Justisprotokoll Helgøy 1742

370.

Anno=1742 Den 2den Juny blev paa Elvevold holdet det Sædvanlilge Sommerting Med Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten Presiderede udj Kongl: Mayts: foget Sr Andreas Tønders Absens, hans Beskiechede fuldmegtig Tienner Mons: Knud Aslou, Saa blef og i Retten tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt betiendt af Eftterfølgende laugRet, Nemlig Hans Jørgens: Reinsvold, Tommis Roels: Snarbye, Peer Lars: Findkraagen, Svend Niels: Stoersteenesset, Lars Olsen Noerleenanger, Antonie Olsen Grøtnes, sad for Jørgen Niels: Burresund, Anders Niels: Grøtnes og Jacob Povels: Burresund.

Eftter at deris Kongl: Mayts: Ret var sadt blev allerunderd: læst for meenige Almue de Kongl: allernaadigste forordninger, og andre høy Øfrigheds Anordninger, som paa folio 189 Specialiter Exstraheret findis indførdt.

Dernest Blef sagerne forretaget, En Ung Persoen af Nafn Johannes Olsen af Engvigen og Egla Bersvendsdatter af Brevigen, var til dette ting Indstefnet for de udj løsagtighed haver aulet Barn tilsammens

371

De Indstefnte Personer Blev paaRaabt men var iche ved tinget tilstæde; Mens paa Johannes Olsens vejne møtte hans fader Ole Jons: og qvindfolches vejne hendes fader Bersvend Jens: hvilche Begge tilstoed paa deris vejne at det desvær er vist Noch at lejermaalet er Begaaet;

Sagsøgeren Sr Michel Hvid tilspurde forældrene som svarede for sagen, hvad de haftte at betale deris bøder med, derpaa Olle Jons: svarede at hand ville svare til bøderne for denne sin Søn; mens hendes fader svarede Nej at hans hvilchor var iche at betale Bøderne; her om Dømt og afsagt, Det Er ved Olle Jonsen af Engvigen, og Bersvend Jens: Brevigen, som Indfandt sig Begge her for Retten, tilstaaet, at den Indstefnte Johannes Ols: og Egla Bersvendsdatter har begaaet lejermaal og aflet Børn sammen; saa og at de iche Egter hverAndre. thj bliver da deris bøder derfor Eftter loven at tilsvare, Nemlig Johannes Olsen - 12 rdr, som hans fader tilbød sig at ville svare. og hvad qvindfolchet angaar da er hendes bøder at betale 6 rdr og saafrent hun iche samme bøder kand tilvejebringe, da straffes hun paa kroppen med at stande udj halsjernet En Søndag Naar Prædigen forRettes paa Helgøen, Nemlig En timme for og 1 timme Eftter tienesten.

En Ung Persoen af Nafn Petter Niels: som er Niels Tostesens Søn, huusmand i Tromsen, og Margrete Pedersdatter tiennende hos bemte: Niels Tostes: De var til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal tilsammen.

De Indstefnte Blev paaRaabt men befandes iche her ved tinget tilstæde. ej heller Nogen paa deris vejne.

hvorpaa StefnesMendene Blev fremkaldet og da fremkom Niels Olsen qvæn Andersdal, og beRetter at hand tilligemed Haagen Goutesen Kalslet haver lovlig Indstevnt de her for sagen tvende Personer, til dette ting at møde. sagsøgeren var paastaaende forleg til Neste ting at møde.

372

Denne gang eragtet, Eftter som Petter Niels: og Margrete Pedersdatter iche til dette ting eftter lovlig stefnemaal haver Indfundet og sin sag at tilsvare; saa forelegges De Eftter lovlig stefnemaal til Næste ting at møde, saafremt de iche vil have skade for hiemmesidelse, Da derom sagen skal gives Endelig Dom.

En Ung Persoen af Nafn Morten Larsen værende hos sin fader som har huus paa Reinen og Rebecha Olsdatter tienende hos Niels Niels: TommisJord, de vare til dette ting Indstefnt for begaaet lejermaal tilsammen, og derfor at svare til dette ting. iligemaade hafde og Stefningsmendene Nemlig Niels Olsen qvæn og Haagen Goutessen Indstefnt til dette ting at møde Kirsten EdiasDatter tiennende hos Hans Hansen paa Berrig, som udj løsagtighed haver aflet Et Barn, og forregivet at Carl Jens: En Ung karl skal verre fader til, og hand i afvigte vaar henReiste til Findmarken; Disse Indstefnte Personer møtte iche ej heller nogen paa deris vejne; thj blef da derom denne afsagt.

Saasom Morten Larsen, og Rebecha Olsdatter, der er befunden for lejermaal til sammens, ligeledes den Indstefnt Kirsten EdiasDatter som haver udlagt Carl Jens: som er henReist til Findmarken, hand at være fader til det barn hun i løsagtighed haver aflet; hvilche beviset? Personer iche til dette ting har villet Indfundet sig at svare til sin sag, saa forrelegges de alle at møde til Næste ting eftter lovlig Stefnemaal, saa fremt de iche vil have skade for udeblivelse.

Hans Hansen og Karen Pedersdatter Begge tienende hos Daniel Hansen Elvevold, De var til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal tilsammens. Den Indstefnt Karen Pedersdatter møtte for Retten og tilstod gierning, saa og sagde at de iche Egter hverandre, og Paa Hans Hansens vejne saasom hand iche var tilstæde svarede hans hosbond Daniel Hansen at Hans Hansen benegter iche gierningen, hvor paa de og Begge har Staaet aabenbare skrift.

373

De for sagen Indstefnte Personer blev omspurdt hvad de til deris bøder havde at betale. Dertil Daniel Hansen som drengen tienner hos sagde sig at ville svare for hannem hans bøder, Men qvindfolchet viste sig Ingen Raad til bøderne at betale, herom Dømt, Hans Hansen og Karen Pedersdatter der Er befunden at have udj løsagtighed aflet barn tilsammens og de iche Egter hverAndre, Saa tilfindis de Da derfor Eftter loven at bøde, Nemlig hand 12 rd; og qvindfolchet - 6 rd: og saafremt qvindfolchet iche kand tilveyebringe samme Bøder, da at straffes paa kroppen med at staa udj halsjernet ved Carlsøe kirche En søndag Naar tiennisten der forRettes. En time for og En timme Eftter tienesten.

Rejer Mortens: find af Lyngen hafde til dette ting Nu anden gang ved Bondelensmanden Daniel Hans: og Anders Erichs: Skibotten og Johannes Johans: SkindElfven ladet Indstefne, Michel Niels: qvæn boende udj Stoerfiorden i Lyngen for hand haver frataget ham sin fiskeliine som laa i Rejer sin baad Da hand laa til udRoeds Inde i fiorden hos Michel qvæn.

Michel qvæn blev 3de ganger paaRaabt Mens befandes iche at være tilstæde, ej heller Nogen paa hans vejne.

Bondelensmanden fremstoed og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet at vere hannem lovligen forkyndt.

Forvalteren Sr Michel Hvid tilspurde laugRettet om de iche kunde ErRindre sig, at denne sag var omtalt her for Retten ved Nestholdende Sommerting og at forvalteren paastoed, at Michel qvæn for denne sin formastelse imod Reier Mortens: skulle give ham 1 tønde Meel udj forligelsemaal. Derpaa laugrettet svarede, at de vel erRinder det at derom blev omtalt; Mens Michel qvæn ville iche tilstaa at give Nogen tønde Mel mens ville ichun give ham - 2 dr: Mens beholde hand linen saa ville hand give ham - 3 dr:,

374

Ombudsmanden Sr Michel Hvid, i denne sag sin interæssion give tilkiende, at da hand afvigte Aar, da Ingen Ret formedelst Sorenskriverens Svaghed blev holdet, anhørte denne Sag, og fornam, at Michel qvæn hafde formastet sig paa den fattige, og gamle find Reier Mortens:, og frataget ham hans line i fiskeries tiid og den samme beholdt, og hafde da for at hielpe finden Rejer Mortens: til prompte Justitz proponeret, at Michel qvæn skulle give den fattige find Reier 1 tønde Mel for sin skadeslidelse, og da finden intet Endnu haver bekommet hos Michel qvæn som fornemmis, Saa ville hand iche at finden skulle være opholdt med udflugter, da qvænen iche Møder, og sagen lenger kunde udhales, Men lod fornemme hvad 1 tønde mel hos Borgeren her paa tinget kunde Nu koste, da hand ville lade finden faa den omtalte tønde Mel, som beRettes at koste i det Nøyeste betinget - 3 1/2 rdr: her paa Stæden, hvilchet blev hannem leveret tilligemed 1/2 rdr udj stefningspenger, og Ombudsmanden igien haver Sagens tiltale til Michel qvæn Eftter lovlig tiltale. Josep Larsen qvæn tilholdende paa ytterhamre hafde til dette ting ved Bondelensmanden Daniel Hansen ladet Indstefne Michel Nielsen qvæn boende i Lyngen, for hand skal have ved afvigte Sommerting sagt at Josep Larsen skal have giordt et Barn udj Carlsøe Kirche. Item og at Michel qvæn skal have Beskyldt Josep Larsen, at hand skal have frastaalet ham sine penger.

Den Indstefnte Blef paaRaabt, men Befandes iche at være tilstæde.

Hvorpaa lensmanden fremkom og beRettet at hand Eftter Joseps begier til hannem haver stefnet Michel qvæn for den sag hand havde til Michel qvæn, Da Eftter saadan beskaffenhed findes Ingen rigtig og lovlig Stefnemaal er bleven Michel qvæn forkyndt, Saa afvises sagen til Næste ting, Da Citanten haver sin Sag lovligen at lade Indstefne.

Daniel Hansen Elvevold hafde til dette ting ladet Indstefne Anders Andersen qvæn tilholdende i Tromsen, og det for hand iche eftter sit

375

kom til Daniel da hand sende sine folch til ham i Tromsen for at arbejde paa hans Jegt.

Den Indstefnte befandis iche her ved tinget at være tilstæde. ligeledes beRettede lensmanden Daniel Hans: at hans Stefnings iche Nu var her ved tinget tilstæde. Denne gang Eragtet. Efttersom den Indstefnte Anders qvæn iche haver befunden sig at svare til sagen; saa forrelegges hannem lovdag til Næste ting eftter lovlig stefnemaal at Møde. til hvilchen tiid denne sag opsættes.

Aamund Siursen find af Sør Grundfiord, der inden Næste holdende høsteting hafde sag at føre mod Lars Peers: find Stoersteenæsset, selv? Indleverte det forleg udj sagen, som paa Høstetinget falden var. Hvilchet forlæg StefningsMendene Nemlig: Jon Wormhus tilholdende i Ulsfiorden, og Anders ?? tilholdende paa Svensbye, fremstod for Retten og afhemlede forlegget at være ham lovligen forkyndt.

Den Indstefnte Lars Peers: blev paaraabt, mens befandes iche her ved tinget at være tilstæde, ej heller Nogen paa hans veine tilbød sig at svare til sagen,

Aamund Siursen var begierende at hans prov fremkaldes for Retten at udsige hvad de om sagen viste.

Derpaa Aamund Siursen Blev tilspurdt om hand haver ladet Stefne Lars Peers: til at anhøre? hans vidnesbyrd, svarede Nej, iche heller ?vises i foregaaende agt, saavelsom forlægget at han iche er Stefnet til at føre nogen vidne, Citanten tilsagdes at Nefne sine? Prov. hvor hand da? opnefnte Anders Anders: find Ulsfiorden, och Michel Hendrichs: find Kallefiorden. Denne gang Eragtet.

376

Saasom det iche eftter forregaaende agt i sagen, saavelsom og af Stefnemaalet til dette ting bevises at den for sagen Indstefnte Lars Peers: Er stefnet til at hørre vidnesbyrd, Hvorudinden vidnerne iche kand forretages, helst som Lars Peers: er absens; Saa paalægges da Citanten, til Næste ting lovligen at lade ham indstefne, at anhøre hans vidner, og dernest at anhøre hans i Rettesættelse imod hannem; hvor Eftter da sagen til Endelighed skal vorde udførdt, til hvilchen tiid sagen opsættes.

Dernest Blev forkyndt En Bychsælsædel udstædt af forvalteren Sr Michel Hvid d=2 July-1741 Til Anders Ols: paa 9 markes leje i Norleenanger som Niels Anders: afvigte aar haver opsagt. til tugthuuset betalte hand - 4 sk, saa blev og Copie deraf i Retten fremviist.

En ditto af Bemelte Sr Hvid udstædt Den - 7de Juny - 1741, Til Knud Johanness: Paa 18 marks leje i SøerEide, som Jørgen Matis: tilforn har besiddet, til tugthuuset betaler hand - 4 sk: saa blev og Copie deraf i Retten fremviist.

Noch En ditto af Bemelte Sr Hvid udstædt 1741 paa Langesunds Sommerting til Anders Baarsen paa 18 markes leje udj Snarbye som Jens Jens: er fradødt; til tugthuuset betaler hand 6 sk, saa blev og Copie der af i Retten fremvist.

Dernest blev Eftterskrefne tingsvidner inden Retten tagne, Nemlig:

1st tilspurde fogdens fuldmegtige tienner Monsr: Knud Aslou, om her i tingstædet dette aar 1742 og til dette Sommertings datto, Er forefaldet Nogen Nye forandring med Bygseler paa deris Kongl: Mayts: tilhørende Jorder? Dertil laugRettet svarede Nej, at intet deraf er falden.

2det tilspurde hand laugRettet om her i tingstædet siden Sommerting var holdet 1741. Er bleven Nogen Nye Rødninger lagte for landskyld, Derpaa Laugrettet svarede, at udj Nest afvigte Sommer

377

Er bleven af Sorenskriveren og 6 dannemænd vorden lagde Eftterfølgende Rødninger Nemlig udj Ulsfiorden, En Rødnings plads kaldet ytter Laxelfnesset, En kaldet Søer Laxeelfnesset. 3de Er kaldet Stoerdalen, 4de En kaldet Schonnes, og for det 5te En kaldet Nachen; derforuden blev og samme tid Eftterskrefne Rødningspladser Beliggende udj Balsfiorden og lagde for landskyld.

Nemlig 1st En Rødnings plads kaldet Kartnes. 2det En Rødning kaldet Sellie Elvenes. 3de En ditto kaldet Hamnes; 4de En ditto kaldet Marche Næsset. 5te En ditto kaldet Holmenes; 6te En ditto kaldet Tennes. 7de En ditto kaldet Sannes. 8de En ditto kaldet Hestenes. 9de og Endelig En ditto kaldet Sletnes. om samtlige Rødninger vil de formode, at den af Sorenskriveren og Mendenes forRetning, som med fogdens allerunderdanigste Regnskaber følger, Giør Derom fuldkommen forkaring.

3de Tilspurde hand laugRettet og ganskee Almue, om Nogen dette Aar 1742, har eller bruger Noget af Kongens Alminding, og derfor svarte Noget, Item om Nogen samme aar har betalt til fogden Nogen Arbexpenger? Til Begge disse deler Svarede alle Nej.

4de tilspurdes laugRettet om her i tingstædet dette Aar-1742 Er falden Nogen heele Eller halve Bodslaads forbrydelse, samt forbrudt Oddelsgods. 6te og 10de penger for udenRiges Meedlers udførelse, førlodsPenge for Arfs bortførelse, 60ti lod Sølfs bøder, vols multer, eller andre deslige Item arfveløs gods. Til alt dette og til Enhver post i særdelished svarede de Nej, at Intet deraf at være falden.

5te Tilspurde hand Postbynderne her i tingstædet om dennem iche af hannem paa fogdens vejne var betalt deris penger for Postens førelse dette aar -1742? Derpaa de Alle svarede, at dennem var hver bleven betalt - 2 ort, undtagen Hans Ottesens Enche

378

Som sagde sig allene at være betalt - 1 rdr for Postens førelse dette Aar 1742.

6te: tilspurde hand om her i tingstædet findes Nogen Sauver, eller qværner hvor af skattes Bør; Dertil laugRettet svarede nej, at intet deraf findes her i tingstædet.

7de Tilspurde hand Almuen om her i tingstædet er ankommen Nogen Borgere for her at Handle, Eller og om her Er eller haver været nogen Peppersvenner, eller Andre for at handle her om Sommeren. Item og hvor mange Bøydefars Jegter her findes og hvor dem tilkommer? Til det første svarede Almuen Nej, at Ingen dette Aar 1742 er hidkommen her til tingstædet for at handle. og hvad bøydefars Jegter angaar, da Er her Sal: Jeremiassen Enche paa Qvitnes, Morten Hansen Jegervatten, Søren Hans: Elvevold og Daniel Hansen ibid:, Hvilche hver holder En Jegt til bøydefar for Helgøe tingsteds Almue. Mens hvad Prousten Hr Henning? Junghans, som forhen og haver holdt En Jegt her i tingstædet til Bøydefar, da berettede de, at hand ? Nu haver solt til Anders Kihl boende paa Bensjord i Hillesøe tingstæd, thj skal da derom giørris vide forklaring udj tingsvidnet som tages paa Hillesøe tingstæd.

8de: Tilspurde hand Almuen om Nogen dette Aar 1742 har eller bruger KildEngs Laxceelf, som Rinder i Søen udj Lyngsbotten? Derpaa de svarede Nej, at Ingen har eller Bruger den dette Aar.

9de: Fogdens fuldmegtig Spurde Almuen om her i Tingstædet siden sistleden høsteting, Er funden Enten vrag Eller Drivhval, hvorpaa Almuen svarede, at Intet deraf dette Aar funden Er.

dernest tilspurde hand bondeLensmanden Daniel Hansen om hand Eftter den ham i afvigte høst given ordre har Indfundet sig paa gaarden Melvigen og Eftterseed den hval, som der skal verre funden, og hvad beskaffenhed den dermed haver.

Hvortil Bondelensmanden svarede, at hand strax Eftter høstetinget med bekostning, møye og største livsfare indfandt sig paa Melvigen at erkyede?

379

sig derom. Da hand der ankom, blev ham af opsidderen Haagen Ifvers: BeRettet at hand i afvigte høst hafde funden en gammel for Raadnet hvalkrop paa et Skær uden for landet, og giorde hand strax anviisning paa 2de tønder opskaaret spech, som hand beRettede deraf at være udkommen med undskyldning at hand, at hand iche tilforn har kundet giordt Noget Bud derom formedelst Idelig Indfaldende haarde veirlig, hvorforre hand ej videre der ved kunde giøre; Men har til dette ting indkaldet Bemte: Haagen Ifversen, som hvalen fundet haver, Derom at giøre sin Eedlige forklaring. Ligesaa er og Indstefnet Niels Siursen Sandvær, som var med og Roede hvalen i land, saavelsom Olle Jons: Engvigen, Hans Peers: itm:, Lars Josepsen Maasvigen, Christen Christens: Skovsfiord og Brynneld Michels: itm:, samtlige Inden Retten under Eed at udsige hvorledes med samme hvals opskærrelse tilgaaet Er. De møtte alle og tilstoed lovlig at være Stefnt, Derpaa Blev da Eedens forklaring dennem af lovbogen forrelæst hvor Eftter Haagen Ifvers: Melvigen med Eed og opRagte fingere, eftter at de Andre fra ham vare Ceparerede, forklarede hand, at sistleden høst Ungefær - 14 dager for Micheli tider fandt hand En forRaaden, hvalkrop som spechet tilforne var afskaaret, udenfor Melvigen, paa et lidet skiær, Samme hvalkrop blev Da formedelst haart indfaldende veirlig liggende paa samme skiær udj 2de dager, Saa hand iche saae, at det kunde være giørligt, at faa den derfra, hvorforre hand imidlertiid foer didhen og med møye og livsfare formedelst Den største Søeboer skar føre smaa støcher Spech af bugen ved Ørebeenet, og førde med sig i land; Imidlertid Drev hvalen der fra hen til et Næs ved landet, hvor den i Nogle Dager udj haart stormende vejer blev liggende. Da samme veir bædrede sig, kom hans grande Niels Siursen Sandvær, og Brynnild Michelsen Skarsfiorden til ham for at hielpe ham med et Nøst at Bygge, hvilche Mænd hand da tog med sig til hielp, og roede dem op i En liden viig eller Bugt, i tanche der at komme til at faa

380

Noget af den, Mens da de kom til landet var de U=mueligt goed for at faae den paa landet, Saasom den ganskee fremmer part laae Needsiunchen i havet, hvorfore hand sente bud eftter sine grander, Lars Joseps: Maasvig, Olle Jons: Engvigen og Christen Christens: Skarsfiorden, saa alle kom ham til hielp, og saae de da at der slet Intet spech var paa den uden en liden smal Rem ungefær en half favn bred og toe fauner lang, hvilchet de maatte af Baaden skiære fra den, saasom de iche som meldt kunde faa den paa land; Ved sporen sagde hand og at der var lidt spæch, som de og afskar, Men Enten der var høfvet ved hvalen eller iche kunde de iche see, saasom fremmerparten, som Melt laae Nedsiunhen i havet, førend de Mænd kom som hand sent bud eftter, kom hans Peers: Engvigen did i Et ærende, Saa de og tog hannem Med sig i Arbeide. Det spæch som de da afskar byttede de strax imellem sig sielv, saasom de iche holdt det af Nogen værdj, og sagde hand at af alt det spæch som Paa hans part kom, fich hand iche meere paa 3de lotter End Ungefær - 1/2 tønde tran. Imedens hvalen laae ved landet, skar de Noget af det Raadne Kiød og tarmene og kogede fettet af, Men var intet til gavns uden at Breende, da den hafde ligget Der Nogle dager, drev den af et Stært veir fra landet og kom saa aldeles bort; videre forklaring kunde hand iche giøre der om, og sagde hand at hand slet Intet meere deraf faaet haver End nu forklaret Er, Derpaa blev hand af fogdens fuldmegtig tilspurdt, hvor forre hand iche giorde lensmanden Bud derom? hvortil hand svarede: at væiret hindret hannem derfra, og at hand iche holdt det for Nogen vær; Men hafde det haab, at hvad de faaet haver, bliver ham og de andre af Øfrigheden forundt, saasom de sleed merre ondt End det var vær.

Niels Siursen Sandvær fremstod for Retten og med Eed og opragte fingre forklarede, at Ungefær 14ten dager for Micelig sistleden kom hand og Bryneld Michels: til Haagen Ifvers: Melvigen for at hielpe ham med et Nøst; Da de kom did fortaalte Haagen Ifvers: dem at der laa en Raaden hval krop ude ved et skiær lidt fra landet, mens som

381

veiret da var haardt, kom de iche ud før den Anden dag, da de hialp ham, at Roe den op i en liden viig=bugt, og belagde den der indtil videre, saasom det var En lørfdagsaften, Nogle dager der eftter giorde Haagen Ifvers: bud til sine grander, Olle Jons: Engvigen, Lars Josepsen Maasvigen og Christen Christens: Scharsfiorden, som Da alle kom did, saavelsom hans Peersen Engvigen, Hvorpaa de da strax begav sig didhen som hvalen laae for at Skære af den hvad de kunde finde paa den; Men som hvalens fremmerpart var Nedsiunchen kunde de iche komme til at skiære Noget af den, uden hvad de kunde Naae af baadene, og fandt de da inhe Meere spech paa den uden En smal Rem langs bugen Ungefær 2de allen Bred, og 1 1/2 fafn eller saa omtrændt lang hvilchet de afskiær, tilligemed noget u=tienlig Spech Nest ved sporen, hvilchet alt de da strax Byttede sig imellem, og sagde hand, at der iche kom Merre deraf paa hans part End Ungefær Eftter hans Meening paa 2de laatter End 9 a 10 kander tran. Der eftter blev et Meeget haardt Vejr, som sleed hvalen løs fra landet saa den Drev bort, Videre hafde hand iche at sige. Fogdens fuldmegtig spurde ham, om hand kunde see af kiøttet paa hvalen om Den hafde ligget lenge i havet siden spechet var afskaaren? hvorpaa hand svarede, at hand iche kunde slutte det, Men det saae hand at kiødet var ganskee slii=voxen, Saa det vel maa have været lenge siden Spæchet var afskaaren, Ellers sagde hand, at førend de Begyndte at Skiære spechet af, talte de med hin Anden om, at der skulle giøris bud til lænsmanden og lade ham det vide. Mens som veiret var haardt, og de iche holdt det of nogen verdj, giorde de intet bud til ham derpaa der om, Saasom de haabede, at det lille som de fich vorder dem af Øfrigheden forundt, Efterdj de leed Meere ondt derfor End det de fortiente kunde være af værdj.

Brynel Michels: Skovsfiorden fremstod for Retten og med opRagte fingre giorde Eed. og

382

Forklarede, at den Ommelte tid, da hand og Niels Siurs: kom til Melvigen for at forfærdige det ommelte Nøst Blev dennem af Haagen Ifvers: fortalt, at hafde funden En hval liggende Udenfor landet paa et lidet Skiær, Men som veiret imidlertiid, var haart kom de iche derud førend den Anden dag, da de hialp ham, at Roe den op i En liden Viigebugt ved landet og belagde den der, Nogle dager der Eftter kom Olle Jans: Engvigen, Lars Joseps: Maasvigen og Christen Christens: Scharsfiord, som var sendt Bud Eftter, til Melvigen, tilligemed Hans Peers: Engvigen, som alle begav sig didhen hvor hvalenlaae, for at afskiære hvad spech de kunde finde Paa den, Men da de kom derhen fandt de hvalens fremmerpart, at være ganskee Nedsiunchet, saa se iche kunde Maae til den af landet, Men Maatte staa i deris Baader og Skiære Det lille som var paa den, og saae de da iche Meere Spech paa hvalen, uden En Rem Under bugen Ungefær toe Allen Bred, og til toe fauner lang, Hvilchet de afskar tilligemed Nogle faa Stycher ved sporen, og byttede De strax spechet mellem sig, Hvoraf hand fich paa En log Ungefær 4reKander Tran, siden Spechet var afskaaren blev Et Meget haart veier, som drev hvalkroppen fra landet, Saa den kom Aldeles bordt. Før de afskar spechet talte de Med hin Anden om at Giøre bud eftter lensmanden, Men som de iche holdt det umagen vær skeede det iche siær Saasom veiret var ont og ustadigt. Paa tilspørsel sagde hand at Kiødet paa hvalen var ganskee Raaden og sliivoxen, videre hafde hand iche at sige.

Der Eftter blev Olle Jans: Engvigen Indkaldet Som med opRagte fingere ved Eedens afleggelse, forklarede hand dernest, at sistleden høst ungefær - 14ten dager for Micheli, kom der bud eftter ham fra Haagen Ifvers: Melvigen, at hand skkulle komme til ham for at besee hvad gavn der kunde værre i En af ham funden hval krop, og hielpe til den at opskærre, hvor paa hand sielf anden foer didhen, og da hand kom til Melvigen fandt hand der, Niels Siursen, Lars Josepsen

383

Christen Christens:, Hans Peders: og Brynel Michelsen, som alle tillige med ham og Haagen Ifvers: fultes ad til det Stæd hvor hvalen laae, da de kom did, saae hand at der laae En gammel Raaden hvalkrop, som alt spechet var afskaaren og kiødet sleiivoxen, og den fremmerpart i havet var Nedsiungen, hvilchen de tog sig for at arbeide paa, og fandt de da iche Meere spæch paa den End en liden smal Rand paa Bugen, Ungefær toe Allen Breed og omtrent toe faufne lang, saa velsom toe a: tre smaa støcher spæch ved sporen, der de med Møye afskar, saasom de iche kunde Naae til hvalen af landet, men maatte staa i Baaderne og skiære det af, samme Spech Byttede de strax Imellem sig, og sagde hand, at af det hand fich paa sine toe laatter blev der iche merre Tran En 10 a: 12 kander i det høyeste, det hand haabede, at Nyde for sin store Møye og Arbeide. Videre viiste hand iche herom.

Hans Peers: Engvigen forklarede ved Eed og opRagte fingere, at sistleden høst Ungefær 14 dager for Miecheli kom hand et ærende til Melvigen, hvor hand fandt Haagen Ifversen ved Søen, som fortalte ham, at hand hafde funden En hvalkrop, sagde og til ham, vj vil Nu hen og skiære den op og du kand være med om du vil og see du kand og faa Noget, hvorpaa hand da foer hen til den viig hvor hvalen laae, i selskab med Haagen Ifvers: Niels Siurs: Olle Jans: Lars Joseps: Christen Christens: og Brynnel Michelsen, Da de kom did siger hand at Der laae En forRaaden hvalkrop, som spæchet var afskaaren og kiødet slivoxen, hvilchen de strax tog sig for at arbeide paa, men som de iche fandt meere End En liden Strimmel spech paa Bugen ungefær - toe Allen breed og toe faufne lang, saavelsom og - 2 a: 3 smaa Støcher Nest ved sporen, Byttede de det imellem sig, og siger hand, at hand Ungefær vil Meene at have faaet deraf paa sin part - 3 a: 4re : kander Tran, som hand dyre Noch betalte, i det at de iche kunde Naae til hvalen af landet formedelst at det fremmeste af hvalen laa Nedsiunchen

384

I havet, men maatte med møye staae i deris baader og skiære det af, videre hafde hand iche at sige.

Lars Josepsen Maasvigen, blev dernest for Retten indkaldet, hand fremstod og med opragte fingere aflagde Eed, og dernest forklarede, at sistleden høst Ungefær - 14 dager for Michelie, fich hand Bud fra Haagen Ifvers: Melvigen, at hand hafde funden En gammel Raaden hvalkrop, hand ville komme did og see hvad der var ved den at Giøre, Hvorpaa hand da foer til Melvigen. Imedens hand var der, Indfandt sig Niels Siursen Sandvær, Christen Christens: Skarsford, Brynnel Michels: item: Olle Jans: Engvigen og hans Peders: item: da de Nu alle vare samlede, drog De hen til det Stæd hvor hvalen laae for at begynde med arbeidet, og saae hand da at der laae En Nesten forRaadnet hvalkrop ved landet som alt spechet var afskaaren, og Kiødet med sli overgroedt, paa hvilchen der ichun fandes En liden Strimmel u=duelig Spech Under Bugen Ungefær toe Allen Bred og toe fauner lang, hvilchet de tog sig for at afskiæere, men som de iche kunde Naae til den af landet formedelst at den fremmeste part af hvalen laa Nedsiuchen, maatte de med stoer møye skiære det af Medens de vare i deris baader, ligesaa skar de Och - 2 a: 3 smaa støcher spech Nest ved sporen, hvilchet alt de strax byttede sig imellem, og sagde hand at der kom paa hans 2de, laatter Ungefær - 10 kander tran, Hvilchet hand haabede at Nyde for sit store arbeide og Møye, Saasom derved ellers intet var at giøre, videre hafde hand iche at siige.

Christen Christens: Skarsfiord fremstoed her for Retten og Eftter aflagde Eed forklarede at sistleden høst Ungefær - 14 dager for Michelie kom der bud Eftter ham fra Haagen Ifvers: at hand skulle komme til Melvigen for at Besee den hval krop som hand hafde funden hvorpaa hand strax der Eftter begav sig did, da hand kom til Melvigen fandt hand der

h3> 385 Niels Siursen Sandvær, Olle Jans: Engvigen, Hans Peers: ibid: Lars Joseps: Maasvig, og Brynel Michels: som tilligemed ham og Haagen Ifvers: begav sig til det Stæd hvor hvalen laae, da de kom derhen fandt hand der en Mesten forRaadnet hvalkrop ved landet, Som alt spechet var afskaaren, og kiødet med slii overgrodt, hvorpaa ichkun fandes, En liden strimmel tynt spech under bugen, Ungefær toe Allen Breedt og toe faufner lang saa og Noget lidet spech ved sporen, hvilchet aldt de afskar mens som den fremste part af hvalen var Nedsiunchen kunde de iche Naae af landet at skiære spechet af, men maatte med møye staa i deris baader imedens de skar det op hvad de da fich Byttede de strax, og kom Der saa meeget spech paa hans Ene laadt, at hand deraf fich ungefær 4re kander tran som hand haabede at Nyde for sit store Arbejde og Møye, videre Viste hand iche at sige.

Fogdens fuldmegtig tilspurde dem alle hvor lang denne hvalen var hvorpaa De svarede, at de iche kunde maale den men Eftter deris gisning var den En 8te Eller - 9 faufner lang, herom var fogdens fuldmegtig tingsvidne begierende.

Der Eftter blev Eftterskrefne Dannemænd tilNefnt, at betienne Retten tilkommende Aar, og der for har at Indfinde sig for Hr Laugmand, eller hans skichede at aflegge Eeden, hvis Nafne erre disse: Knud Gamst Aarøen, Petter Østberg Qvalvigen, Olle Jans: Engvigen, Lars Josepsen Maasviig, Søren Hansen Selnes, Carl Anders: Svartnes Gunder halfvorsen Skaarøen og Jacob Adams: itm:

Som da Intet Meere var ved tinget at forrette Blef Retten opsagt.

1741 1743