Justisprotokoll Helgøy 1718

253

Anno=1718 d=29 Juny Blef holdet et almindeligt leedingsberg og sageting udj Grundfiord for Helgøe ting st: almue, hvor da Retten blef præsiderit af Kongl: May'ts: foget Sr: Andreas Tønder, samt bethiendt af Kongl: Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, saa og Hans Ottes: Oldervig, Erich Torlefs: Skulgammen, Jon Ols: Hamre, Abraham Hans: Torsvog, Hans Siurs: Rippernes, Peer Peers: Skar, Erich Peers:, Hersøen, og Baar Niels: Tønsnes, alle Edsvorne laudRettis Mend.

fogden loed for Meeninge Mand oplæsse de Kongl: forordninger som for hen paa folia?132: og 133: exstraherit Er indførdt. Dernest blef oplæst En bøxselsædel udstedt af Pastor Hr Olle Oudensen, til Hans Hansen Heggel: paa En vogs leje udj Inderbye, En af præsteboels Jorder, var datterit 1717 d=24 octobr:

2) ? forkyndt En ditto af Mons'r: Michel hvid, som fuldmegtig paa høy bemde Baron de Pettersens Jordegoedtz i Tromsøe fogderie, og det til Hans graa paa 4 pdtz leje udj Langenes med Langesund og Hertzfiord, som Niels Niels: Lemming før bebygget haver, og for hannem opladt, var daterit Langesund d?18 Juny?1718/:

Gabariel Erichsen En Ecte giftt mand af Noerlenanger, tilligemed øllegaard Michelsdatter var til dette ting og holdende Ret Indstefnet, for begaaet bloedskams bedrifvelse med hver andre,

hvornest Bondelensmanden Niels Niels: Lemming og Jørgen Adriansen paa grundfiorden fremkom og afhemlede Stefnemaalet, at de lovligen Eftter fogdens ordre hafde indstefnet ovenbemelt delinqventer, hvilche og her Nu for Retten blef fremstillet.

Mons'r: Michel hvid paa herskabet Hr Baron de Pettersens vejne, Indfandt sig for Retten, at antage sagen dend at udføre, og Eftter loven over synderne at lade Rette, har paa fangen Gabriel Erichs: ledigløs af sit fengsel blef stillet for Retten og blef tilspurdt, om hand Endnu iche tilstaar sine begagne misgierninger,

254

ligesom hand tilforren, paa det beRammede vaartings d=7 April: Nestleden, i fattelse af fuldkommen laudRettes sammenkomst, for fogden og Sorenskrifveren, samt fire dannemendtz Nerværelse haver tilstaaet,

for det 1: om hand iche er barnefader til det barn, Øllegaard Michelsdatter, som thiente hos hans grande Stephen Olsen Leenanger, Nu sist i hoer haver Auflet, og om dend samme Øllegard iche er hans halfsøsters datter, og om hand iche var vitterligt førEnd hand begyndte sit horerie med hende, om samme deris slegtskab.

Til dette første tilspørslet svarede hand at hand iche kunde disverre Negte det, hand hafde begaaet som ovenmelt Er, saa og var ham og vel vitterlig samme deris Slegtskab, før hand nogen tid bedref hoer med hende, og forklare self at Moderen til samme Synderinde, var hans halfsøster, saa de hafde haftt Moder sammen, mens iche fader.

2) ? End og bekiender hand frj villig, at hand med bente: sin Søsterdatter kort forhen, og har Auflet barn med, hvilchet kom til verden, 8te dager for Sant'e: Olstider ?1716:, Mens da det blef føedt, var hand ej hiemme, men udj sommer Arbejde hos Søren Hansen paa Elvevold, unggefær 2de: Mile fra Hans hiemsted, hvorfra hand hiemkom 8te dager Eftter at barnet var døedt, som da Hans Ecte qvinde Marrite Olsdatter, kund giorde hannem om alt dedtz beskafvenhed, nemlig, at da bemelte barn var føedt, døfte bente: Hans qvinde det strax, overværende Hans Moder Marrite Larsdatter tilholdende paa samme Leenanger gaar, hvilchet barn Eftter 8te dagers forløb bortdøde, forregifvende da barnet var tilkommet, skal de have skaaret Naflen paa barnet for nær af, hvor over blodet det forløb, som dette da var hannem tilkiende gifvet, giorde hand kiste til det, og Nedlagde det der udj hvilchet hand da Nedgrof udj sin boe staaende der paa gaarden, hvilchen hengrafet? var bente: Hans moder, og Hans qvinde vitterligt. samme barns

255

liig, Eftter at mand derom blef vidende, Er Eftter ærværdige Hr Michel Heggel: Residerende til Carlsøe Meenighed Hans ordre, blefven Efttersøgt, fundet og opgrafvet udj samme boe, af Hans klocher Adam Lambrets: og henførdt til Carlsøen, det hand Nu her for Retten Vedstaar sandt at vere, og at det siden blef Nedgrafvet udj Carlsøe kirchegaar.

3 ? videre bekiende benefnte Gabriel, paa vaartinget Nest leden ? 7de: April:, at have haftt legemlig beblandelse, og Auflet barn, for ? 5 aar siden, med Hans Nu til Ectehavende qvinde, benefnte Marrite Olsdatter, før hand kom med hende udj Ecteskab tilsammen, hvilchet barn hand siger skal vere døedt kommet til verden og der hun hafde føedt barnet, tog Moderen det En stund der Eftter, og gich udj benefnte boe med det, mens hvor hun siden giorde af det veed hand iche. Hvilchet alt sammen hand sielf, ydermeere Nu atter her for Retten vedstoed sandt at verre. saa denne 3de post om hans Egen giorde bekiendelse indformelder.

Mons'r: Michel hvid tilspurde Gabriel, hvorledis med samme foster var beskafvet, om det var fuldbaaren i moders lif, Eller om hand viste om det hafde haftt lif, eller og om der var nogen overværende, Endten der det blef født Eller blef begrafvet.

til det første siger hand at det var iche fuld baaren, thj det siundis iche nogen barneskabning paa det, dernest svarede hand at hverchen hand Eller nogen var overværende da hun føde det til verden, og iche da det blef hengrafvet, mens forholder sig, som Hans forhen bekiendelse derom, omformelder, men hand legger denne forklaring dertil, at paa anden dagen førEnd hun føede Skulle hun hielpe Gabriel at udsette En fembørringsbaad hvor hun da imidlertid blef klemt imellom baaden og Nystdøren, saa hun der over

256

fich skade og føde sit foster før Rette tiden var. 4 ? End Meere bekiender hand, Nemlig bente: Gabriel at ungefær for ? 7 aar siden skal hand og udj sammenblandelse havet Auflet 2de: ganger barn Med et løst qvindfolch ved Nafn Cathrina Mathisdatter, da thiennende Hans Nu Sal: fader Erich Halfvors:, boende paa samme Leenanger gaard, hvor af det første siger hand kom dødt til verden, det hand sielf giorde kiste til og lagde det udj, og saa tilligemed bente: Catrina begrof det udj bente: boe. fleere siger hand her om dette barn ej at vere vidende.

Mens det andet da imedens hun gich med det, blef det kundbart, at hun var med barn, hvilchet da hun Eftter barnefader blef tilspurdt, gaf hun skyld paa En vaarfælle, som hafde Reist til findmarchs fiskerige, og der det Endelig kom til tiden hun skulle føede, døde hun tilligemed sit foster og blef begrafvet udj Carlsøe kirchegaard.

Mons'r: Michel hvid tilspurde bente: Gabriel, om det første barn, som hand hafde med denne Catrine, var fuldbaaren eller iche da det blef føedt til verden, og om det hafde haftt lif; Derpaa giorde hand dend bekiendelse, at det hverchen var fuldbaaren, iche heller hafde haftt lif; thj da det blef føedt var det allene som et lefret bloed, forklaret derhos, at En dag hun skulle gaa i skouven, var Madmoderen vred paa hende, hvor over hun var ilde tilfredtz, drog saa i Skouven at hendte Ris til fædmad, da der var temmelig dybt Snee, og tog saa haardere i arbejdet End hun kunde taale, hvor over hun en timmis tid Eftter hun kom af Skouven føer Ilelde og føede u=tidigt.

Synderinden benefnte Øllegaar Michelsdatter som og til dette ting var indstefnet, og Stefningen

257

af forbemte Stefnings Mend blef afhimlet, lofligt at vere forkyndt, blef dernest løst og leedig fremstillet her for Retten, Som der hos frjvillig bekiender, at for bemelte Gabriel Erichs: af Noor=Leenanger, som Er hendis Moders halfbroder, hand at vere hendis Rette og sande barnefader til sit barn hun Nu anden paaskee dag nestleden, haver føedt til verden, og Eftter fiorden dags forløb bortdøede det;

videre Eftter tilspørsel, kand hun iche benegte Jo, at vere hende forhen vidende, hun at vere bente: Gabriels halfsøsters datter.

2) ? Bekiender hun Nu her for Retten, og frjvillig tilstaar, at bente: Øllegaar, ungeferlig for 2de aar siden, iligemaade, og skal have auflet Enda et barn, med samme benete Gabriel sin Morbroder, samme hendis foster bekiender hun, da det kom til verden, var overværende Gabriels Moder Marite Larsdatter, saa og bente: Gabriels kone, Marritte Olsdatter som Eftter at de hafde søbt barnet, døbte bente: Marrite Olsdatter det, og kalde det Bryrde, og henlagde det saa paa gulfvet, til Moderen som loed der, der Eftter gich bente: qvinder ud, hvor Eftter strax indkom, Gabriels sin kone med 3 Stocher Raa Birche ved, og lagde paa Ilden, gich strax ud igien, og lugte døren til paa huuset, hvor Eftter der blef saadan Røg udj huuset, saa at hun som paa gulfvet laaed med sit spæde foster motte snart omkomme af Røg, hafdet hun iche verret saa megtig, dog med stoer besverlighed, krøb hun frem og fich døren aaben, saa at Røgen gich ud af huuset. Noget der Eftter kom igien oven bente: Marritte Larsdatter, og Marritte Olsdatter, og tog da

258

barnet fra hende, gich ud, og var borte udj Gabriel sin Stue Med det, Natten over Indtil om Morgenen, da de igienkom, og lagde det hos Moderen, og Eftter 8te: dagers forløb døede det saa, da Nu samme barn var døedt klæde bente: qvinder det, og lagde det saa hen udj En stoer gl: kiste staaende udj huuset, Indtil bente: Gabriel sielf hiemkom, som var borte udj sommer Arbejde, 8te dager Eftter barnedtz døed kom hand hiem, hvor hand da giorde kiste til det, og der udj Needlagt, begrof hand det saa udj sin boe staaende paa gaarden;

Eftter Nermere tilspørsel og barnedtz bortdøed, og om det var saa at de hafde skaaret Naglen for nær af dertil hun svarede hun ej der om andet viste End da barnet faldt fra hende, sledis Naglen af paa det hvor over det fich skade, saa det bløtte Stosse?, hvilchet der det Eftter 8te dags forløb hendøde.

Disligeste Eftter tilspørsel benegtet hun, at hendis hosbonde, hun da saavelsom Nu thiente, Nafnlig Stephen Ols:, tilholdende paa gaarden Leenanger og bemte Gabriel sin Moders Ecte Mand, at hand om dette hendis barns omgang, aldelis iche derom var Ringeste vidende, iche heller kunde hand formerche det paa hende da hun gich med det.

Øllegaar blef tilspurdt om det deche, Over hulfvet paa taget, hvor Røgen skulle udgaae, var oplagt; da Marrite Olsdatter lagde den Raae ved paa Ilden, dertil hun svarede, At der ej var lagt noget paa hullet paa taget, mens ganske aftaget.

Dend udj agten forhen Nafngifne Marrite Olsdatter bente: Gabriels sin kone som Er beskyldt, at have Auflet Et barn med bente: sin

259

mand, før de kom udj Ecteskab tilsammen, var og til dette ting tillige Med, bente: Gabriel sin Moder Marite Larsdatter, Indstefnet.

hvornest Stefnemaalet blef af Bondelensmanden Niels Niels: lemming, og Povel Lars: af Carlsøen Eftter loven afhimlet, at vere dennem lovligen forkyndt.

Og dernest blef merbente: Marrite Olsdatter, benefte Gabriel sin Ecte qvinde fremstillet for Retten, hvor hun da frivillig bekiender det samme, og eenstemmende, som forbenefnte: hendis Mand, her forhen bekiendt og tilstaaet haver, saavidt det barn er angaaende, som hand med denne sin Nu Ecte qvinde, førEnd de kom udj Ecteskab tilsammen, og hafde i løsagtighed tilsammen Auflet, forklarer og Med fosteris omgang og fødsel samt Nedgrafvelse, at verre i alle maader saaledis tilgangen, som Manden Gabriel, til forren haver bekiendt og i agten findis indførdt. til hvilchen Ende samme bekiendelse, Er blefven hende ord fra ord lydelig oplæst; saavidt hende vedgaar.

der Eftter blef Gabriel sin hustrue, tilspurdt, om hun iche hafde vist, af dend bloskam og skørlefnet, som hendis Mand, med sin Søsterdatter haver holdt, hvor lenge det haver varet, og hvorfor hun iche har angifvet det, Endten for geislig eller verslig Øfrighed, Item om hun iche haver veret vidende om det barn, som Gabriel og øllegaar haver Auflet føed og Nedgrafvet udj dølsmaal, og om hun kand Negte, noget af det, som samme Misstædere har bekiendt Nu her for Retten udj hendis paahør, saa vidt hende der af kand vedkomme.

260.

Til det første svarde hun, at hun iche kand Negte hun Jo var deris onde lefnet, vidende, og det siden hun kom i Ecteskab med sin mand Gabriel, som Er til 4re aar siden; til det andet svarede hun, at hun var forbødet af sin bente: Mand, og bente: Øllegaard, ej at motte aabenbare det, hvilchet hun derfor ej heller tørde; til det 3die svarde hun iche at kunde negte eller fragaa, hun Jo var vidende det dølsmaals omgang med det første Auflede barn, hendis Mand og Øllegaar haver sammen Auflet, og giør derhos dend bekiendelse at hun Søbte og vasket barnet, og Eftter det var dødt klæde hendis vermoder bente: Marrite Larsdatter det og henlagde det udj en stoer gl. kiste. Indtil Gabriel kom hiem, da hand giorde kiste til det, hvor Eftter Hans Moder, lagde det der udj, og Gabriel begroe det saa udj boen, som hun dog iche saae, mens vel viste af det.

Endelig og, blef fremstillit Gabriel sin Moder bente: Marrite Larsdatter for Retten, og blef exsaminerit og tilspurdt om hvis hende kunde angaae, denne forommelte sag vedkommende.

Monsr. Michel Hvid tilspurde bente: Marrite Larsdatter om, hvor lenge hun har haftt kundskab, af det u=blyelig løsagtige lefnet, som hendis Søn, og Datter Datter har øfvet tilsammen, hvorledis hun kunde bære over sin samvittighed, at dølge saadan afskyelig bloeskam, og om hun kand Negte, End ogsaa at have lagt Dølsmaal, paa det i dølsmaal føtte foster eller kand imodsige noget, af det, som de andre Misstædere her for Retten, som sig sielf og hende har bekiendt. begierrer derforre samme bekiendelse for hende maa forrelæsis, for at fornemme om noget der imod har at sige.

261. Til det første svarde hun, at hun iche viste, af deris onde lefnet sammen, før End Øllegaar føde det første barn, og da advarte hun hende, at hun skulle bede gudbevare sig, fra iche at komme saa igien, men Øllegaar, saavelsom Gabriel, truede hende, at der som hun aabenbarede det, hun gaae samme gang med dem. dernest angaaende det dølsmaal om det føtte foster kand hun iche Negte hun Jo afviste, og svøbte det Eftter det var dødt dernest blef dend exsamen, som med de andre holdt hende forrelæst, hvorpaa hun tilstoed alt det som de andre hafde bekiendt, at vere tildraget med barnedtz fødsel, Nemlig det første barn som Øllegaar hafde med Gabriel, forklarer og Nu samtlige her for Retten, nemlig gabriels qvinde, Øllegaar, og Moderen Marite at fødselen overfaldt Øllegaar saa hastig, at hun iche kunde Raabe nogen til hielp, men qvinden Marrit Olsdatter var dog i stuen tilstæde hos hende, som hun Nu sielf for Retten tilstaar, og var hende behielpelig udj barsel Nøden, men da Moderen sielf høre barnet var føedt, blef hun saa forbauset at hun falt ned i døren, og Eftter at hun kom til sig igien, kom hun ind i stuen ned og saae, at barnet blef optaget, og søbt af qvinden Marrite Olsdatter. derpaa tog Marrite Olsdatter barnet til sig, og lagde det til sit brøst, om natten, tilligemed sit Eget barn, og om morgenen leverte hun barnet til Øllegaar igien, som beholde det under sin varetegt i 8te dager. Indtil det da døde. Eftter Nøje tilspørsel, til begge

262.

qvinderne Marrite Larsdatter, og Marrite Olsdatter om de iche viste nogen aarsag til barnedtz døed, svarede Marrite Larsdatter, at hun Meente dend fornemmeste aarsage var at det iche var fuld baaret, thj af Naflen siger hun det hafde Ingen skade; angaaende Nedgrafvelse, da kommer hendis bekiendelse overeens med de andris.

Mons'r. Michel hvid, tilspurde ærværdige Hr. Michel Heggel: disse synderis siæle sørger, som har bragt dem til bekiendelse, i første tid, da de haver vedstaaet deris synder, om hand viste Nu noget videre, sagen kunde thienne til oplysning eller haver hørdt nogen videre bekiendelse af dem, End som alleRede Nu i agten Er forfattet, hand det da ville behage at tilkiende gifve. dertil Hr. Michel svarede Nej, at hand ej viste, Eller haver hørdt Meere, fangernis misgierninger angaaende, End hvis som for hen udj agten Er omformelt.

Eftter at da iche videre i sagen var at agere, føjede propritariens fuldmegtige, sin iRettesettelse over disse delinqventer, i følgende terminis. Gabriel Erichs: som iche alleniste befindis En blodskammere, Eftter Hans Egen tilstaaelse, om dend begagne synd med Hans Søsterdatter, Mens End og saa skyldig med Raad og daa, i saa mange u=gudelige letferdigheder, og barnefødtzelens dølsmaal, baade Med denne syndere Øllegaar saavelsom med sin Egen qvinde, Item med dend bortdøde Synder Inde Catrine Juchumsdatter, hvor udj hand i enhver misgierning har giordt sig skyldig til døden paastaaes i kraftigste maader, hand med En exemplar Straf, andre til forskrechelse og afskye maa blive hendømt.

263

Øllegaar Michelsdatter, som saavitterlig, og u=undskyldelig, har besmittet sig i bloeskam med sin Egen Morbroder, og Er blefven haarnachen i synden, saa at hun med ham har Auflet 2de: barn; paastaaes iligemaade at blive dømt til at lide, saavel for de misgierninger, som for sin fødsel i dølsmaal, Eftterdj hun iche har aabenbaret det, mens søgt at skiule sin store undskab, af hvilchet Enhver medfører lofvens forbrydelse.

Marrite Olsdatter, som iche har kundet Negtet, før End sit Ecteskab med denne misstædere, Gabriel Erichs: at vere af hannem i u=ære besvangrede, og det samme iligemaade i dølsmaal, Er føedt, og til Nerværende tid skiult, vil formodis iche at kand undskyldis Jo at have giordt sig til døden skyldig Eftter lovens Sag?920: art: 8te:

Endelig for de 4de: disse blodskienderis Moder Marrite Larsdatter, Eftterdj hun haver veret saa u=gudelig, ej allene at legge dølsmaal, paa sinne børns vederstychelig omgiengelse, Mens End og saa, verret med videre, og hellere i dend fordulte barnefødsel, i hvilchet mand har aarsag at tvile, at moer kand vere underløbben, og saaledis ved sin uanstendige dølgelse, verret stoer aarsag, at En daabelt blodskam Er bedrefven, paastaas i krafttigste Maader, at saaledis bliver straffet, at det maa blive til En skrech og afskye for andre slige letsindede syndere.

deris boes laader angaaende, da i hvor vel det Er vel bekiendt, de indtet at vere

264

Ejende, End iche saa meget, dend hidtil anvende bekostning paa deris fengsel opløbber, maa dog bruge lovens Maade at paastaa dedtz forbrydelse til herskabet, og saaledis i alle disse poster peremtoria begierer En Retferdig dom, saaledis at Synd og ugudelighed Maa blive udRydet. Dommeren giorde tilspørsel til samtlig Syndere om de hafde Noget Meere at paastaa, Eller at lade Indføre i sagen, Derpaa de svarede at de hafde bekiend alt hvis de viste, og hafde ej meere i sagen at indføre, mens begierer En naadig dom, for deris grofve misgierninger.

Dommeren optog sagen til doms til i morgen, da Synderne haver for Rette at Møde og anhøre Endelig dom for deris bedrefne misgierninger.

Dend = 30 Lujus blef Retten atter igien honoreret, af Kongl: foget, Sorenskrifveren, og samtlige ovenmelte laudRettet; som da først blef forkyndt Eftterskrefne bøxselsædeler,

1) En bøxselsædel udsted af Kongl: foget Sr Andreas Tønder til Lars Lars: paa ? 2 1/2 pds: fiskis landskyld udj Schaarøen, af de Rosenkrantzes goedtz, var datterit Grundfiord d=29 junj?1718.

2) ? af Mons'r: Michel hvid udsted til Hans Ollufsen, paa ? 18 mk: fiskes leje udj Søerleenanger, Baron de Pettersen tilhørrig, og det af den ? 1/2 vogs leje, som Misstæderen Gabriel Erichs: forhen har besiddet, var datterit d=29 Junj?1718.

3) ? udstæd af bemelte Hvid, til Aamund Hansen, paa 18 mk: fiskis leje udj Noerleenanger, som misstæderen Gabriel Erichs: hidtil har beboet, var datterit d=29 Junj 1718/:

265

4) ? udstedt af Hans Hansen Haarsens, til Niels Sifvers: ? 1 vogs lejhe udj Sandvær, som Ifver Haagensen Er fra døet, hvis Enche hand igien har bekommet var datterit d=16 Octobr: 1716.

Sr: Hans Joensen Kiil tilholdende paa sit kremmerleje paa Bensjord, fremkom for Retten, gaf for at haver veret foraarsaget, til dette ting at lade indstefne Lars Jons: boende paa Tønsnes her i tingstædet; for Nogen ærRørrige skieldtzord hand Nest afvicte Nytaarsdag paa Tromsøe Præstegaar Eftter Prædichen var forRettet, talt haver dem hand formeener sig skal vere anRørende.

Dend Indstefnte blef 3de: ganger paaRaabt mens befandis iche at vere her tilstæde ved tinget, ej heller Erbøed sig nogen paa Hans vejne sagen at tilsvare.

Hvornest Citanten fremstillet sine Stefnismend, som var Hendrich Anders: Balsnes og Hemming Jens: Kalslet, her for Retten Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, af disse ord, at Eftter Hans Joensen Kiils ordre, Romt 14 dager siden, haver veret hos Lars Joensen boende paa Tønsnes og forkyndt ham Stefnemaal, Nu til dette ting, at møde bente: Hans Joensen Kiil, i Retten og der at anhøre vidnisbyrd hand agter at føre, over ham for de skieldtzord, hand udj sin fraværelse paa tromsøe Præstegaar passerit Nyt aarsdag Nestleden, saa og dernet til sagen at svare.

Som Contraparten Ej Indfandt sig Eftter Stefnemaalet, fremførde hand sine vidner hvor da fremkom, Joen Christophers: Balsnes, Gunder Christophers: Selnes, og Hans Bendts: Finnes, hvorda Eden blef for dennem ordlydende oplæst, og forreholdt, sin sandhed i denne sag at udsige

266

som da de 2de blef udvist, imedens Joen Christophers: aflagte sit vidne, og Eftter at hand forhen med opRagte fingre aflagde sin Corpolig Ed, udsiger og vidner hand saaledis, at Nyt aarsdag paa Tromsøe Præstegaar, Eftter gudtzthienniste i kirchen var forRettet, kom Hans Joensen Kiils søn Nafnlig thommis Hans:, da sit Logement og tilhold hafde paa Præstegaarden, En liden Carel imellem hannem og bente: Lars Jons: søn, hvilchet Hans fader Lars Jons: fornam, som og var samme tid der tilstæde, giech strax op paa mallet lofttet, og strax der Eftter kom hand Ned paa gaarden igien, sagde hand hvor Er Nu hand thommis dend svine hund hand er en stoer kahrl, men fader Hans Er En tiuf alligevel, dertil svarde vidnet ham strax, og bad ham iche skulle snache saadanne ord, Ieg har aldrig hørdt, dend mand har staalet noget. Ja hand har staalet En vog fisk fra mig, dertil vidnet videre svarde ham, om hand kand have giort Eder udRet, derfor saa har hand dog iche veret udj Eders Huus og staalet dend, dertil hand iche svaret ham noget, Mens gich til Søes og foer hiem, om morgenen, som der da og var prædichen paa tromsen, kom bemelte Lars Jons: igien til kirchen hvor da bente: thommis Hansen, for prædichen talde til bente: Lars Jons: med tilspørsel om hand vil staa med de ord hand i Jafttis? hafde talt, Ja svarede Lars, de ord som ieg haver talt kand ieg sagde staae med, og gich saa i kirche, og loed sig bethienne med alterens Sacramente, videre hafde dette Vidne hverchen seet heller hørdt sagen angaaende,

dernest fremkom Gunder Christophers: og Eftter hand med opRagte fingre aflagde sin Corpoli Eed at sige sin sandhed i denne sag, hvor hand da udsiger og vidner det samme som Joen Christophers:

267

udj sit giorde vidne, vunnet haver, at hand hørde at da Lars Jonsen kom ned af loftet, sagde hand hvor Er, Nu dend stoere Kahrl, Sønnen Hans, Hans Joens: Kiil, Hans fader Er dog en tiuf adligevel, dertil siger, at det forrige svaret, at hand har aldrig hørdt at dend Mand har staalet noget, Jo sagde hand, hand har staalet En vog fisk fra mig, meere Eller videre viste dette vidne iche at af sige, sagen angaaende.

det 3die vidne Nafnlig Hans bendts: fremstoed og med opRagte fingre aflagde sin Corpolie Ed og dernest vidner at som hand kom gaaendis oven af fra gaarden paa Tromsen, hørde hand at Lars Jons: sagde hand Er En tiuf, dertil svarde det første vidne, snach iche saadanne ord Ieg har iche hørt dend Mand har staalet noget derpaa svaret Lars Jons: og sagde hand er En tiuf, hand har staalet En vog fisk fra Mig. Videre hafde dette vidne at vidne, sagen angaaende;

Citanten var begierende, og paastaaende, at Hans Contra part, som ej villet til dette ting møde, motte af dommeren forreleggis laudag til Neste tings holdelse her i tingstædet, at møde, til sagen at svare, med videre lovmaal hand da agter over hannem at føre, med paastaaende Dom. dennegang saaledis afsagt.

Som dend Indstefnte Lars Jons: iche Eftter Stefnemaal, denne sinde har villet Mødt, forreleggis Nu lauddag til Neste ting, her i tingstædet holdende, Eftter Stefnemaal at Møde, og til sagen at svare, Eller og at have skade for modtvilig udeblivelse, til hvilchet ting Citanten og haver at Møde sin sag nermere at udføre.

268.

fogden loed Indføre, at saasom dagen var til Ende, og helligdag i morgen tilstunder, derforuden Er tingdagen beRammet i Senniens fogderie, Eftter 2de dagers forløb, saa at de sager som Nu her til dette ting Er indstefnet iche kand forretagis denne gang, formedelst dend korte tid skyld, Mens beRoer til Neste ting, hvor da Enhver kand have sit Ret ved forregaaende lovlig Stefnemaal at siøge og tiltale.

Hernest blef dend i gaard optagne Dom, over da forommelte Misstædere lydeligen for dennem afsagt, og var af Eftterfølgende indhold.

Gabriel Erichsen, som paa frj foed, og frivilligen haver giordt sin bekiendelse i gaar her for Retten, Nemlig at hand 2de ganger haver auflet barn med sin halfsøsterdatter Øllegaard Michelsdatter, og dermed bedrefvet blodskam, som strider saavel baade imod Gudtz lov, som voris høypriselig lov af Paginæ ? 536: andet art:, Saa og verret medvidere udj det første hendis barns, saavel dødelig, som dedtz hengravelses Stiltiendis omgang, hvor om agten Nermere og fuldkommeligere giør det forklarligt. dernest Eftter Egen videre bekiendelse tilstaar og udsiger, at have Auflet Et barn med sin Nu til Ecte havende qvinde Maritte Olsdatter før End de kom udj Ecteskab tilsammen Med hvilchet barns fødzel /:uden dend ordentlig maade som i saamaader dertil skulle brugis:/ hand tillige med bente: sin Nu havende qvinde, dedtz omgang med hende haver veret sammeneenig, saa at dedtz fødsel, Endeligt, samt hengrafvelse, dem allene ichun har veret bekiendt. for det 3de: Erfaris og af Hans Egen frivillig giorde bekiendelse, hand dedtz foruden nogen tid forhen, skal 2de ganger havet auflet barn med dend Nu hendøde Cathrine Juchumsdatter, da thiennende hos Hans Sal: fader Erich Halfvorsen hvor hand med det første hendis barns tilkommelse, tillige med hende haver omgaadis udj dølsmaal saavel med fødselen, som med hengrafvelsen, da

269.

for saadanne Hans oftte giorde misgierninger, Nemlig, størst 2de ganger blodskams bedrifvelse med sin Søsterdatter, dømmis hand derfor Eftter lovens 6te: bogs 13 Cap: 14 art: at miste sit liv.

dernest som hand haver udj dølsmaal omgaadis med sine 3de: udj u=bluelig løsagtighed Auflede børn deris bortfald, og paa et u=ordentlig sted Stiltiendis dennem sielf hengrafvet, hvorfore samme gierning ansees af lige straf, som de der føder udj dølsmaal, bør derforre Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt: 8te: og 7de: art:, Eftterat hand Er halshuggen, da Hans hofvet at settis paa En stage, og Endelig som hand saa tidt og oftte haver begaaet saadanne grofve misstædigskee gierninger bør derforre kroppen henleggis paa Stejle, andre slige u=dædigsker Mennisker til skrechelse og afskye. samt og Endelig dedtz foruden at have sin boedtz laad til sit herskab forbrudt.

Hvad sig Synderinden Øllegaard Michelsdatter hendis begangne Misgierninger anbelanger, da som hun Nu her for Retten frj villig haver giordt bekiendt og tilstaaet, at have auflet 2de ganger barn udj blodskam med denne sin Morbroder Gabriel Erichsen, hvorforre hun Eftter lovens 6te: bogs 13: Cap: 14: art: hendømmis at miste sit liv. Og Endskiøndt hun udj sin bekiendelse tilligemed de andre hos værende qvinder, bekiender det første af disse 2de hendis barn skal vere levende kommet til verden, og Eftter 8te dagers forløb Er hendøedt, saa dog adligevel kand denne hendis /:saa vel som deris:/ i saamaader giorde bekiendelse ej statueris, saa som hun tilligemed de overværende qvinder haver det forduldt, og derhos veret med videre udj det Stiltiendis hengrafvelse paa at u=ordentlig stæd; thi

270.

ansees hun da for samme dølsmaals giernings bedrifvelse at vere samme Straf undergiven, som de der føder udj dølsmaal, hvorforre hun Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt: 8te: og 7de art: bør hendis hofvet at settis paa En stage. Samt hendis Eftterladende Ejendeeler til sit herskab at vere forbrudt.

Hvad sig angaar Synder inden Marritte Olsdatter hendis begangne Misgierning, da som hun her for Retten frivillig, og udtungen, haver tilstaaet, hendis Mandtz giorde bekiendelse, i det, at hun førEnd de kom udj Ecteskab tilsammen, haver udj løsagtighed auflet Et barn sammen, hvilchet hun udj sin bekiendelse tilstaar at vere tilkommet før tiden, og var ej fuldbaaret, saa og tilstaaet, Eftter hendes Mandtz videre giorde bekiendelse, da samme barn tilkom, haver de begge alleniste det veret bekiendt, og stiltiendis med fødselen, samt barnedtz bortgrafvelse, veret sammen eenig, saa hun dermed haver i modgaaet dend ordentlig Maade, som i de tilfælder burde at vere. da for saadan i dølsmals barnefødsel, og dedtz u=lovlige omgangs Medfardt, ansees hun til straf, for samme hendis gierning at lide og undgielde Eftter lovens 6te: bogs 6te: Capt. 8te: og 7de: art: at miste sit liv, hendis hofvet at settis paa En stage. saavelsom sin boes laad til sit herskab at verre forbrudt.

Endelig og Belangende Mistæderen Gabriel Erichs: Moder, Maritte Larsdatter, hendis sag angaaende, da haver hun frjvillig her for Retten bekiendt, iche at kunde fragaa, Jo at verre vidende hendis ovenskrefne Søns Mistædigskee gierningers øfvelse, særlig blodskams bedrifvelse, og om det første barn saavel Med føedtzelen som med dedtz døed og bort grafvelse, hvilchet i stæden hun som en Retsindig Moder, tilsynden

271.

at kundet bleven af strafvet, burde haftt det obbenbaaret for sin øfrighed, har derimod Neddult samme deris Misgierningers øfvelse, som de over Er bleven dismeere haarnachet udj deris syndige og u=bluelige lefnet, og der Eftter fremturet Med deris bedrifvelse: da for saadan hendis dylgelse, som det ej andet kand hentydis og appliceris til, End som et Rufferj af hende at vere begaaet, bør derforre Eftter lovens 6te: bogs 22 Cap: 1: art:, at Strygis til Kagen, og ved Bødelen her af fogderiet udføris.

Endelig før Retten blef opsagt, loed fogden fremkalde Postbønderne udj bemelte tingsted, og dennem tilspurde om de iche var af ham betalt og gotgiordt deris postpenger for indværende aars post at føre.

dertil de alle enstemmende svarede Ja at dennem hver er betalt 2 ort undtagen Hans Ottes: Oldervig, og Jens Villums: Søer Langenes, hvilche 2de: hver har bekommet ? 1 rdr.

Iligemaade loed fogden for Meeninge allmue og laudRettet af tingbogen oplæse Hans Spesialiter poster, som paa folia ? 133: og 134: findis anførdt, om her i tingstedet noget af deelene, siden Nestholdende ting og til datto Er forrefaldet noget da hannem da derom deris sandferdighed, med et tingsvidne ville Meddele,

til alt dette svarede almuen saavelsom laudRettet dennem iche at vere vidende noget af Enden af deele udj Memelte tid her i tingstædet at vere forrefaldet, hvilchet laudRettet Eftter begier Meddeelte derom fogdet tingsvidne.

Som indtet meere ved tinget var at forRette blef tinget dermed dennegang opsagt.

hernest Eftter findis Indførdt verbaliter de Skrifttlig docomenter, som Sr Uldrich Rosenlund, Contra

272.

Holger Danefær, udj sin sag i Retten haver indlevert, hvor om findis exstraherit paa folia ? 137. 1) ? Stefningen af Eftterfølgende indhold.

Til første ting, anstundende Sommer paa Rotsund holdis, Stevnis Sr: Holger Danefær, for Hans tvehermede uRigtige vidne og ubeviislige giorde beskylding anglde: 7 tdr: tallig af mig til Bergen indførdt, som af Consumptions bethienterne blev antastedt og borttaget, hvilchet vidne og beskyldning hand paa ditto Bergens byting d=7 Sept. 1717 har giordt og aflagt, hvor ved mig stoer spot og skade er tilføjet, som ieg Nermere til ovenmelte tid skal beviise og for Retten skriftlig lade demonstrere, derfor at lide dom Eftter loven og Sagens beskafvenhed, Talvigen dend 12 februarj Ao 1718.

U. Rosenlund

Paa Stefningen fandis forkyndt d=11 May?1718: Rasmus Clemmesen, Thommis Andersen. dernest fremlagde Citantens fuldmegtige Eftterfølgende Docoment.

Extract af Bergens Bytings Protocol passerit udj Sagen Indstefnt af Consumptions forpagteren Christian Justesen Contra Uldrich Rosenlund saavit det Eene vidne udj Sagen Holger Danefærs vidnisbyrd angaar.

Holger Danefer Møtte og aflagde sin Eed, sandhed at vidne, derpaa forklarede at i findmarken auflis iche talg som udføris, men heller indføris, hand sagde og at vide at dend omtvistede tallig iche Er Auvlet i findmarken eller Norlandene, Men Er kommen fra Maassøen fra de der tvende ulychede Mouschovie forer.

Hr. vice Byefoeget Bagge paa Rosenluns vejne

273.

Tilspurde vidnet om hand var Nærværende og har seet paa Rosenlund haver kiøbt dend ommelte talg;

dernest om hand hafde verit paa det stæd som Rosenlund dend annammede og haver seedt derpaa

3de: om hand haver seedt at talgen er opfischit enten af hausbotten eller af de skibbe som hand om vidner? Vidnet svarede til det første at hand iche var nærværende, men viste at det var Muschovi tallig, paa fremdelis spørsmaal der om, hvor af hand veed det, kunde Retten ej faa anden oplysning af ham End hand sluttet ved sig sielf, at det var Muschovie talg, saa som hand viste at der fiskeedis talg ved maasøen af de forulychede skibbe, sagde og at være velkiendt i maahsøen og føris ej talg derfra Men vel til; til det andet spørsmaal svarede vidnet ligesom forhen; Til det 3die: svarede hand Nej, og at Gud veed det samt de der har faaet talgen. Hr vice Byfoget Bagge erindrede Retten om dette vidne iche formedelst sin u=stadighed og u=Rigtighed i Hans vidne burde af Stadens underfouged tiltalis. Saaledis af Bergens Bytings Protocol Eftter begierd extraheris. Test: JGartner. Ligeledis Indlevert fuldmegtigen, Citantens Egenhendig Indleg, af Eftterfølgende Indhold.

Høyagtbahre og velviise Hr: Sorenskrifver! Jeg har indstefnet En mand udj Eders tingsteds Districht ved nafn Holger Danefær, hvis forhold Øfrigheden, med mange andre got folch, noch som Erbekiendt, vil fordj dennesinde forbjgaar det samme videre at repetere. Bemte: Persoen haver Nest afvigte høst udj Bergen med villie og forsæt, af Ondskab og had til mig

274.

der aldrig noget ont af hannem hafde forskyldt, for Consumptions bethienterne, og andre vedkommende i ditto Bergen angivet, at ieg dertil Stædet hafde indførdt en deel tallig fra findmarken, som tvert imod min angivelse, ej sammestedtz var aulet, men ved de her i landet foru=lychede hollanskee Muschoviske Vahrer opkiøbt, og i saamaader veret en angiver til sagen og aarsage til ibragte process, skade, og ophold, hvilchet nermere der af kand sluttes og fornemmis: 1) ? hand var iche med dend Jegt hvor ieg og det angivnetallig var paa. 2: blev hand allene og ingen anden paa dend Jegt hand seiglede Med krævit til vidne, 3de: kunde Consumptions bethienterne u=muligt vide at lade Stevne hannem, som en u=bekiendt Mand og paa en anden Jegt værende, fremfor nogle hundrede Noerfarere som da var i Bergen, dersom hand ej sielf hafdt giordt sig bekiendt, og sagen angivet, som bemte: bethientere og saalidis for mig har tilstaaet, Endelig for det fierde sees af dend i Rettelagde Ting Protocol Exstract at bemte: Danefer, paa et fremmet stæd, der ej var Hans verneting, hvor hand iche var pligtig i saadan sag at bære vidne, haver dog meget velvillig sammestedtz aflagt sit vidne absolute, at dend paastefnede tallig, var af mig ved Maasøe af de forulychede skibe indkiøbt, der hand dog aldrig har seet eller værit tilstæde da ieg samme tallig her i landet opkiøbte, som hand og paa Min fuldmegtiges tilspørgelse strax eftter for Retten tilstoed, og saaledis igien forandrede Ja ganskee ophævede sit vidne, først at Hans sluttede ichun ved sig sielf at det motte vere af dend tallig hand havde omvidnet, og dernest med et absolute Nej, og at Gud viste det med videre som for hannem er bleven proponerit, og Hans derpaa fulde svar beviisliggiør. Da Eftterdj at meere bente: holger Danefer af ondskab og forsæt først har værit aarsag og angivere til sagen, dernest aflagt

275

sit vidne uden nogen omstendighed, at dend omtvistede tallig var og de foru=lychede skibbe kiøbt /:som ieg hermed ganskee og aldelis for u?Regtig og u=sandferdig beskylder, indtil hand det

samme bevislig gotgiør:/ og samme sit vidne igien forandret og fragaar, som oven forre Er viist, saa hand virchelig baade har vidnet om de ting hand aldrig har seet eller veed, langt mindre kand bevise, dernest verit Tvehermedt,? og først u=Rigtig bejaet Et siden et andet, Saa formeener ieg at hand for slig ustadighed og ulovlig forhold bør at ansees Eftter lovens 1ste. bogs ? 13 Cap: 21 art: ligeledis paastaaer ieg at tidt bente: Danefer, som ved sin angivelse og u=Rigtige vidner har giort mig mistincht, hvor udover process og Rettergang mig til stoer skade og tidspille i Bergen er bleven paaførdt, hand derfore tillige med denne processes bekostning bør at betalle mig i det Ringeste ? 20 Rixdr: herpaa ieg i alt vil forvente En louskichet forsvarlig Dom. Alten udj findmarken d=20 Octob: 1717 ? Ulrich Rosenlund.

1717 1719