Justisprotokoll Helgøy 1717

226

Anno = 1717:d=18 Juny holdis et Sædvanligt leedingsberg og sageting udj Langesund, for helgøe tingstedtz almue, overværende til Rettens administration og bethienning, Kongl: foget Sr Andreas Tønder, Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, samt laudRettet, Nemlig, Hans Siurs: Reppernes, Erich Torlefs: Skiulgammen, Erich Pers:, Hersøen, Abraham Hans: Torsvog, Hans Ottes: Oldervigen, Joen Olsen Hamre, Peer Pers: Skar, og Baar Niels: Tøunsnes, alle Edsvorne laudRettis Mend.

Eftter at foeden hafde Sat deris kongl: May'ts: Ret loed hand for Meeninge almue ordlydende oplæse de Kongl: fororninger, og andre docomenter, som paa Neste forregaaende ting, og paa folia ? 122: og 123, exstraherit findis at vere anførdt.

227

En bøxselsedel oplæst, udsted af Mons'r: Hans Hansen Haarsens, til Jens Christophers:, paa 18 mk: fiskis landskl: udj Snarby. Som Enken Marrite Pedersdatter for hannem har opladt. var datterit Bratrein d=26 octobr: ? 1716/:

Noch En ditto forkyndt, udsted af Mons'r: Michel Hvid, til Michel Helgesen, paa dend Vog fiskis landskyld, Som Sal: Hr Olle Mechelborg paaboede og Er fradøedt, og Hans Enche Nu paa tinget haver opsagt, var datterit Langesund d=18 Juny?1717/:

Endda blef læst En ditto udsted af Hans Hansen Haarsens til Olle Andersen, paa 18 mk: fiskis landskyld af det ødeliggende goedtz udj Noer Leenanger, samme bøxselbref var datterit Langesund d=20 octobr: 1716/:

Endnu blef oplæst En bøxselsedel udsted af fogden Sr Andreas Tønder, til Olle Hendrichsen, paa 1 pd: fiskis landsk: udj Hermandtzfiorden, som Søren Mortens: forhen haver brugt, og Nu var ledigt og løest, datterit d=16 Juny?1717/:

Anders Sørens: Finnes og Jane Frandtzdatter ibid: var begge Indstefnet til dette ting for begaaet lejermaal tilsammen. De Indstefnte Personer møtte, og vedstoed gierningen at have udj løsagtighed auflet barn sammen, det og her for Retten hafde med sig, og Eftter tilspørsel benegtet de at Ecte hinanden, Dernest tilspurt hvad de var Ejende til deris bøders erleggelse, hvor da Hans Bendts: udsagde at var foreent Med Michel hvid, om Hans bøder, Men qvindfolchet, var ej noget Ejende, ej heller ville nogen hende antage, og svare for hende. Er dermed afsagt,

Som Anders Sørens: og Janne Frandtzdatter, der befandis at have begaaet lejermaal Med hverandre og auflet barn sammen, og de derfor benegter at Ecte hverandre, thj bliver Hans bøder Eftter loven ? 12 rdr: og som qvindfolchet ej er noget Ejende, til sine bøders Erleggelse, saa hendømmes hun Eftter dend kongl: forordning til spinnehuuset til hendis bøder, som Er 6 rdr: bliver opthiendt.

228

Olle Ejlersen af Søerskar, hafde Nu atter Indstefnet Steen Hansen Fladvær, og Hans qvinde for de tilleg Hans qvinde Skal have tillagt Sal: Ejlert Mosesen, angaaende det barn, som og skal verre bortkommet hos bemelte Ejlert Moses:

Benefnte Steen Hansen Møtte og vedstoed Stefnemaalet, og derhos udsiger, at Hans qvinde var siug, og derfør ej kunde Møde.

fogden loed produceret, dend forhen paabeRoftte Sal: Bogøe ting producol, hvor der paa folia?96: findis samme Sag til tinge, at vere ageret Ao: 1706 d=7: July, og Eftter de der daførde vidnisbyr, ej befindis Nogen fuldkommenhed om barnedtz bortkom saa der ej har kundt bevisis hvor det er afblefven. Dernest udsiger Steen Hansen paa Egne og Hans qvindis vejne, at det hand eller Hans qvinde skal have talt om det barn der skal vere bortkommet i Søerskar 1706: kand hand ej bevise, ej heller Enden hand eller Hans qvinde veed Noget derom at sige, hverchen Nu eller her Eftter, og derfor beder vedkommende om forladelse.

Citanten producerit, at som Steen Hansen paa Egne og qvindes vejne, undslaar sig fra sagen, siger sig Ej der om at vide noget til beskyldings bevisning, saa dog Endskiøndt hand kunde have prætentioner til Steen Hans: for dette Hans tileg; vil hand dog det dermed dennesinde lade falde, dog at de beskylde udj Dommens afsigt bliver purgerit. at samme beskyldning dem ej her Eftter skal komme til nogen Nagdel. videre hafde hand iche i sagen at Indvende, Mens var En afsigt paastaaende. Saaledis afsagt.

Som denne sag 1706 d=7 July, til tinge har veret aggeret, og da befindis Eftter de der da førde vidnisbyrd, ingen fuldkommenhed, hvor det barn er afbleven, som skal vere samme aar bortkommet hos Nu Sal: Ejlert Mosesen Søerskar; og Steen

229

Hansen, og Hans qvinde, som Nu siden, skal have tillagt bemelte Ejlert Mosesen for samme barns bortkom, Nu her for Retten har vedstaaet det ej at kand bevise, ej heller veed der meget af at sige i Nogen maader. Saa aldelis frikiendis da ?? Meer bemelte Sal: Ejlert Mosesen og Hans Eftterlefvende qvide og barn for samme beskyldning, og iche her Eftter at skal komme dem til nogen Nagdel i nogen Maader, og saafremt Steen Hansen Endda her Eftter skulle fremture med saadan sin u=bevislige beskyldinger, da at undgielde og lide Eftter loven, prosessens omkostning betaler Steen Hans: til Citanten med ? 3 ort.

Jane Christensdatter verrende hos Hans Heggel: paa Elvevold, var indstefnet for lejermaal, benefnte qvindfolch Møtte, og bejamrede sin forseelse, og derhos udsiger sin barnefader at vere Mogens Peers: snicherer, hvilchet Hans Heggel: Nu beRetter at skal vere giftt i trundhiem, og sig der Nu skal opholde.

hvad hendis formue er angaaende da var hun iche noget Ejende dog at befrj hende fra anden straf blef Michel hvid med Hans Hegel: herom forligt. thj Er her om afsagt.

Jane Christensdatter, som befindis at have begaaet lejermaal og Auflet barn med dend beskylde Mogens Snicher, saa tildømmis hun at bøde derfor Eftter loven ? 6 rdr: hvad Hans persoen angaar, da har vedkommende hannem at søge der hand sig Nu opholder.

Morten Sørens: Heggel: hafde til dette ting indstefnt Ærværdig Hr Michel Heggel: for hvis hand til hannem pligtig er,

230

Ærværdige Hr Michel Heggel: møtte og vedstoed Stefnemaalet; hvor nest Citanten fremviste en u=Reviderit Regning hvor af sees Hr Michel skal blive skyldig til Morten Sørens: penger ? 3 rdr: 5 mk:

angaaende samme Debet, tilade Hr Michel ej til fyldigst tilstaae, saasom hand formente sig, at have nogen Contra Regning der imod, hvilchet for dedtz vitløfttighed, og ej at opholde Retten dermed, tilbyder hand sig, at 2de dannemend motte tilNefnis, at oversee deris mellomhavende Regninger. Dennegang afskiediget.

Saasom befindis Citanten Morten Sørens: ej denne sinde kand denne sin foedring hos Hr Michel, for En Endelig Summa paasige, formedelst deris imellom løbbende Regninger og sammenhavende, og samme Regninger ansees noget vidtløftigt. saa Retten denne sinde ej der over kand have til Dennem til Endelighed at udføre, da Eftter lovens anleding tilnefnis og paaleggis, Jeremias Eliasen Fienskouf, og Hans Hansen Heggel:, at de udj parternes overværelse, forretager sig deris mellemhavende Regninger, og Rigtigen giør afregning parterne imellem, og hvad dend Ene dend anden med Rette kand have at foedre. og saafremt parterne da dermed ej kand vorde foreenet, da haver de sin sag for Retten at udføre.

Gabriel Erichsen af Noerleenanger, fremkom for Retten og angaf at hand til dette ting har ladet Indstefne Ærverdige Hr Michel Heggel:, Nu at fremføre sine paabeRoftte Prof som paa Neste ting Er passerit; og beloftt Nu at skal vorde fremførdt,

Hr Michel Heggel: møtte persoenligen, og sagde sig at vere lovligen Stefnet.

231

Dernest udsiger Hr Michel, at Hans forhen paaberofte prof, har hand iche ved fuldkommen Stefnings Mend ladet til dette ting indkalde, saasom de sielfver Skal have lovet hannem udstraffet at Møde.

Paa beRoftte prof som i agten paa Nestholdende ting her i tingstedet, er benefnt, blef Nu Eftter loven paaRoftt, mens befandis iche at vere her ved tinget til stæde.

End videre forregiver Hr Michel, at hand til dette ting har ladet Indstefne, Stephen Ols: Noer Leenanger, til at vere prof udj denne sag.

Dend indstefnte blef paaRoftt, Mens befandis ej at vere her ved tinget tilstæde. Hr Michel paaRoftte sine Stefnings Mend, hvor da fremkom Adam Lamberts: Klocher til Carlsøe Meenighed, og siger her for Retten, at hand og Hans Søn Lambert Adams: Rømt over fiorden dager siden, har veret Eftter Hr Michels begiering, paa Noerleenanger og Indstefnte benefnte Stephen Ols: til dette ting at møde og giøre forklaring om de ord hand skal have sagt at Marrite Olsdatter var med barn. Mens dend anden Stefnemand Eftter tilspørsel siger Adam ej at vere her Nu ved tinget Mens hiemme.

Proprietariens fuldmegtige, som til sigten Er beRettiget, og pligtig at paatale Midtz????? Synder, Nemlig Michel hvid var nu tilstæde for Retten, og som hand fornemmer Gabriel Leenanger Med sin qvinde, Er beskyldt for saadan en vigtid sag, som i sin effect skulle vere livet paagieldende, saa ville hand thiens: bede og formode, at Ærværdig Hr Michel

232

Heggel:, som disse beskyldinger eller angifvelser har førdt for Retten, ville u=forsømmelig giøre dend andstalt, at det lovligen kand blive beviist paa det mand kand vide, om mand fengselig skal antaste Personerne eller iche, thi det taaller iche Nu lenger ophold, og om Personerne, Enten noget dødelig skulle tilgfalde, eller i andre maader at Sentere sig, ville det falde Hans Ærværdighed til last, at iche de paabeRoftte beviser, betimmelig fremkommer.

Fogden Erbøed sig, dersom Hr Michel Heggel: det forlangede, at begiere exstra ting, da at skulle paa rettens vejne, vere hannem assisterlig, at til Nefne og anbefale et fuldkommen laudRet, saa hand sig her ud inden iche skulle finde brøstfald;

fogden befalede bondelensmanden, at tilspørge Ærværdige Hr Michel Heggel: Som fra Retten var udhentet om hand her til videre hafde at svare, eller lade Indføre, hvor da bondelensmandens svar var dette, at Hr Michel svarede Nej.

Sr Niels Erichs: af Scherføen, hafde til dette ting Indstefnet, Gunder Christophers: Selnes, for hand iche Eftter foreening har til bagge førdt ham sin tendrings baad, som 1715 Skal have hannem laandt at hiemføre sin fisk paa.

Paa Citantens vejne Compareret Jens Jens: Stabrun, hvornest dend Indstefnte blef paarobt, mens befandis iche at vere her ved tinget. Mens forregivis at skal vere Reist til findmarkens fiskerie. Jens Jens: loed paaRaabe sine Stefnismend at afhemle Stefnemaalet, hvor da Baar Niels: og Olle Hans: Kragenes og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, udsiger at de har verret udj Hans

233

huus, og Meer End for 14 dager siden forkyndt ham Stefnemaal, at Møde til dette ting hvilchet de forkynde for Hans qvinde, saasom hand sielf ej var hiemme. Citantens fuldmegtige proponerit, at som hand Nu er iche her ved tinget, og tilstede, sagen da motte opsettes, og hannem at forreleggis til Neste ting at Møde. Dennegang afsagt.

Denne sag opsettis til Neste ting her i tingstedet holdende, da Citanten haver sin vederpart lovligen at Indstefne, til hvilchen tid og Sted da benefnte Gunder Christophers: af Dommeren forreleggis at Møde, og til sagen at svare, eller og at have skade for Modtvillige udeblivelse,

Jon Niels Ulsfiorden, hafde Indstefnet, Joen Tostes: Givigen, for ærRorende ord, hand skal have talt paa hannem.

Dend Indstefnte Møtte, og vedstoed Stefnemaalet,

Citanten paaRoftte sine prof, som hand agtet at føre udj denne sag, hvor da fremkom Aamund Christophers: find af Lyngen og boende udj Qvalvigen, og Eftter hand ved opRagte fingre giorde sin Ed Eftter loven, og dernest udsiger hand at Nest afvicte høst om Martini tider var hand og Olle Pers: find boende udj Lyngen, udj Givigen der Joen Tostesen boer, hvor da bente: Olle Peers: Spurde Joen Tostesen at, om det var sandt han har hørdt, at din Broder skal have sagt at hand vilde skyde Jon Svenche i hiel for Hans broders goedtz hand har staalet fra ham. Dertil svarde Joen Tostes: hand torde vel og vofve En kule. videre viste hand iche her om at sige.

234

Endda paaRoftte Citanten Olle Peers: find boende udj Lyngen, som skulle profve udj denne sag, Mens benefnte find befandis ej dennesinde at vere her ved tinget til Stæde.

Jens Jensen paa Contrapartens vejne, tilspurde, Jon Niels: Svenskee om hand hafde fleere vidner i Sagen at føre End de 2de som Nu ere Nefnte.

Dertil hand svarde, at hand Endda hafde Josep Andersen find boende i Lyngen, Som hand agter til Neste ting at føre, og Er derfor opsettelse opsettelse udj Sagen paastaaende. Denne gang afsagt.

Denne sag opsettis til Neste ting her i tingstedet holdende, da Citanten haver sine paabeRoftte prof her for Retten at fremføre, hvor Eftter Sagen Nermere til exstrimitet, kand forretages.

fogden giorde tilspørsel til laudRettet og samtlige almue, om her i tingstedet siden Neste ting er forrefaldet Noget vrag; Item om her er faldet Noget forbrudt odelsgoedtz, 60 laad Sølfsbøders forbrydelse, 6te og 10de penger for udenRigers Meedelers bortførelse, saavel som førlaadtzpenger, for Arfs bort fløtning af End grund paa En anden, Eller andet dislige; Saa og Eftterspurde om her er nogen Sauver, eller qverner; som dend kongl: forordning omtaler, at skattis af i særdelished. Til alt dett svarde laudRettet og samtlige almue, at dennem ej var vidende noget af saadan her i tingstedet i dette aar at vere faldet.

End og loed fogden fremkalde Postbønderne, hvor da fremkom, Hans Ottes: Oldervigen, Jachob Jens: Laudvold Baar Niels: Tønsnes, Jens

235

Villums: Søer Langenes, Olle Jachobs: find i Ulsfiorden, Niels: Joens: ibid:, Niels Jachobs: Lyngen, og Gudtorm Hansen ibid: hvilche alle vedstoed at dennem alle af fogden var betalt hver ? 2 ort, undtagen Hans Ottes: og Jens villum, som hver af fogden har bekomme 1 rdr: for indeværende aar, for posten at føre.

Dernest blef for Retten oplæst En bøxselsedel udsted af Hans Hansen Haarsens, til Antonj Olsen, paa ? 18 mk: fiskis landskl: udj Grøtnes Joerd her i tingstedet liggende, som Hans Svoger Niels Anders: goedvilligen for hannem opladt og afstaaet haver. benefnte bøxselbref var daterit Langesund d=20 Octoberis 1716/:

Videre var der ej ved Retten at forRette, thj blef Retten og tinget dermed opsagt.

1716 1718