(Af A. K. i 90.)

     Da jeg endnu var en smaagut eller for en 40 aar siden, kom den saakaldte Rolle-Jossa vandrende til Norge.

     Mens han endnu var i Lapmarken, kom han i klammeri med lapperne Per Pannus og Per Labba. Jossa var stor og sterk og gav dem begge to prygl. Per Pannus lovede da at sætte gan paa ham Jossa. Han blev ræd og tog flugten. Da han kom til en gaard, klagede han over, at der var lovet gan (troldskab); men han vidste ikke, om Pannus kunde gjøre gan. Manden i huset sagde, at Pannus kunde det virkelig. Tilslut traf Jossa en lap, som kaldtes Storma, og denne var just ingen ven av Per Pannus. Storma fortalte, at hvis Jossa fandt fat i Pers runebomme og fik den ødelagt, saa kunde han maaske endog sætte livet til for det samme. Jossa fik tillige saapas underretning, at han skjønte, under hvilket berg runebommene var gjemte.

     En dag fortæller Jossa, gjorde han sit hjerte meget haardt og gik til skogs for at lede efter bommen, og det lykkedes ham ogsaa at finderunekisen. Han bankede paa den og spurgte: "Er det dig, som indeholder gan?" Kisen rystede til svar. Jossa blev sint. Han fandt fat i 3 dyktige stene og begyndte at slaa kisen sønder med dem; men det var ikke saa let gjort som sagt; thi naar han fik den istykker, løb den atter isammen og saa ligehel ud. Dette gjentog sig et par gange; men han vedblev at slaa paa, indtil den endelig maatte i stykker. Til sin forundring finder han indeni kisen to smale krukker, som indeholdt troldskabet og knuste dem derfor øieblikkelig. Med det samme hørte han en forfærdelig hujen og brølen, og da han vendte sig for at se, kom Per Pannus løbende i fuldt spring. Da han saa runekisen sin saa aldeles ødelagt, faldt han straks ned og var død; thi han kunde ikke leve længere.

     Siden vandrede Jossa trygt, hvor han vilde og kom senere hid til Norge, hvor han for det meste ernærede sig ved at brænde næverolje og sælge til folk; thi denne olje holdtes for en kostelig smørelse den tid.