Justisprotokoll Helgøy 1753187.Dend 4de Junj 1753 nest efter, blev almindel: Sommer og leedingsbergs Ting holden paa Gaarden Elvevold med Helgøe Tinglavs almue; Retten blev administreret af mig Sorenskriver Thømæsøn, tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettesmend neml: Jens Olsen Aarøen, Anders Baardlund Bensnes, Anders Joens: Balsnes, Sylfæster Larsen i Balsfiorden, Erik Olsen StubEng, Sander Joensen VanderEide, Hans Jørgens: Røgammen og Petter Østberg Qvalvigen i steden for Hans Olsen Bratrein. Ved Retten var og nærværende Kongel: May'ts: Foged Jørgen Wang. Efter at Retten var satt, blev for meenige almue oplæst de Kongel: forordninger, Placate og andre ordres som paa fol: 92 og 93 er anteignede, dernest tvende bøxelbreve, udstæd af mig Sorenskriver Thomæson Paa Provstinde Sal: Junghanses veigne, til Thomas Haagensen paa 8 mk. landskyld i Kalsletten, og til Anders Andersen188.paa 1 vogs leje i Maasvig, disse tvende jorde ere Tromsøe Kirke og Præstegods. leveret hver til Tugthuset 8 sk.Stiftskriveren og Ombudsmand Sr. Hvid, fredlyste furreskovene i dette Tingsted, saa og Fugeløen, samt Hatøen med Megtens Kaabbevejde; skyldende i Matriculen 2 voger, samt vester Fugeløen, med dissens Herlighed, at saafremt nogen hugger i almindings skovene uden tilladelse, eller bruger forbenevnte øer uden en afgivt deraf, maa de vente at blive tiltalt efter loven. Dernest blev leedingen lignet paa almuen og skatte ? oppebørselen forrettet: ? Dend 6te Junj nestefter blev igien Retten honoreret for at forhandle hvad viidere ved Retten Kand forefalde: Anders Anders: lod læse sin bøxelsedel paa et punds leje i Burrøesund, udstæd af Jord ejeren Madame Kiergaards. Leveret til Tugthuuset 2 sk. ? Lars Hans: lod læse sin bøxelsedel paa 1/2 vog i Vandstuen, udstæd af Jordejeren Peder Tønder, leveret til Tugth. 4 sk. ? Peder Karelsen lod læse sin bygselsedel paa 1 punds leje i Findland, udstæd af Ombudsmanden Sr. Hvid. Leveret til tugthuuset 8 sk. Søren Hans: Lod forkynde sin bygselsedel paa 6 marks leje i Finland, udsted af Jordejeren ombuds mand M: Hvid. Leveret til Tugthuset ? ? dernest blev Sagerne foretagen: Anders Hendriksen Gamvigen var indstevnt for lejermaal med en tøs Naul: Inger Andersdr: Personerne mødte for Retten og svarede til Sagen. Dend indstevnte Anders som er en gift mand og haver sin Hustru i Live, sagde at hand var fri for denne beskyldning og havde aldeles ikke haft nogen samqvem med hende. Tøsen derimod svarede: at hun ikke vidste af nogen anden barnefader at sige end bemte: (bemelte) Anders Hendriksen, sagde og derhos at hand havde haft legeml: samqvem med hende i Høe marken og siden adskillige gange, baade i Fiøs og andre steder, som skeede aar 1750, og barnet blev føed 8te dage før St: Hans dag 1751; dette benægtede endnu Anders Hendriksen og derpaa vilde hand aflegge sin Eed. Hand blev formanet at bekiende sandhed, og Eeden 189.for hannem af lovbogen oplæst. Derpaa blev ham given frist at betænke sig. ? En gift mand Naul: Niels Helgesen Kalfiorden var indstevnt for lejermaal med en Tøs Naul: Anne Gundersdr: disse Corporede for Retten og svarede til Sagen. bekiendte og deris forseelse, neml: Niels Helges: at have besvangret hende, og hun at ikke vide af nogen anden barnefader end bemte: Niels Helgesen. Hand bekiendte og at hand og bemte: Anne, desværre; ere hverandre beslægdede i 3 die ligeleed. Denne Sag faar da beroe til neste Ting, at man kand foruden deres egen tilstaaelse om Slægtskabet, hvorve nærmere kundskab, om deres Slægtskab af andre folk, saavelsom Præstens kundskab, i hvis Meenighed de ere, og at lade Registere hans boe for at fornemme hans formue, da Personerne gives laugdag at møde uden videre stevnemaal til Sagens forhandling. ellers fremstoed Moederen til Bemte: Tøs, og sagde at hendes datter Anne Gundersdr: er beslægtet med Niels Helgesen i 3die og 4de leed, dertil Niels Helgesen svarede: at det kunde vel saa være, thi hand vidste nu ikke rettel: bemt: slægtskab. ? Sagen er da opsatt til neste Ting af bemt: aarsage. ?Abraham Johannes: Nord Tiosen i Ulsfiorden, havde ladet indstevne Erik Lork i Ulsfiorden for Slagsmaal; Citanten mødte for Retten og fordrede Sagen i Rette, men dend indstevnte mødte ikke, ej heller nogen paa hans veigne; Lensmanden Daniel Hans: forklarede for Retten at hand haver selv anden stevnet Erik Lork til dette Ting og for denne Sag, hvorfore hand vil være ansvarlig. Thi bliver dend indstevnte og udeblivende Erik Lork givet laugdag til neste Ting, som blev given fra Retten beskreven. ? Joen Olsen Daafiord havde til dette til dette Ting indstevnt Jakob Olsen tienende Lensmanden her paa Gaarden for Slagsmaal. Citantens Qvinde mødte for Retten paa sin mands veigne og fordret Sagen i Rette, paa sin mands veigne, som 190.foregiver at være Syg og sængeliggende af det dend indstevnte Jakob Ols: haver ilde behandlet ham, Dend bemte: Jakob mødte og for Retten og tilstoed Stevnemaal, og ikke heller kunde nægte at have slaget Joen Olsen, som hand beretter at være skeed formedelst Joen beskylte ham for tyverie. Joen Olsens Hustru sagde at der var folk som saae bemte: hendes Mand efter hand var slagen, og kunde vidne derom hvorleedes hand var beskaffen, baade blaa og blodig i ansigtet, men den skyldige Jakob Ols: sagde paa tilspørsel at hand ikke vilde tilstæde Vidnerne at sige noget mod ham, saasom hand ej var kaldet og varslet til at høre vidner forklaring; altsaa maatte man for den skyld opsætte Sagen til neste Ting for at faa den indstevnte Lovl: varslet til vidners forklaring. ?Peder Lars: boende paa Selnes i balsfiorden havde ladet varsle her til dette Ting, Ole Niels: Ravnefiord, at forklare hvorledes det haver tilgaaet med Citantens Søn Lars Pedersen afv: aar 1751 om vinteren da de foer i Sælskab sammen til fiskerie i Ulsfiorden, da de vare paa Snarby, og Peder Larsens Søn døede saa hastig den indstevnte Ole Niels: mødte ikke, men hans fader Niels Olsen mødte og svarede til Sagen; Peder Lars: var begierende at forhøre hvor leedes det har tilgaaet med bemte: hans Søn som døede saa uformodentl: og Hastig paa Snarby, hvorde lagde i land med deres baad, og fordi at et Rygte er udspreed blant folk at de have vær? i haun at brydes paa Snarby, og den døede befant paa sit bryst at være blaa, skal der være kommen mistanke blant folk at ole Niels: kun have giort den døede nogen skade. Thomas Roelsen Snarby fremstoed for Retten og forklarede: at da de kom paa hans land, saa hand ikke at de vare sammen at brydes, men hand saae at tvende Karle kom leedendes med Lars Pedersen som et drukken Menneske, lagde ham paa en Sæng i hans huus, og lidet derefter, da de skulle see til ham, var 191.hand død. Niels Olsen paa sin Søns veigne fremlade i Rette, endeel folkes attester, som var med i samme følge, samme folk ere nu paa deres fiskerie i Findmarken; disse bevidner at de ingen Klammerie har sedt imellem Ole Niels: og den afdøede Lars Peders: men de at vare venner, sad ved gaarden og talede sammen og havde noget brendevin i en flaske som de drak af. faderen til den afdøede Lars Peders: blev af Retten tilspurt, om hand bedkylder Ole Niels: for nogen drabsgierning paa hans Søn? svarede: at hand ikke beskylder ham for noget saadant, men allene begierer et forhør hvorleedes det haver sig tildraget. Nok blev Manden paa Snarby Thomas Roels: tilspurt om hand hørte af den bemte: Lars Peders: om hand førend hand døede, klaget paa Ole Niels: at hand skulde tilføyet sig nogen ulempe, hvoraf hand kunde faae skade? svarede: at hand intet hørt noget af hannem, viidere var Peder Lars: ikke begierende denne gang at Qvæstioneres derom, saasom hand ikke kand beskylde Ole Niels: for nogen drabs gierning. ?Sagen som Fosvinkel i Bergen fører mod Michel Qvæn i Løngen, angaaende Gields fordring, blev nu atter forhandlet, og Fosvinkels fuldmægtig Erik Lork paastoed at Mikkel maa blive dømt til gieldens betaling. Mikkel svarede til Sagen, og Lork fremlagde Fosvinkels Reigning for det sidste aar hand handlede med Mikkel for aar 1746, siden har de ingen Handel haft sammen, efter samme Reigning er Mikkel skyldig 173 Rdr: 1 mk 11 sk; Mikkel blev spurt om hand ikke have faaet de vahre fra Kiøbmanden som paa deres sammenhavende Reigninger findes? svarede jo, at de vahre som paa Kiøbmandens Reigninger findes, haver hand vel bekommet, men siger at hand tilforn har haft sine vahre til Bergen med Anders Rask, men ikke altid rigtig fremkommen, 192. Mikkel Pelleg blev tilspurt om hand har nogen Contra Reigning mod Kiøbmanden som hand blev paalagt afv: aar, see fol: 77, at fremlegge i Rette? svarede Nej, men hand vilde nu i aar fare til Bergen og meent at give Kiøbmanden da en Contra Reigning. /: Mikkel sin Søn, Esaias Pelleg, var sin faders Tolk for tinget, siden Mikkel selv er uforstaaelig i tale. da dette var forhandlet, var dagen forløben, og imorgen giort ende paa denne Sag, da Vedkommende igien møeder for Retten. Morten Sørens: Hegelund lod Publicere sin bøxelsedel, paa 1 punds leje i Bacheby og 1/2 punds leje i Brevigen, som hans broder Hans Hegelund for hannem har opladt. Leveret til Tugthuuset 8 sk. Ligeleedes lod Niels Mikkels: læse sin bøxelsedel paa 18 mk i Hatten i Løngen, leveret til tugthuuset 8 sk. Dend 7de dito blev igien Retten satt for viidere Sagerne at forhandle udi Sagen som Fosvinkel haver med Mikkel Pelleg, er Dømt og afsagt: Efterdi Mikkel Nielsen Pelleg ikke har produceret i Rette nogen skriftlig Contra Reigning imod hands Creditor Friderich Fosvinkel i Bergen, som hannem af Retten afv: aar blev paalagt at tilvejebringe, for deraf at paaskiønne hvorvit hans Contra prætentioner kunde have Rimelighed, og hand dog her for Retten haver declareret paa tilspørsel at hand have rigtig faaet de vahre fra sin Kiøbmand i Bergen som paa deres mellemhavende Reigninger ere anført i den tid de have handlet med hverandre: Men for at undgaae vitløftighed, ifald M: Pelleg kunde have noget med billighed at anke paa sin Creditors Handling, da bliver det ved det afslag paa Gielden som Fosvinkels fuldmægtig Erich Lorch, haver samtykt paa sin principals veigne, med 23 Rdr 1 mk 11 sk, og bør da M: Pelleg at betale til Friderich Fosvinkel de øvrige 150 rdr, tilligemed denne proceshs omkostning = 4 Rdr, eller i dissen mangel at lide Nam og Indførsel i sit boe efter loven. Hvad ellers angaar det hand foregiver at hans til Bergen afsendte vahre, ikke ere saa rigtige leverede, da faar hand søge vedkommende derfore som hand sine vahre haver leveret til befordring. ? Dommen gives beskreven. ? 193.ombudsmanden havde indstevnt Ole Niels Rottenvig, Niels Olsen itm. og Klemmed Hans: i Løngen, for Tiende svig, de tvende første mødte ikke; men bliver forelagt, men Klemmed mødte og svarede til Sagen, og blev da saa aftalt at Klemmed betaler den Korntiende hand kræves for i afv: aar, og blev da ingen videre paastand giort over ham. ?Anders Hendriks: Gamvigen, som i gaar var for Retten og formandt at bekiende sandhed og ikke giøre falsk Eed, blev i dag fordret for Retten og endnu formanet at vogte sig for falsk Eed, desuden var hand og formanet af Præsten sin Siæle sørger, som nærværende, men hand var ved samme forsætt, og derpaa aflagde sin Eed at hand ingen Horagtig legemlig samqvem haver haft med Inger Andersdr: som beskylder hannem for barnefader. Tøsen Inger bekiente ingen anden barnefader, men blev ved forrige bekiendelse. hun blev ellers satt i tieneste hos Anne Heggelund paa Vandstuen at optiene sine bøeder. Paa fol: 76, angaaende Jørgen Jørgensens lejermaal, da blev nu aftalt inden Retten, at Ombudsmanden lader sig nøye med de af Jørgen Jørgensens tilbudne 30 Rdr, for hans forseelse, hvormed det beroer. En Qvæn i Løngen, Navnl: Hendrik Lantho, havde til denne Rett indstevnt Josep Larsen i ibm: fordi hand har ilde medhandlet ham med hug og slag, paa Citantens veigne antog Ombudsmanden Sagen paa Justitiens veigne men dend indstevnte mødte ikke, ej heller nogen paa hans veigne; til denne Sags oplysning var og indstevnt tvende vidne Aamund Joens: og Karen Simonsdr: i Løngen, disse mødte ikke endskiønt de ere lovl: stevnte, baade vidnerne og den Saggieldende, af Petter Østberg og ole Niels: i Løngen; thi bliver de forelagt at møde til neste Ting. ? Anders baardlund i Ulsfiorden havde stevnt Joen Rastes: i løngen for laante Penge, men hand mødte ikke, dog indfandt en anden mand sig paa Joen Rastesens veigne, som betalte Citanten sine Penge paa den indstevntes veigne, hvor ved det forbliver. Hendrik Mikkelsen og Erik Hans: i Løngen havde ladet indstevne Josep lars: itm, fordi hand ikke ville betale dem tilbage de 194.Hellig brøde som de maatte betale afv: aar, neml: hver 1 1/2 Rdr, da dog hand hadde loved dem at indstaa dem for hvad ulempe de skulle komme udi for denne forseelse, efterdi de vare med ham i baad 3 die Paaskedag, til fiskerie afv: aar, Josep var lovl: stevnt af Petter Østberg og ole Niels: men mødete ikke, til oplysning var indstevnt tvende vidne Hendrik Pelleg, Hans Larsen, som kunde vidne at Josep lovede dem at indstaae dem for hvad brøde de blev idømt for hellig brøde; Hendrik Pelleg bevidnede for Retten at hand var nærværende afv: aar og hørte at da Josep foer fra Eidet i Løngen, 2den Paaske dags morgen, loved hand de tvende som skulle fare med ham, neml: Hendrik Mikkels: og Erik Hans: at hand skulle indstaae dem for hvad brøde de kunde blive tildømt, fore saa den dag til Aarøen og siden 3die Paaske dag fore de fra aarøen til fiskerie; det andet videne Hans Larsen var ej tilstæde, men bliver forelagt. tilligemed Josep Larsen, som ikke mødte.Efter at blev paaraabt om nogen havde meere ved Retten at bestille, og ingen indfandt sig, blev Tinget ophævet. |