Justisprotokoll Helgøy 1736203.Anno = 1736 d = 16 Junij blef paa Norgrundfiord holdet et Sædvanligt sommerting for Helgøe tingstes almue, ved Reten presiderede Kongl: May'ts: foget Sr: Andreas Tønder, samt til Rettens bethienning tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, varre Eftterskrefne laugret, Nemlig: Hendrich Rønnels: Tønsnes, Antonie Ols: Grøtnes, sad for Roel Østens: Snarbye, Christopher Niels: sad for Haagen204.Goutesen, Kalslet, Niels Niels: Tommisjord, Olle Pers: Aasen, Tømmis Roels: Snarbye, Morten Hans: Jægervatten, sad for Christen Hansen SkidenElf og Torsten Hansen Selnes, sad for Peer Lars: Selnes udj Balsfiord.De paa Næst forregaaende ting registerede Kongl. forordninger, og andre høye Øfrighedtz befalninger blef formeeninge Helgøe tingsteds Almue inden Retten Allerunderdaniste forkyndt. Dernest giorde fogden inden Retten tilspørsel til almuen, om Nogen tillades at bruge haakærings fiskerie udj findmarken derpaa deris svar var det samme som paa Scherføe tingstæd af almuen er bleven svarit. fogden inden Retten forregav at hannem fra det Høy Kongl: Rente = Cammer var indløbt antegnelser over hans allerunderdaniste aflagte Regnskaber for aar ? 1732 hvor i anden Postes, 4de art: befales ham, at indhende ting attest om Olle Olsen udj Helgøe tingstæd, som udj 1731 aars Regnskab er anførdt for sielfostre kahrl, om hand og iche ? 1732: var paa sin Egen haand uden nogen thienniste. Dertil laugrettet svarede, at benefnte Olle Olsen var i thienniste aaar 1732 hos Enchen Magrete boende udj Schaarøen, og derfor samme aar iche kunde anføris for nogen sielforstre kahrl. Dernest i følge Mangersposternes 4 de art: Eftter spurde fogden om dend selforstre kahrl Hans Hansen udj Helgøe tingstæd. som udj 1734. 205.aars huusmands skatte læg, at hand da haftte sit tilhold i Sandvær hos hans Sørensen og vinteren 1734 været paa fiskeriet udj findmarken om hand derfra er tilbagekommet her til fogderiet.Hvorpaa lænsmanden svarede at hand var her til fogderiet igien kommet, og at hand Eftter fogdens ordre har betalt sin sielfoster kahrl skat, som Nu ved Sommer tinget 1736 er bleven fogden betalt. Dernest blef de ordinarie tingsvidner som paa forregaende ting er om formeldet, ligeledis ved dette ting inden Retten omtaldt og Eftterspurdt hvor paa Almuens svar var Nej til enhver post i særdeshed. undtagen Postbønderne som for Retten tilstoed at dennem af fogden var betalt deris postpenger. Dernest blef Eftterskrefne Bygselsædeler oplæst. 1 bygselsædel af forvalteren Sr: Michel Hvid udsted d = 13 Junij ? 1735, til Lars Olsen 6 markes leje udj NorLeenanger, som Sal: Hans Olsens Enche for hannem godvilligen haver opsagt. til tugthuuset betaler hand 6 sk, saa og i Retten fremvist Copie af Bygselsædelen. En ditto af bemelte Sr Hvid udstædt d = 13 Junj 1735, til Niels Larsen paa ? 1 pd 18 markes leje udj findkrogen med Nibøen og Raadenbye, som Hans Hendrichs: er fradøedt, til tugthuuset betaler hand ? 12 sk: saa og Copie i Retten fremvist. En ditto af bemelte Sr Hvid udstæd d = 13 Junij 1735, til Peer Lars: paa 1 pd 18 markes leje udj Findkrogen med Nipøn og Raadenbye, som Hans Hendrichs: Er fradøedt. til tugthuuset betaler hand ? 12 sk:, og Copie der om i Reten fremvist. En ditto af bemelte Sr Hvid udstædt d = 14 Junij 1735 206.Til Hans Jørgens. Falch 1/2 vogs leje udj Rødgammen, som Andfind Lars: er fradødt. til tugthuuset betaler hand ? 8 sk: saa og Copie derom i Retten fremvist. Dernest blef sagerne forretaget.Til dette ting var indstefnet Niels Johansen qvæn boende i Lyngen paa en findpladtz heder Qvitteberg, ved Stefnings mænd Petter Østberg Cvalvigen, og Svend Olsen Carnes, først for hand truer sine Naboer med hug og slag, for det andet for hand fører et u=Christelig lefnet i Mangemaader. Dend indstefnte blef paaraabt om hand eller nogen paa hans vej? ne var tilstæde, men ingen fandes. Om Stefnemaales Rigtighed fandis Petter Østberg skriftt under hans haand, saasom hand iche Er til tinget tilstæde, at have stefnt ham lovligen til dette ting. Dend anden StefningsMand Svend Olsen som ved tinget var tilstæde, blef fremkaldet at afhemle Stefnemaalet, derpaa hand fremstoed og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet at hand tilligemed benefnte Petter Østberg haver lovligen til dette ting indstefnet, Eftter Stefnemaals indhold. Herskabes fuldmegtige Sr Michel Hvid, som var ved Retten tilstæde, fandt sig anliggende at forhøre denne sag, hvad visshed der kand faes, om den Indstefnte Niels Johansen qven u=skichelige og u=Christelige lefnet, hvorom mand vel til forn har hørt noget Rycte, men iche af saa visse personer, som ordentlig har villet anklage ham og staa der før, hand har heller iche sielf villet søgt tingene i alt dend tid hand her har boet, og End iche endnu 207.Eftter stefnemaalet lader sig indfinde, at mand kunde forhøre ham sielf, maa derforre først ærbødig fornemme hos ærværdige Præsten Herr Simmen Kildahl, i hvis Meenighed hand boer Eftterdj hand Nu herved Retten er tilstæde, hvorledis samme Niels Johans: i dend tid hand haver været ved det hellige Embede her ved stæden, har forholt sig i sin Christendom inden og uden Kirchen. Her til Herr Simen svarede, at hand haver været Præst derpaa stæden i 6: aar, de første tre aar haver Niels Johans: iche oftere søgt kirchen end Naar hand ville gaa til guds bord, hvortil hand da blef annammet i formodning om forbædring, de siste tre aar fra d. 10de Trinitatis Søndag 1733, Haver hand hverchen kommet til Kirche iche heller gaaet til gudsbord, iche heller hans kone,Dernest tilspurdt hans Ærværdighed om der i andre maader er noget at sige paa hans forhold uden Kirchen, dertil hand svarede, at iblandt den ganskee Almue hans menighed gaar og har gaaet Rycte, at hand har øfvet signerie, og er Misstengt for u=lovlige Konsters brug, Sagsøgeren i anledning af dette siste svar loed fremkalde saa megen Almue som var tilstæde af Carlsøe Sogn, og tilspurde dem, om nogen at dem er vitterlig Niels Johans: qvæn, at være beryctet eller at have øfvet nogen slags Signerie eller saadan u=lovlige Konster. Dertil samtlige Almue i almindelig svarede at de har Noch hørdt bøyde rygtet gaaen at Niels Johans: qvæn bruger sinerie og Runeerie og i særdelished berettede, Peer Ols: qvæn boende 208.paa Aarebugten i Lyngen, og Hans Hansen qvæn boende paa StupEng i samme Lyngsfiord, dennem var vitterligt og at have seedt og hørdt hannem læse i Brendeviin, til at indgive siuge folch for deris siudom; enddog det Er nogen lang tiid siden til omtrendt femten aars tid siden.Almuen blef og tilspurdt, om Indstefnte qvæns forhold i Nabolavet, om hand er saa u=rolig og u=forligelig som Ryctet gaar om ham; Dertil en find Johannes Olsen boende i Eidebugten svarede, at have hørdt af hans grande Christen Lars: at klage over hans u=forligelighed i grandelavet. Sagsøgeren loed ærbødig fornemme ved Retten om det agtes Nødig og til ladeligt i denne sag, at Peer Olsen, og Hans Hans: qvæner bekreftter deris beretning med Eed. Eftter at dend Kongl: Eragtet pardoen tillader finnene fri for exsemplarites Straf, for finerie; saa er det og saa lang tid siden at dette skal verre passerit, eragtes derfor iche derpaa Nogen Eeds afleggelse af de 2de benefnte qvænner om deris her oven benefnte bekendelse! Sr Hvid derpaa tilspurde hans ærværdighed Herr Simen Kildahl, om hand formoder nogen forbædring hos den indstefnte qvæn, og om hand uden forargelse kand taallis i Meeningheden Til Begge disse poster svarede Præsten Nej. Herskabets fuldmægtige Michel Hvid som sagsøger lod derpaa protocollere, at eftter saadan denne sags beskaffenhed, at iche saa tilstrechelig beviis denne gang var at erholde, som udfodris, til at formeere en Criminel process imod Niels Johans: qvæn, og her løber er ganskee aar 209.forbje før ting her igien holdis, I hvilchen tid dend Indstefnte Niels Johans: qvæn endnu kunde begaa meget ondt til forargelse iblandt de Enfoldige finner blandt hvilche hand boer; Saa viste hand iche bædre expedient, End at lade hannem fra sige sin findeplads Qviteberg der hand boer paa, og lade dend igien besætte ved andre indfødde skichelige og Nøedtrengende finner, og hand at forføye sig bort med sit tryllerie, hvor ved og sagen kand gribe Ende.Da Beboende Mænd paa Nor=Eide er af Ombodsmanden Sr Michel Hvid til dette bemelte Sommerting indkaldet til forhør om det døde Barn som avigte sommer fandis paa benefnte NorEide, saavelsom alle andre der omkring boende, som noget derom kunde værre vitterlig. Derpaa loed Ombodsmanden fornemme hos Indkaldede og tilstæde værende Almue, om der iche avigte sommer Eftter at Jegterne var afseglet siste stefne til Bergen sist i Julij Maanet, Er fundet et Barns lig i Søen ved Eide, hvorledis samme barns lig var beskaffet om der fandis drabstegn derpaa, om det iche blef besigtet før det blef begravet, om der kand vides, noget Mennisker, som maa have født samme spæde barn, og det omkommet eller nogen derom at være Medvidere om hvilche poster forlangis deris tilstrechelig Eftterretning? Herpaa fremkom Jørgen Madtisen Søer Eide og berettede at omtrent 14 dager Eftter at Langesunds Jegterne var af faren siste stefne til Bergen Nestavigte aar varhand og hans Søn en dag tillige at føre høe hiem i en baad 210.og som de kom Roende til deris Eget land saae de noget ligge i strandbræden, hvilchet da de nermere Efttersaae var det et døedt Nøgen spædt barn, som de tog op, og førde det til Carlsøen, hvor det blev besigtet af Frederich Michels: Hegelund, Hendrich Hendrichs: Vandvog og Anne Cathrine Sal: Søren Mortensen Heggelund. boede paa Vandstuen, hvor Eftter det blef begravet, og da hand fandt Barnet, var der en sort uldtraa 4re ganger om halsen paa barnet og i samme traa en løche som de sluttede at have været en steen udi til at Ned siunche barnet, men da fandis dend der iche. andet tegn til drab siuntes der iche paa barnet. Men traaen var bunden fast om halsen. men hvem der haver ejet barnet eller kastdet der veed hand iche, men der sluttedis at Et qvindemenniske som følde paa Søren Hansen Hegelunds Jegt til Bergen, skulle have føedt det, men om det var saa kand hand iche sige iche heller veed nogen værre Med viddere der udj eller kand give nogen Eftterretning derom.Søren Hansen Heggelund blev fremkaldet og tilspurdt om avigte Aars siste stefne, fulte noget qvindfolch paa hans Jegt til Bergen, hvor samme qvindfolch blev af, om endnu nogen stæds motte værre at finde, og om de paa Jegten kunde fornemme Nogen svaghed af hende som dend der kunde Nylig haftte føedt barn. Søren Hansen svarede Ja at der fulde med hans Jegt til Bergen Et qvinde menniske, som her haftte thiendt et aar hos Jørgen Gram paa Nor Eide, og der hun kom til Bergen hengich hun til sin Moder som boer i Bergen ved Frederichsbergs fæstning som heder Lucie Jensdatter, og hendis Mand var en fisker, men nogen svaghed fornamde iche af hende paa Jegten. 211.De benefnte besigtelses vidner, Nemlig Frederich Michels: Heggelund, Hendrich Hendrichs: vandvog og Anne Catrine, Sal: Søren Heggelunds fremstoed for Retten, og forklarede, at anden Søndag Eftter at Jegterne var afløben til Bergen avigte sommer haver de besigtet det ommelte døede barn, men ingen drabs tegn fundet derpaa uden En sort uldtraa som var fire ganger snaret om halsen paa barnet, og saa fast at mand iche kunde faa en finger imellem halsen og traaen, der var og et støche flettet hvidt band knødt i samme uldtraa omtrendt 1 1/2 qvarter lang hvor i de sluttede at have været en steen bundet. til at Nedsiunche barnet med Ellers forklarede de at traaen var Noch saa fast Bunden at det dermed kundet været dræbt hvorpaa de ærbyder sig at giørre Eed Naar paakræfvis.Der Eftter blef fremkaldet Jørgen Hansen Gram Eide som det ommelte qvindemenniske, skal have thient hos og til spurde om hand førend hun skildis af hans brød kunde fornemme Noget tegn til at hun var med Barn, eller om hun haftte Nogen samqvæm med nogen Mandspersoen Medens hun var i hans huus, hvor af mand kunde slutte saadant og Endelig om hun haftte opsagt sin thienniste til forn i lovlig tid, eller om hun pluselig foer af hans Brød; Her til svarede Jørgen Gram, at hand iche i nogen maader imedens hun var i hans huus kunde fornemme lignilse dertil at hun skulle værre svanger og til det andet svarede hand, at nogen tid før hun afreiste opsagde hun sin thienniste. Hvilchet hendis Madmoder benefnte Jørgen Grams kone, som var her til stæde, svarede det samme her om som hendes mand haver forklaret. at hun iche kunde fornemme det paa hende at hun skulle have været svanger 212.Peder Hans: Gram Norejde og hans kone Alet Christensdatter blef ligemaade fremkaldet og tilspurdt, at som de boer paa samme gaar Eide, og har daglig seedt og omgaaedes med det omnefnte qvindemenniskee om de haver seedt noget tegn paa hende at hun skulle værre svanger imedens hun var der. Derpaa de begge svarede Nej.Sr Hvid loed dernest udraabe, om der varre nogen som viste noget om dette barns bortkom og hvo der skulle have været deds moder, men ingen indfandt sig dertil at svare. Derpaa ombodsmanden begierede passerede Beskrefven. En Egte gift Kone Maren Sørensdatter Nu tilholdende paa Carlsøen, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med dend Nu bort døde Lars: Hansen af Børresund. Dend indstefnte Møtte, og tilstoed leiermaalet, at værre begaaet i Børresund da hun thiente afgangne Hans Lars, og hendis Egte Mand Anders Hansen thiente i Qvitnes og som hun ved skrifttermaalet har udlagt til Barnefader bemelte Hans Larsens Søn Lars: Hansen, som Nu og ved døden er afgaaen saa udlegger hun ham Endnu her for retten, og samme døde persoen har og kendt sig skyldig i gierningen. Ombudsmanden Michel Hvid sætte herpaa i Retten, at som det er bekendt dette qvindemenniske i hendis Egtemands levende live har ladet sig af en anden Mands persoen 213.beligge, som er u=hørligt og i høyeste maader forargeligt, saa paastaar hand derfor over hende en anseerlig Straf andre til exempel og afskye, hvorpaa er af Retten dom begerende.Retten Eftterspurde om denne Maren Sørensdatter var nogen boes medel Eiende, derpaa almuen svarede at hun iche andet ejende andet Ringe klæder hun staar i her for retten. Herom dømt og afsagt. Som denne Egte giftte qvinde Maren Sørensdatter er befunden, at have idj sit Egteskab begaaet horerie, og i saa maader auflet Barn med dend Nu hendøde dreng Lars: Hansen hvor for hun Eftter loven bør bøde Eftter yderste formue; Mens som hun ingen formue er ejende, saa tilfindis hun derfor at straffis paa kroppen, med Nu her ved tinget at sættis i fiærren udj 2 timmer imedens søen fløer. hvilchen dom strax blef bragt til execution. Hans Peersen i Engvigen En Egte giftt mand, saa og saa og Henrichen Hansdatter Nu Sal: Einer Hans: Egte qvinde, varre begge Eftter Nest forregaaende forrelæg, Nu til dette ting atter indstefnet. blef paaraabt og møtte Hans Peers: og Henrichen, men hendis Mand Einer Hansen var ved døden afgaaen. og som Eftter Næste seeniste eragtning dend geistlige Øfrighed har givet sin beeregning, at til videre forargelse at forrekomme qvinde mennisket henrichen Hansdatter motte blive henvist til Carlsøe Sogn, for at skille dem saa vidt fra hver andre at der iche skal befryctes de skulle komme tilsammen igien 214.saa bliver det herved fra Retten verchstillig giordt, og til spør gis Almuen i Carlsøe Sogn om hvo der kand behøve hende til thienniste og vil holde hende i saa sicher varetegt at hun iche kommer ud til de grænser igien hvor hans Peers: boer, saa bliver hun der befalet at forblive; Hans Peers: som findis brøstfeldig i denne sag beloftte for sin forseelse, at ville erlegge og betalle til dend fattige Helgøe Kirche ? 2 rdr:, Hvikchet kircheværgeren haver at oppebære, til kirchens bæste.Herr Simen Kildal antog Henrichen paa forremelde Condition: hvormed da sagen Er ophæfvet. Eftterskrefne personer indstefnt for Egteskabs bøde. Knud Johansen thiennende hos Daniel Hansen Langesund, for fortilig samme lej og auflet barn med sin Nu Egtegiftte qvinde Jane Halfvorsdatter. Item Niels Jensen Tønsvigen ligeledis for for tilig sammen leje med hans Nu Egtede qvinde Anne Hansdatter, Noch Olle Aamunds: Langesund for for tilig sammenleje med Marrite Michelsdatter som hand Nu er indladt i Egteskab med. Herom afsagt, Indstefnte Personer Knud Johansen Langesund og Jane Halvorsdatter samt og Niels Jens: Tønsvigen og Anne Hansdatter, Item Olle Aamunds: Langesund og Marrite Michelsdatter, hvilche 3de par er befunden at have Egtet hver andre, Eftter at de først var henfaldet udj løsagtighed og auflet børn tilsammens, thi bliver deris bøder for hver par at tilsvare ? 3 rdr 2 mk: 4 sk:, saa og udj processens omkostning betaler de hver med ? 3 mk:, 215.Knud Johansen Langesund, og Karen Hansen varre Begge til dette ting indstefnet, for begaaet lejermaal tilsammens,hand møtte iche, men qvindfolchet var her tilstæde for retten, som tilstoed gierningen og udsagde at denne Knud Johansen var fader til hendis spæde barn som hun haftte med sig for retten, og at de iche Egter hver andre. herom afsagt. Saasom Knud Johansen, og Karen Hansdatter , befindis at have udj løsagtighed auflet Barn tilsammens, og de iche Egter hver andre, saa tilfindis hand da Eftter loven derfor at bøde = 12 rdr:, og qvindfolchet at bøde ? 6 rdr: og saa fremt hendis bøder ej vorder betalte, da derfor at staa udj halsjernet ved Carlsøen kirche 2de: Søndager Naar guds thienniste der forrettes. processens omkostning betaler de med 3 mk:, Hans Bloch Nu tilholdende hos Jacob Olsen qven udj Lyngen, var til dette ting indstefnet for begaaet læjermaal med en qvænne tøs, som Nu skal verre bortdøedt. Dend indstefnte blef paaraabt, men befandis her ved tinget tilstæde. Eragtet Dend indstefnte Hans Bloch som iche Eftter stefnemaal har villet Møde, at tilsvare denne sin sag, forreleggis laugdag til Næste ting at møde, sagen at tilsvare da der uden lenger henstaaelse skal færdis dom for hans løsagtige begaaelse. En ung finnedreng ved Nafn Jacob Anders: var til dette ting indstefnet for begaaet læermaal med sit Søsken barn Kirsti Nielsdatter som ligeledis og var her indstefnet. 216.Begge toe møtte her for retten, og tilstoed deris forseelse at de haver auflet barn tilsammens, som bortdøde 14 dager Efter det var født.Ombuds Manden Sr Michel Hvid tilspurde begge de Indstefnte personer, om det er sandt at de erre fulde Søskeende børn, og om de var vidende om deris saa Nær slegtskab. til det første svarrede de begge Ja; mens til det andet sagde hand at hun haftte sagt for ham at de iche var saa Nær i Slegtskab tilsammen, hvilchet hun strax benegtede. 2) tilspurdt om hand iche var vitterligt, at denne Kirsten Nielsdatters Moder Syneved Jachobsdatter som er Niels Andersen finds kone paa Bensnes udj Ulsfiorden, som Nu staar her for retten tilligemed dennem, Er hans kødelig moster. Dertil hand svarede Ja. 3) tilspurdt hvorledis hand da kand værre uvitterligt, at være Søskendebarn til sin besofvede Kirsten Nielsdatter, hand svarede som før at hun haftte sagt for ham at de iche var saa Nær udj Slegtskab. Men hun benegtede det Endnu at hun iche haver sagt det. Eftter saadan beskaffenhed Nødes Sagsøgeren, at føre beviis i sagen om deris slegtskab, og derfor først fremkallede oven bemelte Syneved Jacobsdatter, og til spurde hende om denne hos staaende Jachob Anders: som har besovet hendis datter Kirsten Nielsdatter, iche er hendis Søster Søn, og hvad hans fader og moders Nafn haver været. Dertil hun svarede at hand er hendis Søster Lusia Jachobsdatters Søn, og hans fader var Anders Peers: som tilforn boede paa Jelnes udj Ulsfiorden. Men begge hans foreldre erre forulychedes paa Søen for Roentid siden. 217.for det andet tilspurde Syneved Jacobsdatter om iche Jacob Andersen altid har veest at hun var hans Morster og kendt hende for sin morster, dertil hun svarede at hand altid haver kaldet hende faster, lige som hendis Broder Olle Jacobsens børn som boer der paa gaarden hos dem.Dernest tilspurde Sagsøgeren tøsen Kirsten Nielsdatter om hun iche viste at Jacob Anders: var hendis morsters Søn, svarede Ja, hun viste det. Dernest fremstoed for retten Hans Ottesen Oldervigen, og Niels Olsen skiod skaftter paa Andersdal Begge her i tingstædet boende, og ved Eed med oprægte fingere bekreftede at disse 2de personer Jacob Andersen og Kirsten Nielsdatter erre Rette Søskende Børn, føedt af 2de: Kødelige Søstre Synneved og Lucie Jacobsdatter som begge boede i Ulsfiorden, hvilchet Niels Olsen siger at vide der af, at hans Konis moder gertrud Jacobsdatter er søster til begge disse indstefnte personers Møderne og hans Ottesen som En gammel mand siger at vide det deraf at hand kende begge deris forældre. Dernest tilspurdis disse tvende vidner om dem er vitterligt, at disse indstefnte personers Mødere var fuld eller half Søskende hvortil de svarede at de var fulde Søstere baade til fader og moder. Videre tilspurde hand Bondelensmanden om disse indstefnte personer var noget ejende der til hand svarede at hand var en fattig thienere og thiende hos Morten Hansen paa Jegervatten, og hun at verre 218.hiemme hos sinne foreldre, og som er fattige finnefolch, og var saaledis slet intet ejende.Eftter saa tilstræchelig forklaring og bevis om disse 2de: personers lejermaal og Slegtskab, var ombodsmandens i Rettesættelse og paastand, at de bliver dømte til deris leiermaals bøders betalning eller i dessen mangel at straffis paa kroppene, samt der foruden eftter loven for deris forseelse i forbudne loed at Straffis, var derpaa dom begiærende. ? herom blef da i sagen dømt og afsagt. Jacob Anders: og Kirsten Nielsdater der erre befunden at have udj løsagtighed auflet barn tilsammens, er og dernest af de i sagen førde vidner beviist de begge at værre Kødelig Søskende Barn, det samme Kirstj Nielsdatters Moder Synneved Jachobsdatter ligeledis her for retten haver bekendt. Kirsten Nielsdatter har ej heller sielf Kundet benegte hun Jo viste de at værre Søskende børn, Dernest er og i sagen giordt beviist at disse indstefnte personer var slet intet Eiende, men hand at verre i thienniste og hun at værre hiemme hos sine fattige foreldre. thi kendis forret at Jachob Anders: der intet formue er ejende, bør derforre at stande udj halsjernet ved Carlsøe kirche 3de. Søndager og Kirsten larsdatter 2de. Søndager Naar guds thienniste der forrettis. og derforuden som det er beviist de at verre Søskendebørn tilsammens, saa tilfindis hand Eftter Lovens 6te bogs 13 Cap: 13 art: at begive sig her fra til Andenes fiskevær der at forblive udj 4re aar og Kirsten Larsdatter henvises til Vestfindmarken ligeledis at for blive i 4re aar til sagens omkostning her for hiemting betaller de med ? 1 rd. 219.Margrehe Olsdatter af Kalleslet, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med en Røste? persoen. Benefnte Margrete var iche herved tinget tilstæde; thi forreleggis hende laugdag til Næste ting at møde, at svare til denne sin sag; da der skal feldis Eendelig dom udj Sagen.Morten Hansen Jægervatten haftte til dette ting ladet Indstefne Jon Niels: Svenskee paa Svensbye, for hand ulovlig har bemegtiget sig hans Jord og hans tilkommende, saa og bevise hvad hans forretning vare hand bestillede ved gierdet. Paa dend Indstefntis vejne møtte hans kvinde Inger Jørgensdatter; Citanten var begierende at sagen opsættis til Næste ting, og hans vederpart motte forrelegges da at møde, at anhøre hans vidner som erre Hans Ottes: Oldervigen og Torsten Hansen, Selnes, som hand agter at føre udj sagen. Eragtet Eftter Citantens begier opsættis denne sag til Næste ting,til hvilchen tid Jon Niels: forrelegges da sielf persoenligen at møde, Citantens paaberaabte vidner at anhøre, og Ellers til sagen nermere at svare. Velærværdige Herr Henning Junghans haftte til dette ting ved Christopher Niels: Balsnes og Niels Olsen skiødskatter? ladet Indstefne Jens Christophers: Balsfiord, for resterende Rettighed og skyld til Prousten, som Jens Jensen Tønsvigen som paa Proustens vejne talte paa sagen, sagde at det var 6 rdr:, Dend Indstefnte møtte iche. 220.Denne gang afsagt,Dend Indstefnte Jens Christophers: som iche eftter Stefnemaalet har villet møde; forrelegges derfor laugdag til Næste ting at møde, sagen at tilsvare eller og at have skade for udeblivelse, saa som der da vorder Endelig dømt udj Sagen. Peer Aamunds: Søer grundfiord og tommis Niels: Daafiord vare begge til dette ting indstefnet, for de skøed En otter paa Helgøen Nu Nestleden Julehøgtid. Eragtet Peer Aamunds: som Nu iche var her ved tinget tilstæde, forreleggis laugdag tilligemed thommis Nielsen, begge da at møde, og til sagen at svare, hvornest sagen da med endlig dom skal vorde sluttet. Olle Mortens: Langesund og Michel Mortensen Skatøre, vare til dette ting indstefnet for Sabatens overtrædelse. af hvilche Olle Mortens: iche var her ved tinget tilstæde. Derom eragtet. Olle Mortensen og Michel Mortens: Langesund, forreleggis laugdag til Neste ting at Møde, sagen at tilsvare og dernest dom at anhøre. |