Justisprotokoll Helgøy 1744446.Anno = 1744 d. 9 Junii Blev paa Elvevold holdet et Sædvanligt Sommerting Med samtlige Helgøe tingsteds Almue. Ved Retten præciderede Kongl: May'ts: foget Edle Sr Michael Ursin, saa blev og Retten administreret af Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, og betiendt af Eftter skrefne lauvRet, Sr: Jacob Adams: Skaarøen, Gunder Haldors: ibid: Peer Lars: Selnes, Carl Andors: Svartnes, Hans Joseps: Maasvigen, Olle Jons: Engvigen, Petter Østberg Hvalvigen og Knud Gamst Aarøen.Eftter Kongl: Maysteds foget hafde sadt Retten, Blev formenige Almue oplæst alle de Kongl: forordninger, Placaters og ordres, som paa folio ? 127: 28: og 29vede findes exstraheret anførdt. Dernest blev Eftterskrefne tingsvidner tagne Postbønderne i dette tingsted alle tilstod dennem at være af Fogden hver 3 mk:, undtagen hans ottesens Enche, som Er betalt ? 1 rdr: for Postens førelse dette aar. 2det. Er Ingen Nye bøxeler falden paa kongens Jorder, 3de. Er Ingen Nye Rødninger dette Aar bleven lagt for landskyld. 447.4de. Benegtede Alle, at Ingen dette Aar haver brugt Noget af Kongens alminding, og derfor ej heller svaret Noget til Nogen, ligeledes Ingen svaret til fogden Nogen arbezpenger.5te. svarede lauvRettet, at udj dette aar er iche faldet Nogen hele eller halve Boeds laads forbrydelse, samt Odelsgods forbrydelse, 6te og 10de penger for uden Rigers Medels udførelse, førlods Penger for arvs bortførelse, 60 lod Sølvs bøder, volsmulter eller andre deslige Item arfveløs gods. 6te: Blev svaret at her i tingsstædet findes Ingen Sauver eller qværner, som Eftter forordningen Bør skattes af. 7de: svarede Almuen at her i tingstædet dette Aar Er hid kommen Nogen Borgere Enten fra Bergen Eller Trundhiem for her at handle iche heller har her været Strandsiddere elle Andre for her at handle om sommeren, og hvad Bøydefar angaar da er her Sal: Jeremias sin Enche paa Qvitnes, Søren Hans: Elvevold, og Daniel Hans: ibid:, som hver holder En Jegt til bøydefar for dette tingsteds Almue, 8de: Blev svaret, at Ingen dette Aar bruger KiilEngs laxe Elf, og derfor ej heller Er svaret Noget. 9de: Tilspurde Sal: fogdens Sterboes fuldmegtige Wilhelm Thomesen, om Adrian Jørgens: Sannes, aar 1740 haver brugt Nogen handel, derpaa lauvRettet svarede, at hand det aar, og alt siden iche haver brugt Nogen handel, men Er En fattig Jordmand paa bemelte Sannes. 10de: tilspurde bemelte Thomesen lauvRetten, om Niels Niels: qvæns Enche udj aaret 1739 og siden den tiid, bruger Meere End ? 9 markes leje udj den finnejord Bergenes; derpaa de svarede at de iche er vidende, at hun bruger Meere End 9 markes leje, 11 ? Enda Eftter spurde hand om Nogen huusmand har Nedsadt sig paa den plads som Olle Jonsen udj Aaret ? 1740 er fraflødt, eller om Nogen har benøttet sig af hans eftter latte huuser, og der for svaret, hertil Blev svaret Nej. 448.12 ? Enda var hand begierende tings vidne, om de Nye lagte Jorder udj Uls = og Balsfiorden er beliggende, om de ligger Neden ved Søen udj Bøyde Almindingen, eller de ligger oppetil fields, derpaa lauvRettes svar var at de Alle ligger tædt Neder ved Søen udj Bøyde Almindingen.Dernest Blev Eftterskrefne Bychselsædeler Publicered. 1 Bøxelsædel udstedt af Stifttskriveren Sr Michel Hvid datteret Langesunds sommerting 1743 til Elias Michels: paa 1/2 Vogs leje udj Fagerfiord, som hid Indtil har ligget øde, til tugthuuset betalt 8 sk:, 1 ditto og af bemelte Sr Hvid udstædt d = 10de Junj 1744 til Johan Wormhuus paa 1/2 pds leje udj Koppnes og Tytbærvig, som hans Svoger Niels Johans: for hannem haver opladt, til tugthuuset betalt 8 sk./ 1 ditto af Prousten Herr Henning Junghans var udstædt d = 27 Julij ? 1743. til Lars Aamunds: Paa 18 markes leje udj Nor Korvigen, til tugthuuset betalt 8 sk./ 1 ditto udstædt af bemelte Herr Proust d = 2 Septr. 1743 til Olle Hans: paa 1 vogs leje udj Norskar, som Sal: Sørren Christensens Enche har forladt. til tugthuuset betaler hand ? 8 sk:/ 1 ditto af bemelte Herr Proust udstædt d ? 31 octobris. 1743 til Ole Jons: paa 1 pds leje udj Hugøen som afgangne Jon Jachobsens Enche er fra dødt, til tugthuuset betalt ? 8 sk: Fogden giorde ilige Maade Inden Retten tilspørsel til Almuen om vegt og Maal, Derpaa de alle svarede at have batalt til Sal: fogden Maal og Vegt; og fremviste da lensmanden her i Reten, 1 tin kande, 1 half kande og 1 tiin Pel, saa og 1 Jern Allen tillige med 1 Jern Bismer. 449.Fogden gav tilkiende paa dette Helgøe ting ? ligesom Paa forrige Scherføe ting Angaaende den Respective ordre af Amtmanden Herr Etz. Raad Schelderup, om Herr Major Schnitter som grænseskields Committeret om hans Anstalt til for Retningen, og til den Begierte opnefnelse til 2de Norskee besigtelse Mend, ligesom paa forrige ting, Hvor til paa Dette ting af dette tingstæd opnefnes: Anders Erichsen qvæn Schibotten og Johannes JoHansen qvæn SchindElfven, at være lappe Skolemæsteren følgagtig Naar paafordris til at følge hannem og Vidnerne op I fieldene til den forRetning, som Herr Majoren haver informeret lappe Skollemesteren om og haver fogden eftter høy bemelte Herr Etats Raad Amtmandens ordre leveret 4er Rixdx. 4 mk: til deris underholdning for Retten til lensmandens fuldmegtige Knud Gamst, til at levere dennem Naar de antræder deris Reise.Fogden Inden Retten tilspurde lauv Rettet og tilstædeværende almue, om her i tingstædet siden Nest holdende Sommertinge er forre faldet Noget Vrag, eller Drivhvale, som deris Kongl: Maysteds Er tilhørende. Til det første Svarede Almuen Nej, at slet Intet Deraf Er faldet eller dem forrekommet. og hvad hvale Angaaende, Da fremkom for Retten Hans Abrahams: Maasvær, og beRettet, at Nu Nestleden Eftter Pindtze tiid som var Fredagen, haver hans Stif sønn Eilert Peers: og Hans Peers: tillige med Henning Falchers dreng Jachob Clemmes: funden En drivhval paa flag? Søe uden for Helle?skiær, hvilchen hval de Med Rasmus Hansen Norgrøtøen og Ifver Christens: hielp opRode den paa Norgrøtøe land, som Rasmus Hans: beboer, Der eftter foer Henning Falch hen til Hans Abrahams: og fich dreg og touv til at belegge Den. Der eftter foer de til lensmanden Daniel Hansen, Mens hand iche var hiemme, sende hans kone bemelte Henning Falch paa hendes Mands vejne derhen; Videre blev tilspurdt hvem som hafde Maalt hvalen, og hvor Mange der var at opskærre den. svarede 450.Henning Falch som fremkom forRetten at den var Med hofvedet og sporen 14 1/2 faufn, Mens ichun skærredes spech fire fauner lang, og BeRetter hand at finnerne hafde paa Søen afskaaret Noget spech i deris baader, saasom de iche trøstet sig til at Roe den i land førend de fich hielp hvilchet spech de beholte for deris finnings spech, og siuntes paa hvalen at være skaaren 3 fauner fremmen for gotbaaren, og En fafn bagen for som var over alt i breden En fafn, det øfrige af hvalen blev byttet i tre parter, hvor af de folch som arbeidede derpaa fich den Ene part, den anpart til Kongen, som er levert til lensmanden, og den tredie part til landrotten Sr Michel Hvid, og videre forklarede hand at det var paa enhvers part = 54 huner, og der iblandt var paa hver part 4re hunner sylte, som de tog hiem til ????.Fogden tilspurde videre hvor Meget tran der af samme spech er udkommet. Derpaa de svarede at spechet findes her paa stæden, u=hachet og u=smeltet. Fogden dernest tilspurde Dem om det er saaledes som Melt Er, at de med Eed vil beekreftte, Der til Henning Falch og Hans Abrahams: svarede Ja, Til det Andet svarede Henning og Hans Abrahamsen, at de var 18 Mand med finnerne indbeRegnet, som arbeidet og skar paa hvalen. Noch tilspurde fogden Dem hvor keftterne og Barderne er af bleven, hvor til de svarede at keftterne og Barderne paa denne hval ej var Nøttig til Noget. Hvorforre de ej heller til Nogen verdj kunde blive udbragt. Fogden til sagte lensmanden, at opsmelte spechet og derfor at Indlevere Regning. Ombuds Manden Stifttsskriver Sr Michel Hvid som var tilstæde for Retten tilspurde, at som her er af finnerne skudt hval, som paa Næste forrige tingsted er forClaret, saa tilspurde hand disse folch, om denne hval er Skudt eller iche, og om der er funden saadan Merche der Ved. Derpaa Henning svare at hand fandt iche Noget saaledes Merche i den da de opskar den. 451.Søren Hans: Heggel: fremkom for Retten og beRettet at der skal være funden En hval paa Andammens Skiær, En af Tromsøe Præsteboels Jorder, i dette tingsted.1 ? blef hand tilspurdt hvem som haver fundet samme hval, Derpaa Blev svaret at Niels Niels: Jon Niels: og Einer Niels: alle paa Tofttefiord boende, haver funden den paa landet liggende. 2det tilspurdt hvor Mange Mand samme hval haver opskaaret; og hvor ledes de haver Maalt Den. Samt hvor lang den var, Derpaa svarede benefnte Søren hans: som paa lensmandens Vejne var hensendt at Efttersee hvalen, tillige Med Peer Fienskouv, Olle Aamunds:, lensMandens dreng, svarede at De var ? 16ten Mand over alt som opskar hvalen, og beRetter de at hvalen var 7 faufner Med hofedet og sporen. 3de Hvor meget spech der af Er udkommen svarede ? 105 Hunner, 4de. Hvor samme Hunner er af bleven, og hvor meget tran det af Er udkommen, Dertil Søren Hans: svarede, at de deelte samme spech udj tre parter, Hvor af den trede part blev byttet de folch imellem som arbeidede derpaa, og de to parter blev lovet til lensmandens kone saasom hand iche sielv var hiemme. Videre beRetter hand, at Prousten Herr Henning Junghans, har til sig annammet 1/3 deel part, og den anden 1/3 part som skal høre Kongen til er af lensmanden smeltet, og i denne førstefne førdt til Bergen at selge. Videre blev Søren Hans: tilspurdt om hand er vidende, hvor eftter Prousten haver tilEgnet sig foranmelte 1/3 deel af denne hval. Derpaa hand svarede iche derom at vide det, Mens formeener Prousten vel sielv der om giøre forklaring. 452.Stifttskriveren Sr Michel Hvid, som var ved Retten tilstæde og anhørte dette spørsmaal, fandt sig anlediget Paa sit Embedes vejne, at tilspørge Søren Hansen Heggelund, om denne omspurte hval var fun? det Paa landet eller paa Søen.Derpaa hand svarede, at den fantes fastliggende Paa landet. Endelig tilspurde fogden dem, hvor Keftterne og Barderne Vare afbleven; Der paa de svarede at der var intet gafn der udj og tilmed, blev hovedet af vejer og Søe afslagen, og bort drev. Hvorpaa Stifttskriveren Paa Embedes vegne som Kirchens og Præstens forsvar, føyede sin ymyge Begiering, at da det befindes, at hvalen haver været ind drevet og fundet paa saadant stæd, som Er Kirchen og Præstens gods, da den deel deraf som lovens 5te: bogs 12 Cap: 4de: art:, Maatte være Prousten som Pastor paa Stæden, som og allerNaadigst er Sogne Præsten forundt uden Disput følgagtig. af Continuation af det forrige; Eftterspurde Fogden om der er funden fleere hvaler her i tingstedet. Derpaa Jachob Ols: Elvejord fremkom og beRettede, at hand tilligemed Johan Johans: SkindElf og fleere, hafde Skuttet En hval Paa Lyngens fiord tre uger for Paaske eller Noget før, og der eftter er den døe funden paa gaarden Hamnes land tre dager der eftter, Da de Den haver opskaaret og tilholte sig den deel deraf, som dennem tilkom eftter loven. Fogden tilspurde videre, hvor lang samme hval var, og hvor Meget spech der af var udkommet. Stiftskriveren som ombudsmand paa sit herskabs landbynders vejne svarede, at som det var deris veidede hval, saa hafde de iche givet sig tanche om hverchen at Maale den eller Regnet hvad spech der var paa. 453.Fogden tilspurde Dem hvad Beviis de haver for at de samme hval haver skaatlet,OmbudsManden svarede, at det Aldrig er draget I tiulv, at de Jo sielv har skaatten hvalen, Dersom fogden agter dem anderledes at over bevise staar det til hannem sielv. Fogden Begierte Endnu som til foren deris svar Paa hans spørsmaal. Ombuds Manden refererede sig til loven og Paastod, at da disse bønder er hverchen stefnet eller kaldet til Nogen spørsmaal at svare paa, de da maatte være forskaanet derfor. Fogden som fornemmer, at OmbudsManden eller fuldmegtigen Paa Baron de Pettersens gods, at faa den Indstefnte Jachob Ols: svar paa den ommelte hval; saa reserverede fogden sig til videre stefneMaal i sagen. Fogden begierte tingsvidner om disse ommelte hvaler. Dernest Blev sagerne forretagen, Thommes Roels: paa Snarbye, En Ecte giftt Mand, var Indstefnet for lejermaal Med Ellen Olsdatter af Musvær; Begge Møtte for Retten, og tilstod Stefnemaalet. Sagsøgeren tilspurde Begge Personerne som vare tilstæde for Retten, om de tilstoe lejermaalet, eller iche, Hand Negter iche at hand Jo haver begaaet løsagtigheds gierning Med hende men siger sig iche at være barnefader til hendis barn: Sagsøgeren tilspurde hannem om hand iche haver staaet Skriftt udj kirchen for denne sin Synds forseelse. Hand tilstod det at hand haver staaet skriftt for denne gierning. 454.Sagsøgeren tilspurde ham videre hvor paa hand har staaet skriftt. Svarede hand fordj hand haftte begaaet løsagtigheds Gierning Med dette Indstefnte qvindfolch, som hand siger ichun at have været Engang.Hand blev tilspurdt hvad tiid hand samme gierning haver begaaet, svarede at det var 8te: Dager eftter Hellemis 1742. 4de: tilspurdt paa hvad stæd det var, svarede at det var udj Musvær, da hand var der til huuse udj hendes forEldris huuse, 5te tilspurdt hvad tiid at Barnet Er født og om hand iche ved Barnes Daab er angivet for Barnefader. Svarede, at tre uger eftter Olai ? 1743 er Barnet født, men var vel ved kirchen, Men? i kirchen da Barnet blev Døbt; ved derfor iche Der om Men klocheren Villum Jens: som var her ved tinget tilstæde svarede, at Tommes Roels: var ved daaben angivet for Barnefader. 6te tilspurde om hand kand sige og bevise at Dette qvinde Menniske, haver haftt legemlig omgiengelse, Med andens Mands Person End hannem. Derpaa hand svarede, at hand kand iche sige Det, men hun faar sielv forklare det. Der eftter tilspurdt qvindfolchet Ellen Olsdatter, 1 ? om hun tilstaar at have begaaet lejermaal Med Tommes Roels:, svarede hun derpaa Ja. 2det Naar det Er skeedt, og paa hvad stæd, Derpaa hun svarede, at det er skeedt i hendes forelders huus udj Musvær 8te dager eftter Hellemis 1742. og beRetter hun at den første gang var om onsdagen, og anden gang om lørfdagen der eftter, at hand bedrev den gierning med hende. 455.Dertil Tommes svarede, og tilstod tiden at være Ret, mens iche at have begaaet synd med hende oftere End Engang.3die: tilspurdt hande hvad tid Barnet Er født, svarede ? at det var 3 uger eftter olai tiid 1743. 4de. tilspurdt hvem hun i sin BarnsNød, og ved Barneds Daab har angivet for Barnefader, Svarede Ingen anden end Tommes Roels: 5te: tilspurdt om hun da Med god samvittighed kand sige iche at have haftt Med anden Mands Person legemlig omgiengelse, End Tommes Roels: Dertil hun svarede Nej, at hun Med En god samvittighed, kand sige, iche at have haftt med anden at bestille i saadant fald End Tommes Roels Til Sluttelig tilspurdt om Barnet lever Endnu og hvor det Er, dertil hun svarede at det lever, og fremviste det her for Retten, og at deds Nafn var Rovina. Endnu tilspurde Sagsøgeren Tommes Roelsen om hand iche er Egte giftt Mand og om hans kone iche lever Endnu. og levede da lejermaalet var begaaet, og hvad hendes Nafn Er, Hvortil svarede hand at hand Er en Egte giftt Mand og Anne Olsdatter lever Endnu, og er den samme kone hand haftte da dette lejermaal er begaaet. Sagsøgerens Ombuds Mand satte i Rette, at Eftterdj Tommes Roels: og Ellen Olsdatter haver for Retten tilstaaet deris lejermaals forseelse, og at have derforre staaet aaben bahre skriftte i Kirchen, og om Endskiøndt hans bekiendelse imod hendis skiller saa hvidt, at hun haver udlagt hennem for 2de: ganger legemlig omgiengelse Med sig, og hans tilstaaelse ichun er for Engang, hvilchen dog udfalder til den tiid, som Barn 456.Eftter saadan omgiengelse Narturlig fødes; thi paastaaes at hand som En Egte giftt Mand, bør straffes Eftter loven paa Yderste formue, og hun Iligemaade sine lejermaals bøder at betale og Ifald af bødernes Mislighed at straffes paa Kroppene. Hvorpaa dom er begierende.Derpaa blev af Retten dem tilspurdt om de haver Noget her imod at svare. Hand Tommes Roels: svarede at Være Meere forførdt End gierningen Er, Men hun svarede hun har ingen anden at bekiende paa, End hannem. Sagen opsettes til Doms afsigelse til i Morgen. Christen Christens: En Egte giftt Mand udj Scharsfiord var til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal Med Enchen Siri Stephensdatter udj Sandvær. Begge Møtte for Retten og tilstod Stefnemaalet. Ombuds Manden som Sagsøgere tilspurde Dem om de har aulet Barn tilsammen Dertil de svarede Ja, og fremviste samme Barn her for Retten som var et drengebarn og at det heder Stephen, og at det der 7 uger gammelt 2det tilspurdt Begge Personer hver i sær om der er Nogen tvil udj denne sag, om iche qvindfolchet Siri Stephensdatter udlegger Christen Christens: Skarsfiord til Barnefader til dette sit u=Egte barn, og om hand iche tilstaar at være fader til samme u=Egte Barn. Hertil svarede hun Christen Christens: er hendes Barns fader, Hvilchet og hand sielv tilstod saa at være. 3die: tilspurte Sagsøgeren dennem om de haver staaet skriftt for deris forseelse. Derpaa de begge 457.svarede, at de hellig trefoldigheds Søndag Nestleden Begge tillige stod aabenbarre Skriftte udj Tromsøe Kirche.4de tilspurdt Christen Christens: som En skattebonde i tingstedet, om hand er giftt eller u=giftt Mand. svarede dertil, at hand er giftt, og hans kone heder Dorthe Sørensdatter, og lever Endnu, og var giftt med hende da leiermaalet skeede, 5te Tilspurdt qvindfolchet Siri Stephensdatter om hun er giftt eller udgiftt? derpaa svarede hun at være Enche, og at hendes Sal: Mand hede Hans Sørens: og bode udj Sandvær, og Er paa 3de aar siden hand var døed. 6te tilspurdt ved hvad leilighed eller Anlednig de erre komne udj denne leiermaals forseelse, dertil hand svarede at da hand laae til udroers udj hendes huuse udj Sandvær, da er dette leiermaal skeedt, hvilchet hun tilstod 7de tilspurdt hvor lenge de da har holdt samme u=teerlige lefnet, svarede hand at det iche har været lenger End den u=lychelig tiid som var 8te dager for Olai dag 1743, det samme hun og tilstaar. Sagsøgerens OmbudsMand eftter saadan sagens beskaffenhed, og da ingen Anden oplysning var at faa, satte i Rette, at hand som en Egte giftt Eftter loven Maatte Dømmes til strav paa yderste formue, og qvindfolchet til sine leiermaals bøder, og om iche formue Er til bøderne, de da at Maatte straffes paa kroppene, og for videre forargelse at forekomme, de da i anledning af loven Maatte tilholdes, at forføye sig fra hver Andre ud af kirche Sognet, hvor paa Dom var begierende. Dertil De svarede Intet at have derimod at Indføre. Sagen opsettes til Doms til i Morgen Da de kand Møde for Retten at anhøre Dom. 458.Hans Einers: værende hos lensmanden Daniel Hans: udj Langesund, og Margrete Nielsdatter af Grundfiord, vare Begge til dette ting Indstefnte for begaaet lejermaal tilsammen,Begge blev paaRaabt Mens Ingen af dem var her ved tinget tilstæde; thi opsettes sagen til Næste ting, til Hvilchen tiid de forrelegges at Møde og, deris sag at tilsvare. Den Sag som til forrige ting af ombudsmanden var Indstefnt imod Michel qvæn fordj hand hafde taget fiskeliinen fra Reier Mortensen find udj Lyngen var Indstefnt til Continncuation af første StefneMaalet, til at høre Dom som til forne og over hennem holden her fra Retten, for hand opbrente Johan JoHansen qvens huuse, tillegeMed denne sag at anhøre Dom, Den Indstefnt Michel qvæn blev tilspurdt om hand tilstod stefnemaalet, derpaa hand svarede Nej Derpaa fremstod StefningsMand Petter ØstBerg Qvalvigen, og Samuel Samuels: Pollen hvilchen siste have hørdt stefningsManden Knud Jens: værende hos Aamund Lasses: StorEngs ord, at have stefnt tilligemed Petter ØstBerg Michel qvæn til dette ting som før er Melt; Derpaa Petter Østberg aflagde Eed; den anden Nemlig Samuel Samuels: var iche at formaa til at aflegge Eed, Men Knud Gamst aflagde sin Eed, at have hørt af Knud Jens: at hand tilligeMed Petter Østberg hafde Indstefnt Michel qvæn til dette ting for denne sag, derPaa Knud Gamst aflagde Eeden. Ombuds Manden Sr Michel Hvid i Continuation af hans Begiering paa forrige ting Begierede 459.af Fogden ville behage at opnefne En Mand Paa Michel qvæns veine at svare i hans sag i følge af forordningen om Justitien af ? 1735.Fogden Derpaa opnefnte Niels Olsen Raufnefiord, som Er kyndig baade i qvænst og Norsk sprog. Den I stefnemaalet benefnte Dom over Michel qvæn, og er passeret Paa Sommertinget d = 16de Junij 1729, producerede Stiftskriveren Nu udj Retten, som blev i Retten læst udj Michel qvæns paahør. Endda producered Stiftskriveren En Missive autoriseret fra forrig Missionario Herr Olle Hierrild, af datto Tromsøe Præstegaar d = 31de Maij ? 1742. Hvor udj klages over Michel qvæns forhold i geistlige Sager, som begieris læst og agten tilføris saa vidt=insinueret Er. Der Efter Continuerede ombudsManden sin forrige i Rettesettelse paa seenest ting, at Michel qvæn iche allene for sin over beviiste formastelse imod den fatige find Rejer Mortens: Mens End og for sine forargelse eftter Missionarens klageMaal, og den over ham tilforne Ergangne Dom, Maa blive tildømt at lide, først til den for u=Rettedes Sattifaction, dernest til herskabet, saa og til puplice Nøtte at lide, og af Meenigheden at blive forviist. og Endelig prossens omkostning foruden de 2de Rixdr: til forrenMeldt Er, Nu til dette ting atter giorde Bekostning paa Stefnemaal og authoriceret Papiir at vederlegges. Derpaa begieres Dom. Michel qvæn var her imod begierende at Sagen Maatte opsettes til Næste ting til høres besvarelse. Eftter Contra Partens begier, opsettes denne sag til Neste ting, da Michel qven har at møde og fremføre sin besvarelse, og da at anhøre dom. 460.Den Sag som til forrige ting af Ombudsmanden var Reist imod Michel qven, for skouvbrand udj Schibotten var hand og Indstefnt før, og blev tilspurdt om hand tilstaar eller fragaar at være skyldig i samme Brand,Dertil Michel qvæn svarede, at hand der udj var ganske u=skyldig, og viste iche hvor den Brand kom fra. Peer Fienschouv hafde til dette ting Indstefnt Michel Qvæn for skyld hand er skyldig til hans Sal: faders Sterboe udj Qvitnes; Michel Qvæn svarede, og var begierende Regning paa fordringen, hvilchen Citanten lovede ham, til Næste ting, til hvilchet ting sagen opsettes. Udj forrestaaende Tommes Roelsens sag blev Derom saaledes Dømt og afsagt. Det Er af denne Indstefnte Tommes Roelsen, Eftter hans Egen tilstaaelse her for retten fuldkommeligen beviist, hand at have udj sit Egteskab Begaaet horerie med det løsse Menniske Ellen Olsdatter; for hvilchen horeries gierning her af Sagsøgeren er Ed sket Dom over dem Begge; Thj tilfindes da benefnte Tommes Roelsen udj følge af lovens 6te bogs 25de. art:, at bøde eftter sin yderste formue, og i fald hans formue ej skulle tilstreche til ? 24 daler, da for Det Resterende at straffes paa Kroppen, Med at staa udj halsjernet ved Tromsøe kirche En Søndag Naar tiennisten der forRettes, En time for og En time eftter tiennisten, for denne processens omkostning betaler hand med ? 4 mk: Hvad qvindfolchet Ellen Olsdatter er angaaende, som er befunden udj denne løsagtige gierning, Da bliver her des bøder derfor at betale, 6 rdr: og i Mangel af betalningen straffes hun Paa kroppen Med at staa udj halsjernet ved Tromsøe kirche En Søndag, en time for og En time Eftter kirche tiennisten Naar den der holdes. Udj Christen Christens: og Siri Stephensdatters Sag saaledes dømt og afsagt. som disse for sagen Indstefnte Personer Christen Christens: og Siren Stephensdatter, her for Retten sielv haver tilstaaet, at de udj løsagtighed haver auflet Barn tilsammen, og det af sagen er beviist at hand Christen Christens: er en Egte giftt Mand der haver sin Egte hustrue Enda i live, Hvorforre hand for dette sit horeries begaaelse tilfindes eftter lovens 6te Bogs 13de Cap: 25. art: at bøde eftter sin yderste formue, og i fald at hans boe iche skulle tilstreche 461.24 rdr: eftter forordningen, Da i mangel af den fulde betalning straffes hand paa kroppen Med at staa udj halsjernet ved tromsøe kirche 2de: Søndager Naar kirche tiennesten der forRettes, En time for og En time eftter tiennisten, udj denne processes omkostning betaler hand med 4re mk:, Belangende qvindfolchet Siren Stephensdatter der er befunden udj løsagtighed Med denne giftt Mand Christen Christens: haver aulet Barn, saa bliver hendis bøder derfor at betale ? 6 rdr:, og udj Mangel af betalningen tilfindes hun at staa udj halsjernet ved Tromsøe kirche En Søndag Naar tiennesten der forRettes, En time for og En time Eftter tiennisten.Eftterskrefne DanneMend Blev tilNefnt at betienne Retten udj tilkommendes Aar ? Nemlig: Christen Christens: Reinsvold, Niels Jons: Koppernes, Reinert Reiners: Sletnes Hans Svends: Tønsaasen, Østen Lars: Snarbye, Niels Siursen Sandvær, Bersvend Jens: Brevigen og Anders Rasmus: ibid: hvilche alle forrelegges at Indfinde sig for Herr Lauvmand eller hans beskichede til at aflegge deris Eed. hvor eftter de kand betienne Retten. |