Justisprotokoll Helgøy 1738260.Anno = 1738 d = 10 Junij holder paa Norgrundfiord et Sædvanlig Sommerting med samtlige Helgøe tingsteds Almue, Ved Retten præsiderede Kongl: May'ts: Foget Ædle Andreas Tønder, samt Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning Eftterfølgende laugret (udj det tilnefnte Mens stæd, som Retten skulle havet bethiendt, mens hafde iche aflagt Eden:) Nemlig, Jørgen Gram NorEjde Peer Gram ibid:, Antonio Olsen Grøtnes Olle Persen Aasen, Torsten Hansen Selnes, Thommis Roels: Snarbye, Hans Abrahams: Maasvær, og Jørgen Madtisen Søerejde.Eftter at Retten af Kongl: foget allerunderdaniste var sadt, Blev allerunderdaniste for meeninge Almue oplæst de Kongl: allernaadigste, forordninger som forher paa folio = 137 findes Registeret. En Bygselsædel udstedt d = 10 Junij 1738, af Kongl: May'ts: foget Ædle Andreas Tønder, hvor med hand haver tilbygslet Mons: Johan Petter Schelderup, 1 Vogs lejejord udj en hans Eiendomsjorder kaldet Vandstuen i Helgøe tingstæd beliggende, som Sal: Herr Michel Heggeluns Enche Madam: Rebecha Elisabet hidtil haver brugt, og Nu for Bemelte Schælderup opladt. Til tugthuuset i Trundhiem betaler hans ? 1 ort. En ditto udstædt af Prousten Herr Henning Junghans d = 20 Fbr: 1737 til Hans Svends: paa 1/2 vogs leje udj dend gaar kaldet Aasen, som hans Moder for hannem haver opladt. til tugthuuset betalte hand ? 12 sk:/: Dernest blev sagerne fgorretaget. 261.Hans Hansen af Sandvær, og Mette Ifversdatter ibid: Er begge indstefnet til dette ting for begaaet lejermaal tilsammens,De indstefnte blev paaraabt Men befandis iche her ved tinget tilstæde; hvorforre sagsøgeren Sr Michel Hvid var begierende laugdag motte dennem forreleggis til Næste ting. Eragtet. Denne Hans Hansen og Mette Ifversdatter som er befunden at have bagaaet løsagtighed og auflet barn tilsammens, og nu iche til dette ting eftter stefnemaalet har indfundet sig her for Retten; saa forrelegges de begge laugdag til Næste ting at møde eftter stefnemaal, og samme sin Sag at tilsvare, da der uden lenger udsettelse skal vorde dømt der om. Sander Jens: af Snarbye, og Birthe Nielsdatter af Findkraagen, vare til dette ting Indstefnt for de udj løsagtighed haver auflet Barn tilsammens. Hvilche Begge Nu Møtte for Retten og tilstoed deris forseelse herom Sagsøgeren tilspurde dem om de Egter hverandre der paa Eftter nogen omtale dennem og hans fader Jens Jens: Snarbye, saavelsom hendes Stifmoder Margrethe Falch, blef given dend slutning at de iche Egter hverandre. Videre blef Eftterspurdt hvad de til bøderne hafde at udrede hvor da paa hans side blev svaret at hand intet var ejende; Mens hun at have nogen fæderne arv udj behold, til bødernes erleggelse. Sagsøgeren paastoed dom at motte hendømmis Eftter loven; Herom afsagt. 262.Disse indstefnte tvende personer Sander Jens: og Birthe Nielsdatter, som eftter Egen tilstaaelse befindis at have udj løsagtighed auflet barn tilsammens og samme personer iche Egter hverandre, saa tilfindis de da derfor: Eftter loven at bøde Nemlig: Sander Jens: at bøde 12 rdr: og saafremt hand iche samme penger kand udrede; da at lide paa kroppen med at stande udj halsjernet ved Tromsøe kirche 2de: Søndager Naar gudsthienniste der forrettes. Hvad Birthe Nielsdatter angaar, da som befindes hun er nogen arv Eiende, hvor af hun kand betale med, saa bliver hendes bøder for dette lejermaal at tilsvare ? 6 rdr:, prossens omkostning betaler hand med ? 2 ort og hun 1 ort.Sr Michel Hvid hafde til dette ting ladet indstefne Morten Hansen Jegervatten, for at svare for Jachob Andersen find af Ulsfiorden, hans for laugtinget tildømte Bøder ? 12 rdr: og i prosessens omkostning 6 rdr: Dernest producerede Sr Hvid den passerede laugtings dom over finne drengen Jachob Andersen for lejermaalet. af datto = 21 Junij 1737: under laugmandens haand og Segl, af hvis agter de indsignerede ord begieres for Retten læst og i denne agt indførdt, ordene erre disse, Endelig blev hand tilspurdt for det 4de: om hand viste at udrede de Bøder, som hand kunde tilfindes at betale? Dertil hand svarede at hand hafde forsichring af sin huusbonde som hand thienner hos, at hand vilde for ham betale Bøderne, hvilchet Peer Svends: som paa Stifttskriverens vejne møtte og tilstoed. 263.Morten Hansen Møtte, og hørde forregaaende Laugtings agt blev for hannem oplæst, svarede dertil at hand aldrig hafde beloftt at ville betale bøderne for Jachob Anders: finnedreng. Mens er af hannem udsandferdeligen mig paasagt, dog dersom finnen hafde mottet for blive hos hannem i thienniste, villet hand vel haftt svaret pengerne for hannem; Mens som hand er hendømt til Andenes, saa kand hand iche heller betale bøderne for hannem.sagsøgeren tilspurde Jachob Anders: om hand ellers Nu viste nogen Raad til at betale de af laugmanden tildømte penger. Dertil hand svare Nej, at hand viste ingen Raad til at betale dem. Sagsøgeren Sr Michel Hvid tog da denne Slutning med denne sag, at som hand Nu iche kand lade drengen Jachob Andersen straffe med halsjernet i mangel af bødernes udeblivelse, siden hand ingen dom haver derfor, og pengerne iche er at bekomme, tør ej heller iche opholde Justitiens pleye saa vidt landvisningen angaar. Saa er intet andet Meddel øfrig, end hand maa lade hannem Sætte i thienniste hos En Mand paa Anden?, hvor hand er hendømt, og af hans løn søge betalningen. Adrian Jørgensen Falch boende paa Sannes, hafde ved Villum Jensen Sørlangenes, og Niels Olsen Andersdal, til dette ting ladet Indstefne Christopher Anders: Norlangenes, for hand tirsdagen Nest for Pintzehelgen; kom til Sandnes, og da overskiente hans qvinde Ellen Rasmus; med Nogen ubeqvems ord; saa og for at høre hans vidner som hand at føre derpaa i Rette. Niels Olsen fremstod for Retten og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, Christopher Anders: at verre lovligen Stefnet. 264.Villum Jens: indgav her i Retten sit skrifttlig bevis med Edlig tilstaaelse, at hand tilligemed benefnte Niels Olsen haver til dette ting lovligen Stefnet benefnte Christopher Anders: Sannes,dend Indstefnte Christopher Andersen blev 3de ganger paaraabt, mens befandis iche her ved tinget tilstæde, ej heller nogen paa hans vejne indfandt sig. Adrian Jørgens: paastoed, at Eftter dj det beviist Christopher Anders: at verre lovligen Stefnet, saa formoder hand at hans prov motte føres, saasom der ellers er aar og dag til førend ting holdis her igien, da det kunde være at formode mislighed med provens bekiendelse. Anniche Jonasdatter som er hos hendis forældre Jonas Svenche og er huusmand paa Tromsøen var af Cittanten stillet for Retten til at aflegge sit vidne udj denne sag. og Eftter at hun hafde aflagt Eed; udsiger hun at hun var en 8te: dager paa Langenæs for Pintzehelgen, at ville lære at væve hos Matias Povelsen sin kone. og i midlertid hun var der gich hun tirsdagen før Pintzehelgen til Sannes og siger vidnet at En stund Eftter hun var kommen der kom Christopher Anders: paa Langenes Riddende til Sannes paa Rasmus Rønnelsens hæst; hvorda Adrian Jørgensens kone gich til ham paa gaarden hvor da Christopher Andersen tog iche hue af og sagde til hende, ieg skulle vel havet taget min hue af for dig, dertil hun svarede ieg er iche dend ære begierende af dig, da sagde hand Ja din tæfve der du iche var sielv der hafde du din tæve moder, og derpaa Skiælde hand hende for tæfve tiexse hore og Røssehøre, og derpaa hautte hand til hende med haanden, med slog 265.hende dog iche, men sagde, ieg vil iche Skemme min haand paa dig, thi du har ingen ære at slaas med og gich hand der fra og hiem igien. men førend hand gich sagde Adrian sin kone til hannem, Jeg holde deg for En skichelig Mand, mens nu kand ieg see du est En skielm. Videre haftte vidnet iche herom at vidne eller sige.Anne Nielsdatter thiennende hos Adrian Jørgens: paa Sannes, fremstod for Retten og Eftterat hun hafde aflagt Eed, udsiger hun det samme som forrige vidne vunnet haver og at hun hørde at Christopher Anders: Skelte Adrians kone, for tæve og Røssehore; dertil Adrian sin kone svarede iche noget ildt, og saa skildes de af og hand gich hiem. Citanten sagde sig iche denne gang Nu merre hafde at lade indføre saasom hans Contra part iche er til stæde, mens vil have sin paastand til hannem til næste ting reserveret. dernest blev en Bygselsædel forkyndt, og af Sr. Michel Hvid udstædt d = 11 Junij ? 1738, til Olle Mogensen paa ? 6 markes lejejord udj Bratrein, af det punds leje som hans Svoger, afgangne Olle Hendrichsen Bugge haver haftt og besiddet, til tugt huuset betalt ? 8 sk: saa og Copie af Bygselsædelen i Retten fremviist. En ditto af bemelte Sr. Hvid udstædt d= 12 Junij 1738/: til Evert Hansen 1/2 vogs leje i Hersøen, som Erich Peersens Enche bruger og besidder hvilchen hand haver Egtet saa og forundt ham dend 1/2 vogs leje udj Søer Grøtøen til græs lejen, til tugthuuset betaler hand ? 8 sk: og derom Copie i Retten fremvist. En ditto af Sr. Hvid udstædt paa grundfiord Sommerting 1737 paa 2 pds leje i Findland, som hans moder for hannem haver opsagt, til tugthuuset betaler hand ? 8 sk: 266.Noch En ditto udstædt af bemelte Sr. Hvid in xbr. 1737 til Hans Olsen paa 1/2 pds leje udj Finnes med Riberbye, som hans fader Olle Edisen for hannem haver opladt. til tugthuuset betaller hand 6 sk: dernest blev Eftterskrefne tingsvidner tagne inden Retten,1) ? et tingsvidne at her i tingstædet dette aar er iche forrefaldet noget vrag eller drifhvaler. 2) ? tilstoed for Retten Postbønderne her i tingstædet, at dennem var af fogden betalt hver 2 ort, undtagen hans ottesen er betalt 1 rdr. for postens førelse dette aar. 3) ? Benegtede laugrettet, at her i tingstædet ere ingen qværner eller Sauver hvor afskattes kand. 4) ? Benegtede laugrettet, at ingen forandring med Nye Bygseler paa deris kongl: May'ts Jorder er faldet dette aar. 5) ? at ingen Nye Rødninger dette aar errelagde forlandskylds svarelse, 6) ? Benegtede almuen at ingen dette aar haver brugt noget af kongens alminding, saa og at ingen haver betalt til fogden nogen arbeis penger til fogden/: 7) ? Benegtedes at i dette tingstæd iche er faldet nogen hele eller halve boedslods forbrydelse, samt Oddelsgodses forbrydelse, 6te: og 10de penger foruden Rigers Middelers udførelse, førlods penger for arvs bortførelse, 60 laad sølfs bøder, vols multer og andre deslige, Item arfveløs gods. 8) ? Benegtede almuen at ingen dette aar af Borgere strandsiddere eller andre, er til dette tingstæd hidkommen, for at handle; hvad Bøydefar angaar da er her Sal: Jerremiasses Enche paa 267.Qvitnes, Morten Hansen Jegervatten, Søren Hansen Elvevold, Daniel Hansen ibid: og Prousten Hr. henning Junghans, hvilche holder hver en Jegt til Bøydefar for dette tingstæds almue.9) ? hvad dette tingsvidne angaar da er det besvaret ligeledis her for Retten, Item det 9de tingsvidne som paa folio 138 er anførdt. 10) ? blev Negtet at ingen dette aar bruger dend laxse Elf som Rinder i Søen udj Lyngsbotten og derfor iche heller svaret noget til fogden eller andre. 11) ? angaaende Sal: Michel Heggeluns Enche da blef derom svaret det samme som paa folio 133 findes antegnet. Dernest blef Eftterfølgende forhør inden Retten tagen. Kongl: May'ts Foget Sr Andreas Tønder loed Eftter sin afreise fra dette ting til stægen ved sin fuldmægtig thienner Mons: Michel Ecberg? forrevise i Retten fidemeret gienpart af RenteCammerets antegnelser i hans allerunderdanist aflagde Regnskab pro Ao 1736, hvor udj fogden er befalet inden Retten at holde et forhør, om hvad beskaffenhed det haver med dend alminding udj Balsfiord, som Olle Peersen qvæn og Christopher Olsen find haver Nedsædt sig at rødde paa, om dend er uden for Bøigdelovet eller ej. Hvortil Almuen, og i sær de som boer i Balsfiord, som ere bæst kiendt derpaa Stæden, svarede, at dend Stæd som disse 2de. Personer Olle Peers: qvæn og Christopher Olsen find haver ned sædt sig at Rødde paa i Balsfiord er tet ved Søen, og de søger til Tromsøe kirche tilligemed de andre folch som boer i Balsfiorden, og er omtrent 3 mile fra Tromsøen og ind i Balsfiord botten, og er vel en stoer miil uden for botten der Christopher Olsen boer, og en fierdingveys der uden for er det som Olle qvæn boer verre herom viste de iche, at indberette Herr fogden. 268.Endelig blev forkyndt En obligation af Inger Christensdatter Bachebye udgivet d = 12 Augustj ? 1737, som her Eftter paa folio 145, skal blive ordlydende indførdt.Ved tinglysningen loed herskabets Herr Baron de Pettersens Ombudsmand Sr Michel Hvid, som var tilstæde forretten, da denne obligation og panteforskrivelse blef oplæst, protesterede imod Bachebye Jordes pantsettelse, saa som dend høy bemelte Baronens Jordebog er tilhørende, og iche bør eller kand af denne Enche eller nogen leylending pantsættes til nogen hvilchet og Creditor aldrig maa vendte sig nogen deel eller forsichring udj. End og blef læst en Bygselsædel af Sr Hvid udstæd d = 12 Junij ? 1738,til Thommes Roelsen paa 6 markes leje udj Snarbye, som hans fader er fradødt, saa blef og Copie deraf i Retten fremvist, til tugthuuset betalt 6 sk; Noch Enditto af bemelte Sr Hvid udstæd d: 12 Junij ? 1738 til Josten Roelsen, paa 1/2 pds leje udj Snarbye som hans fader er fradødt, saa blev og Copie der af i Retten fremvist, til tugthuuset betalte 6 sk: ? |