Justisprotokoll Helgøy 1750105.Ao 1750 dend 26de May nestefter blev paa gaarden Elvevold holden almindelig Sommer og leedingsbergs ting med Helgøe tinglavs almue. Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedssvorne Laugrettes mend, neml: Amund Lars: Stoer Engen, Niels Mikkels: Hatten, Andor106.Jørgen Giivigen, Peder Einersen Skougnes, Joen Joens: Steigervigen, Elias Mikkelsen Heløen, Anders Anders: Tennes og Mathias Povels: Langenes. Ved Retten var og nærværende Kongl: May'ts: Foeged Sr Jørgen Wang. Efter at Retten var satt, blev for tilstædeværende almue oplæst de Kongel: Forordninger, som paa fol: 53 ere antegnede. derefter blev leedingen Lignet paa almuen, efter at Leedingen var lagt, fremkom Joen Joens: Steigervigen med 2 voger Vrag ? Jerne for Retten som blev solt, den ene vog til Daniel Hans: for 8 sk og den anden til Elias Mikkelsen for 4 mk 8 sk. i samme anledning blev efterspurt om meere vrag, eller driv ? hval, men intet deraf er funden, uden noget Røed vin, som herefter skal ommeldes. Fogden spurde Laugrettet og almuen, om nogen af almuen eller indbyggerne her i tinglavet, befindes at omRejse i bøndernes Gaarde med Kramvahre eller andre uøttige Ting at Sælge til den gemeene almue, hertil blev svaret, at ingen saadanne befindes. ?derefter blev Skatte oppebørselen forrettet. Dend 28 ditto nestefter blev Retten igien satt for at fore tage hvad Viidere som ved Retten fore falder. For Retten blev Publiceret nogle bøxelsedler af Baronens ombudsmand Sr M: Hvid udsted, nemlig til Ole Jens: paa 18 mk i Sletnes, til tugthuuset 6 sk. til Anders Andersen Heggelund paa 9 mk i Bratrein. til tugthuuset 6 sk. Til Hans Hendrik Olsen paa ?? i bemelte Bratrein, til tugthuuset 6 sk. Til Herr Hans Molde paa 2 pund i Reinsvold, til tugthuuset 8 sk. Nok en ditto af Herr Henning Junghans udsted til Kield Olsen paa en part i Selnes, til tugth: 6 sk. Efter de her handlende borgeres begier blev Publiceret en af amtmanden udgivne Resolution paa bemelte borgeres andragende, angaaende hvorledes de herefter maa have frihed at aflegge tienden af den fisk de sig tilforhandler 107.her i landet paa bemelte Resolution, befandt sig en af tiende partitipanterne Stiftsk: Hvid beføyet at svare som herefter skal indføres. Trundhiemsborgeren Giævers svarede hertil, at hand ville varsle tiende tagerne for hver Reise til fiordene i sør, dem da enten Personligen selv, eller beskikke fuldmægtiger, da at være tilstæde udi fiordene, at selv tage tienden, og da at indlegge samme hos visse folk, at almuen siden maatte føre tienden til tien ? tagerne som de i følge forordningen er pligtige til, og ikke at paabyrde borgerne dermed, da Giævers meente, Herr amtmands Resolution, der i følge, at borgerne ej kand være pligtige at føre tienden til deres borgerleje, saasom samme tiende forordningens meening hensigter til de aulende, men ej til en kiøbende, og hvad sig angaar den fisk som borgerne kiøber paa leedings bergerne, tilstaar borgerne at levere tienden til Lensmanden og tvænde mends nærværelse, førend de Rejse fra tingstedet, af samme kiøbte fisk, paadet tiendetagerne derved ej skal liide skade, tilbøed sig desuden at tage tienden over alt naar partitipanterne vil erstatte dem deres umage. ombudsmanden Hvid, som fuldmægtig paa Baronens veigne, som ejer af Konge tienden, svarede: foruden at Resservere sig til det tilforne givne svar paa amtmandens Resolution, svares tenst? paa denne sidst Giævers propotition, at man ej indlader sig i saadan vitløftighed, mens simpel holder sig efter den Kongl: forordning om tiendens oppebørsel af 1710, og efterdi de goede Mend som haver underskrevet menorialen, ???Niels Anders: Moursund og Hans Petter Gievers, ere selv Skippere og fører deres Jægt, saa holder de tvende berettigede til 108.dennem alleene efter forordningen, med formoedning de allerunderd: holder sig den efterretlig. og hvad den betalling Mon Herr Giævers paastaar, for tiendens oppebørsels, angaar, finder man sig ej meere pligtige til, end forordningen tilholder. Giævers svarede at han finder sig vel beføyet til at annamme og veje tienden af bunden i mends nærværelse, og da at levere den til boefaste mend, men imodstaar at føre den til sit borgerleje, saasom bonden her over alt ej fører sin fisk til borgerlejet at forhandle, men borgerne maa selv ved deres omReise til bøndernes gaarde kiøbe fisken, altsaa finder de sig ej pligtig at igiensette sin egen fisk, og at føre tienden til deres leje. Hvid svarede at hand forlanger ingen tiende af meere end af den fisk som skibes i borgernes Jægter, paa den tid, hvori man betragter dennem saasom skippere, der bør efter forordningen levere tienden af hvad som indskibes, ald anden vitløftighed forbiegaaes, og man holder sig simpel allene efter forordningen.Lars Olsen Skiebotten havde til dette ting ladet indstevne sin Grande Anders Eriksen, formedelst hand skal have skieldet hannem for en Mandraber, begge Personer mødte for Retten, hvorda den stevnte Anders Eriks: blev tilspurdt om hand er lovl: stevnet til dette Ting? svarede ja. spurdt hannem hvad hand svarer til det som hand er stevnet for? hand svarede: at hand ej anderleedes har sagt end at hand neml: Lars har saa nær slaget en mand i hiel, i sit eget huus, samme mand heder Jakob Nysted. samme Nysted ? Jakob var ej her, men en af Laugrettes menderne sagde, neml: Niels Mikkels: at hand har hørt det af bemt: (bemelte) Jakob Nysted, at hand sagde at være ilde slagen af bemt: Lars Olsen, og anderleedes har bemte: Anders ikke beskyldt Lars ols: og anderleedes har ej Sagsøgeren Lars kundet beviise den stevnte anders over, hvorfore denne Sag blev afviist paa Lars Olsens bekostning som en unøttig Sag, og ej at føre sig i viidre omkostning. Fogden spurde inden Retten Laugrettet og almuen om nogen Hvale og Vrag, som forhen melt er, Hvaler er ei funden, mens af for? skrevne Vragviin 109.er funden her i Tinglavet neml: Peder Thomasen og Thomas Pedersen Daafiorden har funden noget Røed vin paa et fustagie omtrent paa 3 1/2 anker, blev solt til Hans Christens: som Høystbydende til 4 rdr: 3 mk; en fustagie, funden af opsidderne i Toersvog, omtrent paa 2 ankre, blev solt til Stiftskriver M: Hvid som Høystbydende for 3 rdr: 4 mk; Nok en fustagie funden af Joen Joens: Steigervigen, omtrent 2 anker: solt til Hans Figenskov, som Høystbydende, for 4 rdr: 3 mk. 1 dito, funden af opsidderne i Toersvog, kiøbt af Niels Cardin som Høystbydende, for 2 rdr: 1 mk; er omtrent 1 anker. endnu en slump, funden af Hans Abrahams: som beroer til vider, saasom den ej blev solt, en tønde tiære, funden af opsidderne paa Rebbenes, dertil blev Peder Figenskov høystbydende til 2 rdr: 2 mk. af alt foreskrevne Vraggods bekom vedkommende findere inden Retten af Fogden rigtig deres tredie deel af hvad som det blev solt fore, Viinen angaaende, da kunde man ej udbringe den til høyere pris end melt er, formedelst det er en slet og tynd viin, og efter formodning haver længe ligget i Søen. foromm: Viin, funden af Hans Abrahams:, blev nu solt til Niels Cardin for 2 rdr: 4 mk 4 sk. deraf bekom finderen den 3die deel i biergeløn. ?Anders Ottesen Børlum, fremlagde i Retten, sin bøxelsedel til tinglysning, udstæd af ombudsmanden M: Hvid, paa 1 pd 18 mk i Bensnes, til tugthuuset leveret = 8 sk. Det Svar som paa forrige side meldes at være givet af tiende ? partisiparter Sr: M: Hvid, paa amtmand Schelderups Trundhiems borgernes givne Resolution, er som følger: Herr Baron, de Pettersens Ombudsmand, Stiftskriver M. Hvid som nu høyt blev viidende om denne Trundhiems borgernes i Moursund, af Herr Confercentz Raad og amtmand Schelderup udvirkede Resolution, hvorved fiske tiendens oppebørsels maade, saavit borgerne angaar, skulle forandres imod den Kongel: allernaadigste Forordning om fisketienden i Trundhiems Stift, 1710, hvilken nu allereede i 40 aar allerunderd: er efterlevet; og denne forandring skulle give den allerstørste Consusion, til Baronens 110.som igien til Kongens Part, saavel som Kirkens og Præstens skade; thi det er, som borgerne andrager i deres memorial, at her i districtet er ikke almindelige fiskevær, men den meste almue fisker hver for sit eget land, saa at ikke fisketienden kunde tages paa eensted, men maatte søges paa saa mange stæder som der boer folk, eller ligger til udroer, som er fast ved hver steen, hvorleedes kunde det være muel: at holde tiendemand paa saadan maade? nu kiøber borgerne fisk i smaa partier af 6 mk, meere og mindre, paa ledings bergerne og i deres idelige omReiser, de andre indbyggere kiøber ogsaa fisk, om ike anderledes, saadog af deres Skyldmend, og af deres fisk skulle oppebæres tiende ved indskibningen efter forordningen, saavelsom af Præsternes og alle andres som have fiskeoppebørseler af almuen, men ikke af borgernes!hvilken Consusion ville dette ikke give? Tiende berettigede kand derfor umuelig, uden deres Tiendes tab, vige fra forordningen, men holder sig allerunderdanigst fast derved, og giver borgerne til tienstl: efterretning, at de holder sig til dennem herefter ved indskibningen, endnu som før, og ikke agnohserer nogen forteignelse fra dennem, som tienstl: beder, HøyEdle og Velb: Herr Conserentz Raad og amtmanden maatte forestilles. Derefter blev paaraabt om nogen havde noget meere ved Retten at bestille, men som ingen indfandt sig, blev Tinget for denne gang ophævet. ? |