Justisprotokoll Helgøy 1743

418.

Anno = 1743 d = 17de Junij Blev paa Elvevold holdet sommerting Med samtlige Helgøe tingsteds Almue, ved Retten præsiderede udj Herr fogdens absens, hans fuldmegtige thienner Mons'r: Willem Mouritz Thomesen, saa blev og tilligemed Sorenskriveren Retten ad? ministreret og Betiendt af Eftterskrefne lauvRet, Sc: Knut Gamst Aarøen Petter Østberg Qvalvigen, Lars Joseps: Maasvigen, Olle Jons: Engvigen, Jacob Lars: Schidenelf sad for Carl Anders: Svartnes. Jachob Adams: Schaarøen, Gunder Haldorsen ibid: og Christopher Niels: Balsnes, sad for Sørren Hans: Selnes.

Eftter at Retten allerunderdanigste var sadt, Blef for Meenige Almuen Lydeligen oplæst de Allernaadigste udgifne forordninger og høye Øfrigheds befalninger og giorde anstalter, som alle ere her forhen paa folio ? 210 og 211. Derom exstraheret Er Indførdt.

En Bøxselsædel læst, som af Prousten Herr Henning Junghans var udstædt d = 2 Novembr: 1742 til Olle Ols: Varden paa 1/2 pds. leje udj Raunefiord, som Hans Peers: for hannem haver opladt, til Tugthuuset betalt ? 8 sk:,

En ditto af Bemelte Herr Junghans udstædt d = 14 Novmbr: 1742 til Torlef Erichs: paa 1 pds leje udj Tønsvigen, som Jens Jens: for hannem haver opladt. til tugthuuset batalt ? 12 sk:,

En ditto af bemelte Herr Junghans udstædt d = 2 Novmbr: 1742. til Peer Christophers: paa 1/2 vogs leje udj Hugøen, til tugthuuset betalt 8 sk:,

419.

Ved Retten blev Eftterskrefne Dannemand af mig udj Eed tagen, til at betienne Retten. Sc: Knud gamst, Olle Jons: Engvigen, Lars Joseps: Maasvigen, Petter Østberg Qvalvigen, Jachob Adams: Schaarøen og Gunder Haldors: ibid:, hvilche alle haver betalt til Herr Laugmand Thoms: deris Contingent.

Eftter velærværdige Herr Prousten Junghans begiering var til dette ting Indstefnet Stephen Lars: Tisnes, og Olle Jons: Hugøen for de skal have Negtet at føre hans Capelan Herr Klingenberg til Heløen kirche. Begge møtte og tilstoed at verre lovlig Stefnet.

Stiftskriveren Sr Michel Hvid Paa Proustens vejne fremlagte hans Skriftlige Indleg af datto Tromsøe Præstegaar Botolshi dag ? 1743.

Sr Michel Hvid Paa Proustens vegne tilspurde de 2de. Indstefnte, om de Negter, at have Negtet førenskab til Heløe Kirche til hellesmis helgen afvigte vinter,

Derpaa de Begge svarede, at de haver Negtet hannem det, uden de fich betalning derfor.

Sr Michel Hvid Proustens Vegne Sætte her paa i Rette, at Eftterdj disse 2de opsiddere paa Præsteboles Jorder haver beviist saadan u=lydighed Som hverchen kand taales af Rette Sogne bønder og iche heller langt mindre af dennem der som Leilendinger besidder Præsreboeletz Eget godtz hvilche i dobelt ere for bundne baade til Præste forenskab til Anegset. og til landdrottens forrenskab eftter loven; thj Paastaas dom til deris fæstes forbrydelse, og denne Ibragte omkostnings erstatning hver ? 1 rdr.

Til dette svarede de Indstefnte, at de haftte Intet Noget at svarede Sagen optages til Doms

420.

Petter Niels: Schatøre og Margrete Pedersdatter samme stæd, disligeste og Morten Larsen StoersteenNæset Med Rebeche Olsdatter samme stæd, hvilche Personer var Nu andengang Eftter forregaaende forleg Indstefnet for Begaaet lejermaal tilsammens

for Petter Niels: Møtte hans Moder Margrete Niels tostesens paa Schatøre, Men Morten Larsen møtte sielv.

Bemelte Personer blev tilspurdt om de tilstoed gierningen, hvorpaa Margrete Paa hendis Søns vegne svarede Ja, og at de iche Egter hver andre lige det samme svarede Morten Larsen sielv her for Retten,

Sr: Michel Hvid tilspurde dem paa hvad steder disse legermaaler er begaaet,

Morten Larsen svarede at hands lejermaaler Begaaet paa Hungeren Eller Stoerstennesset der hans forEldre boer,

Til samme spørsmaal svarede Petters Moder Margrete, at hand var hiemme hos sine forEldre som boer paa Skatøre da gierningen blev begaaet Med Margrete Pedersdatter som da tiente sammestæd.

Sr Michel Hvid herpaa satte i Rette, at saasom leiermaal Er beviist at være begaaet de da Eftter loven vorder dømte til deris bøder at betale, eller straffis paa kroppene. Herom dømt og afsagt.

Saasom disse Personer Nemlig: Petter Niels. og Margrete Pedersdatter, disligeste Morten Lars. og Rebeche Olsdatter iche har kundet Benegtet Jo at have udj løsagtighed aflet Barn tilsammens og de iche vil Egte hver andre; Saa tilfindes de da derfor at bøde Eftter loven, Sc: MandsPersonen ? 24 lod Sølv og Qvindts Personen ? 12 lod Sølv, ogsaa fremt de samme bøder ej kand betale, da straffes paa kroppen Med at stande En Søndag Ved Tromsøe kirche udj halsjernet, Naar tiennesten der forRettes. En timme før og En timme Eftter tiennisten. processens omkostning betaler Petter Niels: og Morten Lars: hver med ? 3 ort.

421.

Kirsten Ediasdatter Nu tiennende hos Hans Hansen Raunefiord var Nu Eftter forregaaende forleg Indstefnet at til det lejermaal hun skal have begaaet med Carl Jens:

Qvindfolchet Møtte, og tilspurdt, hvem hun ved aabenbare Skrifttemaal har udlagt til sit Barns fader, som hun i løsagtighed haver aulet, Derpaa hun Nefnte En Person, af Nafn, Carl Jensen, som da var hiemme hos sin Moder boende paa Sletnes, Mens for to aar siden bort Reist her fra og til Findmarchen hvor hand Endnu er;

Sagsøgeren paastod Dom, til bødernes betalning eller at straffes paa Kroppen. Herom afsagt. Det Er af Kirsten Edisdatter bevist som herfor Retten haver tilstaaet at have udj løsagtighed aulet Barn Med den Nu herfra Reiste Person Carl Jens: og de iche befindes at Egte hverandre, saa tilfindes hun derfor at bøde Eftter loven ? 12 lod Sølv, og saafremt hun iche kand tilveje bringe betalningen da at straffes Paa kroppen Med staa udj halsjernet ved Tromsøe Kirche En Søndag, Nemlig 1 time for og En time Eftter tiennesten derforholdes. Hvad den beskylde Carl Jens: angaar, da som hand iche er stefnet, saa kand derom iche Noget paa hannem dømmis.

Endelig: betaler Kirsten Erichsdatter i denne processens omkostning Med ? 3 ort. Rasmus Niels: og Ellen Jachobsdatter begge tilholdende hos Jachob Arentsen Svensbye

De var til dette ting Indstefnet, for begaaet lejermaal tilsammens; Begge Personer Indfandt sig iche; Men Jachob Arensen som de tilholder hos Møtte for Retten. paa deris vejne at Svare.

Hand Blev tilspurdt om lejermaalet er Begaaet, og de derfor har staaet Aabenbare skriftt, Mens siden der Eftter har de Egtet hver andre.

422.

Derpaa hand svarede, at det er vist Noch at lejermaalet Er af dem begaaet, hvor for de og har staaet aabenbare skriftte udj Carlsøe Kirche, Mens siden der Eftter Er de af Præsten trolovet til Egteskab.

Sagsøgeren Sr Hvid paastoed dom til bødernes betalning eller at straffes paa Kroppene Herom afsagt.

Det Er Bevistgiordt at denne Rasmus Niels: og Ellen Jachobsdatter de at have begaaet løsagtighed tilsammens, og derpaa har staaet Aabenbare Skriftt; hvorforre de og eftter loven bør, at bøde Nemlig Rasmus Niels: ? 24 lod Sølf, og Ellen Jachobsdatter ? 12 lod Sølv, og i mangel for af bødernes betalning tilfindes de at straffes paa Kroppene Med at staa En Søndag udj halsjernet ved Carlsøe kirche Naar tiennisten der for Rettes Nemlig 1 time for og 1 time Eftter tinnisten. udj processens omkostning betaler hand Med ? 3 ort.

En Ung Person af Engvigen ved Nafn Johannes Olsen, og Hendrichen Ævensdatter tienner hos Olle Jons: Engvigen, de vare til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal tilsammens.

Samme Personer Møtte iche; thi var Sagsøgern forleg begerende til Neste ting at Møde, Dennegang Eragtet:

Eftter som Johannes Olsen og HenRichen Ævensdatter iche haver Indfundet sig sagen at tilsvare, hvor ud inden iche Endelig dom kand udgives.

Saa forrelegges da Indbemelte Personer Eftter Stefnemaal til Næste ting at Møde sagen at tilsvare, da der skal vorde Endelig Dømt udj sagen,

Den sag som er her Under Retten beroede Imellem Aamund Siurs: Grundfiord og Lars Peers: find Storsteen Nesset om

423.

2de Reiner som den første beskylder den Anden for at have skudt fra hannem, befandes af saadan beskaffenhed, at Sagen ere af stoer betydende, og herskabes fuldmegtige Besverget sig over at saadan vigtig Sag Reises imellem fattige Enfoldige finner uden hans forre vidende. Som de hverchen forstaar eller formaar at udføre, Hvorforre Hand paa sit Ombuds Mands Embedes vegne motte slaa Imellem, og for at Conservere begge de fattige Enfoldige Finners ære og velfærdt, holde for billigt, at Lars Peders: strax Betaler til Aamund Siurs: for giorde de Bekostninger i sagen ? 3 rdr:, Hvormed Sagen ophæves, og de passerer for Erlige folch paa Begge sider uden Nogen slags bebreidelse. Eller æris forkleinelse, Hvor med de og paa begge sidder vare fornøyede.

Mens som Lars Peers: iche kunde fremskaffe de 3 rdr., saa blev hand da her ved tinget straffet paa kroppen.

Stiftskriveren Sr: Michel Hvid hafde til dette ting ved Petter Østberg Qvalvigen, og Jachob Nyensteen Schifiorden laadet Indstefne Michel Nielsen qvæn KeelEng for hand skal have frataget Reier Mortensen fiskeliine

Den Indstefnte Michel qvæn befandis iche at være her ved tinget til stæde.

Citanten var begierende at stefnes Mænden Motte fremkaldes at afhemle stefnemaalet.

Derpaa Petter Østberg, og Jon Nyensteen fremstod og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet at de lovligen til dette ting haver Indstefnt Michel qvæn, at svare til denne sag, saavelsom at føre de Prov som udj denne sag skal vide.

Aamund Christophers: Qvalvigen, som Er Stefnt til vidne i denne sag blev fremkaldet for Retten , og Eftter aflagte Eed med opRagte Fingere: siger hand at for toe aar siden om vaaren da Reiner Mortens: Roed til fiskerie I Lyngs Botten

424.

og kom i land med sin baad, Da saae vidnet at Michel qvæn tog Reiers fiskeline af hans baad skaat, og Bar den op i sine Egne huuser, men Reier var iche da hos Baaden;

Citanten spurde vidnet om hand iche hørde at Reier Bad Michel qvæn om linen tilbage igien og hvad hand da svarede.

Vidnet svarede, Jo hand hørde det, Men Michel qvæn svarede Nej, Ingenlunde.

Vidnet Blev tilspurdt om han iche viste hvad aarsag hand forregav til at tage linen Bort;? vidnet Svarede: Michel qvæn forregav, at Reier hafde solt ham 4re Sperrer fisk, og de samme beskylde hand hannem at have staalet fra sig igien hvor for hand tog linen.

Videre Blev vidnet tilspurdt, om hand viste at Denne Michel qvæns Beskyldning var sandt svarede; at det var iche sandt, fordj Reier Rode i følge Med vidnet, Ind i fior botten og da saae vidnet, at Reier hafde de 4re spr. fisk udj sin Baad.

Johan Johans: qvæn Schindelfven var og stefnt Til Prov i denne sag, hand fremstod, og eftter at hand med opRagte fingre hafde aflagt Eed siger hand: at da Reier var der i Lyngsbotten til udRores, da saae hand samme tiid som forrige vidne har vidnet, at Michel qvæn tog Reiers fiskeliine af hans Baad, under sin arm og gich dermed hiem. og da Michel Møtte Dette vidne paa Søe veien, spurde vidnet ham hvad det var hand giorde, da svarede hand, Jo Jeg tog den til tinget, for Mine fiskesperrer som mit Merche stoed paa, og hand hafde kiøbt dem om Morgenen for 9 mk: Mel at Reier Bad om sin line tilbage igien, hørt vidnet iche.

Knud Gamst som var lauvRettes mand ved Retten fremstod for Retten og Vidnet at hand var samme tiid hos Michel qvæn da dete skeede, og saae at Michel kom op fra Søen Med linen som ham

425.

hafde taget fra Reier, og sagde Michel da, at dette Skulle hand have fordj hand hafde staalet fra hannem de 4re Spr. fisk som hand kiøbte sig Mell for, hos Michel, og derfor ville hand beholde hans line Intil tinget Bliver holdet.

Men det Er Vitterligt, at Intet sageting samme aar Blev holdet formedelst Sorenskriverens paakomne Svaghed.

Sr. Michel Hvid tilspurde Reier Mortens: om hand iche forhen haver beklaget sig for hannem; over Michel qvæns adfær, imod ham Med at fratage ham sin fiskeline! Dertil Reier svarede Ja at hand haver beklaget sig derom for Sr Hvid

2det tilspurde hand Reier, om Michel qvæn Iche haver givet hannem Noget for sin skades lidelse siden Sagen begyendes? svarede Nej.

Sr Michel Hvid forre stillede om Fogdens fuldmegtige paa sin principals veigne ville opnefne En mand i tinglavet at svare for Michel qvæn I denne sag, om Retten anseer det Nødig eftter foraarningen om Justitien.

Fuldmegtigen Der til svarede,at Efttersom Sagen iche til dette ting Naaer sin Udgang, saa kand herom da hvile Indtil Neste ting, I fald Michel qvæn da iche sielv forsynner sig med et forsvar.

Ombudsmanden lod herpaa Indføre, at Saasom den arme fattige find Reier Mortens: haver beklaget for ham, den u=Ret og overlast hand af Michel qvæn er skeedt ved hans fiskelines fratagelse og forholdelse, Hvorved hans fiskerie blev spildt, Saa haver hand Iche kunde lade det U=paatalt Særdeles da Denne Michel Qvæn tilforen og Endnu øver grumhed, og over last imod de fattige Finner i Lyngen, som OmbudsManden refererer sig at Beviise med forrige her fra Retten passerede agt og Dom, hvor ved Michel qvæn Er dømt til sine ? 3 mark for hand Hafde forbrendt En finds huus, Med Mangen anden udskæl, som for vidt løstighed skyld maa forbjgaas, Sette derfor i Rette iche allene til

426.

Strav over hannem for denne Misgierning eftter lovens 6te Bogs 15de: Cap: 4de art:, og at betale skaden og fiskee spildet eftter lovens 5te bogs 11de. Cap: 22 art; men End og at hand Michel qvæn som et saadant u=Roligt menniskee maa Blive Dømt, at for føye sig bort af landet, og Endelig at batale denne processis omkostninger Med ? 2 rdr:, Hvor paa er dom Begerrende.

Sagen opsættes til Nermere Michel qvæns svar til Næste ting. Sr Michel Hvid Hafde ogsaa ved Petter Østberg og Jacob Nyensteen til dette ting ladet Indstefne Michel qvæn for at Møde til dette ting, at forklare hvorledes den Ild blev antendt i Schibottens Skouv i Nestleden Sommer, da hd samme tid var der tilstædt at høre vidner og dom der om.

Den Indstefnte Blev paaRaabt, mend befandis iche her ved tinget at være tilstæde.

Citanten var begierende at Stefnemaalet motte afhemles. Derpaa fremstod de benefnte Stefnismænd og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, at være Michel qvæn lovligen forkyndt.

Jacob Nyensteen Schifiorden fremstod, og aflagte Eeden, og dernest siger at da hand kom herfra inget i avigte Sommer, og til sit hiem i Lyngen, da kom Nu Sal: Hans Erichs: Hammervig til vidnet, og leigte ham til at hugge tømmer for hannem, og da de kom til Anders Erichs: udj Skibotten, hvor de da saae at Skouven var afbrendt, og derpaa ombad Anders Erichsen Dem, at de skulle gaa derop og see hvor Ilden var tendt, og hvor vidt den hafde begrebet sig, og der de opkom saae de at Ilden hafde været tendt, Ned En Bache og var saa gaaet op Eftter ungefer til En halv Miil omkring og beRettet vidnet, at paa den stæd hafde Været det Nermeste vej ved Elfven og der den bæste tømmerskouv. Vidnet siger og at nogen tiid eftter hand kom der fra og hiem, haver Michel qvæns dreng, Michel Michels: og hans tøs Ane Nielsdatter sagt, at det var paa det samme

427.

stæd som Michel qvæn hafde Ild paa, som vidnet før hafde sluttet at Ilden var begyndt. Mens førend vidnet foer fra Schibotten igien, ombød Anders Erichs: qvæn vidnet, at de ville Efttersee om nogen Tegn kunde sees at hans? qvæg hafde været der i marchen; Mens de fandt slet Intet saadant, videre hafde vidnet iche at sige.

Anders Erichsen qvæn som var stefnt at vidne i denne sag fremstod, for Retten og Eftter hand hafde aflagt Eed, udsiger hand, at afvigte Sommer, da hand kom hiem her fra tinget, da saae hand, at der var Ild i Skouven, og brende En fire Dyng der Eftter, og haver Vidnet Eftterseedt at det er afbrendt til En half mil, og da samme tiid fandt hand der oppe ved Ilden Michel qvæn, Med sin søn Niels og En tieneste dreng Michel Michels: og En tøs Anne Nielsdatter, Vidnet tilspurde da Michel qvæn om hand iche viste hvor fra den Ild var kommen, derpaa svarede hand aldelis iche hafer hand sadt derpaa Ild, men kandskee fieldfinnerne Maa have giordt det.

Vidnet tilspurdes om der var field finner der i Marchen? derpaa vidnet svarede at der var vel Nogen; Mens iche saa Nær ved den stæd hvor branden var.

Videre tilspurdes Vidnet, om hand saage Nogen anden stæds hvor Ilden kunde komme fra. Derpaa vidnet svarede Nej hand viste det iche. Sagen opsettes til Neste ting til Nermere under søgning. Der Eftter Blev Eftter skrefne tings vidner inden Retten tagne,

1 først Eftterspurde fogdens fuldmegtige tienner, om her i tingstædet dette aar er forrefaldet Noget vrag og drifvehvale,

Til det første svarede Almuen Nej at intet deraf var dennem forrekom; og til det andet fremkom Hans Pers: Engvigen, og beretter at torsdagen Eftter kyndels mis var hand med 2de gutter udRoen, hvor de da udepaa Søen fandt En liden hval, hvilchen de opRode paa vester fueløen, hvor hand da dereftter

428.

giorde Bud til lensmanden derom, og de kom til lensmanden var hand sielv iche hiemme, Men der Blev skichet hans folch der ud da de kom der laa hvalen paa landet mens formedelst Søeboren var saa stoer kunde derfor iche faa tiid til at Maale den, Mens maatte opskære den det snareste de kunde; Mens Ellers beRettet finneren, at hand maalte Den det første den kom til landet, hvor den da Befandes at være fra Ørebeenet og til gotboren En fafn. DerEftter siger finneren at hand bekom En fafn spech udj findingsløn; det øfrige af hvalen som de ansaae det af liden verdj. Byttet de sig det imellen, som arbeidede paa hvalen som varetilsammens ? 9 Mand. Ellers BeRetter finneren at hand siden maalte Den heele hval med touv, da befandes hand Med hovet og spore at være iche fult 4re fafner lang

landdrotten Sr. Michel Hvid Paastod laadt der af for landet, som hans herskab tilkommer.

Paa tilspørsel af Fogden tienner Svarede Olle Jons: Engvigen, at hand paa 2de lotter fich noget bædre end En halv heltønde Som hand slutter til En Ancher lyse at være,

Hans Peers: Engvigen siger og at hand af sine 2de lotter tilligemed finnings spechet fich der af 1/2 tønde lyse;

Lensmanden som hafde 3de lotter udj spechet som befindis der af at verre til 3 deeler lyse udj En tønde; saa og af tiendespechet er udkommet til En ? 5 a' 6 kander lyse.

Dernest fremkom Hans Grønbech, Jacob Adams: og Gunder Haldors: alle 3 boende paa Schaarøen, og Be Rettes at de fandt en hval 3 eller 4 uger før Michelsdag udj en viig ved Schaarøen hvor den laa levende og flød paa Søen og kunde iche falde tørr i fiære uden en liden part af den, og saa snart disse folk kom til dend belagde de dend med touv det beste de kunde, men støtte samme touver af og blev siden igien af dem belagt med bedre touver, Fogdens tienner spurde dem hvor lang

429.

denne hval var? hvorpaa de svarede: at de ikke kunde viide saa næt dens længde med 17 eller 18 allen med hovedet og stærten, menet de at være dens længde, Fogdens tiener til spurde dem hvorfore de ikke tilsagde Kongens Ombudsmand at de havde funden saadan hval? hvorpaaa de svarede: at saasom de Dræbte hvalen selv der de fandt den i Wiigen ved Schaarøen haabede de at dend skulle blive deres, og aller helst siden hvalen med høy vande havde afdrevet dersom de ikke hafde kommet og belagt den saa stærk. De blev og tilspurdt om hvor mange mand de vare ved dends opskiærelse, og hvor meeget enhver af den fik paa lodt? Hvorpaa de svaredee at de vare 19 mand og de fik ikke meere end omtrent 3 tp. tran af kiød og spek til deling af den halve hval, dend anden halve part har Peder Figenskov til sig annammet, og fik deraf 3 tp: tran, hand blev derpaa tilspurdt af fogdens tiener, hvad Ræt hand hafde til at bemegtige sig den halve hval? hvorpaa hand svarede: at Lensmanden ikke ville betakke sig dermed, hvorover hand formaarde tvende upartiske mænd til at bræde dette kiød og spek, og erbød sig til at giøre god rigtighed der fore til dend som grunden ejer, som er Herr Fogden Tønder

Fogdens Fuldmægtig tilspurde Laugrettet og Almuen, om her er kommen nogen borgere eller andre i denne Sommer til at handle? hvortil de svarede Nej! at ingen saadanne har været her.?

Hvad bøydefar angaar, der paa tilsørsel svarede Almuen, at herren Sal: Jeremias Figenskovs Enke Qvittnes, Søren Hansen Hegelund Elvevold, Daniel Hansen ibid: og Morten Hans: Jegervatten, hvilke holder hver en Jægt for dette tingsteds almues bøygdefar, ellers berettede Morten Hansen Jegervatten at hands Jægt ikke, formendelst slet fiskeries til hand har været paa gang forgangen aar, og ikke heller kand faae den paa gang dette aar 1743 ?

3 die: blev Laugrettet og Almuen, om nogen har brugt Kiil Engs Laxe Elv svaret noget

430.

derforr hvorpaa de svarede at der ikke dette aar bleven brugt af nogen. = Saa blev og om spurdt om alle de Poster som findes Specifiseret paa fol: 218? hvortil blev for klaret at intet noget af saadant er falden eller skeed i dette tingsted.

Enda Blev læst En Bøxselsædel af Prousten Herr Junghans udstæd d= 14 Novembr: 1742. til Olle Baarsen Paa 1 punds lejejord udj Tønsvigen som Niels Jens: Er frafløttet. til tugthuuset betalt ? 6 sk.

Noch 1 ditto forkyndt og udstædt af forvalteren Sr Michel Hvid dateret Langesunds Sommerting 1743: til Hans Sørens: Heggelund, paa Bachebye jord, og 1 pds leje udj Brevigen, som Sal: Morten Sørens: Enche haver fra sig sagt. til tugthuuset Betalt ? 8 sk: ?

Udj Den sag som Prousten Herr Junghans fører imod Stephen Lars: Tisnes og Olle Jonsen Hugøen, Er derom saaledes Dømt og afsagt.

Det Er af de for sagen Indstefnte Personer ved deres Egen tilstaaelse giordt Beviisligt, de at have Negtet deris Sognepræst den Eftter loven tillatte førenskab til hans fraliggende kirche Ja End og iche beviist ham den plict med førenskab som lovens 3die bogs 14 Cap: 19de art: omformelder, Mens End og ydermeere Er funden opsetsig imod deris Jorddrot som samme lovens Cap: 10de art: for byder En leilending. Saa kand da derom iche Rettere kiendes End at Stephen Larsen, og Olle Jons: for det første for deris førenskabs benegtelse Eftter den der om i saa maader af velbaarne Herr Amtmands giorde anordning, bør at betale for hver miil de var tilsagt, at skulle føre hver ? 16 sk. danske og derforuden at betale til skole Cassen hver ? 3 mk:, dernest for Den opsettighed og u=lydighed de imod deris Jordrot haver beviist sig. tilfindes de derfor Eftter den allegerede lovens 3de bogs 14de Cap 10de art:, at have deris Gaars fæste forbrudt. udj denne processens omkostning betaler de hver med ? 3 mk,

431.

Saasom tiden Er forløben og Reise dagen er i dag til Neste tingsted, Saa at derfor iche kand forretages fleere af de Indstefnte sager, og at Bekoste Nogen udsættelse Er Ingen af Parternes hvilchor eller leilighed til. Saa opsettes da de øfRige Sager til Neste ting, da Parterne haver at Møde for Retten uden Nogenvidere StefneMaal.

1742 1744