Justisprotokoll Helgøy 1739

279.

Anno = 1739 d = 10 Junij Blev paa Nor = grundfiord holdet Sommerting, Med samtlige Helgøe tingsteds Almue ved Retten præsiderede Kongl: May'ts: foget Sr Andreas Tønder, samt Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning; Jørgen Madtisen Sørejde, sad for Otte Christensen Leenangen, Peer Gram Noerejde, sad for Peer Thommes: Sørleenangen, Tosten Hans: Selnes, sad for Otte Hans: ibid:, Christopher Niels: Balsnes, sad for Anders Hans: Selnes, Thommis Roelsen Snarbye, sad for Hans Peers: paa SkidenElf, Svend Lars: Vanderejde sad for Jachob Lars: Schidenelf, Hendrich Rønnelsen Tønsnes, sad for Jon Christophers: Balsnes, og Jørgen Gram NorEide, sad for Peer Adams: Søer Leenanger alle Edsvorne lauvrettes Mænd i Helgøe tingstæd.

280.

Dernest blev inden Retten for samtlige Almue lydeligen oplæst og forkyndt alle de Kongl: forordninger og høye Øfrigheds befalninger, som her forhen paa folio ? 146 findes Specificeret. Dernest Blev Eftterskrefne tingvidner inden Retten tagen.

1) ? tilspurde fogden inden Retten, om her i dette tingsted siden Nestholdende Sommerting er forrefaldet noget vrag eller drivhvaler. til begge disse deele, svarede Almuen Nej.

2) ? Eftter tilspørsel, svarede laugrettet, at her i tingstedet dette aar er ingen forandring skeet paa Kongens Jorder med Nye Bychseler.

3) ? ligeledes Eftter tilspørsel, svarede laugrettet at i dette tingstæd siden Sommerting var holdet, Er 2de Rødninger Nemlig: Laxevattenet, og Tommisjord Begge ligende udj Balsfiorden, lagte for landskyld, hvor om forretningen derpaa videre udviser, fleere Rødninger erre her iche blefne lagte dette aar.

4) ? sammeledes svaredes inden Retten, at Ingen dette aar haver brugt noget af Kongens Almue, ligeledes iche heller Nogen har svarret til fogden Nogen Arbezpenger dette aar,

5) ? Angaaende de poster, som i det 5te: tingsvidne som paa folio 149 findes anførdt, svarende laugrettet, at intet deraf i dette tingsted dette aar er falden.

6) ? Postbønderne angaaende, da tilstoed de alle her i tingstædet at de af fogden hver var betalt 2 ort undtagen Hans Ottesen Oldervigen som er betalt med ? 1 rdr: som er Postens førelse dette aar.

7) ? Eftterspurde fogden om her i tingstædet er nogen Sauver eller qverner hvor af skattes bør, hvortil hand blev svaret Nej.

8) ? Efterspurde fogden om her i tingstædet dette aar Er herkommet, Nogen Borgere, eller pebersvenner

281.

for her at handle om sommeren. saa og hvor mange bøydefars Jegter her i tingstædet erre og hvem dem monne tilhøre. til det første svarede Almuen Nej. og hvad Bøydefar angaar, da er her Sal: Jeremias sin Enche paa Qvitnes, Søren Hansen Elvevold, Daniel Hansen ibid; Morten Hansen Jegervatten, og Prousten Herr Henning Junghans, som holder hver en Jegt til Bøydefar for dette tigstæds Almue, som farer dermed til Bergen hver siste stefnen.

9) ? Blev inden Reten svaret, at ingen dette Aar haver brugt KiilEngs laxeElf, og der for iche er svaret noget til Nogen.

10) ? fogden udj anledning af de hannem fra det høy Kongl: Rente=Cammer tilsente Mangelsposter for Aar ? 1735, deds 4de postes andet articul, angande Olle Olsen sielv foster Carl udj helgøe tingstæd, hvor hand var 1732, og hvormed hand sig ærnæret haver, Eftter dj hand forrige Aar ? 1731 og 1733, har været selv fosterkahrl, og da tilsvaret skatten. Dertil svarede laugrettet, at det aar 1732, var hand i aars thienniste hos Nu Sal. Jeremias fienskouv paa qvitnes, og derfor iche kunde det aar anføris Nogen skat.

Dernest blev Bychselsædel af Sr Michel Hvid udstædt til Hans Jørgens: paa 2 pds leje udj Reinsvold, som hans Moder for ham haver opladt. Var datteret 1738 d = 8de Junij, til tugthuuset betaler hand ? 8 sk:

En ditto af bemelte Sr Hvid udstæd d: 23. Fbr: 1738, til Hemming Jørgens: Falch paa 1/2 pds leje udj Nor=grundfiord, som Niels Lemming for hannem haver opladt. til tugthuuset betaler hand 12 sk: Dernest blev sagerne forretaget.

282.

Dend sag som paa Næste for?gaaende ting, Adrian Jørgens: Falch, og Christopher Andersen Langenes værende imellem hvor om paa folio ? 741 findes om formeldet, Møtte Nu begge parterne her forretten, og Eftter nogen sammentale, Blev de nu her forretten venligen og velforligte, saaledis, at Christopher Andersen tilbagetog de Nergaaende ord, Eftter vidnernes udsigende, som hand skal have talt paa Adrian sin kone, og at hand iche veed andet med hende end alt hvis En Erlig kone vel Eigner og ansaar. Hvor med da denne sag ophæfvis.

Missionarius til Lyngen og Ulsfiorden Mons: Oluf Hierrild, hafde til dette ting ved Petter Østberg Qvalvigen og Jachob Peers: Kopangen ladet indstefne Michel Nielsen qvæn, boende paa KiilEng udj Lyngen, for brenvines sal hand holder i blandt finnerne her om var til prov indstefnet at vidne derom Erich Hansen qvæn boende paa Stubeng udj Lyngen, og Olle Christophersen huusmand hos bemelte Michel

qvæn. Bemelte Stefnesmand Petter østberg og Jachob Peers: Kopanger fremstoed for Retten og Eftter loven afhemlede stefnemaalet at de lovligen til dette ting haver stefnet Michel Nielsen qvæn, for Brendevins sal som hand holder iblandt finnerne, og det Eftter Missionarie Hierrilds begierring;

Vidnet Olle Christophers: var iche her ved tinget tilstæde, og det andet Nemlig Erich hans: qvæn Møtte for Retten, mens kunde iche forstaa sig paa

283.

hvad hand skulle vidne, befandis og iche heller at være af den beskaffenhed, at mand kunde aftage Eden af hannem. Stiftskriveren Sr Michel Hvid producerede i Retten Missionarius Mons: Olluf Hierild Skriftlige Indlæg, datteret Ulsfiorden d = 21 Maij ? 1739/.

Michel qvæn, som var tilstæde her for Retten, og haver Nu anhørdt Missionariens Indlæg oplæst, bad ymygeligst omforladelse, og at hans lærere iche ville være hannem U=gunstig, og om nogen forseelse af hannem skulle være skeedt, vil hand beflitte sig paa det at Rette og bædre, saa at Missionarius iche eftter denne tiid skal have aarsage at klage, med ymygeligt Bøn at hand hannem iche med proces denne gang vil forfølge, der hand er en fattig Enfoldig Mand, som iche kand svare for sig og meget mindre udstaa nogen procæs.

Fogden og Ombudsmanden loed herpaa indføre at de ville have denne Michel qvæns ymyge bøn Missionarie Mons: Hierrild recommenderet, og til et kiendetegn, at dette hans løftte til forbædring skal være alvorlig, paalagde hannem at give En kiendelse til det fattige Lyngens Capel hvor hand efter Missionarie angivelse under Guds thienniste skal have viist sig u=andegtig af ? 4re rdr; med paamindelse og befalling at hand eftterdags beviiser sig ymyg Skichelig og lydig imod sin lærere, og stille og fredelig i sit lefnet og aldeles entholder sig iche allene fra Brendevien at selge til finnerne, men end og fra sielf at driche det, og saafremt der over eftterdags skulle føris nogen beviislig klage, da tilsiges Ombuds Manden ham, at skal have sin finneplads forligst.

284.

En Ungdreng ved Nafn Erich Olsen qvæn, og Er Olle Peersen qvæns Søn af Lyngen, der skal have af vaade ihielskøtten sin Broder Olle Olsen, var til dette ting ind stefnt for samme gierning. benefnte Erich Ols: møtte for Retten.

Jacob Pedersen som er skolemester for finnerne udj Lyngen, møtte Efter stefnemaal for Retten, og Eftter hand hafte aflagt Edden vinnede hand i denne sag, at Nogle dager før Næstleden Kyndelsmiis, vare denne indstefnte Erich Olsen, og hans Nu døde Broder Olle Olsen kommen udj land, eftter at den u=lyche gierning var skeedt, sagde Olle Olsen, Kr: folch de maa iche bemøye min Broder for denne gierning, og nogle dager der eftter, spurde vidnet hvorledes det var tilgaaet, svarede hand at de Roede Eftter en Koppe oppe udj Elfvekeften udj Lyngsbotten, og Koppen Rende saa fast eftterdj der var grundt, og de Rode hastig eftter ham, da lagde Erich Olsen sin børsse spendt midt i Baaden, at hand des snarere kunde komme til at skyde koppen, og Rode fast med det samme at hand kunde komme Nær til koppen, da hende den U=lyche, at børsen gich af og skudet Ramte ham udj knæet og kulen gich benet igienem 9 uger der Eftter bortdøde hand, meere viste hand iche her om at kunde vidne.

En find af Lyngen af Nafn Røsse Henric, var og kaldet til vidne udj denne sag, hand møtte for Retten, og eftter Eds afleggelse, vidnet hand, at hand nogle uger Eftter det forrige vidne haftte hørdt Olle Olsens ord, kom hand og til ham og sagde hand da det samme for hannem, som vidnet Jachob Peersen her Nu vunnet haver. videre viste hand iche derom at berette.

285.

Dernest Indleverede den indstefnte Erich Olsen sit skriftlige indlæg, som følger, Gunstige Øfrighed,

Jeg Undertegnede er kaldet til tinge af Missionario Sr Olluf Hierrild i anledning af min Sal: Broders Olle Olsens u=lychelige dødsfald ved et u=formodentlig Børsse skud avigte vinter i Lyngens stor fiord, derfor er ieg mig her ved allerærbødigst, som sandfærdigst forklarendt som følger.

Der ieg og Min Broder vare indbegrebne i koppe skiøtterie udj stoerfiord botten, og enliden Koppe duchede sig Jevnlig op og under hist og her omkring Baaden, saa vj oftte motte spende vorre børsser forgiæves, er det U=formodentlig skeedt, at samme Min Broder er ilde skadet i det ene knæ af min spente børsse, som laa paa toften idet hannem ved vor heftige roende og arbeidende har slaget til og ilden trengt sig igiennem de Blaar som laae oven paa kruttet i fengepanden og alt saa giorde den skadelig effect, og eftter Nogle Ugers forløb endelig døden. Men ingen har seedt, veed, og kand vidne dette uden den alseende Gud, paa hvis vidnesbyrd ieg mig iensønlig fryct hiertelig paaraaber. og at ieg kand blive frikiendt for Min gunstige Øfrigheds Ret, som ieg ellers er frikiendt i min SamVittighed for guds Ret, da skal alle fromme folch vidne om min uskyldighed, som haver hørdt samme min Broders egne ord, for og i døden, og i sær benytter ieg mig af de Nu Nærværende Jachob Pedersen skolemæster i Lyngen, og Røsse Henric som begge har hørdt hans lydelige og tydelige bekiendelse. Saaledes underkaster ieg mig min gunstige Øfrigheds tryge skiul og beskinnelse, og forbliver stædse deris ymygest thiener.

grundfiord d = 10 junij ? 1739 Erich Olsen

286.

Sr Michel Hvid paastod eftterdj at denne sag er indstefnt af lensmanden, og af omboedsmanden bragt i Rette, er ogsaa førdt saa vidt beviis, at iche meere tvil er i sagen saa instilles det til Retten, hvad straf Erich Ols: eftter loven og forordninger for sin u=forsigttighed kand kiendes til.

sagen optages til doms til i morgen Klochen 8te.

Ombuds Manden Sr Michel Hvid haver til dette ting ladet indstefne Anne Svensdatter Vandereide for begagne leiermaal med Anders Jonsen en giftt mand paa samme gaard, som hun ved sit Aabenbare Skrifttemaal i Kirchen har udlagt for barnefader, og som hendis Søsters Mand Michel Anders: som boer paa samme gaar Vandereide skal være bleven Mistengt for at have haftt en formeget gemeen omgiængelse med hende, er hand i ligemaade indstefnt til examination, og Confrontation, med hende derom. Stefnes menderne Lensmanden Niels Nielsen Lemming, og Jørgen Jørgens: Heløen bekrefttede at de var lovlig stefnet. De 3de indstefnte personer Møtte og tilstod stefnemaalet.

Fogden opnefte Daniel Hansen Elvevold, at svare for qvind? folchet Anne Svensdatter.

Sr Michel Hvid Begerede de indstefnte personer Separerte, og hver for sig examineres. som og skeede. bemeldt Sr Hvid tilspurde Anne Svendsdatter hvem hendes barnefader Er, svaret at Anders Jons: en gifttmand paa Vanderejde var hendis barnefader.

2) ? for det andet tilspurdt Naar hendis barn er født, svaret sist forleden lørfdag,

287.

3) ? tilspurdt Naar hun da har haftt omgiengelse med hannem, og om Meere End en gang, svarede alt siden forleden aars Juel som var 1737 da hand var det begierende af hende udj Carlsøen,

4) ? tilspurdt om hun da den tid føydde hans begiering svarede Nej den gang iche. Men siden hiemme paa Vanderejdet skeede det i fasten eftter samme fornefnte Juel.

5) ? tilspurdt hvad lejlighed det kunde skee om hun var i huuse hos ham. svarede Nej hand søgte hende i hendis faders høelade.

6) ? tilspurdt hvorlenge de da har holdt det løsagtige lefnet; svarede tilsist afvigte hellemiis.

7) ? tilspurdt om hun da i den omtalte tiid, iche haver haftt nogen lægemlig omgielgelse med nogen Anden Mands persoen. svarede dertil Nej.

8) ? tilspurdt hvor af da den Mistanche er kommen om hendis Svoger Michel Andersen, svarede at en Søndag i sist afvigte advent da hun og de andre folch kom til kieche i Heløen og de fich huus hos Jon Vormhuus paa hans kirchestueloft, var de andres folches Sengeklæder bleven vaade, og hendes var tørre, saa hafde hand ingen anden leiglighed, end hand laa hos hende i sengen

9) ? tilspurdt om de laa allene toe paa det loftt, svarede at der laa flere kirche folch paa samme loftt.

10) ? tilspurdt om hun da med en god samvittighed kand sige sig fri, iche da eller nogen anden tiid haver bedrevet u=tugt med hannem svarede Ja, at hun kand giøre det med en god samvittighed.

11) ? tilspurdt om fosteret var fuldbaaren, svarede Ja, det hafte baade haar og Negler, og ret drengebarn.

288.

Sr Hvid tilspurde Ærværdige Præsten paa Stædet, Herr Boye Klingenberg som er her ved Retten tilstæde, om hun ved sit aabenbare skriftemaal i Kirche har udlagt til Barnefader Anders Jonsen Vanderejde. Dertil hand svarede, at hun med høg Røst tidlagde ham, saa ald meenigheden kunde høre det.

Endnu tilspurdt Herr Klingenberg, Naar Anne Svensdatter stoed Skrifft, svarede Schertorsdag.

Endnu tilspurdt Herr Klingenberg, om barnet var døbt, svare derpaa iche af Mig, Er endnu iche hiemme døbt.

DerEfter blev Anders Jonsen indkaldet, og til spurdt, om hand er Anne Svensdatters barnefader, svarede dertil Nej.

2) ? tilspurdt, om hand ved sig fri iche har haftt lægemlig omgiengelse med hende, svarede dertil Nej

Ved Confrontationen da qvindfolchet Anne Svendsdatter forrelagde hannem det tilforn ommelte Mangetider Stæder og omstendigheder hvor ham har søgt lægemlig omgiengelse med hende, og Enda flere end protocolleret Er, saasom en betydelig omstendighed, der hun fremviste paa sin trøye at være brendt et hul, som hun siger at været skeedt af hans tobagxpibe imidlertiid hand har haftt sin samqvæm med hende, haver hand dog intet af ald dette villet tilstaaet, mens Hand bekiender sielv, at have haftt engang lægemlig omgiengelse med hende udj en holme kaldet Kojen, som ligger uden for Torsvog, afvigte Sommer sist udi høe laden, da de var der og skulle lede duen og Bær;

Der Eftter var hand tilspurdt, om hand iche kand mindes omtrent det var før Michelsmis, svarede kand iche erindre det, derpaa er hand tilspurdt igien om det

289.

var eftter Michelsmis, svarede at det var iche eftter Michelsmis

Endelig Blev Michel Andersen fremkaldet, som far til Egte qvindfolchet Anne Svensdatters Søster Ingeborg Svensdatter, og blev ag sagsøgeren tilspurdt, om hand har nogen tiid bedrevet horeri med denne sin Værsøster Anne Svensdattr svarede dertil Nej.

2) ? tilspurdt om hand veed at være mistengt for hende, svarede hand veed iche af andet, end at hand engang har ligget i seng hos hende paa Johan Vormhuus sit kirchestue loftt i Heløen, da hans sengklæder var bleven vaade og hendis var tørre, hvor af folch tog mistanche.

Sagsøgeren tilspurde Anders Jonsen, og Anne Svendsdatter hvad de til deris bøder hafde at betale Med. Dertil hand svarede hand hafde iche andet end de faa Creatur hand kand have, og qvindfolchet svarede at hendis fader Svend Lars: vil svare for hende bøderne, men hand undskyldede sig at hans hvilchor er iche dertil, at betale det for hende.

Sagsøgeren Michel Hvid her paa føyede sin i Rettesættelse, at som de 2de personer Anders Jons: En gifttmand, og tøsen Anne Svensdatter befindis eftter deres Egen bekiendelse skyldig i leiermaal, de da maa blive tildømte deris lejermaals bøder, at betale, eller ides Mangel Straffis paa kroppen.

Angaaende Svogeren

Michel Andersen, som fornemmes af deris Egen bekiendelse at være mistengt og berygtet for hende, da paastaas at de eftter loven for forargelse skyld strax maa blive tildømt at adskilles saa vidt at de iche kand komme tilsammen hvorpaa er dom begierende.

Retten optog sagen til doms til imorgen da de kand stilles forretten, at anhøre dom.

290.

Dend 11 Junij Blev Retten igien atter honoreret, og forrestaaende Personer sagen vedkommende stillet for Retten. og som da intet Meere i sagen var at indvende blev derom saaledis i sagen dømt og afsagt.

Efttersom det af Anders Jonsens, og Anne Svendsdatters Egen tilstaaelse befindis de, at have begaaet horerie tilsammens og auvlet Barn, saa tilfindes da benefnte Anders Jonsen, som er Egte giftt, for dette sit begaaede horerie med Anne Svensdatter derfor eftter lovens 6te Bogs 13 Cap: 25 articul at bøde eftter yderste formue. og saa fremt hans Boe iche i det minste skulle randere til ? 12 rdr: da at straffis paa kroppen med at stande 2de. Søndager udj halsjernet ved Helgøe kirche Naar thienesten der forrettes, En timme for og 1 timme Eftterprædichen.

Anne Svendtzdatter, som her er befunden at have begaaet horerie med denne Egte giftte Mand Anders Jonsen tilfindes derfor at bøde Eftter loven ? 6 rdr: og som hun er iche uden Mistenchelse for u=tilbørlig samqvem med hendes Svoger Michel Andersen, bør derfor eftter 3 ugers forløb strax at begive sig herfra og til Senniens fogderie, og iche her igien at hidkomme saa lenge benefnte hendes svoger er i live.

Endelig hvad den Mistanche angaar, at Michel Anders: derhar Anne Svendsdatters søster til Egte, skulle leve et forargeligt lefnet med denne sin kones Søster Anne Svendsdatter, hvilchet de dog sielv her for retten begge haver benegtet, og ingen andenbeviis er derom at faa, saa bliver hand da for denne Mistenchelse fri og angerløs. processens omkostning betaler Anders Jonsen med ? 1 daler 3 mark.

291.

Udj dend forrestaaende sag Erich Olsen af Lyngen angaar om dend Ulychelig hendelse med hans broder Olle Olsens dømt, Blev derom i sagen saaledes dømdt og afsagt. At de her i sagen førde vidner, saa velsom af Erich Olsens Egen tilstaaelse og for???? udj sit indlæg kand deraf ej andet tragtes, End at denne hendelse ved børsens afgaaelse, Eftter at Eric Olsen hafde lagt den spendt fra sig midt udj Baaden. Ja Olle Olsen sielv haver tilstaaet det før hand døde, at hans Broder der udj var ganskee U=skyldig, Mens skeede af En U=lychelig hendelse, ved det de Roede faste med baaden! Saa kand det da iche eragtes for andet End En vaades=gierning, og derforre Eftter lovens 6te: Bogs 11de: Cap: 7de: articul tilfindes Erich Olsen at bøde til Sal: Olle Olsens Arfvinger = 10 rdr: saa og derforuden giver hand til det fattige Capittel udj Lyngen= 2 rdr:, samt udj processens omkostning bataler hand ? 1 dr: 3 mk:,

Morten Mortens: af Bachebye udj Ulsfiorden og Gunnel Hansdatter thiennende samme stæd var til dette ting instefnet for begaaet lejermaal tilsammen;

Morten Mortens: Møtte iche, men qvindfolchet møtte, og tilstod gierningen, og betalte strax her ved Retten til Sagsøgeren paa sine bøder med 5 Rixdr:;

Morten Mortensen, som iche har villet Mødt forrelegges laugdag til Næste ting at møde denne sin sag at tilsvare.

Fogden var inden Retten begierende at forhør angaaende de Nye optagne Rødninger udj Balsfiorden liggende. og hvem samme pladtz haver optaget. Derpaa fremkom Anders Anders: og beretter at hand for 6 aar siden haver begyndt at Røde paa en plads kaldet

292.

Tennes liggende tæt Nædre Ved Søen udj bemelte Balsfiord, beretter og at hand uden nogens tilladelse haver fløttet sig did for at Røde, siger og at hans værfader Lars Olsen tilligemed ham samme stæd beboer.

hand udsiger og at Hans Lars: har og optaget en Rødning kaldet Sandøre, ligger og ved Søen i samme fiord, og haver beboet den udj 6 aar,

Kahrl Anders: som beboer en plads i samme fiord kaldet Svartnes og ligger Nædre ved Søen, har beboet der udj 6 aar.

End og beretter hand at Olle Christophersen find har for 6 a' 7 aar siden optagen en plads at Rødde liggende insters i fiorden ved Søen, og kaldet Marchenes; fleere der haver Nødt, Eller sid?? sin Rødnings aar Eftter loven findes der iche.

Endelig Blev læst en Bygselsædel. af Prousten Herr henning Junghans udstædt d= 20 Fbr: 1738, til Niels Baars: paa 1/2 pds leje udj Tønsnes, som hands moder er fra døedt, til tugthuuset givet 8 sk: ?

1738 1740