Justisprotokoll Helgøy 1716

194.

Anno=1716 d=23 April: holdis et Sædvanligt vaarting paa Langesund for helgøe tingstedtz almue oververende kongl: foget Sr Andreas Tønder, samt til Rettens bethienning Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, Jeremias Elias: Qvitnes, Morten Sørens: Bachebye, Erich Peers: Hersøen, Peer Peers: Noerskar, Baar Niels: Tønsnes, Hans Siuers: Rebbenes, Erich Torlefs: Skyldgammen, og Hans Ottes: Oldervigen, Edsvorne laudRettismend.

195.

Dernest blef for Meeninge almue i Retten oplæst de Kongl: fororninger, og bref, samt dend given fuldmagt af Niels Sandersen venvig i bergen, som her paa Nest foregaaende ting exstraherit Er indførdt. dernest blef Sagerne forretaget,

Hans Glad, og hustru Siunneved, verende husfolch paa Rensvold hos Christen Christens: vare begge indstefnet til dette ting for Ecteskabs bøder.

benefnte Personer blef 3de ganger paaRaabt, mens Ingen paa deris vejne var som til Sagen ville svare. hvornest Lensmanden Niels Niels: afhemlede Stefnemaalet at vere lovlig dem forkyndt. denne gang afsagt.

Saasom denne Hans glad og hustru ej til dette ting har villet Eftter Stefnemaal mødt, saa forreleggis dennem lauddag til Neste ting her i tingstedet holdende vorder da at Møde, og til Sagen at svare, eller at have skade for udeblivelse.

Anders Rasmus paa Svensbye, var og til dette ting indstefnet for Ecteskabs bøder med sin qvinde Marit Hansdatter.

benefnte Personer blef 3de ganger paaRaabt, mens ingen paa deris vejne loed sig indfinde. hvoreftter lensmanden Niels Niels: Lemming afhemlet Stefnemaalet at vere lovlig dem forkyndt, her om afsagt.

Anders Rasmuss: forreleggis laudag til Neste ting at Møde og svare til Sagen eller og at have skade for modtvillig udeblivelse.

Haagen Ifvers: Sandvær var og til dette ting Indstefnet for Ecteskabs bøder Med Lisbet Povelsdatter. hvilche Personer ej Eftter stefnemaal

196.

til dette ting har villet Mødt. Thj forreleggis dennem laudag til Neste ting at Møde og svare til Sagen, eller og at have skade for udeblifvelse.

Peer Anders: En thiennistedreng hos Hans Hansen Haarsens var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med Lisbet Mogensdatter,

bente: Peer Andersen Møtte og Vedgich at hand hafde hatt med hende legems omgengelse ved pindtz dags tider, og om hand kand Regnis for Rette barnefader thviler hand paa. anlangende Hans tilstand da var hand ej noget Ejende til bødernis Erleggelse, og der hos var svag udj sin Rych, saa hand ej uden Straf kunde gaa. begierte derhos at som qvindfolchet iche Nu Møtte at Sagen motte opsettis til Neste ting da hun kunde Møde og udsige om hand var Rette barnefader Eller Ej. dennegang afsagt.

Som Lisbet Monsdatter ej til dette ting har villet Mødt, at giøre forklaring om hendis barnefader, og her begieris opsettelse i Sagen ham angaaende, Saa forreleggis hende lauddag til Neste ting at Møde da hand og tilligemed haver at Møde og giøre dend oplyslighed som i Sagen kunde forlangis, hvor Eftter da skal feldis dom.

Christopher Arensen thienner hos Morten Sørens: Heggelund Bachebye var indstefnet for begaaet lejermaal med En Enche kone Marjte Ifversdatter. Mandtz personen Møtte, Mens iche qvindfolchet, thi blef hand tilspurdt om hand var skyldig i denne gierning, dertil hand svarede hand ej det kunde Negte hand Jo hafde begaaet løsagtighed og Aflet barn med ovenbente: qvindfiold, dernest Eftter tilspørsel benegtet hand ej at vere det Ringeste Ejende, Desligeste og at hand iche ville Ecte hende.

197.

dernest Sr Hans Hansen Haarsens Erbøed sig at svare Hans bøder, hvor imod hand da Indstiger udj Hans thienniste.

angaaende qvindfolchet, da svarede Morten Sørens: paa hendis vejne, at det Er sandt hun denne løsagtig gierning begaaet haver og derhos beRetter at hun ej er noget Ejende til sine bøders Erleggelse, Mens Er geRaaden i Største fattigdom med 2de sinne u=myndige børn. Saa og var ingen som erbød sig bøderne for hende at ville svare.

fouden sagde i Rette og begierte dom Eftter fororningen. Saaledis afsagt.

Som Christopher Arens: sielf Inden Retten har vedstaaet at have begaaet lejermaal og aflet barn med Marite Ifversdatter, og derhos har benegetet ej at vilde Ecte hende. Saa tilfindis hand da, for denne sin begaaende løsagtige gierning derfor at bøde ? 12 rdr. for hvilche bøder Hans Hansen haarsens bliver ansvarlig til vedkommende for; hvor imod Christopher Arensen indstiger og forbliver i Hans thienniste tilsamme 12 rdr. ved thienniste bliver af betalte.

Belangende qvindfolchet da som her paa hendis vejne af Morten Sørens: giør fuldkommen underRetning saa vidt som i denne Sag kunde forlangis det agten udviser. Saa hendømmis hun da Eftter seeniste udgangne fororning af 5 Januraj 1714. til Spindehuset at arbejde udj saa lang tid, at hendis bøder som er 6 rdr: derved kand vorde betalte. prosessens omkostning betaler de hver med 1 1/2 ort.

Guneld Hansdatter Horsens Sal: Anders Sørensens Eftter lefvende qvinde, som paa Nest afvicte ting her

198.

i tingstedet var forrelagt lauddag til dette ting at Møde og svare til dend horeriges sag saa vidt bøderne angaar hendis Sal: Mand Søgis for, var nu og til dette ting Indstefnet, at svare til sagen.

Hvor da paa hendis vejne fremstoed Hans Hansen haarsens, og Er bøed sig til sagen at svare. som derhos beRetter at det skal vere passerit 1712 hand denne gierning skal have bedrefvet, og om vaaren 1714. Er hand ved døden bortfaldet, og iche i Hans levende lifve Er vorden derfor paatalt til tinge.

Hvornest Hans Hansen Haarsens producerit et origenal Skiftte bref passerit 1714. d=30 July Eftter bente: Sal: Anders Sørensen, hvor af sees at boes Ejendeele med visse og u=visse tilstaaende skyld at vere tilsammens ? 99 rdr: 1 Mk. og derimod dend fordrende gield sees at har veret ? 170 rdr: 5 Sk. hvormed hand formeener at saasom boet ej har veret tilstrechelig til gieldens afbetalning kand hun da ej heller vere ansvarlig nogen bøder for sin Sal: mand udj denne sag.

fouden paa deris Mayst: vejne begierte at dette motte Indføris, at saa som hand tilforen hafde bevist. afgangen Anders Sørens: at vere Rette barnefader, og i midlertid, sagen Stoe under proces, Er manden for medels u=lychelig hendels blefven paa Rejsen da hand var Eftter Hans Næring. saa formeener hand dog, at hand bør Eftter Hans Mayts: lov at bøde Eftter sin yderste formue til de beRettige i henseende, at deris kongl: Mayts: bør Nyde 6te og 10de penger af visse og u=visse Naar de føris her af Riget, Er varter her paa Sorenskrifverens Kiendelse.

199.

Dommeren giorde tilspørsel til parterne om de hafde meere i Sagen at Indvende, der til de svarde Nej. men var dom paastaaende. denne gang afsagt, Dommeren optager Sagen til Neste ting her i tingstedet holdende til doms afsigelse, paa parterne haver at Møde og anhøre dom.

Jens Christensen Sæsted af Thrundhiem, hafde ved sin fuldmegtige Niels Niels: Lemming til dette ting ladet Indstefnet ærværdige Hr. Michel Heggel:, til Nams doms erholdelse, Eftter dend forregaaende afsagde dom, som ej i Rette tid Er vorden exeqverit.

Hr. Michel Hegel: blef paaRaabt, som befandis ej her ved tinget var til stæde, ej heller nogen paa Hans vejne som til sagen erbøed sig at svare.

Citanten fremkalde sine Stefningmend hvor da Christen Niels: og Jørgen Andors: for Retten fremstoed og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, det at vere lovlig forkyndt for Hr. Michel. Denne gang afsagt.

Som ærværdige Hr. Michel Heggel: til dette ting ej har villet Eftter lovligt Stefnemaal purerit? Saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting at Møde og til Sagen at svare, Eller og at have skade for udeblivelse.

Ejlert Mosesen Søerskar hafde til dette ting Indstefnet hæderlig Hr. Michel Heggel: for hvis hand inden Retten afvicte aar 1715 hannem tillagte.

Hr. Michel blef paaRaabt mens befandis ej her ved tinget at vere. ej heller nogen paa Hans vejne Indfandt sig.

200.

Paa Citantens vejne mødte Hans Søn Olle Ejlersen, at tale paa sagen, saa som Hans fader Nu for faae dager siden skal vere ved døden bortfaldet. hvor Eftter lensmanden Niels Niels: og Christen Niels: for Retten afhemlede Stefnemaalet at vere ham lovlig forkyndt.

Citanten var begierende at Hr Michel motte forreleggis lauddag til Neste ting at Møde, denne gang afsagt.

Som Hr. Michel Heggel: ej til dette ting har villet ladet sig Eftter dette Stefnemaal her ved Retten indfinde, saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting at møde og svare til sagen, Eller og at have skade for modtvillig udeblivelse.

Hans Hansen Haarsens hafde til dette ting Indstefnet Johannes Kundsen for gield hand til hannem skyldig skal vere,

Debitoren blef paaRaabt Men befandis ej her ved tinget at vere, ej heller nogen paa Hans vejne indfandt sig at svare til sagen. hvornest lensmanden beRetter hand at vere lovlig Stefnet. Citanten var lauddag begierende til neste ting at møde. dennegang afsagt.

Johannes Knuds: forreleggis lauddag til Neste ting at Møde og til sagen at svare Eller og at have skade for Modtvilligt udeblifvelse.

Som Indtet videre var ved tinget at forRette blef Retten og tinget dermed opsagt.

209.

Anno=1716 d=20 Juny holdis et almindeligt leedingsberg og Sageting for Helgøe Tingts: almue paa Langesund gaarden, hvorda Retten blef administrerit og bethiendt af kongl: foeget Sr Andreas Tønder og Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt saa og til Rettens bethienning Hans Siurs: Ribbenes, Abraham Hans: Torsvog, Baar Niels: Tønsnes, Erich Peers: Hersøen, Peer Peers: Noerskar, Joen Ols: Ytter Hamre, Erich Torlefs: Skulgammen og Hans Ottes: Oldervig, alle Edsvorne laudRettis Mend.

Eftter at fogden hafde Sat Retten, blef for Meeninge almue oplæst: dend allernaadigste skatte fororning om dend almindelig lejlendings skat, og andre smaa skatter, var datterit d=15 Januarj 1716. dernest forkyndt Et tryct Placat under Cammer Collegii Segl. af d=29 februarj ? 1716. at alt kongens Indkomster af foedegoedtz, tiende, og andre Rettigheder.

210.

Skal til forpagtning opbydis til den høystbydende Hr af Norlandtz ampt, som skal anslaais udj Stiftambtstuen udj bergen Nu til først holdende siste Stefne. dernest blef lest Capittels taxsten, som af Stiftamtmanden og biskoppen udj trundhem sat Er, d=20 Novembr: 1715. dernest blef i Retten læst Eftterskrefne bøxselSedeler, Nemlig 3de udsted af kongl. foget Sr. Andreas Tønder, hvilche ere

1) ? af 22 Junj?1715 til Gabriel Sørensen paa 1 pd: fiskis leje udj Ytter Hamre af det velbyrdige RosenCrantzes goedtz, som forhen har ligget øde.

2) ? af 22 Junj 1715. til Hans Lars: 12 Mk. fiskis landskyld. udj Burresund, som Gudtorm Peers: for hannem goedvilligen opladt haver.

3) ? af 18 Juny?1716. til Søren Christensen Heggel: paa 2 1/2 pd. fiskis Landsk: udj fladvær, som forhen har ligget øde.

Noch oplæst En bøxselSedel udsted af Pastor Hr Olle Oudensen, datterit d=1 decembr: 1715 til Frandtz Hansen paa 1/2 vogs leje udj Tisnes, som forrige Jachob Hemmings: Er fradøedt.

End og En ditto oplæst af 18 Juny?1716. udsted af Hans Hansen Haarsens forvalter over det Baron de Pettersens goedtz, og dend til Olle Anders: paa 1 pdtz. leje i Søer Leenanger.

Noch En ditto, af 4 Julj?1715. af Christen Jørgensen utsted, som fuldmegtige paa fru Irgens Jordegoedtz, paa 1/2 w: fiskis landskyld udj Rensvold, til Jørgen Pedersen hvilchen part afdøde Lars Peers: har brugt?1pd: og afdøede Jachob Klocher ? 12 Mk. Dernest blef Sagerne forretaget.

Peder Anders: Nu verende paa BratRein, var Nu anden gang Indstefnet for begaaet lejermaal med Lisbet Mogensdatter af Burresund.

211.

Indstefnte Personer Møtte Nu begge, og vedstoed gierningen saa og at de iche Ecter hinanden, denne indstefne Mandtz persoen blef tilspurdt hvad hand til bødernis erleggelse hafde at betale, Der til hand svare ej at vere videre Ejende End hvis hand Nu til legemes skuel gich og stoed udj. og derhos sees og befindis hand af Gud at vere paalagt vandhelse, saa hand ej uden straf kand gaa, og iche noget arbejde kand udRette som og har udseende at vilstedtz Continuere med hannem.

angaaende qvindfolchet da beRetter sig at vere ej af noget Ejende, Men erbyder at Indstige i Hans Hansens Haarsens thienniste for bøderne, og imedens hun for samme bøder thienner erbyder hun sig at holde sielf med klæder, og lønnen at erlegge for bøderne. Herom afsagt.

Som disse indstefnte personer Peder Andersen og Lisbet Mogensdatter deris her for Retten indstefte læermaals gierning ej kand fragaa, saa og derhos bekiender ej at Ecte hver andre. og hernest af agten sees benefnte Michel Anders: ej noget veret Ejende til bødernis Erleggelse, iche heller er af helse og førlighed at hand Eftter fororningen af 5 Januarj?1714. til noget arbejde kand thiene. Saa dog iche dismindre bør for denne sygedtz giernind Strafvis, saa til dømmis hand derfor at udstaae fengsel paa vand og brød i 4re uger, hvad qvindfolchet angaar, da bliver hendis bøeder Eftter loven ? 6 rdr: og til dedtz betallings for??øjelse hun indstiger udj Hans Hansen Haarsens thienniste og der forbliver til samme bøder er opthiendte hvor imedens benefnte Hans Hans: for bøderne forbliver til de vedkommende som Cautionist.

212

Hans Glad og Sønneved Nielsdatter begge paa Rensvold verrende, var Nu andengang Indstefnet for deris Ecte bøder, benefnte Personer Møtte iche, dog beRetter laudRettet at hand samme sin Nu Med Ectegiftte qvinde Er kommet for tidligt Med deris sammen aflede barn. Saaledis afsagt.

Som dette Nu er dend anden gang denne Hans Glad og Sønneved Nielsdatter Er lovlig Indstefnet for deris Ecteskabs bøder, og de dog ej har villet Møde Eftter forrelagte lauddag, saa tildømmis de at betale Ecteskabs bøder, tilligemed processens omkostning, Med 3 rdr: 3 mk: 8 sk:

Anders Rasmusen Svensbye Med Hans Nu giftte qvinde Marite Hansdatter var Nu anden gang Indsteefnet for Ecteskabs bøder, benefnte personer Møtte iche ej heller nogen paa deris vejne at svare til sagen, thj Er afsagt.

Anders Rasmusen og Marite Hansdatter, som ej Eftter forrelagte lauddag har villet Mødt, tildømmis at svare og betale udj Ecteskabs bøder tilligemed processens omkostning med ? 3 rdr: 3 mk: 8 sk:

Haagen Ifvers: Sandver og Lisbet Povelsdatter var Indstefnet for Ecteskabs bøder det benefnte haagen Ej kand fragaa, som sielf her var tilstæde, thj er derom afsagt: Haagen Ifvers: og Lisbet Povelsdatter for Ecteskabs bøder Med processens omkostning tildømmis at betale Med ? 3 rdr: 3 mk: 8 sk:

Dernest blef Parterne afsagt dend afsigt som paa Nest foregaaende vaarting til doms var optaget, udj dend sag Gunnele Hansdatter Hamre hendis Sal: mandtz sag angaaende, hvorom afsigten lyder saades.

213

Denne horeriges gierning, som Nu Sal: Anders Sørensen heggel: tiltales for, Endelig Noch sees at vere bevislig at hand den begaaet haver, som erfaris baade af qvindfolchet kirsten Hansdatter her inden tinge hendis giorde bekiendelse d=22 Juny 1715, saa og af fuldmegtigen Hans Hansen Haarsens vedstaaende her for Retten d=23 April?1716, samme horeriges gierning, at vere passerit ? 1712 hvorfore Eftter saadan bevislighed hand Noch som iche kunde sees befriet, for den Straf, som loven derom byder, om dend Ellers Straxsen til tinge hafde bleven forfuldt og paatalt, Mens som de vedkommende, som sagen skulle paatale, først dermed har hvilet omtrent 2 aarsdag at Regne, Eftter at gierningen skal verre passerit og til Hans døds dag, som skeede 1714 in Aprilj, og imidlertid ham ej til tinge derfor søgt. Dernest Endda dermed hvilet Indtil d=22 Juny?1715. Da fogden Sr Andreas Tønder Hans Eftterlefende Enche Gunnelle Hansdatter til tinge lader Indstefne, for denne hendis Sal: mandtz Sag, og for Retten prot esterer paa bøderne Eftter loven, Giør og da dend propocition, at hand forhen skal have givet lensmanden ordre sagen at Indstefne, hvorpaa dog sees paa de forhen erholte tinge ingen forfølgning inden Retten derpaa er paafuldt. Och som lovens 6te: bogs 13 Cap: 25: art: lyder, at de som Med bevislig horeriges gierning befindis at have begaaet i deris Ecteskav, skal derfor Strafvis paa yderste formue, da saa som denne Nu Sal: Anders Sørens: iche har Eftterladt sig nogen beholden Ejendis Midler, Som Noch er bevisligthiendt, med det her for Retten producerede original Skifttebref at datto d=30 July?1714. hvor af fuldkommeligen erfaris, at Creditorene Eftter Meer benefnte Sal: Anders Sørensen ej har kundet vordet fuldkommen fyldisgiordt for deris fordringer, iche heller kand

214

Sees dennem at vere beføjet noget igien at fra sig levere til dend Sal: Mandtz nu paastaaende bøders erleggelse, af det de engang saaledis paa Skifttet til betalling bekommet haver, alt i følge Eftter lovens 5te bogs: 6te: Capt: 1: art:, Saa Er da herom nochsom saa pure? bevisligheder, at ingen overblevende Ejendis Mideler Eftter dend Sal: Mand veret haver; thj kand da Hans Eftterlefvende Enche iche svare nogen bøed for denne sin Sal: Mandtz begaaende horeriges gierning, Mens bør aldelis derfor at vere frj for dedtz videre tiltale.

Niels Niels: Lemming fuldmegtiget paa Sr Jens Christensen Seested af Trundhiem, hafde Nu anden gang Indstefnet Ærværdige Hr Michel Heggel: til Nams doms erholdelse Eftter den herom for afsagde dom af d=19 Juny 1714:

Citanten, saavelsom Contraparten Comparede for Retten hvor da ærværdige Hr Michel Heggel: beRetter at hand samme tildømte penger skal have translaterit til ovenbenefnte Seested, og til fuldkommenhed afbeviste hand det her for Retten Med Anders Andersen Morsundtz Egen haand, og Er af dette Indhold.

Kiendis ieg underskrefne at have annammet af Sr Jeremias Eliasen Fienskof, paa Hr Michel heggelundtz veine penger ? 44 rdr: En ort 2 sk:, siger fire og førretiufve dr: En ort og 2 sk:, som ieg ved min lychelig ankomst til Trundhiem skal levere til Sr. Jens Christens: fieldfind, de forreskrefne penger paa Hr Michel Heggelundtz vejne til vitterlighed med min Egen haand underskrifver og Fasterer ieg. Ao: 1716 d=4 Juny. Aders Andersen Moursund. Med denne Anders Andersens haand var Citanten paa Jens Christensens vejne Med fornøen og ej videre Nafns dom paastaaende.

215

fogden Sr Andreas Tønder hafde til dette ting ladet Indkalde ærværdige Hr Michel Heggel: for hvis hand tillagde Gabriel Erichsen Leenanger inden Retten Nest afvicte aars leedingsbergting. Iligemaade var og Gabriel Erichsen og Marit Olsdatter Indstefnet at paahøre samme beskyldning.

Ærværdige Hr Michel Hegel: saavelsom Gabriel Erichsen paa Egne og sin konis vejne Marite Olsdatter, Møtte Persoenligen, og til sagen erbød sig at svare.

fogden giorde tilspørsel til laudRettet at de skulle errindre sig den beskyldning, og de ord som Hr Michel Hegel: Nest afvicte aar her paa leedingsberg ting skal have for Retten talt. hvor da laudRettet indsiger at de hørde Hr Michel heggel: da her for Retten Sagde, at der skal vere fundet i en møcherdunge paa Noer Leenanger udj En hosse? Et dødt barn, som ovenbenefnte Gabriel Erichs: og Hans Nu hafvende qvinde Marite Olsdatter skal have tilsammen aflet.

Dend Indstefnte Gabriel Olsen fremstoed, og siger sig derfor aldelis ganskee frj at vere, og derhos var paastaaende at saadan paasagn af Hr Michel maa hannem vorde Med lovlige vidner overbevist.

Ærbværdige Hr Michel Hegel: Er begierende at saasom hand Nu iche haver sine vidner som hand agter at føre udj denne sag, at sagen da motte opsettis til Neste ting, da hand agter at føre sine vidner. hvilche ere Jeremias Fienskof, Jon Vormhuus, og Hans qvinde, og Anna Fienskof af Qvitnes. dennegang afsagt. Denne sag opsettis til Neste ting her i tingstedet holdende, da parterne som sagen angaar haver at møde; til samme tid og sted forreleggis Hr Michel Heggel: lovlig at fremføre sinne paabeRaabte prof hvor Eftter Sagen skal vorde agerit og til doms afsigelse fuldEndt.

216

Olle Ejlertsen paa sin Sal: faders Ejlert Mosesens vejne hafde Nu andengang indstefnet Hr Michel Heggel: til hvis hand talte her for Retten paa Hans Sal: fader;

Hr Michel Heggel: Møtte og svarde at det hand paa tinget her Nest sagde at Steen Hansen af Fladver sin qvinde Bastianna Hypbersdatter, for hannem skal have sagt at Dorte Hansdatter som Erfindis Mandz Søster for hende skal have talt om Et barn som skal vere bortkommen, hos Ejlert Mosesen Søerskar, hvor om forhen 1705. for Retten samme sag skal vere agerit til tinge.

fogden loed Indføre, at som hand fornemmer at denne sag skal have veret for Retten indstefnet 1705, og da protesterit de vidnisbyrd, som da var tilstæde, altsaa vil sagen opsettis til velbaarne Hr Amtm: kand tilskrifvis at have oplyselighed ud af det aars tingprotocol, for at see og erholde oplyslighed udj denne sag. Saa parterne da der Eftter kand indkaldis.

Anders Pedersen Qvalshuusen, har ladet Indstefnet Stephen Olsen Leenanger for skielsord,

Paa Citantens vejne Compareret Niels Niels: Lemming, som begierde sagen motte protocoleris. Dend Indstefnte Møtte, og sagde sig ej at afvide at vere Stefnet udj denne sag. hvornest lensmanden beRetter at Niels Anders: og Olle Andersen Leenanger skal have hannem indstefnet, hvilche blef paaRaabt at afhemle Stefnemaalet, som befindis iche at vere her tilstæde ved tiget. Dennegang afsagt.

Som Stephen Olsen her for Retten haver ErClerit sig ej at afvide nogen Stefnemaal udj denne sag, iche heller befindis Stefnismendene her ved tinget at vere som Stefnemaalet kunde afhimle. saa opsettis denne sag til lovlig Stefnemaal skeer som Citanten til Neste ting haver at fyldigstgiøre og da sammetid at føre alt hvis bevislighed hand til sin sags besterchning eragter Nødig at vere.

217

Fogden giorde tilspørsel til Postbønderne her i tingstedet om dennem iche var betalt deris postpenger for indeværende aar: Hvor da fremkom Niels Jachopsen, og Olle Jachops: Lyngen, Olle Jachobs:, og Niels Joensen Ulsfiorden, Hans Ottes: Oldervigen, Jachob Jensen Laudvold, Baar Niels: Tønsnes, og Jens Villums: Søer Langenes, som alle bekiender at dennem af fogden Er betalt hver 2 ort, undtagen Hans Ottesen Oldervigen som siger sig at hafve bekommet allene ? 1 rdr:, Saa og Jens Villums: Søer Langenes, som har annammmet ? 9 mk: dansk. herom var fogden tingsvidne begierende.

Dernest tilspurde fogden samtlige Almue og LaudRettet, om det som udj for om Rørde 3de posterne angaaende vrag, qverner eller Sauver, 60: laad Sølfsbøder, med hvis vidre som i forommelte 3de: poster findis anførdt. og paa Scherføe Ting'st: passerit. hvortil almuen saasom laudRettet gaf til giennsvar, dennem iche her i tingstedet siden Neste ledingsberg tings holdelse Er vidende noget at saadant at vere holdet, Det vere sig af hvad Nafn det haver kand, som i foromrørde 3de poster er anførdt. herom var fogden tingsvidne begierende.

Som indtet videre var ved tinget at forRette blef tinget og Retten dermed opsagt.

1715 1717