Den første mann, som nedsatte sig paa Svartnes, var en fin ved navn Gunder Eriksen. Han bodde der kun ett aars tid (antagelig før 1720) og er rimeligvis den samme mann, som ryddet Middagsnes og bodde der i 1723.

     Nogen tid senere nedsatte der sig paa Svartnes en "overløpere fra Sverige" ven navn Edschel Larsen, som dog kun satt der ½ aar. Den nulevende slægt vet intet aa fortælle om ham. Jeg har mine oplysninger fra den første skyldsætningsforretning, som holdtes paa Svartnes i aaret 1741.

     Et stykke innenfor nulevende Hans Thomasens fjøs viser der sig en gammel gammetomt, hvorom heller ikke nulevende folk vet noget aa fortælle. Der har rimeligvis baade Gunder Eriksen og Edschel Larsen bodd. Bakken ovenfor denne gammetomt kaldes den dag idag "Russebakken".

     Dette tyr henpaa. at nævnte Edschel Larsen skulle ha vært en Rus og ikke Svenske. Eller ogsaa har der kanskje paa denne bakke vært utkjæmpet en eller annen kamp mellem "overløperen fra Sverige" og en Rus. Elven innenfor dette sted kaldes "Sima-elven".

     Aar 1730 nedsatte nordmannen Karl Andersen sig paa Svartnes. Tradisjonen sier, at han var fra Røros. Da skyldsætningsforretning holdtes der den 24de august 1741, opgav Karl Andersen, at han hadde faat tillatelse til aa nedsætte sig der av Provst Henning Junghans, idet denne formente, at pladsen maate betraktes som ett husmannssæte under den utenfor liggende, Tromsø prestebo benificerte gaard Selnes. Skyldsætningsforretningen fandt imidlertid, at denne plass ikke kunde underligge Selnes, hvilket heller ikke de daværende opsittere paa Selnes, Anders Hansen og Per Larsen, som begge var tilstede, kunde motsi.Plassen blev derfor skyldsat som en særskilt jord. Grænseskillet blev satt fra Hestneselven til yttre Laxelv. Plassen var overgrodd med stor birkeskog, saa der mentes ikke aa kunne faes mere slaateland, end hvad der allerede var ryddet paa den slette og næs, hvor gaardens bygninger stod. Dog oplystes der, at der ogsaa var en liten slette længre inne langs fjæren. Fremdeles oplystes, at der var akerland til 1 vaags utsæd, men at kornet var utsat for aa fryse, før det blev modent. Jorden blev anset for aa kunne føde 4 kjør, dog ikke uten hjælp av skogen med skav og muldfor.

     Hvorlenge Karl Andersen har sittet som bruker paa Svartnes har jeg ikke kunnet finde npgen oplysning om. Ved hans død er bruket iethvertfall blit delt mellem hans søn 1. Hans Karlsen, og 2. Lars Sølfestersen, gift 5/8 1782 med Ane Martha Kristofersdtr. I aaret 1787 finder man disse 2 brukere der, og hvert bruk skattet for 12 mark fisk.

     1. Hans Karlsen sat som bruker til og med 1795 da han efterfulgtes av sin søn, Nils Hansen. I 1824 blev bruket delt i 2 like store dele, idet Nils Hansen opgav den halve del til sin søn, Nils Andreas Nilsen, mot kaar i sin tid: For til 1 ko og 6 smaafæ samt land til td. korn og ½ td. poteter. Selv beholdt han den anden halvpart til 1837, da han opgav den til sin anden søn, Johan Vidding Nilsen.*) Denne døde i 1857. Hans enke blev sittende med bruket til 1863, da det først blev forpaktet, senere (1864) bygslet og i 1868 kjøpt av Bardon Kristensen. Hans solgte det igjen 1871 til den nuværende eier, Hans Thomasen, og reiste til Amerika.

     Ovennævnte Nils Andreas Nilsen, som fra 1824 av brukte sin fars halve bruk, fik først i 1829 bygsel. Efter ham kom i 1859 hans søn, Nils Andreas Nilsen, der i 1865 kjøpte bruket, hvilket han fremdeles eier.

     2. Lars Sølfestersen døde 1792. Hans enke Ane Martha Kristofersdtr. blev sittende med bruket til 1795. Gift paany 1794 med Karl Hansen til 1819, da han opgav jorden til Hemming Adriansen**) mot kaar. For til 2 kjør og 6 smaafæ samt land til ½ td. korn. Demme døde 1833. Hans enke blev sittende med bruket, giftet sig senere med Hans Peder Nilsen, der døde 1854. Saa blev bruket bygslet og senere (1865) kjøpt av Hemming Adrian Hansen- Han solgte det igjen i 1871 til den nuværende eier, Hans Andersen, og reiste til Amerika.

     Paa det saakaldte "Indre Svartnes" eller "Svartneskjosen" sat i flere aar en husmann Nils Jonsen. Han fik i 1798 sin jord skyldsat for 1 bismarpund 12 mark og sat der til 1801. Hvem der kom efter ham, har jeg ikke kunnet faa nogen paalitelig oplysning om. En bumann, Anders Andersen, bodde der i mange aar uten aa betale nogen rettighet til proprietæren; men han har neppe vært bruker av selve jorden eller havt nogen bygsel paa den. Først i 1806 har jeg atter fundet en bruker eller bygselmann paa Indre Svartnes, nemlig Henrik Thommesen. Han brukte jorden til 1845, da han opsa den til fordel for sin søn, Jon Henriksen. Han og senere hans enke sat paa bruket til 1859, da det deltes i 3 dels: 1. Gunder Halstensen bygslede ½ (18 m.), 2. Karl Martin Andreasen ¼ (9 m.) og 3. Johannes Jonasen ¼ (9m.)***)

     1. Gunder Halstensens bruk opsaes i 1872 og bygsledes da av Nils A. Nilsen inntil 1867, da ha kjøpte bruket. Han solgte det igjen 1878 til Nils Mikkelsen, der kun hadde bruket et par aar. Saa gik det under auksjon og solgtes til Johan Henriksen og Anders Olsen. JohanJohan Henriksen er død, og hans stedsøn, Nils Nilsen 1890 eier av denne del. Anders Olsen eier endnu sin del.

     2. Karl Martin Andreasen var bruker til 1885, senere hans enke inntil 1891, da hun opsa sin bruksret til fordel for sønnen, Nils Anton Karlsen, og utvandret til Amerika. Nils A. Karlsen er fremdeles eier av denne del av indre Svartnes.

     3. Johannes Jonasen var bruker til 1862, da Nils Johan Thomasen bygslede. Hans enke er endnu brukerske.

---------------