Justisprotokoll Helgøy 1720293.Anno=1720 d=18 Juny holdis Et sædvanligt leedingsberg og Sageting paa Norgrundfiord, for samtlige Helgøe tingstedtz Almue. hvor da Retten blev administrerit og bethiendt af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, Sørenskrifveren Asmus Rosenfeldt, samt til Rettens behienning, Abraham Hansen Torsvog, Erich Peers: Hersøen, Hans Siurs: Rebbenes, Peer Pers: Noerskard, Erich Torlefs: Skulgammen, Baar Niels: Tønsnes, Hans Ottesen Oldervig, og Jon Olsen Hamre alle Edsvordne laudRettis Mend.Eftter at Kongl: foget hafde sadt deris kongl: Mayts Ret blef dernest for Meeninge almue forkyndt, samtlige de kongl: fororninger, og andre høye Øfrighedtz ordre, læst og forkyndt, som paa forhen Neste ting Specialiter paa folia ? 155: og 156: exstraherit Er indførdt. En og blev oplæst En kongl: forordning angaaende adskilligt Justitien andgaaende, datterit Kiøbenhaun d=31: Martj ? 1719/: Eftterskrefne Dannemend, hans graa langesund, Claus Christens: Tisnes, Niels Andersen Grøtnes, Gabriel Sørensen Hamre, Jacob Jensen laudvold, Rasmus Rønnelsen Sandnes, Christen Christen Reinsvold, og Peer Ejlersen Maasvær, hvilche alle bleve 294.tilneste og anbefalet, at Indfinde sig for velEdle Hr Laudmand Angel, at aflegge Ed, saa de til Neste aar kand bethinne Retten,dernest blev for Retten forkyndt En bøxselsædel udsted af ærværdig Hr: Niels Olsen Thulesius, til Ander Peers: paa 1/2 vogs leje udj Raunefiord En af Præstboes Jorder til Tromsen, hvilchen part Ere dend som hans Moder tilforen har bebychet, og Nu for hannem opladt. samme fæstebref Er udsted d=28 May?1720/: Noch 1: ditto udsted af Mons'r: Michel Hvid, som forvaltere paa Hr. Baron de Pettersens Jordegoedtz udj Tromsøe fogderie, til Jens Jens: paa?18 Mks. leje udj Snarbye, som Er Sorenskrifverens afsignerede Jord, hvilchen Jordepart Sal: Sanders Enche før har beboet og Nu samme Jens Jens: Ecte, samme datterit 1720 d=19 May/: End og En ditto af Ærverdige Hr. Oluf Oudensen Pastor til Tromsen, paa 1 pds. leje udj Tønsnes En af Præsteboels Jorder; var datterit 1712: d=1 Augsutj/: Noch En ditto udstedet ? 1696: d=2 Desembris af ærværdige Nu Sal: Hr Niels Bredal, da Pastor til Tromsen, paa 1 vogs leje udj Noer Langenes, En af Præsteboels Jorder og det til Joen Nielsen. Hans Heggel: hafde til dette ting lovligen ladet indstefne, Jørgen Peders: af Carlsøen, for En greene hand sig har bemegtiget, som fangen af Leenanger marrite larsdatter var tilhørende; beneftte Jørgen Peers: blev paaRaabt, mens befandis iche at vere her ved tinget tilstæde mens var afReist thj paastoed Niels Niels: Lemming, som paa Citantens vejne Comparede, at hannem Motte forreleggis lauddag til Neste ting. Er da dennegang herom afsagt, Som Jørgen Peers: iche dennesinde Eftter stefnemaal har villet Mødet, saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting Eftter lovlig Stefnemaal. 295.at møde, og til sagen at svare, Eller og at have skade for modtvillig udeblivelse.Sr. Hans Joensen Kiil, som til leedingsbergting?1718, hafde Indstefnet, dend dannemand Lars Jonsen boende paa Tønsnes, var Nu atter indstefnet at overbevise bente: Kiil de errørige ord hand hannem hafde paasagt med videre doms paafølgning. Bente: Lars Jons: Møtte Nu sielf, og sagde sig at vere lovligen Stefnet. dernest Indlagte Citanten sit Skriftlig Indleg af d=13 Sept: 1719, som ordlydende paa folia?165: skal indføris. dernest udsiger Lars Jons: iche at kand overbevise ham noget uErligt paa, Mens refererer sig til sit forrige paa Nest holdende leedingsbergting, hvilchet hand Endnu atter igientager og ymyg afbeder sin formastelse imod Hans Joens: og sagde sig ej at vide eller kunde paasige bente: hans Joens: saavel som hans Søn thommis Hansen, andet End alt hvis Erligt Er i allemaader; og som vel Egner og instaar Erlige folch i alle Maader. HvorEftter da Hans Joens: formedelst got folche intersesion loed sig beqvemme til forladelse med de paastaaelse hand udj afsigten kunde blive purgerit for samme errørige tilleg, Videre hafde parterne iche i sagen at indvende mens Eftter deris foreening var derom En Kiendelse paastaaende. Er da her om saaledis udj sagen afsagt og dømt. af denne sags agerende tingagt, erfaris Noch af de førde vidner, Lars Jonsens store og grove formastelse, med errørige tilleg paa dend Dannemand Sr Hans Joensen Kiil, hvorfor bente. Lars Jonsen her inden Retten har deprecerit til Hans Joensen med afbedelse omforladelse 296.for denne sin formastelse imod ham, saa som hand da samme tid har veret druchet, og derfor ej viste hvad hand talde, og sagde ieg Nu og ej andet at kunde paasige bente. Kiil End alt hvis Erligt Er i allemaader, hvormed Hans Joensen loed sig da vere med fornøyet hvornest da dend sag bente: Hans Jons: vedkommende dermed vorder Endet, saa at samme sag Errørrige ord og tilleg, iche bør komme Hans Joens: Kiil til nogen Nagdeel eller æris forkleignelse i Ringeste maader, Mens verre og blive som udtalte, og ubeskylde. Belangende hans Søn thommis hans: som samme tid og af ditto Lars Jons: Er tuhserit paa hans reputation, saa tilfindis hand derfor at bøde 3 rdr. halfparten til de fattige i Tromsøe Meenighed og dend halfve part til Helgøe kirche. Endelig og processens omkostning angaaende, Dasom Lars Jons: udskyldeligen har paaførdt og foraarsaget Meer bente: Hans Joensen denne proces, og dermed førdt ham til omkostning, saa tilfindis hand at betale og erlegge til Hans Joens: ? 4 rdr: udj processens omkostning.Jens Jons: af Tønsvigen, Paa Niels Erichsen af Scherføen sine vejne, fremstoed for Retten og var begierende, at dend sag angaaende dend tiltalle som bente: Niels Erichs: hafde til Gunder Christophersen Selnes tillige med hans medskibbere, angaaende hans baad de hafde deris fisk hiem paa fra findmarken; hvilchen sag var indstefnt 1717 d=18 Juny, de Nu motte forretagis til doms afsigelse; Hvornest de blev paaRaabt, Mens ingen af dem befandis her ved tinget tilstæde, iche heller sagde Jens Jens: de at verre Stefnet, mens for meente at som dennem forhen 1711 var 297.forrelagt lauddag at Møde til Neste ting, som siden og blev forfuldt, mens formedelst Mellem tale derom at afhandle dend sag uden tinget, som dog Ej Endnu har kundet skeet, var hans Meening da dend Nu til Endelighed kunde udføris og paastoed paa Citantens vejne at de motte tilfindis at betale ham 20 w fisk i fragt, saa og 30 voger for sin bekostning baaden at hende fra Tromsen til Scherføen, med videre Erstatning for hvis af Rendskabbet kand vere borkommet, saavelsom og paastaaer processens omkostning. hvor om hand var dom paastaaende. hvorom da blev afskeediget, I hvor vel Gunder Christophers: med sine andre medskibbere var 1717 d=18 Juny, forrelagt lauddag til Neste ting derEftter at Møde og tilsagen at svare, hvor Eftter dom da skulle fellis. Dog som sagen det udfordrer at de søgende Persoenligen faar at Møde; og det erfaris at de til dette ting iche har verret indstefnet saa kand ingen Endelig dom udj sagen kienddis; Mens Citanten haver dem til Neste ting at Indstefne, hvor nest de forreleggis da Eftter stefnemaal at Møde, Eller have skade for udeblivelse saasom da udj sagen Endelig dom skal vorde afsagt, saafremt de iche disinden kand blive indbyrdis foreent, om deris mellem havende Sr. Morten Sørensen Heggel; fremstoed for Retten og gaf for hand til dette ting hafde ladet Indstefne Olle Zacharisen før boende i Daafiord, for hvis hands Mynling Søren Sørensen, som hand Er formyndere for, hos hannem udj hans arfvepart Eftter sin Sal: forfader arfveligen Er tilfaldet, udj dend skyld Olle Zachariasen til Sal: Morten Sørensen skyldig var,298.dend Indstefnt blev paaRaabt, Mens befandis iche at vere tilstæde, hvornest lensmanden udsiger hand at vere lovligen Stefnet; thj paastoed Citanten hannem Motte forreleggis laudag til Neste ting at Møde. dennegang afsagt,Som Olle Zachariasen iche Eftter Stefnemaal dennesinde har villet Møde saa forreleggis hannem lauddag til Neste ting, Eftter Stefnemaal at Møde og til sagen at svare, Eller og at have skade for udeblivelse. Kongl: foget tilspurde inden Retten, om her udj dette tingsted siden Nestholdende leedingsbergting og til datto Er forrefaldet noget vrag; de da ville det Nu tilkiende give. hvorpaa almuen svarede at der var fundet Et oxsehove med vin af Jørgen Niels: som Er Niels Peersens søn udj Burresund; boende, hvilchen vin Er funden Eftter forClaring, som her Nu inden Retten Er giort En halv miil ude paa havet, og af ham med sine medskibere, med stoer besverlighed Roede under land, der Eftter af dem samtlige giort det bekiendt for lensmanden som og haver forføjet sig til Burresund at have det udj øyesiun, hvichet oxsehovet vin da det fandis, Eftter lensmandens beRetning, at vere omtrent En 5 anchere og at verre deraf udlegchet over 1 ancher af samme vin, haver biergerne, Eftter deris endfoldige Meening annammet deris 3die part i biergeløn, og Resten har de ført til bondelensmanden, og derEftter til vaartinges beRammelse, som var dend 11 April:, da øfrigheden kom her paa stæden, bleven Eftterseet udj Morten Sørensen Heggel:, Lensmand Niels Niels: og Erich Peersens Hersøens overværelse 299.hvilchen vin da befandis at verre Hvid fransk viin, og Endda at ligge paa Moderen, og bestoed udj half 3de: ancher. som befandis at vere paa bente: oxsehovetz fustatia, samme vin har da fogden til sig annammet, og paa deris kongl: Mayts: vejne og skal svare derfor allerunderdaniste Regenskab Eftter toldRettens indhold. End videre blev giordt bekiendt, Ejlert Mosesens Enche boende i Søerskar, hendis folch, hafde fundet paa landet liggende i vinter Et oxsehovet med En slump vin oppaa, hvor om de og hafde givet tilkiende for bonde lensmanden, som og hafde verret der ude sielf paa stæden, og taget samme vin udj øyesiun, hvor da samme træ var ilde medfaren Eftter hans beRetning, saasom dend var kommen paa et forland iblandt store berg og steene, saa det Meest var udlechet, samme vin blev og leverit til bonde lensmanden, som da motte dend strax omtappe lade, og blef da samme vin tillige med dend forrige paa vaartinget af forskrefne Dannemand befunden at verre Røe fransk viin, som bestoed udj En halv Tdr. og 10 kander, Mens vinen var ganskee forskallet, saa dend var til liden eller indet thienligt, blev ogsaa af fogden imodtaget at giøre derfor allerunderdaniste Regnskab, Eftter told Rullens indhold.Videre og Meere Enden af saadan slag, eller andet benegtet almuen iche at verre fundet eller dem vidende. Endvidere fremviste fogden for Retten hans Mangels poster fra det høylovlige Cammer Collegie for 1715 og 16:, hvor da blev oplæst dend 4 de. art: udj dend 18 post som Naadigst anbefaler ham at forskafve tilstrechelig beviis og forklaring hvor forre at Johan Vormhuusen 300.Rødgammen og Hans Hansen Heggel: iche udj dend formuende dagskat ligesaavel som de øfrige der Er svaret allerunderdaniste Reggenskab for iche og dend tid blev taxserit, hvortil da blev svaret at Johan Vormhuusen Endnu, som dend tid, iche hafde formue til at betale, saasom Hans ganskee Ejendeeler iche da Eller Nu kand tilstreche til hans Creditores afbetalning. Hans Hansens Heggelundtz formue var ej heller da Eftter hans Kiøbmandtz Regningers fremleggelse imod hans boes tilstand, at hand udj samme formuende dagskat kunde indføris, som og Rettens bethenter da samme tid opserverende; det de samme 2de sielf og her for Retten tilstoed sandt at vere, om deris daverende tilstand.dernest blef fogden Meddeelt, de tingsvidner som paa Neste forregaaende ting blef tagen, og var almuens svar af samme indhold. videre var iche ved tinget at bestille, thj blev Retten dermed opsagt, |