Justisprotokoll Helgøy 1740328.Anno = 1740 d = 17 junij blev paa Elvevol holdet et Sædvanligt Sommerting med samtlige Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten præsiderede Kongl: May'ts: Foget Ædle Andreas Tønder, Saa blev og Retten administreret og betiendt af Kongl: May'ts: Sorenskriver Asmus Rosenfeldt tilligemed Eftterskrevne laugRet. Otte Christensen NorLeenanger, Jachob Lars: Schidenelv, Hans Peers: ibid:, Anders Hans: Selnes, Anders Peers: Bevig, Niels Niels: Tommisjord, Niels Anders: NorLeenanger, Tommis Roels: Snarbye;Eftter Retten var Sædt, Blev allerunderd: oplæst og forkyndt for menige Almue de Kongl: forordninger og andre høye Øfrighedes befallinger, som paa Nest forregaaende folio ? 170 findes exstraheret. 329.Dernest Blev sagerne forretaget. Dog førend Sagerne Blev forretaget Blev Eftterskrefne Bøxselsædeler forkyndt. En Bøxselsædel udstæd af forvaldteren Herr Michel Hvid til Tommis Peers: paa 6 markes leje udj Daafiorden som hans værfader Tommis Niels: for hannem opsagt haver, til tugthuuset betalt 6 sk: saa og Copie i Retten fremvist.En ditto af bemelte Hvid udstæd d = 12 Junij 1739. til Olle Hans: paa 9 marks leje udj Søer Leenanger, som Niels Anders: for hannem opladt haver, til tugthuuset bet: 6 sk: saa og Copie deraf i Retten fremvist. En ditto udstædt af Fogden Sr Tønder af datto 18 = Junij ? 1740. til Reinholdt Rendholds: som hans fader er fradødt, 2 1/2 pds leje udj Sletnes, til tugthuuset betalt ? 8 sk: Jens Olsen og Hendrichen Hansdatter begge thiennende hos Herr Simen Kildal paa Carlsøen, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal tilsammen og Barn afling. Bemelte Personer Møtte for Retten, og tilstod gierningen, saa og at de iche Eegter hver Andre. de Blev tilspurdt hvad de til deris bøders betalning hafde at betale med, hvor da Herr Simen Kildal erbød sig for qvindfolchet at betale, her om lod Ombudsmanden Stifttskriveren Sr Michel Hvid indføre, som paastod i denne sag at saasom dette løsse qvindfolch Henrichen Hansdatter i sit Egteskab haver været berygtet for U=blu og løsagtig omgiengelse med en anden Mands persoen, som da begge vare i Helgøe Sogn, og hun for den skyld blev hensædt fra det Sogn til Carlsøen Sogn til Herr Cimen Kildal at tienne, hvor hun Nu etter havde ladet sig beligge. Saa paastod hand i anledning af lovens pag: 966: 3 art:, at hun bliver dømt her fra stædet til Findmarchen at forføye sig foruden hendes lejermaals bøder at betale, eller i Dæssens mangel at udstaa strav paa Kroppen. Herimod haftte hun intet til sin befrielse at lade frem føre. Herom dømt og afsagt. Som det af Jens Olsens og Hendrichen Hansdatter deris her forRetten giorde Egen tilstaaelse, at de udj løsagtighed haver auflet barn 330.tilsammen og de iche Egter hver Andre, Saa tilfindes da bemelte Jens Ols: for dette sit begaaende lejermaal derfor at bøde eftter loven 12 rdr: Eller udj Mangel af betalningen, da derfor at straves paa kroppen med at stande 2de Søndager udj halsjernet ved Carlsøe kirche, Naar Guds thienniste der forholdes. Hvad Hendrichen Hansdatter er angaaende da som hun forhen haver verret beryctet for ubluelig lefnet, med løsagtighed, og Nu Enda dermed har Cotinueret, saa hun Nu obenbarlig er beviist at have begaaet løsagtighed Med denne Jens Ols:, saa tilfindes hun da derfor at bøde 6 rdr: eller udj des mangel til betalningen at staa i halsjernet ved Carlsøe kirche 1. Søndager Naar gudstienniste der forrettes. saa og dernest straxsen at begive sig her fra og til Vest Findmarchen. der at forblive.Bemelte Jens Olsen var og Indstefnet for hand Eftter Maren Pedersdatters udsignide, skal have haftt løsagtige omgiengelse Med hende, som dog ingen kendsgierninger der til er, Begge møtte for Retten. Stifttskriveren Sr Michel Hvid, tilspurde qvindfolchet Maren Peersdatter om hun hafde beskyldt Jens Olsen for at have haftt legemlig omgiengelse med sig, hvor oftte det er skeedt, og hvor med hun det kand bevise til det første svarede hun Ja at hun haver beskyldt ham, og at hand haver haftt 2de: ganger med hende at bestille, til det 3die: svarede hun da de 14 dager før Michelsmis tid var i Skouven paa Carlsøen, da gierningen skal verre skeedt. Dernest tilspurde hende om hun Nogen tiid har været med børn, eftter dj hun har bekiendt dette om sig selv. Dertil svarede Nej. Endnutilspurdt eftterdj hun beretter at have haftt 2de: ganger med Jens Olsen at bestille, og hun allene har forklaret om den første gang hvorledes det da haver sig medden Andengang. Hvad tiid og stæd det Er skeedt. 331.Der til hun svarede, at det er skeedt noget for den første gang, udj samme March da hand der hugget veed,Jens Olsen blev derpaa tilspurdt hvad hand siger til denne hendes bekiendelse, Svarede at hand veed sig aldeles fri for denne hendes beskylding. Derpaa giordt Stifttskriveren Sr Michel Hvid denne IRettesettelse. at saasom qvindfolchet har beryctet sig sielv, at have begaaet letferdighed med Jens Olsen, og om End skiøndt hand det iche tilstaar, kand dog iche verre fri for mistanche, og erre der forre offenlig berygtede i Sognet, saa at hand iche kand see de kand blive her i et Sogn tilstædt at opholde sig for forargelse skyld, vil derfor paastaa i anledning af lovens Pag:966 ? 3: art: bliver tildømte at for føye sig her fra Sognet den Ene søer den Anden Noer. Derpaa blev de begge tilspurdt hvad de haver her til at svare, hvor til hun hafdt intet at Indføre, men hand svarede, at hand viste sig fri for denne hendes beskyldning. Herom afsagt. Som det af Maren Pedersdatters her for Retten giorde bekiendelse, er at fornemme, at hun haver siel giordt sig berygtet, for løsagtighed at skal have begaaet med Jens Olsen, Hvilchet hand vil her for Retten haver iche villet tilstaaet; Saa kand hand dog er for iche aldeles verre u=mistenchelig; thj tilfindis de da Eftter lovens 6te: Bogs 13 Cap: 3 art: at begive sig her fra Sognet, saaledes at hand farer til Seniens fogderie, og hun til Skerføe Sogn, hvilchet de strax haver at eftterleve, saa fremdt de vil undgaa den strav som samme lovens art derom omtaler. Christen Simmensen og Birtte Gabrielsdatter begge thienende paa Vandstuen, var til dette ting indstefnt for begaaet lejermaal og udj løsagtighed auflet barn tilsammens. 332.Begge Møtte iche, men Frederich Michelsen hos hvem qvindfolchet tienner, svarede det at verre i ald sandhed og dette lejermaal, udsiger og at de iche Egter hver andre, haver og Begge staaet aabenbar skriftt. Sagsøgeren Sr Michel Hvid her til svarede, at som gierningen er saa bevisligt giordt, paastaas derfor dom, Dømt og afsagt.Eftter som det Er bevissligt giordt, at Christen Simens: og Birtte Gabrielsdatter, haver udj løsagtighed aulet Barn tilsammen, og de iche Egter hver andre saa tilfindis de da eftter loven hand, at bøde 12 rdr: og qvindfolchet at bøde 6 rdr: og i fald de samme bøder iche kand udrede, da hand derfor at staa udj halsjernet ved Carlsøe kirche 3de. Søndager naar tiennisten der for Rettes, og Birtte Gabrielsdatter sammeledes 2de Søndager Naar thiennisten ved Carlsøe kirche forRettes. Mons: Olle Hierll Missionarius til Lyngens finner hafde ved Bonde lensmanden Daniel Hansen ladet til dette ting indstne Michel Nielsen qvæn udj Lyngen for de 4re: Rixdr: hand afvigte aar af Retten var paalagt at skulle betale til Lyngens Capel, og iche har villet betale. Michel qven Møtte for Retten, og Enda Negtede at hand iche ville betale pengene. Missionarius der imod beRaabte sig paa den agt, som afvigte aar her for tinget der om passerede, Eftter hvilchen hand Nu paastod Nams dom uden videre udsættelse tilligemed omkostningens erstadelse for forige og denne Agt som blev beregnet til 3 ? rdr: 3 mk: 4 sk:, Dømt og afsagt. Det er af forregaaende tingagt denne sag vedkommende som paa Neste forregaaende ting er passeret, der af at fornemme, at Michel Niels: qvæn udj den sag som Missionarius Mons: Olle Hierild da hafde imod hannem førdt, 333.Er Michel qven formedelst Fogdens og Ombudsmandens intercession efttergivet, og til et tegn at hand her Eftter ville bæder sig, blev hannem paalagt at udgive til Lyngens Capel ? 4 rdr: hvilche penger hand Nu her for Retten har Negtet iche at ville Betale, og saaledis foraarsaget Missionarius at paastaa Dom tilbakebetalningen; thi tilfindis da meer benefnte Michel qvæn 15 dager eftter denne dom vorder ham lovligen anvist at betale De i sagen paastaaende 4 rdr:, saavelsom udj processens omkostning at betale 3 rdr: 3 mk: 4 sk: saa og dedsforuden Eftter den Kongl: forordning betaler hand til Justits Cassen 5 mk: 4 sk: alt under adfær eftter loven.Missionarius Mons: Olle Hierild hafte til dette ting ladet Indstefne Hans qvæn, Erich qvæn, Olle qvæn, og Anders Erichs: alle af Lyngens fiord, for de skal have Negtet ham førenskab at føre ham til Tromsen Samme Indstefnte Personer møtte, og haftte intet sig befrielse at fremføre, men befandis der med at verret modtvillige; thi tilfindis de da for samme deris benegtelse og modstridighed med at giørre forenskabet som dennem var tilsagt. for hver miil de skulle føre hver 1 mk: bliver ? 3 mk: saa og derforuden multer de hver at betale til Lyngens Capel ? 2 mk: udj processens omkostning betaler de tilsammens 4 ort derforuden dommens Indløsning og stemplet papier som bliver mig 4 ort. Josep Larsen qvæn, hafde til dette ting landet indstefne Michel Niels: qvæn af Lyngen for hans fiskelaadt af den aulv hand med Michel qvæn hafde Rodt til sammen paa Brevigen saa vel som og for hvis hand til hannem skyldig bliver for hans arbeide til Michel qvæn. Parterne Møtte for Retten; Citanten fremviste Regning som iche af Retten kunde imodtages saa henvises Citanten, denne gang og Bondelensmanden Daniel Hans: og Søren Hansen Hegel. forelegges at forretage Citantens Regnskab at udføre til Rigtighed, og Liqvidation. 334.Missionarius Mons: Olle Hierild hafde til dette ting ved Bondelensmanden Daniels Hans: og Olle Michelsen Skiødskaffer ladet Indstefne Christen Lars: find udj Lyngen, for sin opsættighed imod hannem ved kirchen. bemelt Christen Larsen befandis iche her ved tinget at være tilstæde,Emme Thryselius Derpaa fremstod beskrefne Stefnis Mend for Retten og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet.Emme Thryselius Mons'r: Hierild lod dernest fremkalde Petter Østberg som vidne her udj sagen, hvor vidnet da udsagde at d = 16 Søndag p: Trit: Nest afvicte fulde vidnet med Missionarius fra sit huus og til kirchen udj Lyngen og der de vare fremkomne spurde Missionarius ham Nemlig Christen Lars: hvor forre hand haverNegtet ham forenskaba. Hvor til hand svarede at hand har førdt Kongens post, og at hans huus hafde giordt forenskab. Hvortil Missionarius svarede Jeg vil sige dig Christen Lars: du er et vankundigt Menninske, og vil du iche Rette dig saa gaar det dig iche vel af; siden eftter Prædichen sagde Missionarius i almuens Nerværelse paa Kirche Bachen, hvor er Christen Larsen, lad ham komme Med Mig hiem i mit Logement at ieg der kand undervise ham, saa som hand er et Vankundigt Menniske men hand ville intet, Hvorpaa Christen Lars: tog en stover i sin haand, da sagde Missionarius, frygter du at komme med mig, da tag toe eller tre Med dig; thi ieg vil forsichre dig, ieg vil iche giøre dig Noget ondt Men hand ville intet komme. Da sagde Missionarius kand dog ingen tage Ham fadt, men der ville ingen giøre det. Da gich Missionarie eftter ham, men Christen Larsen gich fra ham paa et lidet berch der Ner hos liggende, og stod der allene for sig sielv med den samme stover i haanden. Hvor paa Missionarius gich til Søen, og ventet at hand skulle komme, men som hand fornam hand ville slet intet komme, drog missionarius sin vej.335.Svend Olsen find af Lyngen frem kom at vidne i denne sag, som da i alle maader tilstaar det samme at verre passeret som vidnet Petter Østberg har vunnet. Videre tilspurde Missionarius bemelte vidne Svend Ols: hvorfor de andre iche Eftter befalning ville gribe ham, svaret fordj de hørde at Christen Larsen sagde at hand ville forsvare sig med den stover hand hafde udj haanden. Dennegang Eragtet.Christen Lars: som iche til dette ting haver villet Mødet, forrelegges laugdag til Neste ting at Møde, denne sin Sag at tilsvare; Eller have skade for udeblivelse. saa som da Endelig dom i sagen skal vorde afsagt. Jachob Olsen qvæn af Lyngen hafde til dette ting ladet Indstefne Peder Olsen qven af Aarebugten for En sin Søn hand hafde til opfostring, men faderen haver til sig taget ham før end den tid De verre forligte om. Den indstefnte Peer Ols: var iche ved tinget men hans Søn Jachob Peers:, som svarede, at hand ingen fuldmagt hafde fra sin fader at svare til sagen, Til oplysning udj Sagen fremlagde Citanten Eftter følgende Skriftlige forklaring. Jeg Undertegnede haver ladet stefne i Rette Peer Olsen i Copangen, som haver sadt sin Søn Olle Peers: til mig for armod; Med videre des Indhold, som i agten skal udføres. og findes ellers ordlydendt paa folio ? 181 ? Eragtet, Eftter som Peer Ols: møtte iche opsettes sagen til Neste ting til hvilchen tiid Peer Olsen forrelegges at Møde, sin sag at tilsvare, eller have skade for udeblivelse. Dernest blev Eftterskrefne tings vidner inden Retten tagen, 1 om vrag og drivhvalen, hvor af intet er falden 2 at ingen forandring paa Kongens Jorder med Ny Bygseler erfaldet. 336.3: at Ingen Nye Rødninger dette Aar er bleven lagte for landskyld,4 ? svarres at ingen dette aar haver brugt noget af Kongens alminding, ej heller svaret nogen arbeizpeng til fogden. 5te: blev svaret lige det samme som paa folio 172 udj det 5te tingsvidne er omformeldt. 6 ? svarede Postbønderne, at dennem af fogden var betalt deris postpenger for dette aar. 7 ? Svarede laug Rettet at her i tingsteder ingen Borgere, strandsiddere eller andre haver her verret for at handle om Sommeren, og hvad Bøydefar angaar, da er her Sal: Jeremias sin Enche paa Qvitnes, Morten Hans: Jegervatten, Daniel Hans: Elvevold, Sørren Hans: ibid: og Prousten Herr Henning Junghans, som hver holder en Jegt til Bøydefar for dette tingsteds Almue. 8 = svaret at Ingen Sauver eller qverner findis her i tingstædet hvor af skattes bør, 9 ? Blev svaret at Ingen dette Aar bruger KiilEngs laxseElf. Der Eftter blev Eftterskrefne Danne Mend tilNefnt at betienne Retten udj tilkommende Aar 1741 hvis Nafne ere disse, Hans Jørgens: Reinsvold, Anders Niels: Grøtnes, Peer Lars: Findkraagen, Niels Lars: ibid:, Lars Olsen Noer Leenanger, Peer Olsen Kopangen, Svend Niels: Storsteennesset, og Jørgen Niels: Børresund, hvilche haver at Indfinde sig for Herr Laugmand for at aflegge Edden. 337.Dernest blev forkyndt En Bygselsædel udstedt af Prousten Herr Junghans, til Adrian Falch paa ? 18 markes lejejord udj Sannes som hans værfader Rasmus Rønnels: for hannem haver opladt. datteret d = 12 Fbr: 1739. til tugthuuset betaler hand 8 sk:,Noch En ditto og af Prousten udstædt d = 2 Aug: 1738. til Niels Jensen paa 1 pds: lejejord udj Tønsvigen som hans fader for hannem opladt haver, til tugthuuset betalt 6 sk:, |