Justisprotokoll Helgøy 1715

87a.

Anno 1715 d = 2 May blef udj Langesund holdet et Sædvanligt og ordinarie vaarting for Helgøe Tingst: almue, hvor da var overværende til Rettens administration Kongl: foeget Sr Andreas Tønder, og til Rettens bethienning tillige Med Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, Eftterskrefne Edsvorne laudRettis Mend Søren Mortens: Heggel:, Jeremias Elias: Fienskouf, Hans Siursen Rebbenes, Erich Peers: Hersøen, Abraham Hansen Torsvog, Jon Olsen Hamre, Peer Pers: Noerskar, og Hans Hansen Haarsens.

Allerunderdaniste for tilstædeværende almue oplæst Eftterskrefne Kongl: fororninger og andre vedkommende messive. 1 ? En Kongl: fororning angaaende dem som forseer sig med lejermaal og iche formaaar bøderne at betale da at hendømmis Mændtz Personer til festningerne

87b.

Castellet; eller bergvercherne, og Qvindfolcherne til Spindehuset til arbejde for 8 sk. om dagen at yde til deris bøders erleggelse, var daterit Kiøbenhafn den 5 Januarj 1714.

2 ? En Kongl: fororning om Krigs Styr udj Norge for aar?1714, daterit Jegersborg d=19 May Anno=1714.

3 ? En Kongl: fororning om tildømte Bøders Inddrifvelse til vor Frelseres kirche i Christianshavn datterit Stade d=21 July?1714.

4 ? En Kongl: befaling fra Slosloven af Aggershuus d=1 Sept: Ao 1714. til Hr JustitzRaad og Amtm: Ove Schelderup: hvorledis med delinqventer her Eftter skal forholdis med deris doms Indstefning for overRetterne. Nemlig Naar En delinqvendis dom for laudmanden falden Er, og delinqventen ej er begierende Apellation, da execution Strax at paafølge.

5 ? En Kongl: befaling til vice Statholoder Baron Krag, hvorpaa følger hans ordre igien til Hr JustitzRaad og Amtm: Schelderup, om Nogen her udj amtet kunde behøfve nogen af de Svenskee fanger til thienniste. datterit gotrop d=22 Augusti Ao. 1714 saavelsom Christiania d= 8 sept: 1714.

6 ? En Kongl: befaling til de høye herre deputere beskichede 4 Commissaries om maaden? hvor Eftter dend allernaadigste paabudne dagskat for aar 1714. Eftter dend Kongl: fororning af 19 May 1714. samme Kongl: befaling var datterit Kiøbenhafn d=3de: octoberis Ao. 1714.

7 ? oplæst Capittels Taxsten for Trundhiems stiftt, Paa korn taxsten for aar?1714. som af Stifttbefalingsmanden og Biscopen d = 10 Novembr. lagt. Dernest blef Sagerne forretaget.

Et løst qvindfolch ved Nafv Marite Pedersdatter var til dette ting Indstefnet for begaaet horreries gierning Med sin Svoger Hans Larsen boende i Burresund.

88a.

Før benefne Marrite Pedersdatter som forRetten var tilstæde, blef tilspurdt om dette hendis bedrefne horreries gierning, hvor hun da sielf her for Retten bekiender og vedstaar Med graad og bejamrer sin undoms daarlighed, at hun dissver haver bedrefvet horreries gierning Med En Enkemand ved Nafn Hans Lars: som haver til Ecte hustru hendis hulde Søster Karen Pedersdatter, og med hannem aflet barn.

Den forbente: Hans Lars: blef for Retten Eftterspurdt, hvor da laudRettet beRetter at hand Nest afvicte ungefer En 5 uger før Mecheli tider Med En Røsfarer er bortRømt til Røsland, førEnd nogen om denne hans bedrefne blodskamsgierning var vidende.

Dommeren giorde tilspørsel til lofRettet om dennem var vitterlig at denne Hans Lars: var denne Indstefnte Synderindis Svoger, hvor til de samtlig gaf deris svar, at det var dem vitterligt og udj alt sandhed, at denne omspurde hans lars: haver Endnu udj lefvendis liv til Ecte hustrue denne Synderinders Marite Pedersdatters fulde og Rette Søster Karen Pedersdatter.

fouden giorde tilspørsel om denne Synderinde var Ejende noget Ejendeeler dertil laudRettet svarede hun ej at verre videre Ejende End hvis hun til legemedtz skiul her for Retten istoed.

Endvidere blef hun tilspurdt om hun viste sig fri for anden barnefader, og om hendis barn Er lefvende Eller dødt. Der til hun gaf svar at hun ei viste af anden barnefader End bente: hendis Svoger hans lars:, og til det andet svaret hun at det Er bort døedt Eftter at det lefvede her i verden ? 8te dager.

Kongl: foget paa hans May'ts: veine protesterede at denne Synderinde for dette sit bedrefne blodskam bør at lide dom Eftter loven og miste sit lif. hvor om hand var dom paastaaende.

Da blef saaledis af os for Retten dømt og afsagt .

Saasom lovens 3de bogs 18 Cap: 9 art: 4 part? forbyder, at En Mand skal holde sig lige saavel

99.

fra sin hustrus Slegt, som sin Egen, og som hand iche maa have sin Egen Søster til Egte, saa maa hand Ej hafve sin hustrus Søster til Ecte; og der forre, Som dend benefnte Synderinde Marrite Pedersdatter Nu her for Retten af fri Eggen bekiendelse har nu staaet og aabenbahr giordt bekiendt, at hun haver bedrefvet blodskam og aflet barn Med hendis Svoger ved Nafn hans larsen, havende udi lifve til Ecte hustru hendis fulde Søster Karen Pedersdatter, det og til dedtz Meere Kraftt af agten kand Erfaris samme Svogerskaf udj sandhed saa at verre. Saa dømmer vi da at Meer bente: Synderinde Marrite Pedersdatter, bør for dette hendis aabenbahrlig bedrefne blodskam Eftter lovens 6te bogs 13 Cap: 14 art, at Strafvis paa sit lif og miste sit hofvet, andre til skrechelse og afskye.

Gabriel Erichsen af Noerleenanger, og Marrite Ollufsdatter, var Indstefnet for begaaet lejermaal sammen, og Aflet barn sammen udj løsagtighed.

benefnte Personer Møtte begge, og vedgich samme lejermaal, og derhos begge bejaer at de vil Ecte hinanden blef da saaledis derom dømt og afsagt.

Som Indbenefnt gabriel Erichsen og Marite Ollufsdatter her for Retten vedstaar at have aflet barn sammen og derhos her for Retten belover at Ecte hverandre, saa bliver da deris bøder ? 3 rd: 2 mk: 4 sk: Hans Andersen og Lucie Andersdatter begge af geitnes varre Indstefnet for begaaet lejermaal, benefnt Personer blef paaRaabt, Mens befandis iche at vere her ved tinget, ej heller nogen paa deris vejne, thj Er dennegang afsagt. Eftter som lensmanden vestaar de at vere lofligen Stefnet.

99.

Som denne Hans Andersen og Lucie Andersdatter ej dennesinde haver villet Eftter Stefnemaal parerit, at svare til sagen Saa forreleggis dem lafdag til Neste ting holdende her i tingstedet Eftter Stefnemaal at Møde og til sagen at svare, til doms Erholdelse.

Velagte Jon Vormhuus hafde ved bondelensmanden Niels Lemming, og Anders gundersen i daafiorden til dette ting ladet Indstefne Villum Ejners: Daafiorden, for gield hand til hannem skyldig Er.

benefnte Villum Ejnersen blef paaRaabt, Mens befandis ej at vere til Stæde her ved tinget, ej heller nogen paa hans vejne, hvornest kalsmendene afhemlede Stefnemaalet, hand at vere loflig Stefnet. thi Paastoe Citanten at hannem motte forreleggis lauddag til Neste ting at Møde. Derom saaledis afsagt.

Som denne Villum Ejnersen ej Eftter loflig Stefnemaalet har villet dennesinde parerit, saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting her i tingstedet holdende vorder at Møde og svare til sagen, Eller og at have skade for Modtvillig udeblivelse, saasom der da Eftter Citantens Rigtigheder til gieldens bevisligheder, skal derom falde dom.

Gundele hansdatter Horsens hafde til dette ting Indstefnet gregus Joensen Nu thiennende hans heggel: for hand skal have belofvet hende aarsthienniste og iche Eftterkommet det. benefne Persoen blef paaRaabt, men ej var tilstede her ved tinget, Mens hans hosbonde, hans heggelund, hvorom Meere lensmanden bekrefttet hand at vere loflig stefnet, Paa Citantens vejne Møtte hendis fader hans hans: haarsens, som paastoed hannem motte blive forrelagt lauddag til Neste ting at Møde, denne gang afsagt.

99b.

Som denne Sag udfoedrer at denne Indstefnte Gregus Joensen Persoenligen at Møde, saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting at Møde og udj Sagen at giøre oplysning om samme sin belofvede thienniste, saafremt hand ej for mudtvillige udeblivelse vil have skade for hiemmegield,

Jens Jensen af Tønsvigen hafde til dette ting Indstefnet, Niels Thommes: i Daafiorden, for En koe hand hos hannem haver haftt paa leje, og samme koe har ladet for hannem forkommet.

Niels thommesen blef paaRaabt, Mens befandis ej at vere tilstæde, hvornest lensmanden beRetter hand at vere loflig Stefnet, hvor Eftter Citanten paastoed at hannem motte forreleggis lauddag til Neste ting at Møde og anhøre dom, dennegang afsagt.

Niels Thommesen som dennesinde ej Eftter Stefnemaal har villet Mødet, forreleggis da laudag til Neste ting her i tingstedet holdende at Møde og til sagen at svare, Eller og at have skade for Mudtvillig udeblivelse

Hans Tostesen Selnes hafde Nu andengang Indstefnet Niels Joensen find af Ulsfiorden for 37 Spr: fisk, hand hos hannem hafde behengende paa han Jeld til tørchelse, Paa Citantens vejne Indfandt sig Bondelensmanden Niels lemming, som fremkalde sin protestant som og her persoenligen Møtte, og svarde til sagen, hvor om hand saaledis beRetter at hand hafde gifvet hans tostensen forlof at henge paa hans Jeld disse 37 Spr: tillige med Endeel sej som de paa En anden Jeld hafde hengende hvor da hand beRetter at noget der Eftter at hans tostens folch, som der i fiorden loed til fiskeriet, ville hiemfare, haver de oplagt

100a.

hos hannem at hiem Med sig tage Sejen, dertil Niels Joensen bad dem at de skulle og tage med sig de ovenmelte 37 Spr:, saasom hand sielf Nu hafde sin Jeld fornøden, dernest toog hand samme fisk af Jelden og lagde dem i fiæren hos dem, hvor Eftter hand saa gich fra dem, veed derfor ej hvor de siden af samme fisk haver afgiordt.

Niels Lemming Paa Citantens vejne blef tilspurdt om hand hafde noget her imod at protestere, dertil hand svare at som sagen er hannem fast fremmet for, kand hand Ej noget derimod prostere men Indstiller sagen til dommerens skiøndsomhed. Dennegang afsagt.

Saasom Niels Joensen find udj sin beRettning om disse omtvistede 37 Sper: vedstaaer at skal have Nedtaget samme fisk og levert dend til hans tostensens Egne folch udj fiæren hos sig, Saa kand Ej denne gang der om nogen Endelig dom feldis. Mens hans tostensen forreleggis at fremskaffe samme sine folch, som Niels Joens: paabeRaaber at have overleveret fisken til, hvilche der om haver at aflegge deris vidensbyrd, som samme fiskesbeskafvenhed, hvor Eftter da dom skal feldis

Karsten Andersen Berrenhof, som forvaltere over Madam Irgens Jordegoedtz udj Tromsøe foederie, loed her for Retten tilspørge, om her paa nogen behørige Stæder i foederiet Er publicerit Nogen lovlig Adkomster fra Hr Baron de Pettersen af holland, at hand samme Jordegoedtz Er tilhørende, dertil de Nerværende almue alle svarede Nej, ej til denne tid at have hørdt Nogen skøde, eller andre adkomst brefver, at samme skal tilhøre Baron de Pettersen. alt saa proponerede benefnte berrenhof, til almuens EftterRetlighed, at Saasom hand Er foraarsaget Nogen tid her fra Steden at begifve sig,

100b.

agter hand da imedens at beskiche sin fuldmegtige, Som Indtraderne af samme Jordegoedtz skal oppeberge udj hans fraværelse, Saasom hand holder sig EftterRetlig Sorenskrifverens til denne tid usvechede afsagde dom, faldet paa Noer Rotsund, d= 14 Juny?1714, som melder Baron de Pettersen bør at Skafve Nøjagtige adkomster til goedtzet, og Karsten Berrenhof der ud inden Indtradernis Indkomster har at tilholde sig Eftter sin forhen gifne fuldmagt.

d=4 ejusdem blef Retten af kongl: foeget, Sorenskrifver, og ovenbente: LaudRettet igien honorerit. Som da indholdt Eftterskrefne.

Fougden loed ellers tilspørge tilstædeværende laudRettet og almue her udj helgøe Tingsted, om det Enhver iche var beviest, og paa behørige Stæder oplest, at her Skulle holdis Refse ting over dend her Nu hos bondelensmanden siddende Synderinde Anne Larsdatter, Som Nu udj En 14 aars tid saaledis haver hensidet, og Er Eftter dend allernaadigste høyeste Retts dom dømt fra lifvet, Hvor til de Svarede at tingbrefvet var for dem her om kundbar giort. Dernest loed hand fremkalde bondelensmanden Niels Niels: og tilspurte ham om hand iche Med 2de Mend Nafnlig Olle Andersen og Olle Sølfæsters: hafde Eftter foudendtz befaling verret hos hæderlig Hr Michel heggel: d=1 May og der overlevert ham Prousten ærværdige Hr Olluf Gundersens aabne begiering, Saavel foegdens bref belangende denne Synderindes bethienning, Med Jesu leggeme og blod, og følgning til hendis Rettersted Eftter Retualens tilhold; hvortil Bondelensmanden svarede, at hand hos Hr Michel hafde verret samme dag Med ErMelte 2de Mend, Mens Præsten svarede, at saasom Synderinden var ej af hans Sogn, bethiendte hand hende slet intet, og agtede ej saadanne befalinger med videre, dernest blef dend her siddende Synderinde fremstillit for Retten

101a.

og af fouden tildpurdt, hvorlenge det Er siden hun udj sit fengsel var bethiendt med det hellige Sacramente, og om hun ville døe før end hun Nu blef bethiendt, og om hun var med hederlig Hr Michel Heggel: fornøjet at lade sig af ham bethienne, Eftterdj hand giorde forhindring der udj, at hun iche første gang da hun for en 13 aar siden var paa Retterstedet, og skulde Eftter de forhen Ergangne domme have mist hendis lif, Som alt formedelst Hr Michel Heggelundtz imodsigelse og giorde Caution til daværinde foudens fuldmegtig, blef hindret, hvor til hun Svarede at hun gierne var fornøjet med Hr Michel at hand vilde følge hende til sin døed, og trøste hende Med gudtz ord, saavelsom og gierne forlengts Eftter at Meddeles Jesu legem, og blod til sin Syndtz forladelse, saasom det er Nu fast aar og dag siden hun blef bethiendt, og bød derhos at hun iche Motte døe førend hun kunde blive bethiendt udj hendis Salighedtz sag, saasom hun forlenggis der Eftter, fouden tilspurde Almuen og laudRettet, om iche denne Synderindes bedrefne horrerj var begaaet i dette tingsted, og hendis domb over hende til hiemting feldet i dette Sogn, hvor hæderlig Hr Michel Heggel: er Residerende Capelan, saavelsom og om Hr Michel iche tilforren hafde bethiendt hende med Sacramentet, da hand toog hende til sig fra det sædvanlige Rettersted Carlsøen første gang,da hun skulde have udstandet sin pligt for hendis begagne forseelse, Hvortil de svarede at Synderinden var af dette tingsted og helgøe Sogn, Mens anlangende hendis bethienning Med Sacramentet, da kand Synderinden sielf derom give fuldkommelig giensvar saasom de iche viste om hun imedens hun var for Præsten blef bethiendt eller iche, Synderinden derpaa seilf svarede at som hun var hos Hr Michel En 3 aars tid eftter at hand først friede hende fra Refsestædet, forend hun blef sadt i arest hos bondelensmanden, saa blef hun iche bethiendt med Sacramentet, Mens Eftter at hun der i arrest og sad udj 6 aar blef hun 2 gange bethiendt, dette forlangede fouden at Motte faa under Sorenskrifveren og samptlig laudRedtz hender beskrefven, som hand Er Nødsaget at give.

101b.

Paa høyere Stæder aller underdanist tilkiende, saasom hans SamVittighed iche kand tillade ham denne gang at lade Synderinden henRette, førEnd hun kand blive bethiendt, og ingen anden Præst saa Nær paa En 4re Miile Er ved haanden, som Mand kand lade hende til fangen at trøste paa saa kort En tid; thi som Nu Excecution iche kand skee Med bente: Synderinde før End leedingsberg tingenedtz holdelse, formedelst andre forRetninger, som fougden haver udj sit Embede, alt saa vil det komme paa deris ansvar, hvem som aarsagen her udj Er, at Synderinden nu igien paa Ny bliver hensadt til forvaring, saasom fougden formeener iche at kand komme deris Kongl: May'ts: det at betale, hvor om alt hand et tingsVidne har verit begierende, som Mand iche har kundet negtet ham.

Som da Indtet videre var at forRette ved tinget blef Retten dennegang dermed opsagt.

103b.

Anno=1715 d=22 Juny, blef udj Langesund holdet et Sædvanligt og aardignarit leedingsberg og Sageting, for Helgøe Ting'st: almue, overværende ved Retten Kongl: May'ts: fouget Sr Andreas Tønder, samt til Rettens administration, Kongl: Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, Abraham Hansen Torsvog, Erich Peers: Hersøen, Baar Niels: Tønsnes, Peer Peers: Noerskar, Hans Siurs: Ribbenes, Erich Torlefs: Skulgammen, Hans Ottesen, Oldervigen, og Joen Olsen Hamre, alle Edsvorne laudRettis Mend.

Kongl: fouget lyste ting, og tingfred, og derhos forregaf at hannem Ej til datto er Indhendet videre Kongl: fororninger, eller andre høye Øfrigs befalninger til nogen publication, End de som her forhen paa Nestholdende vaarting her i Tingstedet, Er vordet forkyndt og her i protocolen exstraherit Er Indførdt.

Hans Anders af Grøtnes var Indstefnet for begaaet lejermaal Med et løst qvindfolch Nafnlig Lucia Andersdatter, benefnte personer Møtte og vedstoed gierningen, at de udj løsagtighed hafde Aflet barn sammen; Dernest blef de tilsppurdt om de Ecter hver anden, hvortil hand svarde at hand Noch vil Ecte hende, men hun derimod stoed ingenlunde at ville Ecte ham. Dommeren giorde tilspørsel om de var noget ejende til bødernis Erleggelse, dertil de svarde Nej ej at vere noget Ejende. Endeligen tilbøed hans hansen heggel: sig for hannem at svare, hvor imod hand da hos hannem det igien ved sin thienniste hannem for at fyldigstgiøre. Givind folchet angaaende.

104a.

Da formeente fuldmegtigen til Sagefaldet, at Naar dom falden Er bekommis vel pengerne, og derfor begierde hende ej at motte tildømmis spindehuuset, hvornest Dommen blef afsagt.

Indbenefne Hans Andersen, og Lucia Andersdatter, som her for Retten haver vedstaaet at have bedrefvet løsagtighed og Aflet barn sammen, Som Ej Ecter hinanden, thj bør Hans Andersen da derfor Eftter loven at bøde fulde bøder, som Er ? 12 rdr, for hvilche penger Sr hans hansen hegel: tilbøed sig som Caution, hvor imod Meer bente: hans Anders: Indstiger i bente: hegelundtz thienniste til hand dermed haver gordt hannem fuld fornøjelse for samme sine bøder. Angaaende qvindfolchet, da tilfindis hun at bøde iligemaade ? 6 Rixdr:, Eftter lovens lydelse.

Sal: Anders Sørensens Eftterlifverskee Gunnelle hansdatter Horsens var Indstefnet til dette ting, at Svare paa hendis Sal: Mandtz vejne til bøderne for hans bedrefne horerjs gierning med Kirsten Hansdatter, passerit ? Ao=1712.

bente: Gunnelle møtte iche, ej heller nogen paa hendis vejne, som til sagen ville svare. Men qvindfolchet møtte sielf.

hvornest Lensmanden Niels Lemming fremkom og afhemlet Stefnemaalet at vere lovligt hende forkyndt. qvindfolchet Kirsten Hansdatter blef her for Retten tilspurdt, hvem hendis barnefader Er, dertil hun svarde iche at have anden barnefader End Anders Sørensen Heggel: som Nu ved døden er bortfaldet, og haver hun og føedt samme sit barn udj findmarken, Ao:, 1712. og derfor i Hammerfæst kirche staaet kirchens difeiptin. Det hun og afbeviste her for Retten med hæderlig Hr hans Mogensens atest, datteris Hammerfæst d= 20 July?1714. benefnte løse qvindfolch blef tilspurdt, om hun var noget Ejende til bødernis Erleggelse, dertil blef svaret nej, Endeligen forregaf Lensmanden, at have Regning med Carsten Berrenhof, og sine tilkommende tiendepenger og derfor formeente hand, som hun er i hans thienniste

104b.

at ville ved Liqvidation paa deris mellemhavende betale for hende hendis bøder, og i fald hand ej saa meget hos Berrenhof med Rette kunde tilkomme, Erbyder hun sig det øfrige at betale.

Dernest loed fougden Indføre, at saasom denne sig forhen har verret givet lensmanden befaling, om at Indstefne, og personerne ej har paa Nogen af siderne mødt, før End Nu, da qvindfolchet allene her fremstiller sig for Retten, Mens paa Anders Sørensens vejne Endnu ingen svarer. Saa der siunis at ligesom Retten herved af hans vedkommende foragtis. Da paastaas hand paa deris Kongl: May'ts: vejne at som Sagen i sig sielf er oplyslig, og u=disputeerlig at Indtet imod sigis kand. thj formeener hand at afgagne Sal: Anders Sørensens Eftterlefversker bør da uden videre opsettelse at betale eftter loven hans bøder i det minste med ? 12 rdr: hvilchet udj hans boe hos hans Eftterlefversker kand udleggis og af de beRettigede Søgis. Saaledis dennegang afsagt.

Som denne Sag Eftter at dend første gang til tings har verit Rejst, ej ved Stefnemaal Er vorden forfuldt, og benefnte Anders Sørens: som søgis for sagen imidlertid ved døden Er bortfaldet, og hans Eftterlefvende qvinde søgis Nu at svare hendis Sal: Mandtz bøder, som Ej Eftter dette Stefnemaal har villit møde, og sagen at tilsvare paa hendis Sal: mandtz Væjne. altsaa forreleggis hende lauddag til Neste ting at møde, og svare til sagen, Eller og have da skade for udeblivelse. belangende qvindfolchet, da tildømmis hun at betale 6 rdr: udj sine lejermaals bøder, Som Niels Niels: lemming paa dend Maade Eftter hans her i agten gifne demonstration vorder derfor, som Caution.

Olle Jocharisen Daadfiorden var til dette ting Indstefnet af Søren Mortensen Heggel: for gield hand til hannem skyldig var. bente: Jocharisen møtte og svarde til sagen.

105a.

Citanten produeceret i Retten sin vel Conditionerit Regenskabsbog, hvor der da Eftter Rigtig giorde Liqvidation og afRegning, som skeede her inden Retten, befindis hand at blive benefnte Søren mortensen skyldig for goede varer alt til dend Summa 115 vogr: 1 pd 7 mk:, Ochsom debitoren ansees af slette vilchor blef Søren mortens: anmodet, om hand ej ville giøre Nogen afslag i gielden, dertil/:i hvorvel Debitoren Ej kunde noget derimod have at sige:/ loed da bente: heggel: sig beqvemme, og giorde afslag ? 50 voger, og bliver da hans Endelig gield til hannem igien, som Er ? 65 vogr: 1 pd 7 mk. beRegnet til penger ? a vogen Eftter landegang til ? 32 rdr. 4 mk: 4 sk:, hvorpaa Debitoren Erbøed sig at betale aarlig paa samme Debet udj Termin ? 6 vogr.

Citanten derimod protesterit, at i fald hand iche sin ingaaende termin Rigtig betalte, formener hand da at lyde Dom for at tiltræde hans boe for sin fulde betalning uden nogen afkortning. og derpaa var Dom paastaaende. Gifvis til afsigt.

Som Søren Mortensen her inden Retten har bevistgiordt med sin vel Conditionerit Regenskabsbog, at hans Debitor Olle Jocharisen, bliver hannem Eftter Rigtig afRegning her inden Retten, Ret vitterlig gield skyldig dend Summa 115 vogr: 1 pd: 7 mk:, hvor imod Søren Mortens: her for Retten goedvilligen afslaar, 50 w:, og bliver da igien dend Endelig Rest 65 vogr: 1 pd: 7 mk: som beRegnis til penger ? 32 rdr: 4 mk: 4 sk: hvilchet bliver da Olle Jocharisens Endelig Debet. Saa tilfindis da Meer benefnte Olle Jocharisen, at betale samme skyldige ? 65 vogr: 1 pd: 7 mk: til sin creditor Søren Mortens:, og det paa aarlig terminer, Nemlig til hver siste

105b.

Stefne betaler hand 6 vogr:, som Continuerer til fuld betalning skeer, og i fald bente: Debitor ej sin forresatte termin Rigtig betaler, da som Creditoren haver giordt saa anseeligt et afslag, bør da ditto debitor Eftter denne doms anvisning, at betale uden nogen afkortning dend fulde Summa under execution i hans boe og Ejendele. processens omkostning betaler Debitor med ? 2 ort.

Jens Jensen Stabrun tønvigen hafde til dette ting Indstefnet Niels Thommesen find Søer Grundfiord, for En koe bente: Jens formeener sig hos hannem at have; Niels Thommesen find møtte og vedstod Stefnemaalet og svaret til sagen.

Citanten beRettet at hand ungefær for En 13 aars tid siden har levert denne Niels Thommes: find 1 kalf til at opfoestre, som og forblef hos hannem til hun var blefven koe, og Eftter at dend hafde for opfostring Melchet sig frj, har Endda verrit hos hannem paa leje fra 1?2 aar.

Contraparten Eftter tilspørsel af Retten, bejaet dette af Citanten indførde, og kunde iche fragaae det.

Citanten var dom paastaaende Med formeening at i fald hand Ej Eftterkommer at betale ham koen Med ? 4 rdr: for koen og de 2de aars Resterende leje, da at Debitoren, bør Indtræde i hans thienniste til gieldens betalning. Dømt og afsagt.

Niels Thommesen find, som her inden Retten ej kand fragaa at have antaget af Jens Jensen, 1 kalf til opfostring, som og Eftter Egen vedstaaelse har veret hos hannem saa lenge, og af sin Melchning betalt sin opfostring, og derforuden vedstaaet at Indestaae med 2 aars leje, Som Citanten giør beRegnet til

106a.

penger Med koen og de 2 aars leje tilsammens ? 4 rdr: alt saa tilfindis bente: Niels Thommes: find, at betale inden 15 dager Eftter denne doms afsigelse, til benefnte Jens Jens: de skyldige ? 4 rdr:, Eller og saafremt pengene ej til Rette tid Ej vorder betalt, da tilfindis hand at Indstige i dette Nestkommende slotte Arbejde, hos Jens Jensen til ovenmeldte 4 rdr: Med arbejde Er vorden fornøjet, processens omkostning, betaler Niels thommes: med ? 3 ort.

Jon Vormhusen af Rødgammen hafde til dette ting indstefnet Villum Ejnersen find, for gield hand til hannem skyldig Er; Dend Indstefnte møtte, og vedstoed Stefnemaalet, og til sagen at svare.

Citanten producerit i Retten hans vel Conditionerit Regenskabs bog, hvor der paa folia ? 205, findis at vere anførdt Eftter Rigtig afRegning at vere skyldig tilsammens ? 104 vogr: 9 mk: hvor udj blandt Er beRegnet de 30 rdr: som hand paa folia 47: inden Retten Er befundet at vere skyldig, benefnte debet kunde Debitorens foedring ej fragaae, men til bød sig med ? 12 w: aarlig til sin gieldtz betalning. Citanten paastoed dom til sin gieldtz betalning.

Som Citanten Jon Vormhuus har her inden Retten med sin vel Conditionerit Regenskabsbog, giort bevist, at Villum Ejnersen find Er hannem til datto udj alt skyldig ? 104 vogr: 9 mk:; Saa tilfindis da meer bente: Villum Ejners: at betale indbenefnte 104 vogr: 9 mk:, til Jon Vormhuus, og det paa terminer, Nemlig at svare og betale Rigtig aarlig ? 12 vogr:, hvor af hand da betaler Nu til førstkommende Seglingstid, dend første

106b.

termin, som Er ? 12 vogr:, og siden aarlig at holde sin forrelagte termin, til fuld betalningen skeer. alt under adfer Eftter loven, om hand det ej Eftterkommer. processens omkostning betaler Villum Ejners: med ? 3 ort.

Gundle Hansdatter Horsens hafde Nu anden gang ladet Indstefne Gregus Jonsen Nu thiennende hans heggel: for hand skal have tilsagt hende aars thienniste og derpaa antaget gudtzpenger;

Dend Indstefnte møtte, og svarde til sagen, og beRetter at hand hafde lovet hendis broder Morten Hansen at ville Stige udj Gundele Hansdatter sin thienniste til Nu Neste afvicte Paasken paa dend baade, om hans Nu hafvede hosbonde hannem vil Slippe, hvorpaa hand haver antaget gudtzpenger.

Hosbonden Hans Heggel: blef tilspurdt om hand hafde lovlig opsagt sin hosbond, dertil hand svarde Nej, det og drengen sielf bejaet, og derhos imodstaaer ej at ville indstige til thienniste hos Gunnelle, Mens vil forblive hos sin Nu havende hosbonde. Citanten paastaar dom,

Som denne Indstemte Gregus Joensen iche kand fragaa, Jo at have antaget fæstepenger, hvor af Noch Er at slutte, at hand maa have tilsagt gundelle hansdatter sin thienniste, Endskiøndt hand sin dahafvende hosbonde iche lovlig sin thienniste haver opsagt, som af agten sees Nu her for Retten at vere tilstaaet, baade af hosbonden hans heggel:, saa og af drengen sielf; derforuden har drengen her for Retten udsagt ej at vil Indstige i bente: Gunnelle sin thienniste

107a.

men vil forblive hos sin Nu verende hosbonde; og kand da bente: dreng imod sin villie tilkiendis at thienne hende men hand, som dermed hende har fixerit, Eftter lovens 3 bogs 21 Cap: 14 Art: at betale til hende foruden de annammede festepenger 4de parten af et aars løn, som Er beRegnet til penger ? 1 1/2 rdr:; og som gregus Joensen har veret aarsag til denne proces, saa tilkiendis hand dend at betale med ? 4 ort.

Endelig var inden Retten læst, En bæxelsedel udgifvet af Carsten Berrenhofs befuldmegtige, Christen Jørgens: og det til Roel Østensen paa En half vog fiskis leje udj Snarbye, som Enken for hannem opsagt haver. Var datterit Langesund d= 20 Juny?1715.

Ligeledis blef og læst En bøxseelsædel af samme persoen udsted, og det til Erich Pedersen paa 1/2 w: fiskis leje udj Søer Grøtøen her i tingstedet beliggende, var datterit Langesund d=20 Junj?1715/.

Kongl: fouget giorde tilspørsel til samtlige tilstæde værende almue, om her i dette Tingst: Er forrefaldet vrag i Indværende, dertil de samtlige Svarede at dennem ej var vidende noget vrag i dette tingstedtz destrict siden nestholdende leedingsberg ting 1714 at verre faldet det vere sig af hvad slag det Endskiønt kunde verre.

ligeledis tilspurde hand Postbønderne her i Tingstedet verende, om dem iche var betalt deris postpenger for posten at føre. Dertil de alle sammens svarde at dennem var betalt og gotgiort af fouden. Tønder hver ? 2 ort for posten at føre for indværende aar ? 1715. Paa disse 2de poster var fouden Et Tingsvidne begierende, til sine Regenskabers bjleggelse. det hannem og blef Meddeelt. Som Indet meere var at forRette, blef Retten dermed dennesinde opsagt.

1714 1716