Justisprotokoll Helgøy 1748

78.

Dend 5te Junij 1748 blev holdet Sommerting paa Elvevold med Helgøe Tinglavs almue, hvor Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomasøn tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettesmend, neml: Hans Sørensen Bakkeby, Niels Endresen Ytter Laxnes, Samuel Samuelsen Polden, Anders Eriksen Skibotten, Hendrik Rynildsenn Tønsnes i steden for Torlev Eriksen Tønsvigen, Hans Hansen Ravnefiorden, Jørgen Jørgensen Helgøen, Henning Falk Grundfiorden var ikke tilstæde ej heller nogen paa hans vegne. Ved Retten var og tilstæde Kongl: Mts: Fogd Sr: M: Ursin; efter at Retten var satt blev de breve og

79.

og Documenter for Retten oplæst, som paa Rotsund ting fol: 33, er Specificeret,

angaaende den Repartition som er af amtmanden giort over Nordlands amts almue, at betale de omkostinger som paa Tyven Hendrik Jacobsen af fogden Petter Brok Angel er anvendt, hvor om Velbt: amtmandens Ligning blev herfor Retten oplæst, Datt: 4 april = 1748, (da almuen hørte dette blev de noget utaalmodige over disse omkostninger som skulle betales af dennem, efterdj det er bekiendt at den ommelte Tyv Hendrik Jacobsen, er nogle gange af arresten paa Helgeland, undvigt, bad derfor fogden at hand ville være af den godhed og forskaane dennem dette aar, intil de har giort underdanig forspørgelse til høye øvrighed om ikke udi denne paaleg kunde blive giort nogen afslag, thi de var i den formeening at den omkostning som er giort paa Tyvens forflegning siden hands undrømmelse af arresten, maatte komme paa dennem selv at erstatte som har været aarsage i hans udrømmelse af arresten tvende gange, som er en aarsage i tyvens Længshensiddelse)? NB dend Laugrettesmand Henning Falk, som foran meldes, ikke var tilstæde, var nu ved Rettens betiening.

Efter at leedingen var lignet paa almuen og Skatte oppebørselen var forrettet, blev igien i dag den 7de Junii tinget satt for at afhandle de Sager som kand forefalde.

Trundhiems borgerne Niels Andersen Moursund, Anders Moursund og Hans Petter Giæver, giorde skriftlig begiering til Sorensk: at hand inden Retten ville tilspørge Laugrettet og almuen, om nogen kunde vidne dennem over at de har givet mindre disse trende aaringer 1746, 47 og 1748, for en vog fisk end 3 mk: og om de ikke

80.

saa mange som de har kiøbt fisk hos har givet ud aaret 1746 for en vog Rundfisk 2 mk: 8 sk: og for en v: Raadskier 2 mk: 4 sk:, pro 1747 gae de naar den var god; men udi dette aar 1748 har de givet for en vog Raadskier 2 mk: 8 sk: og for en vog Rundfisk = 3 mk. Dette bejorde laugrettet og nogle af almuen som var nærværende. Nok giorde borgerne qvastion til almuen, om nogen kunde sige dennem paa, at naar nogen mand er død og udlæg paa Skifte er giort til borgerne for deres fordring efter dend afdøde, om de da har krævet deres gield hos dend som har kundet komme efter dend afdøde enten i ægteskab eller til den samme gaard, som den afdøde har paa boet, uden saa er at eftermanden har indgaaet at svare sin formands Gield imod at hand har indgaaet at beholde det udlæg som er skeed til borgerne efter dend afdøde, naar eftermanden samme udlæg kand have haft fornøden til sit fornøden brug? derpaa svarede Laugrettet og almuen at de ej veed saadant er begaaet af borgerne; herom begierede borgerne Tings vidne.

Jacob Winter, boende i Reisen, havde til dette ting ladet ind? Citere en Person ved Navn Jens Ols: som tilholder her i Langesund, formeedelst bemelte Jens Olsen skal have talt nogle ord om Jakob Winters Koenes Søster, Rebekke Jørgensd:, som skal anrøre hendes ære og goede Navn, dend indstevnte Jens olsen mødte ikke, efter at hand var paaraabt, ej heller nogen paa hans vegne, paa Winters vegne mødte hans Svoger Daniel Hansen Hveding, som fordrede Sagen i Rette og begirede at Stevne vidnerne maatte afhiemle Stevnemaalet, thi fremkom Søren Hans: Hegelund og hans Søn Lars Sørens: Heggelund og afhiemlede Stevnemaalet saaledes at de har Stevnet Jens Olsen til dette ting og for denne Sag, samt at anhøre vidne, Hveding begierede at, som tvende vidne var

81.

indstevnet til at vidne i denne Sag, nemlig Torlev Eriks: Skulgammen og Erik Eilersen, huesmd. her i Langesund maatte tages i Eed og forhøres om hvad de veed om denne Sag; Det ene vidne Torlev Eriks: var ikke tilstæde, men det andet vidne Erik fremkom for Retten og erbød sig at sige sin sandhed om hvad hand veed i Sagen; Derpaa blev først Eeden for hannem af lov ? bogen oplæst og formanet at ikke vige fra sandhed. Efter at Erik Eilersen havde aflagt Eeden med oprægte fingre, sagde hand at hand havde hørt at Jens Ols: sagde/: da hand afv: Sommer var med Jens Olsen Sør i Reisen hos Jakob Winter et ærinde, da de var forne derfra, var de i Rasmus Rasmusens Huus paa Hemmingsjorden:/ at hand havde haft med Rebekke Jørgensdatter saa meeget at bestille som en Mand med sin ægte Koene. vidnet blev af mig tilspurt om hand har hørt noget viidere tale om Rebekke af Jens olsen? hvorpaa hand svarede Nej. viidere spurde Hveeding ikke vidnet om, men begierede at det andet vidne maatte blive paalagt at møede til en anden tiid at vidne sin sandhed.

Efter at dette var forhandlet, blev tagen Ting ? attest om de samme poster som paa Rotsunds ting.

Daniel Hans: Hveding leverede inden Retten 14 rdr: i penge som skulle være af en Hval forhen funden i Fladvæhr afv: aar = 1746, hvilken udkommende tran bemelte Hveding har leveret penge for nemlig de ommelte 14 rdr:, og annammede fogdens fuldmægtig Sr: Hiort dennem til leverantze til vedkommende. ?

Fogden spurde inden Retten, de mend som har funden den Hval i Fladvæhr 1745, om barderne og Kiekerne er kommen til nogen nøtte deraf? hvor paa lensmanden Daniel Hansen, som havde afspækket denne Hval, forklarede; at der var ingen barder i hvalen, og kiækerne var adskilt og borte fra Hvalen førend de fandt dend.

Fogden frem kaldet de Mend som haver

82.

fundet den wiin 1745, som blev solt paa Wang, og tilspurde denem om de ikke er gotgiort biergerløn af samme wiin med = 2 rdr: 64 sk:, om fustagien var af nogen værdi, herpaa tilstoed biergerne at de har bekommet deres biergerpart, og de bevidnede og at fustagien ikke var af nogen værdi.

Fogden lod tilspørge Kongens bønder her i Tinglavet, om de har betalt nogen Arbejdspenger til Fogden? svarede Nej.

Nok spurde fogden, om Oxevigen i Løngen, udi de aaringer ? 1745; 1746, og 1746, samt 1748, har været beboet af finner eller Qvæner; svared, af finner.

Om KilEngs LaxeElv i Løngen har været brugt af nogen, svaredes Nej. Om alt forestaaende bekom fogden Ting ? attester.

Derefter blev paaraabt om nogen havde noget ved Retten at bestille, men som ingen indfandt sig, blev Tinget ophævet. ?

1747 1749