Justisprotokoll Helgøy 1751128.Dend 8de Juny 1751 nest efter blev paa gaarden Elvevold holdet almindelig Sommer og leedingsbergsting for Helgøe Tinglavs almue, Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettes mend, Neml: Amund Lars: StoerEng, Niels Mikkelsen Hatten, Andor Jørgensen Giivigen, Peder Einersen Skognes, Joen Joens: Steigervigen, Elias Mikkelsen Heløen, Anders Andersen Tennes og Mathias Povelsen Langenes, Ved Retten var og nærværende Kongelig Mts: Foged Sr: Jørgen Wang. Efter at Retten var lyst, blev først leedingen lignet paa almuen, med forordningernes Publication beroer det til Sage tinget forhandles, saasom ald almuen er endnu ej tilstæde. Dend 10de_Juny nestefter blev igien Retten satt, for at forhandle hvad viidere der kand forefalde, da der for samtl: almue blev forkyndt de forordninger som paa fol: 63 ere Registerede.Derefter blev efterskrevne bøxelsedler forkyndt, udstæd af Baron de Pettersens fuldmægtig M: Hvid; Til Elias Mikkelsen paa 1/2 vog i Fagerfiorden, leveret til tugth: 6 sk. Til Niels Haldorsen paa 6 mk i Tennes, til tugthuuset leveret 6 sk. Til Jens Olsen paa Aarøn, skyldende 18 mk leveret 129.til tugthuuset 8 sk. Nok efterskrevne bøxelbreve, udstæd af Sorenskriveren i Senjen Jørgen Kiergaard, neml: Til Niels Pedersen paa 1 pund i Burøesund, leveret til tugth: 8 sk.Til Jens Evens: paa 2 1/2 pd i Sletnes, leveret tiltugth: 6 sk. Til Anders Hansen paa 2 1/2 pund i Toersvog, leveret ej noget til tugthuuset.? Nok 1 ditto udstæd af Provsten Herr Junghans til Kield Hansen, paa 1/2 pund i Andesdal, leveret til tugth: 6 sk. Nok blev Tinglyst Extract af Skifte forretningen efter afg: Fogden Tønder og Hans Hustrue, Hedvig Elisabeth Petters, saavit Jordegodset angaar, som deres efterladte arvinger ere tilfaldne; Hvilket udlæg skal herefter i Tingbogen indføres. Derefter blev Sagerne foretagne. Baron de Pettersens Ombudsmand M: Hvid, havde til dette Ting ladet indvarsle en gift Mand, Naul: Anders Olsen, boende i Nord Lenangen, for lejermaal med en Tøs, af Naun Malena Hansdr:, Personerne mødte for Retten og tilstoed at være lovl: Stevnet her til denne Rett. de tilstoed og begge baade Anders Ols: at være Qvindemenneskets barne fader efter at hun her for Retten udlagde ham for barne fader, bekiendte og begge at de for deres lejermaal, har staaet aabenbare Skrift. bemte: Anders Olsen tilstoed og at hand haver sin ægte Hustru i live. ombudsmanden giorde derpaa sin irettesettelse, at hand Anders Olsen maa blive Straffet paa daabbelt lejermaals bøeder og Qvindemennesket at Straffes efter loven siden hun er et leedigt og løs Menneske. Dommen derpaa bliver afsagt i morgen. Jakob Povelsen burøesund var indstevnt for lejermaal med Livia Andersdr: Personerne blev paaraabt, men mødte ikke. Stevne vidnerne som er Lensmanden Daniel Hans: og Joen Gregusen afhiemlede Stevnemaalet, thi bliver de indstevnte Personer forelagt 130.at møde til et andet Ting. En Finn ved Naun Iver Nielsen var indstevnt, for lejermaal med et Qvindemenneske ved Naun Eli Nielsdr: som nu er død, men Iver mødte og benegtede samme lejermaal. Præsten Herr Molde som var ved Retten nærværende, blev tilspurt om dend afdøede Eli ikke førend hendes død, har staaet aabenbare Skrift, og hvem hun haver udlagt for barnefader? dertil hand berettede at hun har staaet Skrift og ingen anden udlagt end dend nærværende Iver. Om bemt: Iver blev berettet at hand endnu ikke har været til Guds bord, endskiøndt hand er temmel: gammel efter anseelsee, thi blev da derom for afskeediget, at hand først bliver Informeret i sin Christendom af Herr Molde som hand nu lovede at stige i tieneste hos, paa det hand kand annammes til Guds bord, siden kommer det an paa Rettens skiønsomhed, om man kand admitere ham til purgations Eed, for det hannem af den afdøde Eli paasagde lejermaal.Hans Hans: og Søren Hans: Selnes haver ladet til dette Ting indstevne Hans Simons: boende paa Tromsøen, angaaende en desput dennem er imellem om nogen fisk, de skal have leveret bemte: Hans Simonsen at sælge i Bergen, som de siger at have været 17 voger, men hand har ej giort dennem Regnskab for meere end 7 voger, dend indstevnte Hans Simonsen mødte ikke ej heller nogen paa hans veigne; thi blev Stevnevidnerne Niels Olsen Ravnefiord og Torlev Eriksen Viigen fremkaldede for Retten, som forklarede at de for over 3 uger siden haver stevnet bemte: Hans Simons: til dette Ting og for denne Sag. thi blev den udeblivende givet laugdag. Anders Rask havde til dette Ting ladet indstevne Jakob Nysted, boende i Løngen, for Gield, paa Rasks veigne mødte Stiftskriveren M: Hvid eller Rasks broder H: Giæver, og Ædskede Sagen i Rette; thi blev dend indstevnte Nysted paaraabt, men mødte ikke, ej heller nogen paa hans veigne, thi blev Stevne Vidnerne Petter østberg og Samuel Samuels: Pollen fremkaldet og afhiemlede 131.at de haver lovl: Stevnet J: Nysted til dette ting og for denne Sag. altsaa blev Nysted givet laugdag til neste ting. Rask leverede imidlertid Regning over hans fordring paa Nysted, paa 24 rd: ? 6 mk: som beroer under Sorenskriverens forvaring.Kiøbmanden i Bergen Friderich Foswinkell, havde til dette Ting ladet indstevne Michel Nielsen Pelleg, boende i Løngen, for Gield, paa Sagsøgerens veigne mødte hans Fuldmægtig Erik Lork, som fremlade Reigning fra Fosvinkel, paa at Pelleg er hannem skyldig = 173 rd 1 mk 11 sk; Pelleg blev paaraabt, men mødte ej, eller nogen paa hans veigne; Stevne Vidnerne Petter østberg i Løngen, og Samuel Samuels: Pollen fremkom for Retten og afhiemlede at de havde lovl: stevnet Pelleg 14 dage før Pintze høytid til dette Ting og for denne Sag; thi blev dend udeblivende Pelleg givet Laugdag til neste ting. En Person ved Naun Christen Andersen Thodal. havde til dette Ting ladet indstevne Hans Hans: Graae, boende i Langesund, for meedelst Hans Hans: skal have øvet Vold paa hannem og taget noget fra ham af hans Gang ? Klæder, efter dend i Rette lagde Christen Andersens stevnemaals udviis; hvilken stevning ordlydende bliver iacten indførdt. Sagsøgeren mødte og ædskede Sagen i Rette; iligemaade mødte Hans Graa og tilstoed stevnemaalet Til Sagens oplysning var af Christen indvarslet tvende Vidne, neml: Anders Hans Kammen og Rasmus Anders: Brevigen; som mødte og tilstoed stevnemaalet, vidnerne begierede Sagsøgeren forhørt under deres Eed, thi blev da Eeden af lovbogen for vidnerne oplæst og derefter aflagde deres Eed at de ville sige sandhed om hvad de veed om denne Sag, de bleve separerede fra hinanden og Rasmus Brevigen blev tilstæde, og sagde: at da Jægten var kommen hiem afvigte aar fra Bergen, neml: Daniel Hansens Jægt med hvilken Christen Andersen havde været Seiglet, og skulle giøre leverantze for nogle Penge som Hans Graa havde betroet Christen at kiøbe noget for, da var Christen Anders: i en bue her paa gaarden, hvor hand laae til sængs, i samme bue kom Rasmus brevigen ind, og da 132.stoed Hans Graaes Søn, den unge Hans Graa, med nogle gang klæder paa armen, som hørte Christen Andersen til, neml: en Skans løber og en brun boxe af klæde, som hand sagde at være samme Klæde som Christen Andersen haver paa sig her for Retten; sagde paa tilspørsel, at hand ej kunde viide vist om Graa havde meere tøy paa armen. sagde at der falt saadanne ord imellem dem at Hans Graa sagde til Christen: hvor er Kisten min? da svarede Christen: der staar den, der er noget tøy i den, naar i har taget alt det andet, saa kand i tage det med, derpaa tog Hans Graae Kisten og drog hiem, viidere viste hand ikke at sige, uden at Christen Andersen stoed op dagen efter, og gik saa i nogle hver dags klæder, som hand brugte paa Jægten, vidnet var og seiglet med Daniels Jægt samme Stevne. Christen blev tilspurt om hand havde noget viidere at Qvæstionere vidnet om, svarede Nej. Det andet vidne Anders, blev fremkaldet og forklarede saaledes,i opskibningen og opsætningen da Jægten var kommen hiem i afv: Høst, stod Anders Hansen i Kiøkenet her paa Gaarden en aften, da Hans Graa kom i Kiøkenet og begierede lys, Anders tog da en ild ? brand, med den gik hand ned i en bue ved Søen herpaa Gaarden, hvor de tænde lys op, derpaa sagde Hans til Christen Anders: Christen i skal ikke fortænke mig, ieg tar hvad ieg finder hos jer, saa sagde Anders som nu er vidne, til Hans Graa, tog ikke noget, Graa svarede: Hand skal tage det paa en Rett, flere ord veed hand ej dem passerede imellem, saasom hand neml: Anders gik ud af buen, men hand saae dog førend hand gik ud af Buen, at Graa tog en Skons løber paa armen og en boxe af Klæde som Christen Anders: tilhørte, hvilke klæder hand nu staar udi her for Retten, saa og en Collemancher trøye, eller brøstdug. viidere vidste hand ej at forklare derom, uden at hand sagde at Christen Anders: var opstaaen dagen efter, da hand havde sin daglige Klæder paa sig. Christen Anders: havde ej viidere at Qvæstionere vidnet om, Stiftskriver Hvid paa sin landbundes Hans Graaes veigne befandt sig forpligtet at svare i denne Sag, og derpaa tilspurde vidnerne, om de vidste hvorledes Christen Andersen havde faaet sine133.Klæder igien, efterdi de siger at det er de samme klæder som hand nu staar i her for Retten? Anders Hans: forklarede at nogle dage efter, bar Hans Graa klæderne tilbage og lagde dem i et Nøst her paa Gaarden, og samme dag tog Christen sine klæder igien og bar dem af Nøstet ind i samme bue som Graa tog klæderne. Det andet vidne vidste ej hvorleedes hand fik klædene igien, thi hand, neml: Rasmus var da alt Reist af gaarden.tilspurt vidnerne, om de veed enten den gamle Hans Graa tilhørte det Gods som Christen Andersen skulle kiøbe i Bergen, eller sønnen den unge Hans Graa, efterdi den unge tog klæderne fra Christen? svarede de veed det ikke; men den gamle Hans Graa svarede at det var hans eget gods som Christen skulle levere ham, og at hand havde befaldt sønnen at tage fra Christen det hand fandt hos ham til hand fik sit gods; tilspurt vidnerne, om det var paa den tiid at alle folk laae, svarede: at det var ved afdags tider som Hans Graa gik i buen til Christen og tog Klæderne, paa tilspørsel sagde vidnerne at de vidste ikke hvad som var i den Kiste hans Graa tog? men det veed de at Kisten hand tog var hans Graaes egen Kiste. Christen Andersen, begierede opsettelse, efterdi hand tviler at den gamle Hans Graa havde befalet at hans Søn skulle tage Klæderne fra ham saa meente hand at bevise til en anden tid at det ej var den gamles befaling til sin Søn, og at faa at høre hvad faderen svarede eller talede med sønnen, da sønnen kom hiem med kisten og klæderne til den gamle hans graa. thi blev hannem da givet opsettelse i Sagen: Stiftskriver Hvid paa Hans Graaes veigne, Reserverede sig Contra Stevnemaal imod Sagsøgeren Christen Anders: paa Hans Graaes vegne. ? Daniel Hans: Hveding havde ladet indstevne Jakob Nysted for Gield, Daniel Ædskede Sagen i Retten og befandtes dend ind 134.stevnte Jakob Nysted at være afReist her fra tinget, thi blev stevne vidnerne Erik Eilers: og Anders Hans: frem kaldt og afhiemled at have stevnet bemt: Nysted lovl: til dette ting; thi bliver Nysted givet laug dag.Formedelst dagen er nu til ende bliver Tinget opsatt til i Morgen. Dagen efter dend 11_Juni, blev igien Retten satt. og da blev Anders Olsen Nordlenangen og Qvinde Mennesket Malene Hansdr: fremfordret for Retten, som for deeres lejermaal fik Dom som følger: Som det befindes at Anders Olsen Nordlenangen efter egen tilstaaelse for Retten har begaaet aabenbare Hore og barne auling med det løse Qvindemenneske Malene Hansdatter, og det og befindes at hand er en gift Mand der haver sin ægte Hustru i Live; Saa bør hand efter lovens 6 bogs 13 Cap: 25 art: at bøde af hans Gods og Penge efter yderste Formue; Men som det er vitterligt at hand er uformuende da paa det hand dog ikke for sin uformuenheds skyld skal gaae ustraffet for sin Horeries Synd, tilfindes hand enten at bøede = 24 rdr, eller i Mangel deraf at straffes med Gabestokken, ved Carlsøe Kirke tvende Hellige dage naar Prædike tienesten der forrettes. Qvinde Mennesket Malene Hansdr:, tildømmes at bøede efter Lovens 6 bog 13 Cap: 1 art 6 rdr, eller i dessen Mangel at straffes med Gabestoken ved Carlsøe Kirke een Søndag naar Prædike tienesten der forrettes. Dend Extract af Skifte Forretningen efter afgangen Fogden Tønder og Hustru Hedevig Elisabeth Tønders, som foran meldes at være her inden Retten Tinglyst, er Saaledes som følger: Daniel Pheissius? Tønder er udlagt Jordegods, neml: Acigervigen Skylder 2 pund 12 mk fiskes landskyld. Maasvæhr med Hermansfiord skylder 1 vog 1 pd. WanderEide, skylder 1 vog og 2 pund. Ytter Hammer skylder 2 v: 1 p: 12 mk. Wandvog skylder 1 vog 2 pund. Qvitnes 135.skylder 1 vog 2 pund. Spennen, skylder 1 vog, og udi Løngøen 1 pund 20 mk. ? Peder Tønder er ligeledes udlagt efterskrevne Jorde i Tromsen, neml: Inder Hammer skylder 1 vog og 2 pund. Kammen skylder 1 vog og 2 pund. Schaanningen skylder 1 vog. Wandstuen skylder 2 voger. Flatvær skylder 3 voger 1 pund, Løngøen 16 mk og i Toersvog ? 1 vog 1 pd 4 mk. er tilsammen paa Peder Tønders broderlod, ligesom Daniel Tønder, = 11 voger og 20 mk.Hr Johan Arndt Mejer er tilfalden paa sin Hustrues og børns veigne, disse efterskrevne jorder i Tromsen, Schorøen skylder 2 v: 1 p: 2 mk, i Toersvog = 1 v: 2 p: 20 mk, i Qvalsousen = 1 p: 2 mk.og Røsholmen skylder 2 pund 12 mk. Er saa paa en Søster lod = 5 voger 1 p: 22 mk. ? Sophia Amalia Tønder, er ligeleedes tilfalden paa sin Søsterlod = 5 v: 1 p: 22 mk, som bestaar i følgende Jorder: i Qvalsousen 1 pund 10 mk, Sletnes = 4 voger og 12 mk og Burøesund med Grimsholmen 1 vog. Efterdi at same Jorder er beliggende udi Helgøe Tinglav, saa er og Tinglysningen her paa dette Ting skeed, ifølge forordningen af 19 aug: 1735. ? Derefter blev paaraabt om nogen havde noget viidere ved Retten at bestille, men som ingen indfandt sig, blev Tinget ophævet. |