Dette bruk, som oprindelig kaldtes Selnes, strakte sig fra og med det nuværende Stornes til og med Tømmernes.

     Den første beboer, som nulevende folk vet aa fortælle om paa Stornes, het Søren Hansen og var fra Salten. Det er ogsaa all sandsynlighet for, at han virkelig har vært den første rydningsmann paa Stornes. Hvis der har bodd folk før ham, da maa det ha vært langt tilbake i tiden, og de er enten utdødd eller fraflyttet. Stedet hadde iethvertfald ligget øde i længere tid, da Søren kom dit. Der har ikke vært fundet noen gammetomt eller andre tegn paa, at stedet i eldre tider har vært bebodd. Denne Søren har rimeligvis faatt tillatelse til aa nedsette sig der av sognepresten paa Tromsø, da stedet hørte inn under det utenfor liggende, Tromsø sognekald til enkesæte benificerte bruk, Andersdal, og det maa ha vært i den første halvdel av det 18de aarhundrede.

     Ved Sørens død deltes bruket mellem hans 2 sønner: 1. Søren Sørensen, som bodde der, hvor nu Hans Mortensen bor, og 2. Ole Sørensen, som bodde der, hvor nu Andreas Hansens enke bor.

     1. Søren Sørensen døde 1795. Hans hustru het Ane Marie. De vites at ha hat følgende børn:

     1. Ole, der bodde i Storbugt.

     2. Hans Peder, der blev bruker efter sin farbror, Ole Sørensen (Se ovenfor!)

     3. Søren, der bodde paa Sand i Malangen.

     4. Johannes, der var husmann paa Holmen.

     5. Andreas, der bodde paa Kobbevaagnesset i Tromsøsundet.

     6. Ingeborg, der var gift paa Helgø.

     Søren Sørensens enke, Ane Marie, giftet sig paany med Tosten Hansen, der overtok bruket. Han var meget rik. Han handlet med brennevin og tobak, tusket til sig ved fra finnerne og solgte den paa Tromsø. Han fanget hval i Balsfjorden og brændte tran, fraktet sin tran og fisk til Bergen med Elias Nilsen Storstennes's jægter. Hans tranbod er ennu fjøs hos Hans Mortensen Stornes. Han deltok ogsaa i kvindelige sysler, idet han nemlig selv vævet alt sitt tøi, hvortil hans hustru spant garnet. Han blev paa sine gamle dage sinnssvak, sat med bruket til 1832 og døde 1835. Efter hans død hadde hans arvinger sterk mistanke om, at han hadde gravet sine penge ned i jorden; ti de fantes ikke nogetsteds, og man var sikker paa, at han hadde hatt mange penge.

     Efter Tosten Hansen kom hans søn, Hans Tostensen, der var gift med Johanna fra Røros. Han var i de sidste aar av farens opførte brukstid den egentlige bruker. Han døde imidlertid som spedalsk antagelig 1830, altsaa 5 aar før faren. Hans enke blev senere gift med Kornelius Mortensen, der hadde vært soldat paa Vardø og nu overtok bruket. Han var søn av Morten Svendsen Selnes og Martha Arnesdtr, og sat som bruker paa Stornes til 1856.

     Efter Kornelius Mortensen blev bruket delt mellem Hans Tostensens børn: Ole Hansen (ytre del) og Ane Marie, gift med Morten Petersen fra Sand i Malangen (indre del).

     Ole Hansen gik det ut med; bruket blev tat fra ham, og nulevende Hans Mortensen (søn av Morten Pedersen) kjøpte jorden.

     Efter Morten Pedersen kom paa det indre bruk hans søn, nulevende Johan Mortensen.

     2. Forannevnte Ole Sørensen, som ved farens død fik den anden del av det oprindelige bruk, døde 1808. Hans enke sat med bruket et par aar. Saa blev det i 1810 overtat av Ole Sørensens brorsøn, Hans Peder Sørensen (Se foran !). Han var gift med Kirsten Jacobsdtr. fra Røros. Han døde som spedalsk (antagelig 1826), og hans enke blev senere gift med Eidis Sørensen, søn av Søren Hansen Havnnes, der overtok bruket.

     Efter Eidis Sørensen blev bruket delt mellem Andreas Hansen, der var gift med Kristine Enoksdtr. fra Moviken, og Kristofer Hansen, der var gift medovennevnte Hans Peder Sørensens datter, Johanna. Den første (Andreas Hansen) var søn av Eidis's bror, Hans Sørensen. Den anden (Kristofer Hansen) var fra Strømmen i Tromsøsundet.

     Efter Andreas Hansens død blev hans enke, Kristine Enoksdtr., 2den gang gift med Peter Hansen, der var søn av Hans Jakobsen fra Røros. Denne Hans Jakobsen var bror til forannevnte Kirsten Jakobsdtr. Han Hadde vært grubearbeider paa Røros, var 8 a 9 aar ved Kaafjordens kobberverk, kom derfra til Stornes, hvor han av sin søsters bruk fik en liten jordteig (Løpe-nr. 99 a 2), som han bodde paa til sin død. Sønnen, Peter Hansen, som fik dette bruket efter faren, var først gift med Johanna Larsdtr. fra Skjæret. Han blev i julehelgen (1884 ?) gift 2den gang med Kristine Enoksdtr. og hadde saaledes fra da av 2 bruk paa Stornes (Brugs.nr. 4 og 7). Han kom imidlertid samme vinter bort paa Finmarken. Hans enke blev sittende med begge bruk.

     Hans Peder Sørensen og Kirsten Jacobsdtr. hadde en datter, Cecilie, der blev gift med Erik Larsen fra Langnesøren. Han ryddet og bosatte sig der, hvor nu hans søn, Hans Eriksen, bor (Brugs-nr. 6).

     Den første mann paa Stornesodden (Brugs-nr. 1) var Peder Arnesen, søn av Arne Larsen Selnes og gift med Tosten Hansens datter, Lisabeth. Hans søn er nulevende Andreas Pedersen.

     Den første mann paa Tiljeberget var Hans Henrik Kjær fra Holmesletten. Elias Hansen og Karl Hansen Labugt hadde hver sin teig derute; begge disse kjøpte Hans Henrik Kjær. Johan Eidisen Labugt hadde også en teig derute; den kjøpte hans svigersøn Kristian Eliasen, der ogsaa kjøpte Hans Henrik Kjærs bruk efter dennes død. Hans Eriksen hadde likeledes en teig der; den kjøpte nulevende Theodor Eriksen. Anton Sørensen kjøpte en teig av Andreas Hansens bruk. Han kom bort paa sjøen 1885. Paa det bruk sitter nu Didrik Mortensen. Kristofer Hansen solgte til svigersønnen Ludvig Eriksen, en teig, som denne ryddet og nu bebor.