Justisprotokoll Helgøy 1735185.Anno = 1735 d = 10 Junij holdes paa Nor=Grundfiord et Sædvanlig Sommerting Med Helgøe tingsteds Almue. Retten presiderede Kongl: May'ts: foget Sr: Andreas Tønder, samt Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethiennig Eftter følgende Laugret. Sr: Christopher Niels: Balsnes, Hendrich Rønnelsen Tønsnes, Haagen Gouters: Kalslet, Olle Peers: Tønsaasen, Thommis Roelsen Snarbye, Jørgen Madtisen SøerEide sad for Jon Niels: Svenskee Svensbye, Jachob Arents: Svensbye: sad for Roel Østens: Snarbye, og Morten Hans: Jegervatten sad for dend bortdøde Hans Peers: Berrigset stæd.186.Dernest blef Retten af Kongl: May'ts: foeget allerunderdaniste sadt, HvorEftter for meenige Almue, de Kongl: allernaadigste forordninger, og høye Øfrigheds befalninger, som paa folio = 86 og 87 erre Specificerede, lydeligen oplæst.Der Eftter blef forrestaaende tingsvidner som paa folio 87 fin? dis registerit Nemlig: det, 2det: 3de: 4: 5: 6: og 7de. hvor paa Et hvert tingsvidne blef givet samme svar, som af Almuen paa Scherføe tingsted er svaret; Videre blef her Eftter spurdt inden Retten om Sal: Herr Michel Heggeluns Enches tilstand, og om hun er af de hvilchor, hun kand give nogen Consumption. Hvortil Almuen svarede, at hun formedelst sin fattigdom opholder sig hos sine børn her boende, og Er af megen slette Vilchor, saa hun iche er goed for at kand svare Nogen Consumption. Noch blef Eftterspurdt om Nogen dette Aar haver brugt KeelEngs LaxseElf; dertil blef svaret Nej at ingen dette aar haver brugt den. Dernest Eftter spurde fogden om her i tingstædet dette aar haver verret Nogen Borgere enten fra Trundhiem eller Bergen, beseiglet for her at handle, saavel som Strandsidere eller andre for her at handle om Sommeren, Item hvor mange bøydefars Jegter her monne være, og hva dem tilkommer. Hertil svarede Almuen, at Ingen Borgere Her i tingstædet dette aar haver været beseiglet, saavelsom Strandsiddere og andre. og hvad bøydefar angaar, da Er her Sal: Jeremias sin Enche paa Qvitnes, Torben Hans: Jegervatten, Søren Hans: Elvevold, Daniel Hans: ibid:, og Prousten Herr Henning Junghans; som hver holder En Jegt til bøydefar for dette tingsteds Almue, Hvormed de sigler til Bergen hver siste stefne. Endelig og Effter spurde fogden om her i tingstædet siden Nest holdende sommerting er forre holdet noget vrag eller drif hvale. til det første svarede Almuen 187.Nej, og hvad drifhvale angaar, da fremkom Bondelensmande Niels Niels: Lemming og beretter, at i avigte sommer kort Eftter sommertinget, Er af Rasmus Hansen boende paa Nor=grøtøen som var paa en baad med sine Skippere, og Hans Knuds: løchvigen med sine Skippere, skal have fundet En tanghval ( som ingen togten Er i) ude paa Søen en half fierding fra landet, som de oprode paa Nor=grøtøen En af Herr Baron de Pettersens Jorder. samme hval blef af lensmanden Maalt, og befandis at være 9 Allen lang, Hvor af finnerne fich først en fote spech fire skaaren udj hver kandt, det øfrige blef opskaaren, og byttet udj 3de parter, hvor af deris Kongl: May'ts fich dend ene part, dend anden landdrotten, som landet tilførde og dend tredie part blef byttet imellem folchene, som arbeidede derpaa. lensmanden saavelsom Jon Vormhuus beretter at spechet paa den side som op vente, Var ganskee bortsien. Videre berettede lensmanden at hand haver holdet 2de: folch udj 3 dager som hachede og bræde dend part som Kongen tilkom; Var begierende for hver persoen for deris Kost og arbejde, a' dagen 1 ort, Er ? 1 1/2 rdr; der foruden tillagt 2de Nye Egetønder at fylde tranen paa saasom ej meere af samme spech var at faa; begierede Nu for træet a': tønden 4 mk:, Er ? 1 rdr: 2 mk:,Hvilche bemelte penger fogden strax betalte ham. fleere hvaler er her iche faldet. Herr Simen Kildal som laugværge for Sal: Jeremias Fienskouvs Enche loed fremkalde for Retten dend Sal: Mands 2de: døttres tvende mend Mons: Jon Vormhuus, og Jørgen Jørgens: Heløen, tilsørgende dem, om de iche paa Skiftte holden Eftter hendis Mand deris sviger fader varre fornøyede, og haftte faaet i hænder deris koners tilfaldende fæderne og 188.Møderne arf; Jon Vormhuus at Naar hans Sal: Værfaders ord paa hans sotte seng bliver holdet og Eftterkommet saa Erhand vel fornøyet. Derpaa lod Enchen tilspørge ham om hand iche aldelis var fornøyet Eftter Sal: værfaders ord og afskeed. Dertil hand svarede Ja.Jørgen Jørgens: svarede at hvad Skifttet Er angaaende Eftter hans Sal: Værfader dermed Er hand fornøyet, mens hvad hans kones Søskende Sal: Elias Fienskouf i Bergen, og Jon Vormhuus paa sin kones vejne kunde have faaet meere af deris Sal: fader i hans levende live, End hans kone, det formeente hand at komme sig tilgoede. Herr Simen paa Enchens vejne, som laugværge begierede derpaa udtog af protolocel.? Dernest blef sagerne forretaget, Hans Peers: Engvigen En Ecte gift mand, var til dette ting Indstefnet og beskyldt for at skal have begaaet horerie, Med Hendriche Hansdatter, giftt med Einer Hans: værende udj Fladvær. Paa herskabes vejne fandt ombodsmanden for Sr Michel Hvid det fornøden, at tilspørge dend Indstefnte Ecte qvinde Hendriche Hansdatter, om hun har at udlægge til barnefader til sine tvillings børn, dend Indstefnte Hans Peers: Engvigen, eller om hun har ham at beskylde, at hand har bedrevet horeri i sit Egteskab, med hende. Hertil hun svarede at hendis Egen Mand Einer Hans: var disse hendis barns fader, til det øfrige sagde hun, at hun iche kand Negte at hun haver bedrevet horerie med denne Indstefnte og beskylde Hans Peers: i begge deris Egteskab. Hertil svarede Hans Peers: Engvigen, at Eftter at hand er ind? stefnet her for Retten at sige sin Sandhed. 189.Da Er det saaledis at han iche kand med en frelsdt samvittighed Negte, at hand Jo førren sit Egteskab er falden i dend Syndige omgiengelse med hende, men benegter det iche at verre skeedt siden dend tiid, blef dernest af omboedsmanden tilspurdt, om hand har haftt med hende at skafte i lægemlig omgienfelse, siden hendis Egte stand.Derpaa svarede hand at Eftter hun var kommen fra sin Mand Einer Hans: Fladvær, hen at thiene i EngVigen hos Olle Johans: /: af hvad orsag eller ved hvad leilighed er hannem u=vedkomende og hand haftte bøxslet sig part i samme EngVig Jord og holde til der, da kunde hand iche sige sig fri for hende i dettne fald, men iche Eftter at hand var bleven giftt, dog kand hand iche sige om det har hændet sig siden eller iche. Ombods Manden Derpaa tilspurde det løsse qvinmenniske Hendriche Hansdatter, om hun har holt horerie og samqvæm med Hans Peers: Eftter dend tid hand var bliven giftt, Eftter som hand beraaber sig paa sin slette hukommelse iche at kand errindre det; Herpaa hun svarede hun kand ej heller Erindre det. Endnu agtet Ombodsmanden fornøden at spørge, om hendis Egte? mand Einer Hansen Fladvær, iche motte værre vidende om hendis brøst i denne sag, om hand motte have noget der over at klage, om hand iche motte værre vidende om sagens Indstefning for retten, Eller om hand eller nogen paa hans vejne motte have noget i sagen at Erindre, hvor om begieris motte skee for spørsel fra Retten. Retten loed udraabe om denne Einer Hansen, men befandis iche at være her ved tinget tilstæde ej heller nogen paa hans vejne. Ellers be- 190.rettede lensmanden, at det var ham vel vitterligt at sagen var indstefnet til tinge, men af hvad aarsag hand iche ville Indfinde sig til tinget kunde hand iche vide.Begge Indstefnte Personer blef Endnu af Ombodsmanden tilspurdt, om dem iche nogen tiid haver været advaret af geizlig Eller værslig Øfrighed eller andre goede folch, at Endtholde sig fra hver andre i syndig omgiengelse. Dertil de begge svarede Nej, førren Nu i forleden høst hun sielf drog der fra Engenvigen, og tog sit tilhold hos Jørggen Jørgen udj Heldøen. Eftter saadanne befindende sagens omstændigheder var Ombodsmandens irettesættelse paa Herskabes vejne, til Justitziens handthæfvelse at Indstefnte Personer Motte Eftter loven Pag: 966 ? 3de art:, saa velsom Pag: 976: 25de art. bliver dømte af Retten. saa at En exsemplar Straf motte Statueris, paa saa Røches los og forargelig lefnet, og landet derved motte Reenses fra saadan forargelse, var derpaa dom begierende. Eragtningen, dennegang udj sagen opsættis til de andre sager erre forhandlede, da dend dernest skal vorde afsagt og Indførdt. Olle Peers: En Egte giftt Mand og huusmand udj Søer Leenanger, og et løst qvindfolch Sare Olsdatter vare begge til dette ting indstefnet for begaaet leiermaal tilsammen; bemelte Persoener møtte og tilstoed gierningen sagsøgeren Eftterspurde om denne Olle Peersens tilstand, og hvad Monne være Eiende, dertil laugrettet svarede, at hand var slet intet Eiende. 191.Som denne Egte giftte Mand Olle Peers: befindis at have be? drevet horerie og aflet barn med det løsse qvindfolch Sara Ollufsdatter; og hand ingen boes Eiendeele Erre Eiende; saa tilfindis hand da for dette sit horeries begaaelse, at stande 3de Søndager udj helsjernet ved Carlsøe kirche Naar guds thienniste der forrettis. Hvad Sara Olsdatter angaar som er befunden i denne løsagtige Synd, da tilfindis hun derfor at bøde = 6 rdr: eller og i mangel for betalningen, da at stande 1 Søndag udj halsjernet ved Carlsøe kirche Naar guds thienniste der forrettes.Niels Bredal En Ung Karl værende hos sin fader Jens Jens: Tønsvigen, saa velsom Anne Hansdatter af Selnes udj Ulsfiorden, varre begge til dette ting Indstefnet, for begaaet lejermaal til sammen. Paa Niels Bredals vejne møtte hans fader Jens Jens: Stabrun, og tilstoed stefnemaalet at verre hans Søn forkyndt, det samme og qvindfolchet tilstoed. Dend Indstefnte Anne Hansdatter bekiende her for retten, at denne indstefnte Niels Bredal Er hendis Barnefader, til det barn hun i løs agtighed haver auflet. Jens Jens: som paa sin Søns Vejne svare det at verre saaledis, som hun der om bekiender; Dernest sagde hun at hand haver lovet hende Egteskab; Hvilchet Faderen paa sin Søns vejne og tilstoed. Eragtet, 192.Som Jens Jensen paa sin Søns Niels Bredals vejne haver ej alle? niste tilstaaet Stefnemaalet; mens End ogsaa tilstaar hans forseelse i at have begaaet løsagtighed med denne indstefnte Anne Hansdatter. saa kand vel derom ingen tvil værre, at sagen derom vel dennesinde kunde faa sin ende; Mens som her i agten fornemmis, af hendis bekiendelse, hand at skal have beloftt hende Egteskab, det faderen paa sin Søns vejne vel og Consenterede; iche desmindre eragtet Dommeren det fornøden at Personen som samme Egteskabs løftte skal have givet hende, sielf Persoenligen for Retten indfinder sig at fornemme derom hans tilstaaelse; thj opsættis denne sag til Næste ting; her i tigstædet holdende, og hannem forreleggis da at møde, til sagen at svare, eller at tage skade for udeblivelse.Knud Johans: En Enchemand og Nu thiennende hos Daniel? Hansen Elfvevold, saa velsom det løsse qvind folch Jane Halfversdatter der sammesteds, varre begge til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal tilsammen. Benefnte Personer møtte iche, saa berettedes det og saa, Hun iche skal verre Endda holdet udj Barselseng; hvor???? opsættes sagen til Næste ting, og dennem forrelegges til samme ting at møde denne sin sag at tilsvare; eller have skade for udeblivelse. Lars Sivers: Kallefiord, tilligemed Marrite Aamundsdatter Sør grundfiord, vare til dette 193.Indstefnet for begaaet lejer maal tilsammen hvilche Personer iche møtte ej eller nogen paa deris vejne; thj opsættis sagen til Næste ting, till hvilchen tid de indstefnte forrelægges laugdag til Næste ting at møde, sin sag at tilsvare, eller have skade for udeblivelse. Ombods manden Sr Michel Hvid, Haftte til dette ting ladet Indstefne Jens Jens: Tønsvig, for leding af begge sine Jorder, Nemlig Tønsvigen og Tønsaasen,Citanten loed indføre at Restantzen er fra Ao. 1725 til Nerværende tiid Hvorpaa er bet. Ao 29: 1/2 vog fisk med sin tiende. Der til svarede Jens Jens: og deponerede i Retten 4 mk. i pen? ger for leeding af Tønsvig Jiord. hvad dend anden gaar angaar tilbyder ieg land Drotten eller de til herligheden berrettiget; at søge ham paa hans gaar og dersom hand iche da er fornøyet da henskyder hand sig til Kongens fogets exsecution Citanten beraabte sig allene paa de af Retten her fra stæden passerede leedings Mantaller og læg, aarlig: af Tønsvigen, Tønsaasen for leidendingen Jens Jens: at betale 12 mk: af hver Jordepart. Da Eftter dend Ny matriculering er ordineret at betales 4 mk: hver vog, hvilchen betalning hand prædenderer, saa fremt ledings Mandtallerne skal ved Magtstande. Dennegang afsagt. Eftter partirnes samtyche, opsættis denne sag til Næste ting, da de kand Indfinde sig til dommens anhørelse, imidlertid bliver de deponerede 4 mk: udj Retten bestaaende. 194.Dernest som det Er befunden, at Hans Peers: af Berrig der ved Næste forregaaende ting var tilnefnt at aflegge sin laugrettismands Eed skal strax Eftter tinget værre hendøedt, saa blef da udj hans stæd her inden Retten tilnefnt, Peer Lars: Selnes udj Balsfiorden, og Anbefalet at indfinde sig for Herr laugmand at aflegge Eed, saa hand til Næste ting kand bethienne Retten.Eragtning udj dend forrestaaende sag, Hans Peersen Engvigen og Henricha Hansdatter,? Dennegang i sagen Eragter, at det var vel fornøden at dend Ind? stefntis Henrica Hansdatters Egte Mand Einer Hans: var tilstæde for retten for at have Nogen Vished om denne bedkyldning paa hende Er sand eller iche, og at hørre om hand har nogen klage eller beviis at føre derom i Rette; Men som det iche dennegang kand skee, og her løber et ganskee aar bort, før her paastæden bliver ting holdet igien, Saa skal dend geistlige Øfrighed af dette Nupasserede gives Eftterretning, at de kand føye hvad anstaltes de agter Nødig; Men hvis de indstefnte bliver her i tingstædet til tilkommende Aars sommerting forrelæggies de da at møde tilligemed benefnte Einer hansen, da Endelig dom i sagen skal fældes. |