Denne plass, der oprinnelig kaldtes Sandnes, er ifølge tillatelse av fogd Andreas Tønder først ryddet av nordmannen Hans Larsen fra Salten. Han nedsatte sig der aar 1733. Skyldsætningsforretning holdtes 24de august 1741. Grænseskjellet blev satt fra Hamren paa yttre side til Ingerberget (Jægerberget) paa den indre side. Jorden blev befunnen aa være skrind og ikke kunne utbringe for til mere enn 2 kjør, og dette endog kun med tilhjelp av skogen. Der oplystes ved skyldsætningforretningen, at der var tilstrekkelig birkeskog til brensel, men intet fiskeri uten "en kokfisk undertiden". Bruket skyldsattes for 12 merker.

     Hvorlenge Hans Larsen var bruker, har jeg ikke kunnet faa oplyst. Bruket deltes efter ham mellem hans 2 sønner, Lars Hansen (der fikk 8 merker) og Hans Hansen (der fikk 4 merker). Begge disse finnes som brukere 1787.

     Lars Hansen, hvis hustru het Golla, gjorde i sin ungdom tjeneste i den kongelige dansk-norske marine, fra hvilken tjeneste han fikk avskjed 1769. Hans avskjedsbevis finnes ennu meget vel bevart hos hans sønnesøns søn, Johan Larsen Skjævelnes. Da ett slikt gammelt dokument jo alltid kan ha interesse, lar jeg her ordlydende avtrykke, Det lyr saaledes:

Hans Kongelige Majestets til Dannemark
og Norge etc. etc. etc.
Bestalte Justice-Raad og Amtmand over Nordlandene
Jeg
P e t e r  H o l m

Gjør hermed vitterlig, at eftersom Lars Hanssøn Sannes af Tromsens Fogderi og Do. Fierding i Do. Præstegiæld, som under No.92 har staaet i Hans Kongelig Majestets Tieneste enroulleret, er allerede over de Aar at Han ikke længere til Tienesten kan ansees duelig, saa bliver Han herved fra Allerhøystbemelte Kongelig Majestets Tieneste for Eftertiden befriet; Dog skal Han fremdeles i Nordlands Amt forblive, og ikke derfra paa nogen Langvarighed forrejse, med mindre Han dertil min som Amtmands Tilladelse og Rejse-Pass har erholdet.2
     Dette til Bekræftelse under min Haand og hostrøkte Signete.
           Sannes den 19 july 1769
                          P. Holm
                           (L.S.)
     Anvist den 2den Juny 1774.
                Knagenhielm.

     Lars Hansen døde 1808. Hans enke blev sittende med bruket udelt til 1812, du hun den 29de mai opsa det halve, eller 4 merker, til fordel for sønnen, Hans Larsen. Den annen halvpart beholdt hun selv til og med 1816, da den overtokes av hennes annen søn, Søren Larsen.

     Hans Larsen, hvis hustru var Ane Vivike Kristofersdtr. fra Strømsgaard i Tromsøsundet, satt som bruker til og med 1848, da bruket deltes mellem hans sønner, Hans Hansen og Lars Hansen, i 2 like dele.

     Hans Hansen var 2 gange gift. Hans 1ste hustru het Adrianna og var sødter til Martin Hemmingsen Storbugt. Hans 2den hustru het Pernille og var datter til Johan Vidding Nilsen Svartnes. Han utvandret i 1863 eller 64 til Amerika. Bruket forpaktedes da først 1 aar av Johannes Fredriksen fra Guldbrandsdalen (se pag. 30)., der i 1965 kjøpte det for 245 spd. Han døde 1886, hvorefter hans enke brukte det en tid, inntil det kjøptes av den nuværende eier, Ingebrigt Iversen fra Skjæret (se under dette bruk) Johannes Fredriksen efterlot ingen børn.

     Lars Hansen var gift med Cecilie Marie Andersdtr., søster til Morten Andersen Malangseidet o. fl. Han satt paa bruket, og sønnerne, Johan K. Larsen og Peter A. Larsen (nuværende stortingsmann), overtok det straks og delte det mellem sig i 2 like dele. De er fremdeles eiere. Brukets navn er Skjævelnes.

     Søren Larsen, der som ovenfor nævnt - i 1816 fikk halvparten (4 merker) av sin fars bruk, var gift med Martha Hansdtr. Han døde 1828, og hans enke blev sittende med bruket til 1850. Hun var datter av Hans Adriansen (enbror til Adrian og Søren Adriansen Tennes). Som enke drev hun i alle aar sin jord ved leiet hjelp, inntil hun i 1850 opsa det til fordel for Johan Adrian Johannesen (4 m.) Da hun selv var børnløs og ikke sympatiserte med sine utarvinger, saa testamenterte hun sine efterlatenskaper til Balsfjordens fattigvesen. Ved hennes død dannedes av disse midler et legat "Martha Hansdtr. legat", hvorav rentene aarlig utdeles til fattige, der ikke nyter fattigunderstøttelse. Legatets størrelse er 1400 kr. (Se Norske stiftelser).

     Johan Adrian Johannesen søn av Johannes Abrahamsen Sletnes, der var kvæn (+) og Ane Adriansdtr. (søster til Søren Adriansen og flere) var en for sin tid driftig foregangsmann. Han opførte saaledes i sin ungdom sagbruk og mølledrift ved en elv i Middagsbugten. Den stod imidlertid kun noen faa aar. Han drev i flere aar med stort jeld ishavsfangst. Han eiet i sin høieste velmakt en skonnert og 2 jagter, som førtes av hans sønner Edvard Holm Johannesen (deltager i Nordenskjolds Vega-ekspedition), Hans K. Johannesen og Søren Johannesen. Selv blev han ved et vaadeskud paa Spitsbergen berøvet synet paa sitt ene øie og fikk en skulder skadet. Han var ogsaa i sin tid en varm og fremragende leder for dissenterbevegelsen i Balsfjord. Han blev blandt sine sambygdinger anset for aa være en meget rik mann, og et fortelles, at en av hans sønner engang skal ha uttalt: "Det er umulig for os aa bli fattige". Denne formentlige umulighet inntraadte dog. Formuen svandt ganske inn, og han døde i stor fattigdom. Heller ikke hos sønnerne blev der tilbake noen rest av den tidligere formue.

     Johan Adrian Johannesen opsa i 1868 sin bygselrett til den eldste søn, ishavsskipper Edvard Hol Johannesen, der samme aar kjøpte bruket. Faren vedblev dog ennu i en rekke av aar aa være den egentlige bruker paa gaarden. Sønnen Edvard var i flere aar bosatt i Rusland. Ved sin hjemkomst derfra i 1887 eller 88 (+) overtok han selv bruket.

     Johan Adrian Johannesens hustru var Kristiane Hansdtr. (datter av Hans Larsen).

     Hans Hansen, der - som før nevnt - fikk 4 merker av sin far, rydningsmann Hans Larsens bruk, satt som bruker til 1798. Hvem hans hustru var, har jeg ikke kunnet faa oplyst. Han hadde foruten broren Lars (se foren) ennu en bror Jahn, om hvem jeg ikke har faatt andre oplysninger, enn at han hadde en datter Ane, der var mor til en Hans Johannesen, der var opfostret hos Hans Hansen. Om denne Ane Jahnsdtr. fortelles, at hun kjørte tømmer fra Josefvand, da farbroren, Lars Hansen, bygget en ny stue. Denne stue blev senere flyttet til Skjævelnes og er nu nedrevet av Peter A. Larsen Skjævelnes. En sønnedatter av Ande Jahnsdtr. var den i Balsfjorden velkjendte Ane Bolette, der nylig er død. Hans Hansen har muligens ingen børn hatt, iallfall ingen som overtok bruket efter ham. Derimot hadde han foruten ovennevnte Hans Johannesen ennu en annen fostersøn, Ole Isaksen, der var kvæn av fødsel; og det fortelles, at Hans Hansen kjøpte gutten av foreldrene for en gjed, da de paa grunn av fattigdom maate skille sig av med gutten. Denne Ole Isaksen overtok i 1798 bruket efter pleiefaren*). Hans hustru het Karen og var fra Ulsfjorden. Han beholdt bruket samlet til 1836, da han avgav det halve (2 merker) til sønnen, Hans Olsen, og i 1841 den annen halvdel til sin annes søn Lars Olsen.

     Hans Olsen var gift med Kristiane Henriksdtr. (dtr. av Henrik Larsen Skjæret).

     Lars Olsen var gift med Kristiane Margrethe Sørensdtr. fra Haugen i Malangen.

     Hans Olsen satt som bygselmann til sin død i 1895. Enken blev sittende med bruket til sin død i 1887. Fra da av og inntil 1896 forpaktet sønnerne Henrik Hansen og Lars Hansen hver sin halvdel. I 1896 deltes bruket i 3 dele:

     1. Nyheim (skyld 34 øre) solgtes samme aar til Balsfjord kommune til lærerjord.

     2. Ytregaard (1 mark 50 øre) solgtes samme aar til Henrik Hansen.

     3. Sandøren (1 mark 50 øre) solgtes i 1898 til Lars Hansen.

-----------------