend de har faret udpaa Søen, de kuldseglede og i døds angest bestedde mennesker at redde, i det den ene af dem som paa landet stod, har sagt og meent at de vare kuldseglede, og den anden af dem har sagt at de ikke kuldseglede, men meente at have strikket Segl og roede, hvilket de som melter at have tilstaat for Retten, saa man deraf klarlig kand fornemme at de har gaaet i beraad enten de skulle fare ud at see om saadan ulykke var skeed eller ikke; dernest er det og beviist af Peder Jørgensens tilstaaelse, at de biede paa Lars Danielsen saalænge til hand havde været gangen i Jørgen Pedersens stue for at drage støvler paa beenene førend der foer ud paa Søen at Redde de kuldseglede;

Iligemaade har og Jørgen Pedersen under examinationen tilstaaet at hand og selv gik op i sit kiøken for at klæde sine støvler paa sig førend hand foer ud med Lars Danielsen og sin søn Peder Jørgensen, thi kand og deraf fornemmes deres seendrægtighed i saadan ulykkelig hendelse som udfordrer allerstørste fyrrighed og snarhed som et menneske i dødsfare fornødiger, i den sted at Jørgen og Peder burde strax, da de begynte at tvile om denne ulykke at være skeed, og uden at have biet paa Lars Danielsen og uden at give sig saa lang tiid at klæde Søe Støvler paa, at fare strax ud at erfare om denne ulykke var skeed eller ikke, og da selv at Redde de kuldseglede mennesker, om det end skulle have skeed med nogen Livs vare, og det uden nogen Raadslag og betænkning. hvad sag deres sagnede er angaaende, nemlig at de ikke strax kunde fare af Landet, uden de fik Lars Danielsen med, og at de endelig maatte give sig tiid at drage i Søe Støvler, formeedelst det var hort vejer, da kand denne deeres proposition ikke befrie dennem, saasom de selv har tilstaaet at vinden stoed af landet, og ulykkken skeede strax ved landet, saa at det er nok beviisligt at Søe ? baareen ikke har hindret dennem at de jo kunde have faret ud paa Søen selv anden efter en fornuftig slutning, saa og, uden at hæfte sig saa længe med at klæde Søe støvler paa, saa det som meldt er, øyensynlig, har været deres pure seendrægtighed. Og enskiøndt enhveer af de Sagsøgte

59.

personer i anledning af lovens 6 bogs 6 Cap: 13 art:, saavelsom Ditto bogs 8 Cap: 7 art: vel kunde have været dømt til fuld mandebord 27 rd, efterdi de ikke har forekommet denne ulykke; saa dog, efterdi man ikke kand troe at deres forsætt har været saa ugudelig at de jo har villet Redde de borte blevne mennesker, men kand sluttes at ikke mindre langhed og forvirrelse end dovenhed har forvoldet deres seendrægtighed; saa i den henseende limiteris de fra saa stoer straf, men for deres forseelse, saa og for at overbeviese deres Samvittighed at de har giort ilde, bør de at afsohne deres Misgierning hver af dem med 4 rd foruden Sagens omkostning, som de til den afdøede friderik Mikkelsens arvinger inden 15 dager efter denne doms lovlige forkyndelse bør at betale, eller i mangl af bøederne at atraffes enten paa Vand og brød i 8te dage, eller at staae i halsjernet ved Carlsøe kirke en Søndag, en time for og en time efter prædikens forretning der samme steds.

Fogden havde til dette ting ladet indstevne endeel bønder som har funden en hval paa Andammen for nogen tiid siden, for at fralegge sig den tredie deel som de af samme hval for deres arbeide haver bekommet, da de derimod skal blive gotgiort arbeidsløn for deres umage, persohnerne blev for Retten fremkaldet og da forklarede at de vare 16 mand i alt som skar paa hvalen og deraf bekom 105 huner Spæk, deraf de tog tredie parten, for deres umage som var 35 huner spæk, af disse 35 st?: Spæk bekom de 2 1/2 tdr: tran, som blev solt i Bergen for 18 rd: 4 mk: 8 sk:, derfra afgaar fragt og Consumption a' tønden 3 mk: er 1 rd: 1 mk: 8 sk:, nok 2 1/2 Eege tønde som de kiøbte at føre tranen til Bergen udi, a' 4 mk: 8 sk:. er 1 rd: 5 mk: 4 sk: Bliver saa beholden af tranens verdi 15 rd: 3 mk: 12 sk: derimod paastaaer de bemelte 16 mand for 3 dags arbeide med afspekning paa hvalen a' pro persona 3 mk: er i alt 24 rd:, som de formoeder ikke at blive dennem nægtet for saadant uhumsk og slemt arbeid, saasom baade

60.

klæderne af saadant arbeide opraadner, saa og deraf kand faae svaghed. efter denne deres forklaring kommer dennem tilgoede 8 rd: omtrent som de formoede endnu at blive gotgiort. anden og sandfærdigere forklaring kunde de ikke derom giøre, enten man vilde paastaae Ed af dem eller ikke. Fogden fremkaldede endel som har været til fields med Grændse Commisharierne, og betalte dem deres penger, hvor over en beregning blev forfattet og af Retten attesteret.

Karel Anders: lod læse sin bøxelsedel paa Svartnes, skyldende 1 pund, til tugthuuset betalt 8 sk:

Anders anders: lod læse sin bøxelsedel paa Tennes, skyldende 18 mk:, til tugthuuset bet: 6 sk:. disse fæste breve er udstæd af Ombudsmanden Sr: Hvid.

Trundhiems borger konen Madame Helmer Buschmans, fremkom for Retten og begierede at maatte fra Retten medeeles en tingattest om hvor mange øde borgerlejer der findes her i tingstedet? hvorpaa nogle gamle folk iblandt almuen svarede: at paa efterskrevne steder har været borgerlejer i gammel tiid, nemlig i Strømmen, som har været sidst befaret af Tygge Christensen, som endnu lever og er Klokker i Senjen, paa Sandnes har været er leje, befaret af Peder Svends: i Finkraagen sagde de og at have været et borgerleje men hvem dette leje har befaret kunde de ei vide, siden det er saa mange aar siden og paa Rensvold er ej længesiden at der var borgerleje, som befaredes af Stephen thomasen, fleere kunde de ej mindes, disse borgerlejerne er nu øde og ubebygt. Bemelte Madame Buschman spurde dem om ikke de opnævnte øde lejer ere alle norden for Bentzjorden beliggende? hvorpaa svarede at de alle ere norden for Bentzjorden beliggende. Nok tilspurt, om de kunde vide at de borgere, som i forrige tid har befaret de nu ødeliggende lejer, har holdet sig i deres egne districter eller om de har faret hist og her om hinanden? svarede: at de veed og kand mindes at de har faret vit og bret i flæng om hinanden; herom begierede hun udtag.

Joen Joens: Steigervigen har nu i disse dager funden en liden hval i Steigervigen 7 1/2 faun lang, som nu blev opbuden til de høystbydende, hvo vit Kongens halve deel angaar, Peder Figenskov blev dertil den høystbydende til 16 mk: fogden opbød Kongens hval rettighed, men ingen bød meere end

61.

de tvende mends lensmand Daniel Hans:, Peder Figenskov og Hans Jul Figenskov som holt sammen om dette bud og bød 20 rd: for Kongens hval Rettighed her i fogderiet og at samme deres bud staar fast i 3 aar, da de hver aar svarer Kongen 20 rd. ?

Fogden spurde inden Retten om de sammme poster, som paa Rotsund tinget blev omspurt, hvor efterdi sædvanlige tingsvidner blev udstæd. Derefter blev tvende gange paaraabt om nogen havde meere ved Retten at bestille? men ingen fremkom som havde meere for Retten at sige, hvorpaa tinget blev ophævet.?

1746 1748