Justisprotokoll Helgøy 1745Storfoshengaard d 12 Aprilij O. Schelderup. 1745. 9.Dend = 14de Junii nest efter blev paa gaarden Elvevold holdet almindelig Sommer og ledings bergs ting paa Gaarden som melt er, for Helgøe Tinglavs Almue, hvor da Retten blev af mig Soerenskriveren Thomæsøn administreret tilligemed eftterskrevne Eedsvoren laugretts? mend, Ole Jonsen Engvigen, Gunder Haldorsen Schaarøen, Jakob Adams: ibm, Hendrik Rynildsen Tønsnes, Tosten Hans: Selnes, i steden for Petter Østberg, Anders Nielsen Grøtnes i steden for Lars Josepsen Maasvigen, Karel Andersen Svartnes og Knud Gamst Aarøen, 3die Ting. Ved Retten var og tilstæde Kongel: May'ts: Foged Sr: M: Ursin. Eftter at Retten var satt af Kongens foged blev først oplæst for menige tilstædeværende almue den, Kongel: allernaadigste udgivne forordninger med viidere som er specificeret paa fol: 5. Derefter blev Skatternes oppebørselen foretagen. Dend 16 Ditto blev igien Retten satt af fogden Sr: Ursin for at foretage hvad viidere her er at forrette hvor da blev oplæst de bøxelsedeler som her eftter paa fol: 8 er registeret. Dereftter blev Publiceret og oplæst et af Provsten Herr Henning Junghans udgivne Skiøde af dato 5 oct: 1744 paa en Jægt som hand med samme Skiøde har solt og afhendet til Anders Kiil for summa 298 rd: Courant bemelte Skiøde er skreven paa Stemplet papiir til 1 rixdr: og er ordlydende udi Pant?bogen paa fol 1 ? indført. deretter blev fredlyst bem.10.Anders Kiils med bemelte oplæste Skiøde overdragen bøygde fars Ret, saafremt ingen anden har lovligen adkomst dertil end hand. ? Dereftter blev Sagerne forhandlet: ? Fogden Sr: M: Ursin havde til dette Ting ladet indstevne Hans Abrahams: Maasvær, Eilert Pedersen, Hans Peders: og Jakob Clemmed samt Henning Falks dræng, under faldsmaal at møde og giøre en Endelig forklaring om den Hval de har funden paa flot Søe, eftter Pintze tiid som var en Søndag, udenfor alle Skiær, og samme med Rasmus Hans: og Iver Christensens hielp oproed paa Nord Grøtøens land, hvor den skal være opskaaret. foreskrevne personer fremkom for Retten og tilstoed at være lovlig til dette Ting Stevnet, undtagen Jakob Clemmedsen, som er Henning Falks dræng, mødte ikke, men Søren Falk mødt paa Hans vegne og svared og tilstoed Stevmemaal. Fogden som ved Retten var tilstæde som Citant, forlangede at de indstevnte personer maatte Eedfæstes; saa blev og eftter fogdens forlangende udi Eed tagen dem som dertil var indstevnet neml: Eilert Peders: Hans Pedersen saavelsom Rasmus Hans: og Iver Christensen som ved Retten mødte og som med opragt fingre, efter at Eeden for dennem af lovbogen var oplæst, at de ville sige deres Sandhed om alt hvis de bliver tilspurt om denne Hval, hvoreftter Eilert Pedersen blev først qvæstioneret og de andre inndcretied udvist Derefter tilspurd fogden Herr Eilert Pedersen, hvor for omroet Hval fandtes, og enten paa Flot Søe, eller land dertil svared: at de fandt Hvalen omtrendt 1 1/2 miil ude paa Havet paa Søen, saa den ikke rørde ved noget land2det Hvad land Hvalen blev opbragt og opskaaren? svarede den blev opbragt og opskaaren paa Nord Grøtøe landet 3die: Hvorleedes de med maalingen er forholdet, hvor lang den haver været? svared: at hand ikke maalte Hvalen. 4de Hvor meeget Spæk deraf er udkommen? svared hand viste det ikke. 5te: tilspurd fogden, om hand ere viidende hvormeget Tran eller lyse af fornemte hval kommen Svarede: at hand ikke vidste det. 6te: hvor Kiækerne og bardene af denne Hval er afbleven, om de vare tienlige til noget og hvormeeget de af Verdi kunde have været? svarer hand vidste ikke enten der var gavn i Kiækren eller ikke men lensmanden fremkom nu for Retten og sagde at de er her paa Gaarden, baadene angaaende, da sagde 11.Eilert at de var smaa, de Kunde ikke eftter hans formening være en allen lang de længste.7de: hvorleedes Spækket af denne hval er deelt og hvo samme haver bekommet? svarede: at hand var med og deelte Spækket og det blev deelt i tvende parter eftter at de havde bekommet sit findings spæk som fandt den, neml: 2 faune i hver Kandt, viidere for klaring Kunde man ikke faa derom af denne under examen staaende Eilert Peders: som tilfor landl: Kund være, formedelst hand befandes af en taabelig Constitution hvorfore hand, for at ikke sige noget imod sin Eed, gav hannem demission fra Retten. Dereftter fremkom Hans Peders: og eftter at hand aflade Eeden, spurde fogden ham om lige det samme som nest forestaaende Eilert Pedersen, hvorpaa hans svar var det selvsamme som nest forestaaende til bemte: Eilert i alle Poster, undtagen den 7 Post, hvortil hand ikke allene svarede: at Spækket blev deelt i 3 parter, men end og at de som opskaar hvalen fik 1 part, Kongen en part og den som landet ejer der den blev opskaaren, neml: Nord Grøtøen fik den tredie part, som er Baron de Pettersen. Fogden spurde hvem Hans Maysts: part annammede? svarede: at lensmandens sine folk annammed Kongens del, hvilket og lensmanden her inden Retten tilstoed. ? Viidere spurde fogden ikke denne Hans Peders:, hvor fore Retten hannem henviiste. Søren Falk fremkom for Retten og foregav at hans foster Søn Jakob Clemmeds: som og af fogden er indstevnet, maatte forskaanes at indkalde til nogen Endelig forhør herom, saasom hand er et barn og er u? myndig. ? Dernest blev frem kaldet Rasmus Hansen, som blev forelæst hvad som forhen er om spurdt, hvorpaa hans forklaring var det samme som den anden første Eilert Pedersen forklaret haver, sagde og dertil at Spæket blev deelt i 3 parter, den ene part bekom de som skar, den anden fik Kongen og den tredie til den som landet Eier hvor hvalen blev opskaaren, viidere spurde fogden ikke hannem her om, hvorfore man gav hannem fra Retten forlov. Dereftter fremkom Iver Christens: Løkvigen, og eftter at hand havde aflagt Eeden, blev hand qcæstioneret om det samme som den første, neml: Eilert Pedersen er tilspurt, hvorpaa hans Svar var det samme som den førstes saa og at Spæket blev delt i tvende parter 12.til Kongen, Landdrotten og de som arbejdede derpaa, viidere spurde fogden hannem ikke om, men blev saa fra Retten henviist. ? Peder Pedersen Elvevold fremkom for Retten og var begierende at Retten ville tilspørge for bemelte Personer, og der ikke fandes noget merket Jern i hvalen da de fandt den, eller om der ikke var noget hul eller Saar i Hval hvor af man kunde slutte at det har været Veidet eller Skudt, saasom denne Peder Peders: beretter at have Skudt Hval, og formeent at kunde være den samme, hvilken hans begiering blev eftterkommet og blev da samtlige tilspurt og der ikke fandtes Jern i Hvalen eller saadant Saar som Jern kunde have giort? Derpaa de svarede: at der hverken fandtes Jern i Hvalen ikke heller kunde de see at noget Jern havde dræbt Hvalen. Eftterdi denne hvals Kiækbener her paa steden beroende, saa tilbød fogden Almuen om nogen af den ville kiøbe samme hval kiæker, derpaa indfandt sig Hans Jul som giver 14 sk for disse been, eftterdi de befantes af ingen nøtte, eftter som de blev fremviist her for Retten. Fogden sagde at det kunde beroe dermed til Viidner. Toknen eller barderne angaaende da blev forklaret af Laugrettes mendene som saae dem at de vare til ingen nøtte. Baron de Pettersens Ombudsmand Sr: M: Hvid vilde ikke svare til noget desangaaende. Lensmanden Daniel Hansen fremkom for Retten og foregav at hand haver smeltet det Spæk som kom paa Kongens part hvor af kom 2 tdr: tran, som blev ført til Bergen og solt sidste Stevne 1744, hvor fore hand har indgivet til fogden Regning, hvad trannen er solt for, og erbød sig at give fogden en Speciel Regning over Omkostningerne derpaa. Ellers forklarede lensmanden at hand fik for de 2 tønde tran i Bergen 7 1/2 Rdr: tønden er 15 rd:, hvorpaa omkostningerne i alt beløber eftter lensmandens fremviste Regning 8 rdr: ? 4 sk. Herover begierede fogden Tingsvidner. Fogden som nærværende ved Retten sagde, at saasom hand er kommen i erfaring at udi indværende aar og dette tingsted skal være funden en Hval paa Fladvæhrs land og samme Hval er bleven besigtet og maalet af lensmanden Daniel Hansen tilligemed Hans Tostens: Jørgen Jørgens: saa var fogden13.Fogden begierende paa Embeds vegne for at faa oplysning, i fald Hans Maysts: af samme Hval skal være noget beretiget, at bemelte Lensmand tilligemed med havende mend som samme Hval besigtet og maalt haver Endelig at forklare hvor mange allen hvalen været haver, saa og hvor mange husner? Spæk der af er bleven foruden hvorleedes samme Spæk er bleven deelet, hvilket er, for det første. og for det andet at de som hvalen fundet haver nemlig Ole Hans: og Anders Davidsen, Endeligen at forklare, paa hvad sted og hvad grund de hvalen fundet haver. Derpaa fremkom Hans Tostens: og Jørgen Jørgens: samt Ole Hans: med Lensmanden Daniel Hansen og blev tilspurdt om de nu her for Retten ville aflegge forklaring under Eed om hvis de bliver tilspurdt om denne Hval som de siger at have funden paa Fladværs Grund, derpaa de svared Ja, at de uden viidere Stevnemaal viile godvillig aflegge sin Eed om hvis de tilspørges. Derpaa aflagde de deres lovformelig Eed paa at ville sige Sandhed, og blev da enhver af dennem i sær examinieret; som følger: Daniel Hansen blev tilspurt hvor Hvalen fandtes svarede: paa Fladværs grund. hvor lang Hvalen var svared: omtrent 7 1/2 allen Knap maal fra hovedet og til gotboeren som er skierendes Spæk, svared paa tilspørsel at de deelt den i trj parter til Kongen, Landrotten, som er fogden Tønders arvinger, og den tredie del beholt de for deres arbeide, det øvrige blev eftter deres beretning ført til Sorenskriver Kiergaard i Sennjen som var paa Kongens og landrottens part 72 huner Spæk. dereftter fogden Sagde, at siden hand af de navnegivende deres forklaring, erfarer, at de 2 parter af Hvalen, neml: de 72 st? Spæk er bleven ført til landrottens arvinger; saa reserverer fogden sig Hr: Msts: Ret, at Arvingerne i følge af loven Skifte holden med Hr: Mst:, saaledes som de, om skulle forlanges hvilket henstilles til Det Høyl: CammerCollegie nærmere decision, med Ed ville bekræfte, at naar de 72 hunn Spæk er bleven hakket og smeltet og siden halveret, at der da ikke mere paa Hr: Msts: part er falden. dereftter blev Hans Tostens: fremkaldet og eftter tilspørsel forklaret det samme som Daniel Hansen. Iligemaade blev14.Jørgen Jørgensen frem kaldet og eftter tilspørsel forklared lige det samme som de tvende nest forestaaende. for uden dette sagde Hans Tostens: at end fik for deres umage for at føre dette Spæk til de berettiged = 2 rd: viidere Eftterspurd fogden inden Retten laugrettet og almuen om her i Tingstedet siden nest holdende ting er funden fleere driv Hvale eller Vrag? Svared: at ingen Driv Hvale er funden, Vrag vidste de heller ikke at være undtagen et Skibs ? Roer som Niels Siursen Sandvær har funden, hvorom hand fremkom for Retten og forklared: at hand i Høst 1744 fandt et Skibs Roer paa sit eget Land Sandvær hvor af hand har aftaget Jernet og ført med sig her til tinget, som her for Retten blev Vejet og befandtes at være 6 w: 1 p:, samme blev af Mænd Vurderet for 4 mk 8 sk vogen, dereftter blev det opbuden om nogen ville kiøbe det for den priis som er sat derpaa, men ingen bød meere derfor end Stifttskriveren Sr: M: Hvid som blev solt dem høystbydende til 4 mk 8 sk vogen, er ? 4 rd: 4 mk 8 sk, deraf bekom beirgeren Niels Siursen 1/3 part som er 1 rd: 3 mk 8 sk: hvilke penge 1 rd: 3 mk 8 sk blev Niels Siursen her for Retten Leveret, af fogden, Viidere Vrag var ikke funden her i Tingstedet. her om bekom fogdens Tingsvidner. ?1 dag blev for Retten oplæst der mig i hende leverede fæstebreve som ere følgende, og af Provsten Herr Henning Junghans udstæd, Johan Larsens bøxelsedel paa 1 punds landskyld i Gaarden Tønsnes, Joen Nielsens paa 12 mk. i Sør Kaarvig, Villum Nielsen paa 18 mk i Nord Kaarvig, Ole Joensens paa 12 mk i Andesdahl og Joen Hansens paa 2 pund i Huchøen, ligeleedes blev forkyndt en bøxelsedel udsted af Ombudsmand Sr: Hvid til Anders Andersen paa Marchenes i Balsfiorden skylder 2 punds landskyld, til tugthuset 6 sk. ? og endelig blev oplæst Hans Jul Figenschovs fæstebrev udgiven af Sorenskriver Kiergaard paa egne og med?arvingers Vegne, paa 2 pund 12 mk fiskes landskyld udi gaarden Vandvog. Til Tugthuuset betalt 6 sk. da det nu var aften blev Retten opsatt. ? dagen dereftter d: 17 Junij blev igien Retten satt af Kongelig May'ts: Foged 15.Sr: Ursin, for at forhandle de Sager som ere indstevnede. ? Peder Tønder som arving udi Sal: fogden Tønders Stervboe, havde til dette Ting ladet til indstevne Hans Grønbek, Jakob Adams: og Gunder Haldorsen af Skaarøen, til nærmere oplysning om den Hval som 3 eller 4 uger før mechelj 1742 er funden i en Viig ved Skaarøen, tilligemed andre fleere som skal have været med at opskiære bemelte Hval.Endelig at aflegge deres forklaring om dens længde, hvor meeget Tran enhver har bekommet, hvor meeget de derfor har bekommet, hvor hvalens Kiæker og barder ere afbleven og at svare til Viidere Spørsmaal, Jakob adams: som var nævnt i dette Stevnemaal, vigede sit Laugrettes sæd, og Jakob Povelsen Buøsund sad i hans sted. Persohnerne mødte for Retten og tilstod Stevnemaal, saavelsom Peder Figenskov, som og der udi var Intresseret. Citanten Peder Tønder mødte ikke; men hans Svoger Sr: M: Hvid mødte paa hans vegne og svarede til Stevnemaalet. ? Sr: M: Hvid fordende persohner frem for Retten, eftter Stevnemaalet, til at aflegge eftter RenteCammeretz antegnelser Endelig forklaring om det som RenteCammeret reqvirerer. dereftter blev de indstevnte personer tagen udi Eed pa at sige deres Sandhed om hvad de bliver tilspurt om denne Hval, saavelsom Hans Figenschov som uden foregaaende Stevnemaal goedvillig aflagde Eed paa at hand havde dræbt Hvalen i Skaarøen. derpaa blev de tilspurdt om hvalen laa og flød paa Søen, eller laa tør paa land da de fandt den? svarede: at den flød paa Søen da de fandt den, dog nær ved land udi en Viig, men naar det var fiære sagde de at den falt tør, dog ikke aldeeles, men noget af den. 2. Omspurt, hvor med de dræbte den? svarede: med en liaa, som hand hug laaret af og band den paa stang og dermed stak hvalen. 3 hvad tiid det skeede? svared: det var ved Meches. tiider 1742. 4 Om de kand mindes hvor meeget tran der er kommem af hvalen? svarede: at de ikke kunde mindes det. 5. Om de veed hvor lang den var? svarede: at de mindes ikke rettel: hvor lang 16.den var, meen 17 eller 18 allen mente at være dens længde.6. hvoraf det kom at eftterdi hvalen var saa lang, at de ikke fik meere Tran deraf? svarede: at den var vel lang, men ikke got Spæk derpaa, hvoraf all bugen maatte bort kastes, der ikke var til nogen nøtte. Peder Figenskov som sagde at have til sig annammet den halve deel af denne hval, fik der af 3 tønder Tran hvor af en tønde er leveret til afg:, fogden Tønders Kiøbmand i Bergen den anden tvende tønde siger hand at have sælt i Bergen sidste Stevne 1743 for ? 14 rd: til Friderich Ehlers, over Om kostningerne derpaa leverede hand i Retten, en Regning til 7 rdr: 4 mk, som hand for haabede at blive gotgiort, bemelte Regning er beEediget og følger med dette Tingsvidne. Viidere sagde Citentens fuldmægtig ikke eftter RenteCammerets antegnelser at Spørge, min forlangende Tingsvidne beskreven over det som Cassen er. ? Fogden Sr: M: Ursin sagde, iligemaade forlangede Tingsvidne eftter hvis som Produceret og udi Protocollen indført, siden hand af Baron de Pettersens fuldmægtig eller Ombudsmand Sr: M; Hvid for hen for meenet mig at qvæstioner om for anførte hval hvorfore fogden reserverer sig viidere Stevnemaal i Sagen, altsaa begierte Tingsvidner beskreven. ? Sr: Hvid svarede: at hand ikke som Ombudsmand har Engasheret sig i denne Sag, men som en Svoger og fuldmægtig af afg: fogden Tønders Søn paa egne og medarvingers Vegne til at erhverve Tingsvidne eftter Høy: CammerCollegie befaling paa de reqrerede Poster, hvilket man ikke skulle formode fogden burde opponere sig imod, vil Retten tilstæde hannem at giøre fleere qvæstioner, skal det være for hans part uformeret saasom hand haver ført Tingsvidnet til Slutning til antegnelse Postens belæg og for Resten paa Sal: fogden Tønders Stervboes Vegne holder sig alt hvad fogden Sr: Ursin vil Movere uvedkommende som hverken Stevnet eller i denne Sag indragen. ? Endnu fandt Sr: M: Hvid fornøden at spørge de indstevnte som blev forsømt formeedelst Intenuption, hvor kiækebenene og barderne af denne Hval er afbleven af hvad beskafenhed de have været? svared at Kiækerne og 17.barderne vare aldeeles ikke til nogen nøtte, hvor af og her for Retten blev viist prøver paa. ? Peder Tønder havde iligemaade til dette Ting ladet indstevne Hans Peders: Engvigen tilligemed tvende drænger som skal have funden en Hval, Torsdagen eftter Kyndelsmisse 1743, for derom at giøre Endelig forklaring om samme hval alt i følge RenteCammerets antegnelser. Lensmanden Daniel Hansen var og Stevnet at forklare under Eed hvad hand ved sine folk af Spæk haver bekommet, som og skal have være med ved bemelte Hvals opskiærelse. de indstevnte persohner mødte og tilstoed Stevnemaalet. dereftter begierede Citantens Svoger eller fuldmægtig Sr: Hvid, at de indstevnte persohner maatte samt: tilholdes at angive hvad Spæk og Tran enhver af den haver bekommet og hvad det er udbragt til.derpaa forklarede de, at der over alt er udkommen af den ganske Hval eftter deres nøyeste sammen Regning ? 97 1/2 Kande, men paa det deres forklaring kunde ansees gyldig, blev persohnerne af Citantens Fuldmægtig fordret til Eed, hvilket ikke blev nægtet; derpaa aflagde samtlige persohner deres Lovformelig Eed. at de ikke retter mindes eller veed at der er kommen meere Tran af for ommelte Hval ved de angivne 97 1/2 Kander. Dernest forklarede de under samme deres aflagde Eed at der aldeeles ingen nøtte var i Kiækerne og Toknerne eller barderne, hvilket og blev fremviist her for Retten prøve paa, Soren skriver Kiergaard af Sennjen var ved Retten nærværende og deClarerede at hvad som af Sr: Hvid paa arvingerne i fogden Tønders Stervboe, deres Vegne, hvorom haver indført, vil hand have hannem legitimeret og befuldmegtiget til, som en frænde eller Svoger. ? Baron de Pettersens Ombudsmand Sr: Michel Hvid havde til dette Ting ladet indkalde en Fieldfin tøs ved Navn Anne Johansdatter, som har fød et barn, til at udsige hvem der er fader til samme hendes i Løsagtighed aulede barn. qvindemennesket mødte for Retten og tilstod Stevnemaalet, dette menneske befandes, ikke at kunde tale ret Norsk, hvor fore Retten beskikkede hende Ole Svendsen Rebbenes, en laugrettesmand, 18.til Tolk. Ombudsmanden Sr: Hvid loed tilspørge dend indstevnte Anne Jonsdatter, om hun ikke har aulet et barn i løsagtighed, og om det ikke er det samme barn som hun her for Retten bær paa sin arm? Dertil hun svarede Ja.2. tilspurte, hvor gammel samme barn er, og hvor det er døbt og hvad tiid? svarede: at barnet er fød Torsdags aften før Mekelj afvigte aar, og at barnet er døbt i Løngens Capell, men hun veed Just ikke hvad dag og datum det er døbt. 3 blev Præsten Herr: Hans Molde, som her ved Retten var nærværende, tilspurt, om hand kand erindre hvad tiid barnet er døbt, dertil svarede Præsten, at hand skal oplyse det af sin ministerial bog naar hand kommer til sit Huus. 4. blev Præsten tilspurdt om hand ville oplyse hvem der er angiven for barnefader da hendes barn blev Døbt? Dertil svarede Præsten at hand reffererer sig til belovende attest af ministerial bogen som hand skal indgive. 5. Dernest blev qvindemennisket tilspurt, hvem hun angiver til barnefader? svarede: at en qvæn ved navn Erik Mortensen, som har tilhold i Enrotekes i Sverrig. 6. hvor dette leiermaal er begaaet? og paa hvad tiid det er sked? svared at lejermaalet er skeed i Jakob Pedersens huus i Dahlen i Løngensfiord og at, lejermaalet er sked strax efter Jul. 7. af dommeren spurt hvad aar det var? derpaa svarede qvindemennesket at det var i afv: aar 1744 strax efter Jul. 8. Ombudsmanden spurd, om hun har haft Samqvem med anden mandsperson i dette lejermaal? dertil hun svarede: at hun med ingen anden har haft at bestille end den forhen opnævnte Erik Mortensen. 9. om den angiven person er giftt eller ugiftt? svarede: at, Erik Mortensen er u?giftt. Amund Larsen StorEngen i Løngen fremkom for Retten og sagde at hand har hørt det af Anne Jonsdatters mund udsagt, efter hendes barn blev føed, at Erik Mortensen er hendes rette barnefader. 10, ombudsmanden spurde hende, hvad hun kunde bringe til Veje til bøedernes betaling? svarede: at Gregers larsen har lovet at betale 9 mk paa hendes bøder, men det u?agtet tilbød Sorrenskriver Kiergaard at gaa i fuld betaling for dette qvindemenniskes fulde bøder 19.som er 6 rd: eftter loven, imod hand antager hende tilligemed barnet i sin tieneste, hvilken Sorrenskriver Kilsgaards Caution Ombudsmanden eller Sagsøgeren indgik, derpaa Sagsøgeren satte i rette til doms over hende til hendes bøeders betaling eftter loven, for hvilke Sorenskriveren Sr: Kiergaard har Caveret, at hun bør være pligtig dennem igien hos hannem at optiene, til ligemed denne Processes Omkostning 1 rd: derpaa begierede hand Dom. af Dommeren spurte qvindemennesket Anne Joensdatter, om hun vil betale sine lejermaals bøder tilligemed Sagens omkostning 1 rd: og derfor at stige i tieniste til Sorenskriver Kiergaard til de bliver betalt: her til svarede hun Ja, at hun baade ville optiene sine bøeder hos Sorenskriver Kiergard, saa og 1 rd: som paa Sagen er anvendt, til de bliver betalt. ?Herom blev da saaleedes afsagt: Det er befunden af den Sagsøgt Anne Joensdatter goedvillige tilstaaelse her for Retten, at hun vil Rette for sig, i det hun vil stige i Tieniste hos Sorenskriveren Sr: Kiergaard for at optiene hendes bøder tillige med Sagens omkostning, 1 rd:, og altsaa kand og vil rette for sig, som melt er, Thi blev da af Retten ingen viidere Lovmaal stæd over hende. Dereftter blev lensmanden anmodet og befalet af Sagsøgeren, at indstevne Erik Mortensen til neste ting for at blive straffet for sit lejermaal med ovenmelte Anne Joensdatter. ? Baron de Pettersens Ombudsmand Sr: Hvid, havde til dette Ting ladet indkalde Ole Amundsen Elvevold, for lejermaal med Karen Pedersdatter. Ole Amunds: mødte for Retten og tilstoed at være lovlig Stevnet. Sagsøgeren tilspurde hannem om hand kiender sig Skyldig i dette lejer maal med Karen Pedersdatter, Hvortil svarede hand Ja. 2. hvor barnet er, som de med hinanden har aulet? svarede: at barnet tilligemed Moderen er hendød. 3 Om barnet levede saa længe at det blev Døbt? derpaa svarede hand Ja at det levede saalænge at det Døbt i Carlsøe Kirke sidste Julehelgen. 4 Hvor dette lejermaal er skeed? svarede her paa gaarden Elvevold. 5. hvad eftterladenskab der er eftter hende til bøedernes betaling? der til Svarede lensmanden, for Retten, at der findes aldeeles ingen ting eftter den afdøde Karen Pedersdatter, til hendes bøeders betaling. 6. om 20.begge Personer er giftt eller ugiftt? dertil Svarede Ole Amundsen, at den afdøede Karen Pedersdatter var ugift, men Ole Amunds: er en ægte giftt Mand, som har sin Hustru i live og er paa Carelsøen. Sagsøgeren tilspurde Præsten Herr Hans Molde som nærværende om Ole amundsens bekiendelse er saa rigtig som hand har bekiendt? der til Præsten bekreftede hans udsigende med Ja.7 Sagsøgeren tilspurde Lensmanden, om Ole Amunds: er noget Eiende? dertil hand svarede: at hand ikke er meere Eiende end de usle ringe Klæder hand har paa sit Legeme. 8. Omspurt, om hand da veed noget midel til bøeder for sit Lejermaal at opbringe? dertil hand svarede: at hand ikke kunde paavise nogen ting til bøders betaling. Dernest Spurde lensmanden, om hand noget for hannem vil betale til bøders erleggelse? derpaa svarede lensmanden, at hand ville aarl: betale noget for hannem, naar hand vil blive i tieneste hos hannem, 1 det øvrige overloed Sagsøgeren til Dommerens Kiendelse hvad hand finder forgot her udi at handle. Ole Amundsen overlod og Sagen til Rettens Kiendelse og havde ikke noget viidere at sige, end hand bad om en mild straf for sin forseelse, saasom hand er en gammel svag mand. Her om blev da for Retten saaledes afsagt. Det er her for Retten beviist af den Sagskyldige Ole Amundsens egen tilstaaelse, at hand har begaaet Horerie og barne auling med den afdøede og u?giftte Karen Pedersdatter, saa og at hand er en ægte giftt mand, der har sin Hustrue i live. Da eftterdi det og her for Retten er beviist, at hand intet er ejende, hvoreftter hans yderste formue kand regleres, og loven ikke heller for saadanne dilectes dicterer anden sær penge Straf; Saa indstilles til Høyere øvrigheds resolution at fastsette paa Dommen, hvad straf hand neml: ole Amundsen skal udstaa paa kroppen som hand for sin forseelse, bør lide alt i følge af den Kongel: allernaadigste udgangne fororning af 6 Dec: 1743, dens 13 og 14 punct. ? Ombudsmand Sr: Hvid havde til dette Ting ladet indstevne Peder Hans: Jægervandet for fortielig sammenleje med hans nu havende Hustru Dorte Jørgensdatter: Personerne mødte ikke, men Morten Hans: Jægervandet mødte og 21.sagde at de Finder sig Skyldig derudi, og bød at ville svare de bøeder for dennem som loven dicterer.Fogden fremstillede disse som afv: aar 1744 var anordnet at gaae udi den Provisionelle grentze befaring fra Aokeborre field til Capo Jaure i kiølen, for at giøre afregning med dennem, for saa mange dage som samme haver været i denne befaring, Vidnerne var: Anders Larsen og Peder Johannesen, samt og besigtelses mend Lars Andersen og Joen Joensen, hvilke, have gaaet i 6 dager, i a' dagen pro persone 20 sk, er til sammen 5 rd: hvilken penge dennem inden Retten er leveret, neml: 5 rdr: og til beviis begierede attest herom. ? Videre var ikke ved Retten at bestille, hvor fore Tinget blev ophævet. 24.Anno = 1745 Dend 10de Novembr: Holdtes Høstting og Sage ? ting paa Gaarden Elvevold, eftter min Sorenskriver Thomæsøns berammelse, for at afgiøre de Sager som paa Sommertinget nestl: ikke formedelst mangel af tiden kunde blive afgiordt, Retten blev af mig Sorenskriver Thomæsøn administerit tilligemed eftterskrevne Laugretts mend: Gabriel Sørensen Hammer, Hans Abrahamsen maasnæse, Jakob Povels: Burrøsund, Amund Hansen Nord Lenangen og Lars Olsen item, fleere var ikke tilstæde. Eftterat Retten blev satt, blev for de tilstædeværende oplæst Strandvrags forordningen af 1705, forordningen om Kræmmer lejene i Nordlandene som mand fandt fornøden at oplæse paa denne tiid, saa som derover ikke bliver overholdt, ligeleedes blev oplæst Sabats forordningen af 12 Martj 1735?, som mand fandt fornøden at oplæse formedelst den isvongaaende Sabats vanhelligelse. Nok fandt man fornøden at oplæse til almuens eftteretning det Kongl: resceipt af 12 Februarj 1734, til at hæmne den uskik som begaaes af endeel naar de paa deres bryllupsdage lejer andre folks Klæder som de maa give leje af, hvilket er til den gemmene bondestandens ruin, i det ejerne udsuer af dem en ubillig leje deraf. Saa blev og opnævnt dem som ere døede her i tingstedet nylig, om nogen kand have noget at fordre eftter dennem, paa det ieg kand være uden ansvar naar Skiftebrevene udstædes, om nogen siden fremkommer med noget krav udi bemelte opnævnte Sterboe ? ? blev paaraabt25.Om nogen havde noget for Retten at andrage, og lensmanden Daniel Hansen frem kalde og tilspurte om de Sager ikke var indvarslede som paa Sommertinget nestl: i mangel af tiiden ikke kunde blive afgiorte, hvorpaa hand berettede at dette tings berammelse har vel været forkyndt men ingen ind fandt sig som noget havde at kræve af de paa Sommertinget nestleden udsatte Sager. endelig blev tilnævnet saamange nye mænd her udi dette Tingsted som findes, til at være laugrettsmend og fare til Lovmanden eftter Loven, for at aflegge Laugretts Eed, hvilke ere følgende: Christen Christens: Reinsvold, Ole Mogensen Bratrein, Ole Hans: Nord Lenangen, Hans Guttormsen Sør Lenangen, Jens Guttormsen item, Hans Sørensen Bacheby, Niels Endresen ytter Laxenes i ulsfiorden, Peder Einersen Skougnes item. Christopher Arentsen Oldervigen, Anders Sørens: item, Torlev Eriksen Tønsvigen, Ole Baardsen item, Niels Baardsen Tønsnes, Bent Hansen Kalleslet, Hans Hansen Ravnefiorden, Abedias Jakobsen Selie Elvenes, Sylvester Larsen item, Hans olsen Findnes, Hans Samuelsen Gaasvæhr, Anders Rasmusen Brevigen, Rasmus Hansen Nord Grøtøe, Iver Christens: Løchvigen, Ole Hansen Nord Skar, Elias Mikkelsen Fagerfiord, Jørgen Jørgens: Helgøen, Anders Davidsen Inderby, Henning Falk Nordgrundfiorden, Adrian Falk Sandnes, Reinholt Reinholtsen Sletnes, Jakob olsen item, Jørgen Jeremiasen Qvalhuusen, Mikkel Mortensen Kammen og Sander Joens: Toervog. Disse tilnævnes og anbefales at fare til lovmanden at aflegge deres Lovretts Eed, paa det de kand være i beredskab til Rettens betiening naar paafordris, følgelig lovens 1t bogs 7de: Cap: 2den art: Og som intet meere var ved Retten at bestille og ingen eftter paaraab indfandt sig som noget havde at andrage; Saa blev Tinget for denne gang ophævet. ? ? |