Justisprotokoll Helgøy 1752

149.

1752 Dend 2den Junj nest efter blev paa Gaarden Elvevold holt almindelig Sommer ? og leedingsbergting for Helgøe Tinglavs almuer, Retten blev betient af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Laugrettesmænd, Elias Mikkels: Heløen, Anders Anders: Tennes, Cal Anders: Svartnes, Amund Larsen i Løngen, Niels Mikkelsen ibm. Andor Jørgens: Giivigen, Joen Joens: Steigervigen og Tosten Hans: Selnes.

Ved Retten var og nærværende Kongl: May'ts: Foged Jørgen Wang. Efter at Retten var satt blev Publiceret de Forordninger og documenter som er melt paa fol: 75, eller nest forestaaende siide.

Nok en bøxelsedel, udsted af Provsten Herr Junghans til Hans Willums: paa 1/2 punds leje i Langenes. til tugthuuset levert 8 sk: ? Dernest blev leedingen lagt, og siden Skatte oppebørselen forrettet. Den 5te ditto blev igien Retten satt for at afhandle Sagerne, og blev de først Kundgiort følgende bøxelsedeler udstæd af Baronens ombudsmand, neml: Til Hans Eriks: paa 18 mk fiskes landsk.

150.

i den Jord kaldet StubEng i Løngen; til tugh: 4 sk. Til Lars Peders: paa 12 mk. i Kragnes. til tugth: 4 sk.

Til Samuel Samuels: paa 18 mk i Polden i Løngen, til tugthuuset leveret 4 sk. ?

Paa Justitiens veigne var til dette Ting indvarslet en tøs Naunl: Sigtrud olsdr, tienende hos Hendrik Rynilds: paa Stranden, for et mistænkelig levnet med en ægte mand ved Navn Jonas, boende paa Tromsøen, tillige var og indvarslet hendes husbond og Madmoeder som har ej villet skille sig af med hende, paadet hun kunde komme saa langt afvegen at hun og den bent. (benefnte) Jon ej skulle fremdeeles leve mistænkl. sammen af traadsighed forholt hende hos sig imod Præstens ofte giorde advarsler. Personerne efter paaraab mødte ikke, men stevne vidnerne Povel Lars Lavold og Torlev Eriks: Tønsvigen mødte og afhiemlede at de bent. (benefnte) Personer haver faaet lovl: Kald og varsel? thi bliver de udeblivende givet Laugdag. ?

Jørgen Jørgensen Helgøen, var af Ombudsmanden indstævnt for lejermaal i sit ægteskab med en løs Pige Naunl: Maren Hansdr, hvad denne Tøs er angaaende, da var hun ej indstævnt, thi Sagsøgeren beretter at hun godvillig uden lov maal betaler sine bøeder, men Manden Jørgen Jørgens: mødte for Retten og tilstoed at være lovl: Stevnt; tilstaar og at han har faldet og forseet sig med lejermaal i sit ægteskab, ved hand og har sin Ægte Hustru i live. Hand erbøed sig og at give for sin forseelse til ombudsmanden 30 Rdr, om hand da maatte undgaa viidere vitløftighed, saasom hans boes Registering med viidere. og som ombudsmanden M: Hvid ej dette aar er selv tilstæde, bad Peder Figenskov som paa hans vægne nærværende, at Sagen maatte beroe til ombudsmandens ankomst til et andet aar, om hand enten ville tage imod Jørgens tilbud eller lade hans boe Registere til den tiendels erholdelse efter forordningen af hans boes effecter;

imidlertid blev Sagen opsatt til neste ting som Jørgen Jørgens: gaves tilkiende for Retten, at hand da uden vider stevnemaal møeder. ?

Hans Jul Figenskov,

151.

havde til dette Ting indstevnt Hendrik Mikels: i Løngen for hand haver bedkyldt hannem for ulovlig vægt, da Figenskov Veiget nogen fisk fra hannem 1750 og Sommeren paa gield som bent: (benefnte) Hendrik var skyldig til Figenskov, bemte (bemelte) Figenskov mødte og ædskede Sagen i Rette, den indstevnte mødte og, tilstoed stevne? maal, men vilde ej tilstaa at have sagt at hand, neml: Figenskov veiede 4 pund fisk fra ham, paa hver vog, som Figenskov paastoed at hand havde beskylt sig for, men Figenskov vilde bevise at Hendrik havde beskylt ham for at have vejet 4 pund for hver vog. Derimod sagde Hendrik at hand ej havde sagt 4 pund, men at Figenskov veiede ud til Holken paa Jernbismer; Figenskov producerede samme bismer for Retten, og anviste at hand havde vejet noget over vog ? merket, som kunde ansees til 8 mk, efterdi fisken ei var vel tør; hvilket Hendrik og tilstoed at fisken ej var vel tør, tilstoed og at have faaet 3 mk for vogen, kunde ej heller negte at det jo var samme Jern bismer som blev fremlagt her for Retten. Endelig tilstoed Hendrik at hand havde ej synderlig forstand paa Jernbismer, og derfor tilstoed hand og at have været for resolut i sine ord og beskyldning mot Figenskov; hvilket hand bad ham om forladelse for; og var Sagsøgeren fornøyet med at hand tog sin beskyldning tilbage, og betaler Stevnings omkostning! vilde saa ej føre ham i viidere vitløftighed. Desuden erlagde hand til Løngens Capell 3 mk. ?

For den Sag som Kiøbmanden Fosvinkel afv: aar, har ladet indstevne Michel Qvæn i Løngen, angaaende Gield, see fol: 66, ædskede Fosvinkels fuldmægtig Erik Lork nu i Rette, og fremlagde den afv: aar udstedede Skriftlig Laugdag med forkyndelses paaskrift at være forkyndt for den bent: Mikkel Qvæn til dette Ting; den Saggieldende mødte for Retten og svarede til Sagen, Lork fremlagde Forvinkels Reigning mod Mikkel qvæn paa Summa 173 rdr 1 mk 11 sk, dend indstevnte /:som er en galn uforstaae: Qvæn:/ havde adskillige indsigelser imod Kiøbmandens prætention, men havde ingen Contra Reigning at fremlegge, som man kunde rette sig efter; men paa det at

152.

der kunde undgaaes vitløftighed, vilde Lork paa Kiøbmandens veigne afslaa paa gielden 173 rdr 1 mk 11 sk, og paastoed hand Dom over hannem for 150 rdr foruden omkostninger; Men Mikel vilde ikke tilstaae at betale meere, end 80 rd, og som Lork ikke var dermed fornøyet, paastoed hand Rettens Dom til udpantning for de paastaaende ? 150 rdr, Herom er for denne sinde saaleedes forafskeediget at Mikkel Qvæn gives frist til neste Ting at forfatte sine indsigelser i en skriftl: Contra Reigning, til at fremlegge i Rette, for deraf at skiønne hvorvit hans indsigelse og Contra prætentioner kand have racson, eller for dets forsømmelse at have skade imidlertid fremlegger Sagsøgeren det sidste aars Speciel Reigning mod Mikkel Qvæn, under hans haand paa behørig Stemplet Papiir, som endnu mangler.

Dend Sag som Jakob Nysted i Løngen afv: aar var indstevnt for, meml: Gield, af Anders Rask, ædskede Hans Giæver paa Rasches veigne nu i Rette, og fremstillede sig Petter Østberg og Ole Niels: i Løngen, og afhiemlede at de haver lovl: forkyndt den i afv: aar Jakob Nysted given Laugdag, men bemt: (bemelte) Nysted Mødte end ikke, ej heller nogen paa hans veigne. Giævers paastoed dom i Sagen, at Nysted maatte tildømmes at betale Rasch sin Gield efter dend af Rasch i afv: aar fremlagde Speciel Reigning paa 12 rdr: 4 sk. tilligemed Sagens omkostninger med 1 rdr. 5 mk 4 sk. ? Herom er i Sagen Dømt og afsagt: Jacob Nysted bør betale til Anders Rasch den Gield hand er Rasch skyldig, efter dend i Rette fremlagde Special Reigning paa summa = 12 rdr 4 sk, eller lide execution og udlæg af hans boe efter loven, og faar hand have skade for hiemgield, følgelig lovens 1 bog 4 Cap: 32 art: om hand nogen indsigelse kand have haft mod Rasches Reigning, havde han tvende gange modvillig er udbleven og ej Svaret til Sagen.

Mikkel Qvæn i Løngen haver til dett Ting indstevnt Erik Ols: Stubeng i Løngen for Gield. Sagsøgeren mødte og begierde Sagen i Retten, men Contraparten mødte ikke,

thi mødte Petter Østberg og Ole Niels: i Løngen og afhiemlede Stevnemaalets lovlighed, thi bliver den indstevnte og udeblivende givet laugdag til neste Ting.

En Enke, boende paa

153.

Gaarden Sandnes, og en Piige Naul: Olo Olsdr. opholdende sig paa Tromsen, fremkom for Retten, og berettet at være tilfalden en arv efter afdøde Jon Toresen Snedker i Trundhiem, hvilken arv de ej af ? øvrigheden der paa steden kand bekomme, førend de have ligitimeret deres arveRett; thi var hun laugrettet og almuens giensvar begierede paa følgende Spørsmaal:

1) om de ikke veed at hendes Navn er Karn Toersdr? svarede ja, at de veed hun heeder saa, siden de har kient hende i mange aar hun har opholt sig her i Landet, og boer nu paa Sandnes, er Enke efter Sal: Rasmus Rynildsen.

2) om den ikke er vitterligt at hun havde forhen en Søster, navnl: Berit Toersdr: som var gift med den nu her for Retten værende Erik Niels:, boende paa Gaarden Kalsletten? hvor paa de svarede jo, at det er dem vitterlligt, saa at være i sandhed.

3) om det ikke er dem vitterligt at samme Søster er død og ingen livs arvinger efterladt sig? svarede jo, at det dem er ligeleedes vitterligt. Viidere beretter Enkekonen at hun er føed ved Trundhiem i Klæboe, paa en gaard kaldet Ørset, hvor hendes afdøde broder Joen Toresen og var føed, deres fader var Toere Joens: og Moederen Oliva Joensdr; Angaaende Piigen Olo Olsdr, da berettes om hende at hun er føed paa Landet ved Trundhiem, paa en gaard kaldet Ranlie, at hun er kommen her nord i landet omtrent 8 aar siden og er en broder datter til afgagne Joen Tors:, hendes fader var Ole Tors: bonde paa bemt: Ranlie, Moederen hedte Ane. herom var vidne tvende Eedsoerne Laugrettes mend Cal Anders: og Anders Anders: som kiender dem af familie, siiden disse tvende Mend, der nu just sidder laugreet, er føed i Vanvig, 1 1/2 miil fra Trundhiem. Sr. Anders Moursunds Hustru Madame Bergitte Røst som var ved Retten nærværende. bevidnede at det er vitterligt at Karn toresdr: er Søster til afdøede Joen tores: Snedker i Trundhiem som hun meeget vel kiendte, saa og veed hun at være vitterligt, det Piigen Olo Olsdr: er Joen Toresens broderdr. det samme bevidnede Niels Niels: Tommesjord, hvis Hustru er føed ved Trundhiem og meeget vel

154.

kiendte den familie. Desuden berettede Enken Karn at de har vært 5 søskende, hun selv, Beret som er død uden livs arvinger, Randj, som længe siden er død, men skal have een eneste Søn som lærde Skoemager profession, men veed nu ej om hand er levende eller død, Ole Toers: som nu har en datter i live, bemt: Olo Olsdr: og den afdøde Joen Toresen Snedker i Trundhiem. her om var Enken og Olo Olsdr: beskreven hvad som indført er.

Til laugrettesmend for tilkommende aar, til Rettens betiening, er opnævnet: Sander Joens: Torsvog, Hans Jørgens: Baarset, Anders Ottesen i Ulsfiorden, Hans Hendrik Olsen i Stakvigen, Sylfæster Larsen i Balsfiorden, Anders Joens: Balsnes, Jens Olsen Aarøeholmen og Erik Olsen StubEng i Løngen. ?

Ærværdig Herr Molde til Carlsøen loed inden Retten fredlyse Carlsøen for fremmede og omfarende folks skytterie, plynderie af Eeg og dun som der kand findes, af hvis nogen efter denne dag indestaar sig saadant at øve ved eller paa øen, da at blive derfor tiltalt og straffet.

De samme poster som meldes om paa fol: 75, hvor om blev spurt inden Retten af Fogden, og ligeleedes svaret af almuen, derpaa blev fra Retten udsted Tingsvidne, undtagen den post om Hvale, thi her i dette Tingsted er ingen hvale funden. Derefter blev paaraabt om nogen havde noget meere ved Retten at bestille, men som ingen indfandt sig, blev Tinget for denne gang ophævet.

1751 1753