Justisprotokoll for Helgøy 1708

13b.

Anno 1708 d: 23 Juny blef holdet et almindeligt Leedingsberg og Sageting udj Langesund for Helgøe tingstedtz

Almue, og det Eftter dend anordning, som Kongl: May'ts Constituerede foged Sr: Jacob Rosenving forhen ved sit tingbref til bonde Lensmand Niels Nielsen haver giordt befalet, og blef da sammetid Retten forvoldt af høystbemte: Kongl: foget samt bethiendt af interim Committerede Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, Saa og af 8te Edsvorne LaudRettis Mend nemlig Olle Halfvorsen Ulsnes, Hendrich Andersen Balsnes, Olle Christophersen Findland, Østen Andersen Søerlenangen, Hans Tostesen Selnes, Jon Jonsen Indre Hamer, Bendt Olsen Findnes og Christian Arensen Skuldgammen.

Kongl: Mayts foget loed i Retten læse de Kongl: foraarninger som forhen paa folie ? 10 er Extraherit indførdt.

Dernest blef i Retten oplæst 5 bøxelsedeler, Nemlig de 2de udgivne af Commisari Bremmer, d: 1 til hans larsen paa 12 marks landskyld udi Buresund i helgøe tingsted, daterit Ervigen d: 22 Junj Ao: 1708.

2) udsted til Jørgen Knudsen, paa 1 pd: 6 mark lansdskyld udj vander Ejde i helgøe tingsted, datterit Ervigen d: 22. Juny ? 1708.

3) udsted af Karsten andersen som fru ierigens Jordebogs forvaltere, til Lars Pedersen paa ? 1 pundtz Landsk: udj Reinsvold i helgøe tingsted, datterit Ejde d: 22 october ? 1707.

4) udsted af bemte: Carsten andersen til hans ottesen paa En half vog fiskis landsk: udj oldervigen datterit Ejde d: 16 Juny Ao: 1708.

5) udsted af Dom: præpotitus Herr Olle Odesen Pastor til Tromsøen, til torsten Christensen paa 1 vogs leje i Skougsfiord, i helgøe Tingsted. datterit tromsøe Præstegaard d: 29 May ? 1706. Dernest blef læst En forpandtning udgiven af Lauris hansen Løbberg boende paa Berig hvor udj hand pandtsetter til velagte mand Sr: Morten Sørensen hegel:

14b.

Sin paaboende gaard saa og alt hvis hand Ejendis Er og Ejendis vorder for Ret vitterlig gield ? 73 voger 1 pd: 18 mk: fisk hand til hannem skyldig Er. hvilchen forpandtning er underskrefvet af Lars hansen Løberg Med Egen haand og Segl. saa og til vitterlighed teste? ret af Christen Christensen og hans tostesen. datterit Berrig d: 3 october Ao: 1707:

Iligemaade blef læst en forpantning udgifven af Christen Christensen boende paa Reinsvold udj Tromsøe fogderig hvor udj hand haver pandtsat til Morten Sørensen bachebye, sin paaboende gaard samt og hans Ejende Midler saa vel de hand Nu har og Eiendes vorder, for Rede penger 12 Rdxdr: 3 mk: og 35 w. 1 pd: 3 mk: fisk, som hand til bemte: forpandtning var underskref af Christen Christensen Med Egen haand og Segl, samt og til vitterlighed testerit af Lauris hansen løbber, og hans tostesen.

End videre blef læst En bøgselsedel udsted af Hr Olle Odense Paster til Tromsøen, paa En 1/2 vogs ? leie udi Noerskar til Peder Pedersen, daterit tromsøe Præstegaard Ao: 1708 d: 3 Juny, Enda blef læst En bøxelsedel udsted af vice Laumand Giert Lange. datterit Torget d: 4 Januari Ao: 1706. og det paa 1 vogs leje udj helgøe og Daafiord.

Anders Jonsen En Ectemand var Indstefnet for leiermaal Med Anne Pedersdatter, bemelte Personer Møde og vedstoed gierningen for hvis bøeder Mons: Karsten Andersen Berrenhof som til Sagefaldet er beRettiget foregaf at vere forendt for Anders Jonsen saasom hand er en fattig Mand og af Slette vilchor for hans persoen da at bøede 4 Rxdr: Saa og qvindfolchet som er af stoer fattigdom beheftet bliver hendis bøder da ? 2 Rixdr: for hvilche penger Morten sørensen Bachebye derfor Caverit.

15a.

Lasse Pedersen var indstefnet for lejermaal med Marite Jahobsdatter, paa hvilche Persoeners Vejne Velagte Morten Søren Mødte og for dem svarede, at de iche kunde fragaa gierning; og derhos beRetter at de vare af stoer elendig fattigdom det og Samtlige laud Rettet bekreftede. blef da bemelte Morten Sørensen foreedt Med de til bøderne beRettiget at svare for Lasse Peders: ? 4 Rixdr, og for qvindfolchet ? 2 Rixdr: Hvormed de da dermed denne gang forbliver.

Baar hansen Ejde var indstefnet for lejermaal med Aadsel Christophersdatter, bemelte baar Møede og Vedstoed gierningen, Kongl: foget sette i Rette om hans bøeder Eftter loven, hvor da laudRettet og almuen beRetter at hand ej til fulde bøeder Kunde vere goed for at give saasom hand er en fattig dreng, givis da til afsigt at bemte Baar bør at bøder for denne sin gierning Eftter hans fattigdom til penger 6 Rixdr: til de beRettiget Korneligus Kortsen var Indstevnet for lejermaal Med Dorte Andersdatter, hvor da paa Cornelis vejne Mødte Sr Jens Jensen, og paa hendis vejne var hendis Moder Gidsken hendrichsdatter; Jens Jensen svarede at bemelte Cornelius iche Ecter hende, Mens Gisken dertil svarede at hand for hende derom ej haver givet nogen vist svar fra sig derom, Da af saadan beskaffenhed forreleggis bemelte indstefte Persoener lauddag til Neste ting personligen at møde og derom sielf giør forklarligt hvor Eftter da skal feldis dom.

Sr: Hanse Joensen Kiil præsenterede for Retten og forregaf at hand paa Lars Gudtormsens vejne til dette ting og holdende Rett haver ved bondelensmanden Niels Nielsen og Steen hansen ladet indstefne Sr: Jens Jensen tønsvigen, og begierde at hans Stevnings Mend motte paaRaabis at afhemle Stefnemaal vorledis og hvor fore hand hannem haver ladet Citere, hvor da bemte: Niels Niels: og Steen hansen for Retten fremkom og Med opRagte fingre giorde Ed, at de Eftter hans Joensens begier haver indstefnet Jens

15b.

Jensen til dette ting lofligen, til at fremsige af vad adgang hand haver annammet penge og anden verdj af Lars Gudtormsen, Saa og at Svare for det Godtz som Lars Gudtormsen haver indskibbet udj Jens Jensens baad ved Malangs Ejde, hvilchet hand fra landet Med afdrog, hvorpaa hand haver at anhøre vidnesbyr.

Jens Jensen Møede og vedstoed Stefnemaalen; og til sagen erbød sig at svare.

Der Eftter begierte hans Joensen at hans vidner motte examinerit, hvorda fremkom for Retten Peer tommesen, Knud Christophersen, Anders Erichsen og Gunder Erichsen, da demmen blef forrelæst Eden ordlydende hvor Eftter da de 3 de: blef udvist, imedens Peer tommesen aflagde sit prof i dend sag hvorda bemlte: Peer thommesen fremkom for Retten og med opRagte fingre giorde Ed, og saa bekiender Peer thommesen at der hand og Peder Joensen find Roede med deris hosbond Jens Jensen Ofver balsvigfiorden, og i medens hørde de et skud, ved vejholmen, hvor over de Roede til vejholmen, Hvor Gudtorm larsen find stoed paa en flaade og ville fra holmen, og til landet, hvorda Jens Jensen ved tolchen Peer Joensen find, angaf sig at vere Prostens Søn i Tromsøen, og saa tiltaldte bemte: Guttorm, hvad hand hafde at bestille paa hans faders lejermaal og da tog Jens Jensen udj Prousten sin Søns Knud Olsens Nafn En børse fra bemlte: Gudtorm, Eller og derfor at gifve hannem 10 Dr: for hand hafde veret paa hans faders lejermaal, hvor Eftter de da samtlige undtagen Peer Joensen som blef med baaden, og gik til fieldtz til Lars Gudtormsen, som var bemte: Gudtorms: sin fader, og der de opkom fortalte hand sin fader dend udlejlighed hand vare ikommen, dertil svarede faderen Nej iche at ville betalle Noget, dertil svarede Jens Jensen dersom hand iche betalte hannem

16a.

skulle hand føre ham til fogden og lade sette ham i boldt og Jern, Hvor da lars Gudtormsen paa sin Søns vejne betalte ham, Reind ost for ? 3 voge, 1 qven Øxe, 1 Reind skind Noget brugt, En Ny valmens Koftte, og 1 ditto Noget lidet brugt, 1 befvergield, 1 par fæld fraas hansker, Et field fraas skind, saa og penger dertil mens hvor mange det var viste hand iche, hvorimod Jens da leverte børsen fra sig til Guttorm, hvor Eftter de da drog hiem til Jens Jensens huus og der opskiftte det. En anden gang derEftter Reiste samme Peer thommesen med sin hosbond Jens Jensen til balsfiorden, og der de kom i fiorden Rogte de først Anders Sørensen hvor Lars Gudtormsen find vare omborde hos, og hafde Med sig ifølge Knud Christophersen, Anders Erichsen og Gunder Erichsen, da talte Knud Christophers: paa Lars Gudtormsens vejne til Jens Jensen at hand Maatte faa følge hannem Ind i fiorden, hvortil Jens svarede Ja, og saa Roede de Ind til Middags Neset, og da Knud paa Lars sin vejne talte Med Jens Jensen igien at Lars Motte følge ham til sit hiemsted, hvor til Jens svarede Ja, hand hafde baaden Stoer Noch, og saa bar Lars sit tøy i Jensens baad, Som var nogle findbommer. Mens hvor Mange Støcher det var mindes hand iche, Noch 20 Allen Med qven strj, 1 aatterskind, saa og Nogle graa verch mens hvor mange timmer det var mindes hand iche, Noch 8te mk. tobach, 1/2 w: Salt, En Mycsech af grandt lærit, 1 par feldfraas hansker, 1 Ny volmens koftte, Nogle smaa Reindkalsskind af tal veed hand iche, 1 grand Røs fin læris skiorte, og var siut med Røet Silche om halsen, og 1 Ny karmandz koldhue af grøndt klæde, og der foruden hans Vej Mad som var i kisten. Der det var giort bad Jens sit folch gaa i baaden, og sielf stoe hand igien paa landet Med Jon Ottesen som thiendte ham, og saa baed bemelte Jon sin hosbond Jens i baaden, og saa bad Jens at Jon skulle skue baaden af med en snarhed hvor Eftter hand da skøe baaden af, og der lars Gudtorms: saae det, da Robte Knud paa Lars Gudtorms: sin vejne til Jens at Lars ville verre sielf med. Der til svarde

16b.

Jens Jensen at dette skalt du have fordj du haver ladet Stemt mig for Ransmand og indførdt mig derfore, og saa drog de fra ham, og til andersdallen, og der Eftter deris hosbondtz befaling løftte Nefver mod Jens Jensen Med sin Søn Roede med baaden til Strømen hvor fra hand igien kom om Natten til dem, og saa drog de Med deris hosbond derfra og lige hiem til vigen hvor Jens Jensen boede. Der Eftter blef fremkaldt Knud Christophersen find hvor hand med opRagte fingre giorde Ed, og saa udsagde saaledis at lars Gudtormsen find kom til hannem paa andersdalen hvor benefnte knud bode, og Eftter at lars Gudtormsen Noget hafde veret hos ham fuldis de ind i balsfiorden dog hver hafde sin baad. og underveis Møede de anders Sørensen til hvem hand og Lars lagde omboer til. og En stund der Eftter kom Jens Jensen vigen Roende som ogsaa boer lagde Med Anders Sørrensen, hvor da Lars Gudtormsen bad Knud Christophers: hand skulle Spørge hvor dend Mand Nemlig Jens Jensen hand agtet sig, hvilchet hand og giorde, hvor til Jens Svarde at hand ville ind i fiorden, hvor da Knud Eftter Lars sin begier bad Jens at hand motte faa følge ham ind i fiorden, dertil Jens svarde Ja at baaden var stoer Noch, og saa drog De derfra i Selskab Med Jens til Midagsnesset, hvor de tilligemed Jens blef med Natten, om Morgenen da Jens ville afdrage, da bad Knud Jens paa Lars sin vejne at hand kunde faa følge ind i fiorden med ham, hvortil Jens svarde Ja og sagde vil hand følge mig saa ber tøyet dit i baaden Strax. og saa bar Lars sielf sit tøy i Jens sin baad som var Nogen bommer, saa og Rendkalsskind og Graaverchs skind, 8te mark tobach 1/2 w: Salt. 1 par fieldfraashansker besiudt med tin, 1 koftte, saa og Noget andet det hand ej Nu kand mindes at saartere, mens Lars Gudtormsen hafde sagt for ham at det var tilsammens til 20 dalers verdi.

17a.

og der det var alt indskibbet, stoed lars paa landet og tald Noget med Knud, og imedens det var ?? hørde Knud at Jens bad sit folch afskiue baaden, som de og giorde da Rober Knud til Jens og sagde at hand hafde sedt En Mand igien paa land, dertil svarde Jens hand kand Nu vere lenge Noch hand skal iche komme i min baad, hvor til Knud svarde at der var ingen som Nytter paa Jer, Manden schal vel endda faa Raa, mens føer Knud hans tøy igien paa land dertil svarde Jens det skal følge med som er i baaden, hvortil Knud spurde ham hvortil det skulle komme at hand tog godtzet og iche Manden der Ejde det; dertil svarde Jens at det tog hand fordj at Lars hafde stemt ham for Ransmand; og dermed drog hand af, og finden Lars blef staaende igien paa land. og hafde da hverchen vej mad Eller klæder meere End de hand hafde paa sig igien. Dernest blef anders Erichsen Eftter Jenses Egeen begier og fremkaldt. hvor hand da Med opRagte fingre for Retten giorde Ed og der Eftter giorde sin bekiendelse, og Eftter at hand var forhørdt overstemte hans ord at vere det samme som Knud Christophersen for hen i denne sag hafde vidnet. undtagen at hand iche kunde alt af hans goedtz mindis at Spesificere som Jens tog fra Lars gudtormsen Men Lars blef igien staaende paa land og iche hafde meere End hand gich og stoed udj: det og samtlige lauRettet kand bekrefttede. at saaledis for Retten var talt af bemte: anders Erichsen.

End videre Fremkom Gunder Erichsen og med opRagte fingre giorde Ed for Retten, og der Eftter giorde sin bekiendelse, og Eftter at hand var forhørdt befandis hans talle at vere Enslydende Med det som Knud Christophersen haver i denne Sag profvet som ordlydende forhen er indførdt. det samtlige laudRettet for Retten testerede, som paahørde det.

Hans Joensen blef tilspurdt om hand hafde fleere vidner at føre i denne sag, dertil hand svarde Nej, Der Eftter tilspurde Jens Jensen hans Joensen at hand ville fremvise sin fuldmagt, hvor da bemelte

17b.

hans Joensen fremviste, En begier skrifvit til Kongl: foget Sr: Jørgen Jørgensen Aarhuus, paa Sex skillings forSeglings papier af aar ? 1706. og er datterit Langesund d: 3 July Ao: 1706. og det under hans Joensen Egen haand, hvorudi hans Joensen begierer at Kongl: foget vil beordre ham at talle paa Lars Gudtormsens vejne paa dend Sag hannem og Jens Jensen er imellem hvor da paa samme skriftt var skrifvet saaledis Eftter Indbemelte begierring til Rettis befordring tilstedis Sr: Hans Joensen Denne Sag at paatalle og udføre. Testerer Jørgen Jørgensen Aarhuus. End videre fandis paaskrefvet saaledis. anvist i Rette paa ledingsberg tinget som holdis i langesund d: 7 Julj Ao: ? 1706. Test: Søren Pedersen bogøe.

Jens Jensen tilspurde hans Joensen om hand Nogen gang tilforen hafver Stemt han for Nogen Ret udj Dend Sag om Lars Gudtormsen; Kongl: foget Sr: Jachob Rosenving forreholdt parterne om de hafde videre at protocolere i Retten i denne sag, da som det er snart qvel og Søndagen er i Morgen. opsettis Retten til Mandag Norgen klochen 8. da parterne haver at møde, samt og tilstedeværende LaudRettet.

d: 25 hujus blef Retten atter igien af forbenemte Kongl: Constituered foget; Sat, og Retten bethiendt af for bemte interims Sorenskrifver og Edsvorne Laud Rettis Mend. for bemte: parter præsenterede for Retten, hvor da Jens Jensen paastoed, at for indførde fuldmagt ei paa loven grundet, bør ei heller af Nerverende dommer ansees gyldig holt Eftterdj hans Joensen Kiil borger og indvaaner udj trundhiem, og udj Nordland paa sit kremmerleje uden tinglafvet ej bør ansees at procedere fremmede Sager. hvor Jens Jensen henskie sig til loven at En erlig mand udj ting lafvet som af stedes øfrighed dertil beordres kand hvorde eller blive beordret, hvorpaa Jens Jens: Nerverende Dommerens Sensøur er begierende.

18a.

til dette Jens Jensen procediur, Svarde fogden Sr: Jachob Rosenving at saasom forhen for Retten bemte: Joen Joensen af Kongl: foget Sr: Jørgen Jørgensen til denne Sag er beordret at paatalle hvorfore hand iche herudj Jens Jens: paastand kand Contramændere de som forhen inden Retten er passerit.

Sr: Hans Joensen protesteret at denne Jens Jensen procedieur det hand formeener at vere udlofligt iche at motte ansees af Nogen verdj.

Videre protesterede hans Joensen om Jens Jensen iche bør at betalle Gudtorm larsen det fratagne goedtz Nemlig til 10 Rixd: verdig, som faderen betalte for sin bemte: Søn, disligeste ogsaa fra Lars Gudtormsen taget udj varer for ? 20 Rixdr: som blef udj Jens Jensens baad Indlagt ved Medags Nesset.

hvornest hans Joensen paastoed om iche at Jens Jensen bør at undgielde for dette sit øfvede verch at Lide dom derfor Eftter Lovens 6te bogs 15 Cap: 20 art: saa og af samme Capittels ? 1 art:

Disligeste og paastaas for anvende prosessens bekostning der for ? 8te Rixdr:

Jens Jensen derimod protesterede iche at have videre i sagen at producere Mens begier af Nerverende dommer afsigt. hvornest hans Joensen og var paastaaende dom.

Parterne blef af Kongl: Constituerende foget, samt og af Dommeren Nogle ganger foreholdt til foreening og forlig, Mens ingenlunde vilde sig dertil beqvemme, og som her forhen i agten af protestanten hans Joensen Saavelsom af Citanden Hans Jonsen Er paastaaende dommerens afsigt og dom. Da som af agten sees, at Jens Jensen haver vedstaaet Stefnemaalet, og til sagen erbyder sig at svare, kand derfor hans udtage procedieur iche for loflig ansees, angaaende hans Joensens fuldmagt dend Jens Jensen formeener ej at vere gyldig, da ansees saadan Jens Jensens procedieur af ingen kraftt, men Hans Joens: forbliver ved Sagen

18b.

Eftter Kongl: fogdens Sr: Jørgen Jørgensens tilladelse. Hvad sig Sagen i sig sielf anbelanger; da som udj agten sees, af det verch Jens Jensen schal have øfvet imod gudtorn Larsen, angaaende den børse Eftter agtens formelding hand skal have fra ham taget, og derpaa ichun findis et vidne i samme gierning, hvorfore dend sag saavidt dend sag belanger, iche bør komme Jens Jensen til Nogen Nagdeel. Saasom Loven vil at udj en gierning skal vere 2de vidner. Mens hvad sig anbelanger, der som Jens Jensen skal have øfvet Moed Lars Gudtormsen ved Middagsnesset Eftter agtens indhold, det de indførde prof her for Retten har vundet at vere af Jens Jensen begaaet, og Jens Jensen derimod hafde ingen Contra prof at fremføre, Mens ichun Nogen udtidig procedieur som ej kand ansees hannem til befrielse i denne Sag. Hvorfore Jens Jensen bør for dette sit øfrige verch hand giordt haver imod Lars gudtormsen ved Medags Nesset, at lide og undgielde Eftter Lovens 6te bogs ? 15 Cap: 20 art: at vere? for denne hans gierning derfor en Ransmand. Sampt og at lide dom Eftter samme Capittels ? 1. art: at betale til lars gudtormsen eller hans fuldmegtige for det Rannede godtz derfor ? 20 Rixdr:, og i hvor vel af samme art: formelder derhos videre og høiere straf for saadan u=louflig gierning, saa dog for denne Ret Limitteris hand derfore i henseende for hans fattige qvinde og Mange smaa børns skyld, og ? hensette det til overdommerens velgrundende schøndsomhed. belangende processens bekostning da som ej i Retten blef fremvist Nogen skriftlig Reigning hvor meget dend kand have kostet, da tilfindis Jens Jensen dog iche dismindre til at betalle udj bemte:

19a.

Sags anvende bekostning til Lars gudtormsen, Eller fuldmegtige derfor ? 4 Rixdr; og haver bemelte Jens Jensen foromRørde tilkiende 20 Rixdr: saavelsom det paa processens tilfunden bekostning, at betale til Lars gudtormsen eller hans fuldmegtige hans Joensen til den ? 1 Septembr. 1708:, under adfær eftter loven om det ei bliver Eftterkommet.

Jens Jensen var begierende dommen beskrefvet, mens iche hafde forseiglet papier dertil at levere og iche heller var det her at bekomme hos Rettens betiender for betalling det Jens Jensen var begierende og erbøed sig dertil.

Sr: Søren Mortens: fremkom og foregaf at have indstefnet anders Mortens: for gield, hvilchen persoen iche Møtte hvorfore hand var begierende af fogden adrest paa samme persoen.

Ærværdige herr Michel Hegelund presenterit for Retten og var begierrende af LaudRettet et tingsvidne om hans Præste Retzidentz, Nemlig Carsøen saa og Mien samt og Præstøre til stachvignesset. Hvilchet LaudRettet bekiender at Carlsøen har veret af gl. tid Præst Eftter præst deris præstelig Recidentz, og som paa bemelte Carlsøen er fest ingen Slotte er derfor Præsterne forondt Mien og præstøre til stachvikNesset, til deris slotte.

Jens Jensen af vigen forregaf at have ladet Citere Niels Niels: Lemming til dette ting for hans udloflig og udRetmessige adfer, hand Nest afvicte høst da hand Reiste fra sin skipper Jeremias. Med sit og sin fattige qvindis og børns forventende lifes ophold. og dertil at andhøre vidnesbyr. Niels Nielsen Møde vedstoed Stefnemaalet.

Jens Jensen beRobte sig paa vidner og bad de motte fremkomme, hvor da Lars Davidsen thienner bemte: Jens Jens: saa og Joen Andersen thiennende samme sted. Da som loven siger af første bogs ? 13 Cap: 17 art: at tyende skal ansees som villige vidner,

19b.

hvorfore da samme prof er iche af Nogen kraftt i denne sag. Jens Jensen Endda foregaf at have ladet Indstevne hans hansen graa for Nogle ubeqvems ord hand til Jens Jensen skal have sagdt. Stefnings Mendene blef paaRobt Mens den Ene Nemlig Christen Jørgen var alt fra tinget afReist, hvorfore Sagen dennegang iche kand anfangis, Mens ophefver til loflig Stefnemaal skeer. Enddog den anden StefningsMand Gabriel Danielsen var her til Stede, saa forbliver det dog ved det øfrige.

Niels Nielsen Lemming foregaf at have ladet indstefne til dette ting og holdende Ret, Knud Christophersen for gield hand til bemte: Niels Nielsen skyldig Er, bemte: Knud Christophers: blef paaRobt, Mens befandis iche at vere tilstede. og ej Nogen paa hans vejne, hvor fore Knud Christophers: foreleggis lauddag til Neste ting at møde eller og at have skade for hiemgield hvor hvor der da skal gaa dom i sagen.

Morten og Christen Christensen hegelund foregaf at de til denne Ret haver ladet Indstefne Peer Siursen, for gield hand til dennem skyldig schal vere, hvor da Lensmanden Niels Nielsen fremkom og bevidner at hand er loflig Citerit. Mens Eftter paaRaabelse befandis samme indstemte Persoen liche at vere tilstede, hvorfore hannem af dommeren foreleggis lauddag til Neste ting Eftter loflig Stefning at Møde og svare til sagen eller og at have skade for hiemgield hvor der da skal gaa dom i sagen.

Ærverdige og velLærde Mand hr: Olle Mechelborg præsenterede for Retten og foregaf at hafve lade instefne, Niels Nielsen tofttefiord for en deel skyld hand til hannem skyldig skal vere, bemte: Niels Niels: Møtte og vedstoed Stefnemaalet; hvor da ærverdige hr: Olle forregaf at hand skal vere hannem til dato

20a.

Ret Messig gield skyldig,? 46 vogr: og En half; hvilchen skyld Debitoren ej fragich, og iche heller hafde hand Noget at anche Endten paa kiøbet eller afRegningen, hvornest herr Olle tilspurde sin debitoer om hand iche pantsatte ham 1 koe paa hans skyld, hvilchen Niels Nielsen sielf haver slagtet og fortæret, disligeste og paa samme maade omgaaet Med en Mark: ?oir, og hand Nu Paa aar og da iche hafver bekommet det Ringeste paa sin Crediterende skyld, det samme og debitoren ej kunde fragaa. Herr Olle Er paastaaende dom, da tilfindis Niels Nielsen tofttefiord at bør svare til ærverdige Herr Olle Mechelborg for omørde ? 46 1/2 vog ? og bemte: Herr Olle ved lovens adferd at tiltræde sine debitors Ejendele og for samme sin skyld der af giøre sig betalt, saavit det kand tilstreche, Eller og at opRette en billig termin Med ham til sin gieldtz betalling.

Dernest blef Eftterskrefne Mender tilnemt at vere laudRettisMend til aars 1709 da at bethienne Retten, og for hans velbyrd Herr Laudm: at aflegge deris Ed, Nemlig Sander Snarby Olle Jonsen Cammen Niels Peersen buresund, Gudtorm ibid:, Michel gudlachs: torsvog, Lars Erichsen schaarøen, Lars Jonsen tønsnes; og Lars Peers: Høestachslet, og det under Lovens bøder saafremt det ej Eftterkommes. Fogden tilspurde Postbønderne i bemelte tingsted hvad de haver faaet i post penger for dette aar. hvor da fremkom, hans ottesen olderviven Christen Christens: itm:, Olle gundersen Laudvold, baar Nielsen tønsnes. Joen Rønnelsen og henning Jensen Kalleslet, Peer andersen Rafnefiord, Jachob Olsen Lars Andersen ulsfiord, og Niels Jøens:? ulsfiorden, og og vedstaar at have annammet af fogden hver En half Rixdaler for dette aar.

Tienden paa fru irigens part er i dette tingsted faldet i Indværende aar. Noermandtz tiende dend 3de part

20b.

- 35 voger Smaa foes Samfing Rundfisk, 12 vogr: Rodskier, 2 voger foes langer, findetienden paa de 2de parter er kommet ? 4 1/2 vog Som fingen foes Rundfisk, hvilchen tiende er opvejet af hendrich balsnes og bendt Olsen finnes.

Der Eftter blef paaRaabt om meere var at forRette hvortil der gafvis Nej til giensvar. hvor da Retten denne gang blef opsagt.

21b.

Anno = 1708. D: 29 octoberis, blef holdet et høsteting udj Langesund for heløe tingstedtz almue og det Eftter Kongl: May'ts: Constituerede foged Herr Jacob Rosenvins andordning ved sit tingbod til bondelensmanden, hvor da Retten

22a.

blef forvaltet og af før bemte: Kongl: Constituerede foget, samt bethiendt af interims commetterit Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, saa og Olle halfvorsen, hendrich Andersen, Christian arinds:, Olle Christophers:, Olle Sølfesters:, Andfind Lars:, Erich Davidsen, og Bendt olsen alle Edsvorne LaudRettismend,

Kongl: May'ts Constituerede foget Jacob Rosenving fremviste i Retten deris Kongl: May'ts allernaadigste befaling til VelEdle Herr amtm: Schelderup datterit Kiøbenhaun d: 11 May Ao: 1708: hvor udj er deris May'ts ville at alle skibberne her udj Nordland skal giøre deris Sandferdig oplysning om deris Jegters tregtighed, samt og hvis de haver ført til Bergen udi deris Jegter fra aars dagen 1703. begyndelse, og til 1707 aars udgang og derhos befaler at VelEdle Cammerraad hans skrøder, skal vere loflig Stefning derpa at anhøre.

Dernest fremlagdte bemte: Rosenvinge i Retten hans udgifven stefning Paa deris May'ts: vejne til VelEdle Cammeraad hans skrøder, datterit Bergen d: 28: Augustj ? 1708. hvor udj bemte Skrøder er indstefnet til paahør til skippernes angifvelse paa deris Jegters dregtighed Paa bemte: Stefning var og tegnet Skrøders svar under Egen haand af samme datto., som her Eftter i thingbogen ordlydende skal vorde indførdt.

Hvor Eftter bemte: Rosenving Eftter forregaaen varsel til alle skibberne her udj Tromsen, tilspurde da først inden Retten Skibberne Søren Mortensen hegelund om handtz Jegt var Molt og brendt og derpaa hafde sit brendebref, hvor til hand svarde Nej at hans Jegt hverchen var molt og brend og derpaa ej Nogen brendebref hafde Mens derimod er dog hans

22b.

Jegt Taxerit for ? 7 Grof? lester hvor af hand gifver Lastepenger ? 8 sk: af læsten,

2) blef hand tilspurdt hvor mange Reiser hand om aaret haver giordt Med sin Jegt til bergen fra aar 1703. Dertil gaf hand svar at hand haver ichun giort En hver aar som er til sistestefnen.

3) blef hand tilspurdt, hvor meget fisk hand paa sin Jegt førdt haver til bergen aarlig dertil han svarde at hand haver førdt aarlig siden 1703 og datto ungeferlig til 14 elle 15 hr: voger fisk, og Lyse til 1 1/2 Læst aarlig, og tallig ? 1 Tønde Mens smør indtet, thiere indtet, Salt fisk indtet, Raf og Rechling Med skaarqve ungeferlig aarlig ? 3 voger, flyndre indtet,

4) blef hand tilspurdt om hand brugte sin Jegt til Nogen Borgelig brug, Eller og om det var et bøytefar, dertil hand svarde at hand brugte dend til et almindeligt bøytefar til almuens thienniste.

Dernest fremkom skipper Jeremias Eliasen og Eftter tilspørsel svarde, at hans Jegt iche var brendt eller molt, og derpaa ej Nogen brendebref. Men derimod refererer at hans Jegt er Taxerit for ? 9 Læsters dregtighed, og derpaa fremviste sin Rigtige told og passen Sedel, datterit Bergens Toldkammer d: 1 Augustj Ao: 1708:

Dernest blef hand tilspurdt hvormange Rejser hand aarlig haver giordt Med sit Jegt, dertil hand svarde at hand aarlig haver giordt ichun en Reise, Nemlig til siste Stefne.

3) gaf hand svar eftter tilspørsel at hand aarlig Nu paa Nogle aar haver førdt udj sin Jegt En 16 hr: voger fisk, Tran aarlig 1 1/2 Læst, taallig ? 2 tønde, smør indtet, thiere og Saltfisk indtet Raf og Rech: tilsammens aarlig ? 3 w:,

23a.

4) blef tilspurdt om hand brugte sin Jegt til borgelig brug eller bøytefar, hvortil hand svarde iche at vere Nogen borger Men bruger sin Jegt til bøytefar for almuens thienniste. End videre fremkom skipper hans hansen og beRetter Eftter tilspørsel om hans Jegt og der paa fremviste sin Tol og passere Sedel af datto Bergens toldCammer d: augi: 1708, som Melder at hans Jegt er Taxerit for ? 10 grof læster, og der Eftter svarer aarlig udj Lastepenger ? 3 ort 8 sk: videre brendebref hafde hand iche. Dernest svarde hand Eftter tilspørsel at han hafde ichun giordt En Rejse aarlig Nemlig til siste Stefne, og da haver hand førdt aarlig til En 15 hr: vog fisk, undertiden Noget Meere eller Mindre ligesom aaringerne kunde vere til, Lyse aarlig til ? 1 1/2 Læst, tallig aarlig ? 1 1/2 tønde, Smør indtet, thiere indtet, Raf og Rechling indtet uden Ao: 1705, hafde til En 3 vogr:,

4) svarde hand imod tilspørsel, at hand var ingen borger og brugte sit Jegt til bøytefar for almuens thienniste.

Endda fremkom skipper Jon Vormhus og Eftter tilspørsel om sin Jegties beskafvenhed, fremviste hand da sin told og passere Sedel, datterit Bergen d: 1 Augusti ? 1708. hvor udj hans Jegt befandis at vere Taxerit for 8 Lesters dregtighed, og derfor betalt siden Ao: 1707. aarlig ? 2 ort 16 sk: i lastepenger, Der Eftter blef hand tilspurdt hvor mange Rejser hand haver giordt til bergen, hvorpaa hand svarde at hand i aar 1707. giorde ichun 1 Rejse til bergen og hafde hand da udj dend 12 hr: vogr: torsk, 2 hr: vogr: Sej, 2 Læster Salt fisk, Tran ? 1 Læst,

23b.

thiere, tallig, Smør, Raf og Rechl: indtet af, og for det siste svarde hand at hand var iche borger og derfore brugte sin Jegt til bøytefar til Landetz Nytte,

Mens udj de forrige aaringer haver hans Stifader Niels Jul, som er borger til bergen brugt samme Jegt til sit borgerlig brug paa sit leje Røgammen, og derfor ej kand give Nogen underRetning hvad hand de i de forrige aaringer til Bergen førdt haver.

Endda fremkom skipper Knud Olsen og Eftter tilspørsel fremviste sin told og passere Sedel paa sin førende Jegt, datterit Bergen d: 2, octobris Ao 1706., som var det første aar han fich Jegt, bemte: Jegt befindis at vere taxerit for 5 læsters dregtighed, og derfore aarlig siden haver betalt Lastepenger ? 1 ort 16 sk: andre brendebref hafde hand iche og iche heller var dend endten Molt eller brendt, Dernest angaf at have ichun foret en Rejse aarlig til bergen og haver da haftt udj den aarlig ? 11 hr: vogr: fisk, andre varer hafde hand derhos ? 1706., 10 tønde tran, 6 tønder og ? 1 Ancher Smør, 7 vogr: tallig,

Ao: 1707: haver hand førdt ? 12 tønder tran, 6 1/2 tønder smør, 2 tønder tallig, 3 voger skaarRaf, illigemaade blef hand og tilspurdt om hand var borger, dertil hand svarde Nej, og brugte sin Jegt til bøytefar.

skipper Joen hansen blef paaRobt, Mens befandis iche at vere personlig tilstede Men møtte ved sin messive datterit, Tusøen d: 4

24a.

octobris Ao: 1708. hvor udj hand giør sig aarsagen iche at personligen kunde Møde formedelst hans svage huus og udj samme messive giør beRetning om sin Jegt, ført at dend er verchen Malt eller brendt, og derpaa ej haver Nogen brendebraf, Mens Ellers Er hans Jegt paa toldbrev udj bergen Taxerit for ? 7 læsters dregtighed, som hvis told og passere Sedel kand udvise og der Eftter betalt aarlig lastepenger.

angaaende Rejserne da beRetter hand at have ichun giordt En Rejse aarlig til bergen, og haver hand førdt da henved ? 17 = eller 18 hr:vogr: tørfisk aarlig, 1 eller 1 1/2 læst tran, og henved ? 4 eller 5 vogr: tallig 1 tønde, eller 2. med Smør, thiere intet, Raf og Rechl: indtet,

Kongl: foget giorde tilspørsel til laudRettet om de viste hvortil samme skippper brugte sin Jegt, der til de gaf svar at det var et bøytefar til almuens thienniste, Dernest tilspurd Rosenving samtlige skippere som tilstede var, om de viste vider at angifve til denne sags oplysning, saa og om de iche kunde indgifve aarlig Spesialiter hvad de udj deris Jegter til Bergen førdt haver.

Dertil de svarde at de iche var meere bevist til denne Sags oplysning End det de her forhen Eftter tilspørsel har giordt beRetligt, det de Noch Sandferdigen kand Testere og at give Nogen Specialiter Regning paa deris Jegter Ladding, saasom de det ej eigenlig kand mindis hvorfore de haver som forhen er meldt angifvet udj fuld summa angeferlig, Dernest lod Sr: Rosenving procedere velEdle cammeraad Schrøders svar paa stefningen og dedtz paastaaende, som melder saaledis.

24b.

Denne Stefning er mig anvist: Og som det er mig Umueligt, formedelst den her paa stedet holdende Congl: Commision sielf at møde, eller Nogen fuldmegtig, paa saadan Lang Reise og udj disse farlige høstens tider at hensende: Saa er min thienstl: begiering at enhver, som for Retten blifver fremkaldet motte til fuldkommen oplysning at erlange adspørgis: =

1 st: hvor gamle deris Jegter ere, saa og hvad aar de første gang Med samme Jegter beseiglet bergen: =

2det hvorledis og af hvem deris Jegter ere blefne Taxerede og til dregtighed ansette, saa og hvad de fra første tid haver betalt udj lastepenger: =

3de Om iche Jegternis dregtighed alle tider haver veret anførdt, udj deris toldSedeler, Endten fra Bergen eller Trundhiem hvor Eftter Lastepengene blefne betalte: =

4re Om vedkommende Negotierede ere blefne anderledis ved lastepengernis betalling behandlede eller Meere Graverende udj disse seniste forbigangne aaringer fra Ao: 1707: End de haver verit udj de forhen og for min tidpasserede forpagtings aaringer, og hvad hertil bliver svaret det udj tingsvidnet motte indføres og mig imod betalling fuldkommen beskrefven tilsendis Bergen ut prius. hans skrøder. Paa velEdle Herr Cammeraas ? første post

25a.

Svarede skipper Søren Mortens: at det kand vere ungeferlig til 11 aar siden hans Jegt er bøgt, og da giorde sin først Rejse til bergen.

til dend 2den post gaf svar iche kand Mindis hvem der Taxerede hans Jegt, saasom hand iche Nu haver dend første told Sedel mens Maa omvexsels hvert aar ved toldboen, Ellers haver hand iche givet videre lastepenger aarligen End som før Er meldt,

paa dend 3de referede sig til sin forhen producerede ToldSedel. til dend 4de og Siste post svarede hand iche i Ringe maader er bleven graverit, ved lastepengenis betalling eller anden udgift ved toldboen angaaende.

Skipper Jeremias svarde til dend første post at hans Jegt er 9 aar gl:, og da giorde sin første Rejse.

til de andre poster refererede hand sig til for bemte: Søren Mortens: svar, saasom hand ej andet udj de poster kand afsige.

Skipper hans hegel: svarede at hans førende Jegt er ? 13 aar gl: som da giorde sin første Rejse til bergen, Mens til de andre 3deposter kand hand ej sige andet end det som forhen melt Er.

Skipper Jon Vormhuus beRetter at hans førende Jegt er ? 14 aar gl: Mens som meldt Er ichun af hannem førdt ? 1 aar, kand derfor ej giøre Nogen anden oplysning om den. Skipper Knud Olsen gaf svar at hans Jegt var bøgt

25b.

Ao: 1706. og da giorde sin første Rejse, til bergen som oven meldt Er;

og til de andre 3de Poster, kand hand ej sige det end det som forhen meldt er af de andre skippere.

End videre foregaf Sr: Rosenving at have endog til dette ting ladet indkalde skipper Niels Erichsen og skipper Rasmus Klemmesen, Mens befandis Eftter paaRaabelse iche at vere her tilstede enden personligen eller ved skrifvelser, hvor over ej dennegang Noget, om deris Jegtebrug kand her udj anføris. herpaa blef Sr: Rosenving Meddelt indden Retten et Lofligt tingsvidne.

Søren Mortensen har ladet Stefne Anders Koch til dette ting til afRegning, bemte: Anders Koch Møde iche, hvorfore hannem forleggis lauddag til Neste ting at møde til afRegning.

Det som her forhen paa foliæ ? 22 at fyldigsgiøre Belangende velEdle Herr Cammeraad Hans Schrøders skriflige svar paa Sr: Rosenvings Stefning, var dette

Denne Stefning Er Mig Anvist, og som det er mig u=mueligt formedelst dend her paa Stedet holdende Kongl: Commision, sielf at møde eller Nogen fuldmegtig, paa saadan lang Rejse, og udj disse farlige høstestider at hensende, Saa er min thienstl: begiering, at Enhver som for Retten bliver fremkaldet, motte til fuldkommen oplysning at erlange, adspørgis, først hvor gl: deris Jegter er Saa og hvad aar de første gang Med samme Jegter besiglede Bergen, 2det hvorledis og af

26a.

hvem deris Jegter ere blefne taxerede og til dregtighed ansatte, Saa og hvad de fra første tid haver betalt udj laste penger ? 3die Om iche Jegternis dregtigheder alletider haver veret anførdt udj deris toldSedeler Endten fra Bergen eller Trundhiem, Hvor Eftter lastepengene ere blefne betalte,? 4de Om vedkommende Negotierede ere blefne anderledis ved Lastepengenis betalling behandlede eller Meere Graverede udj disse seeniste forbigangne aaringer fra Ao: 1703. End de haver verit udj de forhen og for min tid passerede forpagtnings aaringer, og hvad her tilbliver svaret, det udj tingsvidnet motte indføris og mig imod betalling fuldkommen beskrefven tilsendis, Bergen ut prius, hans Schrøder.

Videre var iche dennesinde Eftter tilspørsel for Retten at fremføre, hvorover Retten dennegang er vorden opsagt.

1707 1709