Justisprotokoll Helgøy 1755

230.

Dend 3die Junj 1755 blev almindelig Sommer og LeedingsbergsTing holden for Helgøe Tinglavs almue; Retten blev betient af mig Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettesmend, neml: Jens Olsen Aarøen, Anders Joens: Balsnes, Hans Jørgens: Røgammen, Tosten Olsen Selnes, Erik Ols: StubEng, Sylfæster Larsen Balsfiorden, Sander Joens: VanderEide og Niels Endresen Ulsfiorden. Ved Retten var nærværende Kongel: May'ts: Foged Sr Jørgen_Vang

Efter at Retten var satt blev for tilstædeværende almue oplæst de Kongelig Forordninger med videre som er anteignet paa fol: 115 nest foran. Dernest blev leedingen lignet paa almuen og Skatte ? oppebørselen forrettet. ?

Dend 4de dito blev igien Retten administreret for at forhandle hvad videre ved Rette kand forefalde.

Ander Jørgens: fremviste sin bøxelsedel som blev Tinglyst, udsted af Ombudsmanden M: Hvid paa den jord Nachen, skyldende 9 marks leje. ?

Ombudsmanden Sr M: Hvid havde til dette ting ladet indstevne Hans Hansen Berg for hand skal have begaaet ulovlig Skoughugst; Dend indstevnte mødte ikke efter paaraab; Stevnevidnerne er Torvald Eriks: Skiulgammen og Jon Lars: Tønsnes, som bekræftede for Retten at de have lovl: indstevnt Hans Hans: til dette Ting for denne Sag.

231.

Sagsøgeren begierede at den indstevnte Hans Hansen maatte blive forelagt at møede til neste Ting. ?

Ombudsmanden havde indstevnt Lasse Peders: boende i Pollen i Løngen, for ulovlig Skoughug; dend indstevnte mødte og svarede til Stevnemaalet; hand var anklaget for at have nedhugget en deel tømmer til unøtte og derved har giort skade paa furreskougen. Dend indstevnte svarede dertil at hand havde hugget paa sin egenjord som hand har bøxlet, og tømmeret har hand nedhugget til huus bygning, og meente hand ei derudi at have forsert sig. Hand svarede paa tilspørsel at det var 8te Tylter hand nedhug, og at hand ikke havde nogen forlov at hugge. Efter at dend indstevnte blev examineret, blev Sagsøgeren forligt og tilfredstillet af dend indstevnte, saa at Sagen blev eftergivet for denne gang.?

Hvad den Commishion angaar, som amtmanden har Beskikket Fogden Sr Wang og mig Sorensk. Thomæsøn til at forrette, i at holde afReigning med bønderne og de her i fogderiet handlende Trundhiems borgere, da kand denne Forretning nu ikke her paa Tinget skee, men maa udsettes til en anden determinet ret tid, dog mødte dend her i districtet handlende Trundhiems borger Sr Anders Moursund, som fremviste sin Handelsbog, men deClarerede at hand ikke har haft tid og lejlighed at udfærdige Specielle Reigninger over hvad enhver af hans debitorer er skyldig, men belovede det at have i beredskab til hvad tid det paafordres; Man fandt fornøden at tilspørge borgerne og bønderne om de har forsynet sig med de bundebøger paa debet og Credit som loven og forordning af 7 aug: 1697 befaler, dertil svarede borgeren selv at hands Skyldmænd ingen bøger til denne tid har haft, men lover at forsyne dem dermed efter denne dag; det samme berettede og dend i Skiervøe tinglav handlende borger Giævers som her ved Retten nærværende. ?

Petter Østberg boende i Løngen fremførde her for Retten

232.

en ung finne dræng, Naul: Anders Nielsen, som skal have bestaalet bemelte Petter Østberg i hans huus, bemelte finne dræng har haft tilhold hos sin Moeder Beret Pedersdr: i Løngen en Enke. Petter Østberg fremlagde sit Skriftl: Stevnemaal over denne finne dræng, hvorved hand indkaldes til vidnes paahør om hans Tyverie. og at lide Dom derfore; den beskylte finne dræng blev tilspurt om hand er lovl: Stevnet til dette Ting for denne Sag, og at anhøre vidnerne som i Stevningen meldes? hvortil drængen svarede ja.

Hand blev tilspurt om hand har begaaet Tyverie i Petter Østbergs huus? svarede ja, at hand har faldet i den forseelse? svarede: at hand har taget mad ? vahre, bestaaende af noget Kiød og Haakierring ? Rækling, saa og nogle Spærer halv tør fisk, samt et Reenskind.

Spurt ham naar hand begik dette tyveri? svarede: Natten til Skier ? torsdag indeværende aar; hand bekiendte og at hand samme gang tog af en Kostkiste som stoed i en baad i Qvalvigen hvor Petter Østberg boer, noget fladbrød, noget smør, en Reen ost og et ild jern, samt en øxe som laae i baaden; Hand blev tilspurt om de madvahre hand stial, saasom Kiød og Rækling, om det var i huus, inden laas. og om hand opbrød laaset? svarede: at det var i en Skiaa med laas for, og hand tog laaset op med sine fingre, siden det var saa beskaffen med laaset at folkene i gaarden var saa vante at giøre for snarheds skyld. Hand blev spurt om hand stial meere den Natt, og om hand har staalen meere fra Petter paa andre tider? svarede: hand tog ikke meere den Natt, men hand var der engang afv: Høst, da stial hand 1 allen Klæde som hang paa en Hæse paa marken, mere stial hand ikke dengang. Spurt ham om hand fleere gange har staalen, og meere end hand har bekiendt? svarede: at hand ikke har været der oftere at stiæle og ikke heller har taget mere end hand nu har bekiendt. Spurt Petter Østberg, hvorleedes hand har faaen dette tyverie aabenbaret? Svarede: at hand havde mistanke til tyven, og derfore gik hand til hans Moeders huus som er neste grande med Petter, og da hand kom der, saae hand tyvkosterne i en Skiaa, neml: noget kiød,

233.

og haakiæring Rækling, men Renskindet og øxen bar tyven godvillig selv frem, disse tyv koster blev fremvist af Petter Østberg her for Retten, nemlig Reenskindet, øxen og det støkke Klæde som tyven havde giort sig boxer af, samt noget af Ræklingen og Kiødet, dette tilstoed tyven at være det samme som hand havde staalen.

hand nemlig Tyven, blev spurt om hand haver nogen tid staalen Penger fra Petter Østberg, som hand beskyldes for i stevningen? svarede: at hand ingen tid har staalen Penger fra Petter Østberg.

Jakob Nyensted boende i Løngen, blev anord: som Forsvar for Tyven, og var bemelte Nysted nærværende ved examinationen. i anledning af Stevnemaalet, blev Tyven tilspurt hvad det var for en Person hand havde i leedtog med sig da hand stial? svarede: at da hand benefnte Skiertorsdags aften ville fare et ærinde i en af grandegaardene, og Roede fram ved landet i en baad, stoed en Person i finne dragt paa landet, Raabte ham i land og sagde sig at have ærinde til Petter, da skulle tyven svare, hvad vil du der, nu ligger folkene, hand sagde jo, at have ærinde til Petter, da lagde hand til land og tog ham i baaden og skulle sætte den samme Person i land hos Petter, og da de lagde i land, sagde hand til tyven gaa nu der hen i Skiaaen og tag hvad du har fornøden, saa gik tyven og stial som anført er, derefter gav hand tyven anledning at stiele af baaden som anført er, og sagde derhos til tyven at hand skulle tage den øxe med som laae i baaden, men dette ville ike tyven, da skulle den anden sige. dersom du ike tar øxen med saa skal ieg ligge dig i hovedet med øxen. derpaa Roede de derfra og steg den samme person op paa en liden øre, og blev saa borte; tyven bekiendte at hand ikke kunde vide hvad det var for en person siden det var mørkt, og ikke heller torde hand spørge ham hvem hand var. Siiden tyven ikke vilde tilstaa at have staalen penger fra Petter, som hand i stevningen beskyldes for, blev der i stevningen paaraabte vidner fremkaldet for at examineres; i anleedning af Stevnemaalet blev tyvens Søster Karen Nielsdr: fremkaldet og

234.

tilspurt om hun er lovlig Stevnt i denne Sag? svarede: ja, om hun har havt nogen Penge i forvaring for sin broder, nemlig tyven svarede Nej, at hun vidste ike deraf. hendes Mand Johan Johans: den yngre, mødte og svarede det samme at hand ike vidste noget deraf. Tyvens Moder Naul: Bereth Pedersdr: mødte og for Retten, og tilstoed Stevnemaal. Spurde hende om hun havde haft nogen staalne penge i forvaring, svarede Nej; om hun da ike vidste hand havde staalen det st? klæde som hun paa tilspørsel tilstaar at have klippet boxe af til tyven, svarede: hun vidste ike hvor hand havde faaen det, og ike heller spurt ham derom. spurt hende om hun ikke vidste hvor hand havde faaen de andre tyv koste fra som fandtes i hendes Skiaa?

hun svarede: at hun vidste ike det var i hendes huus førend Eiermanden kom og Randsagede derom; dette maa agtes at denne er en finne qvinde, vankundig og kand ej snake Norsk, men sagde dette omspurde ved Tolk; Vidnerne som i denne Sag er indstevnt, ere: Niels Olsen Polden, Samuel Samuelsen itm, Johan Johans: SkindElven, ole Jakobs: Kaagfiorden, Mogens Jakobs: itm, ole Lars: Qvalvigen og Hans Lars: Pollen; disse vidner mødte for Retten og tilstoed at være lovl: varslet til at vidne hvad de veed om denne tyv ? Sag. For vidnerne blev først Eeden af lov bogen oplæst og formanet at sige sandhed om hvad de veed denne Sag angaaende. Niels Ols: Polden, boende i Løngen, blev først examinieret, og de andre vidne imidlertid udvist, Ole Niels: Pollen som er en fin og derfore Tolkede Christen Arentsen for ham; men det var betænkeligt at lade svære, siden hand ej forstaar sig paa Eed og kand ike et ord Norsk, er en field lap. men hans forklaring var denne: at da Petter ville Randsage hos tyven, tog hand vidnet med sig, og da de kom der tyvens moeder boer, Randsagede Petter i Skiaaen og tog ud de tyve koster som foran melt er neml: kiød, Rækling og nogen fisk, samt noget lidet smør og en Reen ost, øxen var og der men Reenskindet skal tyven siden have hiembaaren, hand sagde at da de kom der, skienkede Petter vidnet med brendevin, det samme giorde hand og med tyvens Moeder. sagde: at tyven afløb til Skougen da de kom der at Randsage; sagde: at hand svarede tyvens

235.

Moeder er at hun ike vidste at de tyvesager var i hendes huus, hvorpaa hun svarede at hun ike vidste af Kosterne var i hendes huus. efter denne Randsagning gik vidnet hiem og vidste ike vidre at sige derom.

Spurte vidnet om hand veed af andet tyverie end det som de fandt da hand var med paa Randsagning? savarede nej, hand viste intet videre at sige derom ? dette vidne blev ej spurt af vedkommende om meere, blev demitt: fra Retten. Samuel Samuels: Pollen blev fremkaldet, aflagde Eeden paa at sige sandhed i denne Sag. Forklarede at hand kom anden Paaskedag til Petter Østberg for at høre Evangelj forklaring, da dette var skeed, tog Petter Tyven for og examinerede ham i Samuels paahør, da bekiendte hand først at hand havde 4 rdr: penger paa en gaard kaldet SkindElven hvor tyvens Søster boer, dem loed hand Petter i forliig, samt bøed hand Petter tvende Sølvskeer, et Reenskind og et Rævskind i forliig, men Petter vilde ikke tage derimod, derefter bekiendte tyven at hand havde en blære med Penge udi og med Segl for, som skulle være i forvaring i SkindElven, og at hand havde staalen disse Penge fra Petter ud af en bue paa gaarden, men spurde ike tyven naar hand skulle have staalen disse Penge. derefter skulle Petter fare til SkindElven efter Pengerne, men da hand skulle tage tyven med sig, var hand afløben og de fik han ike mere den gang. vidnet sagde og at Petter skienkede vidnet og tyven med noget brendevin førend de examinerede ham; men svarede paa tilspørsel at tyven ike fik saa meget brendevin at hand blev fuld Vidnet gik saa hiem til sit, og vidste ike om Petter fik Penge i SkindElven eller ikke. Videre forklarede hand, neml: vidnet, at hand 4de Paaskedag indeværende aar, foer til tyvens Moeders hiemsted for at Randsage om fleere tyv koster, men fandt ike noget, da de kom hiem igien til Petter Østbergs huus, hvor Petter da havde faaen tyven i forvaring, hørte hand atter saadan bekiendelse af Tyven at tyven Natten til Skier torsdag stial Penge fra Petter som hand fandt i en bue, som var laas for, men den Person som tyven havde med sig, satte sin finger i Nøgelhullet og da foer

236.

dørren op, tog saa nogle Penge af en bomme med laas for, som tyvens Staldbroeder ligeleedes tog op med fingrene, men vidste ike hvor mange Penge det var, og da tyven var skilt med denne Staldbroeder, blev hand saa bange at hand kastede pengene i Søen, dette var tyvens bekiendelse for vidnet Samuel, videre oplysning kunde vidnet ike give om denne Sag, uden alleene at tyven og bekiendte i Samuels paahør at hand samme_Nat stial oste, kiødpølse, ike den tid, men en anden tid, nok bekiendte hand at hand og en anden gang stal en halv tønde Meel i Petters huus. Tyven spurt om hand tilstaar dette, svarede at hand hverken har staalen Meel, oste, kiød, pølser eller de Penge som hand tilforn sagde sig at havestaalen, men hand siger at hand Løy paa sig selv, siden Petter skal have tvungen ham; vidnet endnu spurt om hand har hørt at Petter Lokkede tyven til enten at lyve paa sig selv eller bekiende det som Petter selv ville have? svarede: at hand ej hørte saadant. ? derefter blev ole Jakobs: Kaagfiorden fremkaldet og aflagde sin Eed, forklarede at hand 4de Paaskedag var i Løngen i Petter Østbergs huus hvor hand da talede med tyven som der var i baand, og imedens Petter fore til tyvens Moeders hiemsted for at Randsage efter tyv koster, spurde vidnet ole Jakobs: tyven om denne hans forseelser, og bad tyven bekiende for sig hans forseelse, da sagde tyven at hand skulde fare et ærende aftnen før Skiertorsdag indeværende aar, til en grandgaard og mens hand Roede alleene i baaden frem ved landet, blev hand vahr en dræng som stoed paa landet, Raabte ham i land, og ville følge ham til Petter Østbergs huus, og da hand kom i baaden foer de begge til Petters gaard, og under veigs samtaler om at gaae i Petters huus for at stiele det første de greb til , var en Siaa som var fisk udi, tyven tog fisk efter at hans Stald broder havde lugt op dørren som var laas for; derefter gik de til en anden Skiaa som kiød var udi, og udtog tyven endeel kiød,

for samme Skiaa var og laas, som hans Staldbroder tog op for ham saaleedes at hand stak fingeren i Nøgel hullet og da skulle dørren gaae op. Siden gik de til en bue, hvor tyvens Stalbroder

237.

paa samme maade lugte dørren op med fingeren, da de kom derind fandt de en bomme hvorudi var en liiden pung med Penge som tyven tog; samme bue skulle være Petter Østbergs Søn tilhørende, og lige saa pengene hand tog. Derfter gik de hen i en baad derudi var en bomme med laas som hans Staldsbroder og aabnede, derudi skulle ikke være noget. derefter foer hand i land, saa gik de op i gaarden og besøgte en anden bue, som hans Staldbroder ligeleedes med fingeren oplugte da hand stak sin finger i Nøgelhullet, og derudi tog en pung med penge, men vidnet mindes ej hvorleedes tyven bekiendte for sig enten pengene var i en Kiste eller de laa paa en hylde. derefter foer de derfra, begge, og siden kom denne tyvens Staldbroder bort saa hand ej vidste hvor hand afblev, saa blev tyven bange og kastedt begge Pungene i havet.

Vidnet spurde tyven om hand ikke kiendte den person som var med ham svarede: at hand ikke kiendte ham forvist siden det var mørkt, men hand var af skikkelse som Hendrik Mikkelsens yngste Søn i Løngen, neml: den Hendrik Mikkels: som boer i Pollen. Tyven tilspurte om hand negter den bekiendelse hand har giort for vidnet ole Jakobs: forhen, svaret, at hand kand ike mindes hvad hand bekiendte for ole Jakobs: men hand negter at have begaaet Pengetyveriet, sagde og paa tilspørsel at Petter intet brendevin havde givet ham den dag. Vidnet tilspurt om hand kand give mere oplysning i denne Sag? svarede Nej, at hand ikke veed meere end det hand nu har forklart at tyven bekiendte for sig.

Mogens Jakobsen Kaagfiorden fremstod for Retten, og efter aflagde Eed forklarede at hand var i Selskab med Ole Jakobs: Kaagfiorden i Petter Østbergs huus 4de Paaske dag, og da Petter Østberg var faren til tyvens Moeders hiemsted for videre at Randsage om Tyve Koste, spurde ole Jakobs: tyven om sit tyverie, hvorda vidnet hørde at tyven bekiente for ole Jakobs: at hand var i Petter Østbergs huus Natten til Skiertorsdag, og stal, sagde og hand hørde tyven sige til ole Jakobs: det samme som Ole Jakobsen

238.

har vidnet angaaende den Stalbroder som tyven fik med sig i baaden, men hand hørde ikke tyven bekiendte hvad huus de først besøgte, uden en bue som tyvens medhielper skulle tage op med fingerne, og i samme huus laae en pung penge paa en hylde, fleere huus hørde hand ikke tyven bekiendt at have været udi, og da tyven med sin medhielp foer af landet igien, og tyven var skilt ved sin medhielp, blev hand bange og kastede pengene i Søen. Spurt vidnet om hand kunde merke at tyven var drukken, svarede Nej hand ej kunde fornemme det. Meere vidste dette vidnet ikke at sige til oplysning i Sagen, og videre blev vidnet ej Qvæstioneret af vedkommende. Ole Lars: Qvalvigen fremkom for Retten og efter aflagde Eed forklarede at hand var i Petter Østbergs huus samme gang som ole Jakobs: og Mogens Jakobsen var der, da hørde hand at tyven bekiendte for Ole Jakobsen at hand kastede Pengene i Søen. Spurt dette vidne om hand ikke hørde anden bekiendelse af tyven, saasom om hand havde staalen pengene fra Østberg, om hand ikke hørde hvorledes tyven kom til pengene, Vidnet svarede at hand slet ikke kunde mindes hand hørde anden bekiendelse af tyven for ole Jakobs: end melt er, at hand kastede nogle penge i Søen. Spurt vidnet om hand veed meere til oplysning i Sagen, svarede at hand ingen ting meere ved til oplysning, sagde ellers om sig selv at hand var drukken samme gang og havde faaen brendevin hos Petter Østberg førend Petter den dag foer til tyvens moeder at ransage. Spurte ham om Tyven da var i baand, svarede hand mindes det ikke. Vidre ej spurt dette vidne.

Johan Johans: SkindElven fremstoed for Retten, denne har til ægte tyvens Søster, efter hand havde aflagt Eeden, bekiendte hand at hand hørte den bekiendelse af Tyven 4de Paaskedag i Petter Østbergs huus, at tyven sagde hand havde staalen penge fra Petter Østberg, at hand fandt dem i en bue eller Stabur, liggende paa en hylle, at hand havde en medhielp med sig som tog Laaset op for hannem, og at hand kastede, siden pengene i Søen da de foer fra Petter Østberg. Spurt vidnet om tyven ikke bekiendte hvad det var for en Person som var med Tyven? svarede at tyven sagde ikke at kiende ham og vidste ikke

239.

hvor hand afblev. Spurt vidnet om hand var ædru da hand var der, svarede at hand ike fik mere brendevin end lidet morgen brendevin som Petter gav ham om morgenen, saa foer hand til Havn der tyvens Moeder boe, og siden da de kom hiem igien, da var det hand hørde den bekiendelse af tyven som sagt er, berettede ellers at tyven ike var druken, og at hand var i baand. Spurte vidnet, efterdi hand var med Petter Østberg i Havnen der tyvens moeder boer, hvad hand veed om tyvkaasterne som der var? svarede at de fandt ikke noget, men hand var med Petter som opteignede hvad som der fandtes i boen hos tyvens Moeder. Spurt om hand veed meere til oplysning i Sagen? Svarede Nej. Videre blev hand ikke spurt af vedkommende, blev saa afskeediget fra Retten. Hans Larsen Pollen fremstod for Retten og aflagde Eeden paa at ville sige sandhed. Hand forklarede at hand ungefær Lørdagen efter Paaske indeværende aar, var i Petter Østbergs Huus og holt vagt over tyven, og samme dag foer hand med Petter Østberg til Havn der tyvens Moeder boer, og da de komme der leedte de allesteds baade i huus og berg, i uhrer, og paa Høe Stage som stod tom, i samme Høe stage fandt de 8te kost haakiering Rækling, meere tyv kaaste fandt de ikke, saa foer de hiem igien. Spurte vidnet om hand ikke have hørt nogen bekiendelse af tyven, svaret nej at hand slet ingen ting har hørt af tyven selv bekiende. meere oplysning kunde hand ikke give i Sagen kunde heller ikke merke at tyven var beskienkt eller nogen lokke ham til at bekiende. Den finne tøs som meldes om i stevningen at tyven skulle være forloved med, fremstod og for Retten, blev spurt om hun havde noget at svare til denne Sag? svarede at hun intet havde dermed at bestille og intet havde at svare dertil. Petter Østberg fremviste for Retten tvende bommer med laase for, uskad og ubrudt, som skulle være de samme bommer som pengene var udi som tyven stial, tyven blev da spurt om hand ikke kiendes ved samme bommer og om hand ike tilstaar at have staalen penge af disse buer bommer som hand selv tilforn har bekiendt.

240.

i Petter Østbergs huus, svarede at hand ike kiender ved samme bommer og ike har staalen nogen Penge, sagde og at Petter havde truet ham til at bekiende saaledes at hand stial penger fra Østberg, hvilket hand beraaber sig paa at have vidner til, som ere Hendrik Mikkelsen Pollen, Lars Peders: itm. samt Hendrik Mikkels: Pelleg, disse mødte ustevnt, og Petter Østberg samtykkede at høre deres vidne uden hand at være stevnt dertil. disse vidne berettede at naar de vare der i Petter Østbergs huus for at vagte paa tyven, har de hørt at Petter har sagt til tyven hand vilde piine tyven intil hierte blod om hand ikke bekiendte at have staalen penge fra Petter Østberg. Men som vidnener blev tilspurt om de har hørt at Petter truede ham til at lyve paa sig selv, og ikke kunde sige dette, saa er ike noget mærkværdigt ved deres vidne som kand være til tyvens forsvar, og derfor ansaa det ufornøden at tage disse vankundige finner til Eed, som tyven ikke heller paastoed; i steden for Jakob Nysted, blev Christen Arentsen beskikket til at svare for tyven, som og var nærværende og svarede for tyven saavit hand kunde finde fornøden. de vidner som stevningen melder om at have besigtet bommene og laasene som tyven eller hans medhielp havde optaget, som er Samuel Pollen og Niels Mikkelsen Hatten, de forklarede for Retten at de kunde ikke see nogen feiel paa bommene og deres laase samt dørrene og deres laase, men de kunde ingen tegn see til opbrud, efter at tyveriet skulle være skeed med pengene, og da de saae bommene her for Retten var de i samme stand som de vare da de før besigtede dem. Foruden de forestaaende Qvæstioner som Sorenskriveren har fremsatt til tyven og vidnerne, blev endnu spurt tyven hvor gammel hand er og om hand har været til guds bord? svarede: at hand vidste ikke næt hvor gammel, men omtrent 21 a' 22 aar, og skal nu være 4 aar siden hand var til Confirmation. Spurt ham om hand har staalen tilforn førend mu hand er actioneret for dette tyverie, svarede nej, hand intet før har staalen. Spurt ham om hand havde trang og nød til at stiele de madvare hand har bekiendt? svarede at hans trang kunde vel være dertil, men hands agt og meening var dog ikke

241.

at stiele da hand aftenen før Skiertorsdag kom i lag med den Person som var med ham. Som det blev oplyst at tyven for nogle aar siden var i tienest hos Morten Hans: blev bemelte Morten Hans: som her nærværende tilspurt hvorlænge tyven var hos ham og om hand fornam da nogen tyverie af ham? svarede: hand var hos sig et aar og 1 Maaned, men i den tid fornam hand ingen saadan feiel hos ham, siden den tid har hand været hiemme hos sin Moeder i Løgen. Sagsøgeren føyede her paa sin irettesettelse saaleedes: Efter at saa mange lovfæste og eenstemmende vidner nu ere aflagt, om denne tyve grove Tyverier, saa at ingen tvil meere er til overs om hans begangne Misgierning; Saa føyede Sagsøgeren sin irettesettelse at hand maa blive af Retten tildømt sin straf at udstaae efter Kongel: allernaadigst lov og forordninger, andre tyvagtige Menneske til afskye. Tyven og hans Forsvar blev spurt om hand har noget til forsvar for sig, og om nogen enten hans Moeder eller andre har forledet ham til at stiele? svarede: han havde intet til sit Forsvar, og ingen har forført han til tyverie, uden som hand har sagt om den person som var hans medhielp at optage laasene; Herom for denne gang afskeediget: at denne Sag udsettes til førstkommende 15de September, til hvilken tid udsettelses ting her paa Gaarden bliver holt, imidlertid at observere hvad til Sagens videre oplysning kand fornødiges, da derudi skal blive kiendt som forsvarligt. Til denne tiid blev tyven med sit forsvar tilsagt at møede her til den determinerede tiid og tage med sig hvad til hans forsvar kand eragtes; iligemaade de nu siddende Laugrettes mend at møede til Rettens betiening under deres falsmaal efter loven. Sagsøgeren Petter Østberg blev og tilholt at møede til bemte: tid og at frembringe en Rigtig forteignelse og vurdering over de beviislige bortstaalne vahre. Da dette var forhandlet, var dagen til ende.?

Dend 5te Junj blev igien Retten satt for at afgiøre de endnu Resterende Sager. ? Sr Peder Figenskov boende

242.

i Grundfiorden her i Tingstedet fremførde en Person for Retten Naul: Ole Eriks: Børdahl, som var beskylt for at have staalen Penge fra bemelte Figenskov, samme Person var Løs og fri for baand, og hand svarede til Sagen ustevnt; Hand tilstoed utvungen at have staalen Penge fra Figenskov nemlig 8te st: Slettedalere. Spurt ham naar hand begik dette tyverie? svarede: at det skeede i afv: Høst, hand var da i tieneste hos Figenskov, og da saae hand sig leilighed til en dag at tage en Nøgel liggende paa bordet i dagligstuen i Grundfiorden, og dermed lugte hand sig ind i en anden Stue hvor hand vidste at Penge var, der var en Kiste som Nøglen stod udi, og da tog hand de 8te: Sl: dalere som melt er; negtede paa tilspørsel at hand ikke tog fleere penge og ej saae fleere Penge. hand bekiendte at hand var i stuen tvende gange og tog 4 stk: hver gang, og desuden noget karvet Tobak og nogle Piiber.

Figenskov blev tilspurt om hand ellers har nogen anden beviisning om dette tyverie, og om samme er større og grovere end tyven selv siger? svarede: at hand vel har mist fleere Penge, men hand har ingen beviisning over tyven, uden alleene det kommer an paa hans egen tilataaelse.

Delinq: tilspurt hvor hand har giort af de 8te: Sl: dalere? svarede: at hand har vexlet dem bort til en og anden, især var Jørgen Jørgens: Heløen, tilstæde som tilstoed at have tilvæxlet sig hos bemte: Ole Børdahl en Sl: daler; ilgemaade var Jørgen Christian Falk tilstæde og tilstoed at have tilvæxlet sig 4 stk: Sl: dalere af tyven. de andre kunde tyven ej rettel: mindes hvem dem fik. Jørgen Jørgens: Heløen fremstoed for Retten og iligemaade anklagede bemte: Ole Børdahl for Tyverie, at hand og har staalen penge fra ham da hand, meml: tyven, var i Jørgen Jørgensens huus, og om Natten lugte hand een i stuen staaende Kiste opmed en Angel og derudi tog hand 10 stk: Tiskilling støkker, deraf beholt hand selv de 5 stk: og de andre 5 gav hand til Søren Christens: som da var hos Ole Børdahl i

243.

Denne Søren Christens: som tilholder i gaarden Steigervigen, mødte for Retten og uden Stevnemaal godvilligen bekiendte at hand var i Stuen og saae at Ole Børdahl tog Pengene af Kisten og at hand tog imod de 5 stk: af de staalne 10 stk: tiskillinger; bemte: Søren bekiendte og at hand sagde til Ole Børdahl førend tyveriet angik at der var Penge i samme Kiste, og derpaa lugte ole Kisten op med anglen som sagt er. Spurt Søren hvoraf hand vidste at der var penge i Kisten og om hand tilforn har taget Penge deraf? svarede: at hand ingen Penge har staalen deraf, men sagde at Jørgen Jørgens: selv har tilforn ladet ham see penge i samme Kiste. Spurt om der ike var fleere folk i Stuen om Natten? svarede: at der var ingen anden end de tvende, Søren logerede der tilforn siden hand var i arbejde hos Jørgen Jørgens: og Ole Børdahl kom der et ærinde om Natten, og da skulle hand ligge hos Søren Christensen i samme Stue. Spurt tyven ole om hand oftere har staalen penge fra Jørgen Jørgens:? svarede: at hand var der en gang siden, nogen stund efter, var hand er ærinde paa samme gaard og om Natten gik hand ind igien i samme Stue, hvis dør stoed aaben, da tog hand samme Kiste op med en angel og tog nogle faae Penge som hand ikke vidste hvor meeget, hand sagde at der var fleere penge igien i Kisten. Spurt om hand var allene om dette tyverie eller om Søren Christens: var med ham, svarede at han var allene om dette tyverie, og hand har drukken pengene bort meest hos Jørgen Jørgens: selv og noget hos andre. Nok bekiente hand at hand i nest afv: Juule hellige dage om Natten tog op en bue paa gaarden hos Jørgen Jørgens: Helgøen med en angel, der inde fandt hand en aaben Kiste som var en pund

244.

med Penge som hand tog, samme Penge sagde Jørgen Jørgens: at hans Foster ? dræng var tilhørende, tyven da spurt hvor mange Penge det var, og hvor afbleven? svarde at hand vidste ej hvor mange, men hand leverede Pengene fra sig igien saasom de saunede dem strax, hvilket Jørgen tilstoed at hans Hustru fik dem dagen efter tyveriet var begaaen, men de vidste ej just hvor mange Penge der var, og derfor ej kunde vide om de fik dem alle igien; tyven benegtet at hand ingen beholt af disse penge. sagde og at hand var allene om dette sidste tyverie. Tilspurt Jørgen Jørgens: om hand har nogen anden beviisning om dette tyverie, svarede nej, uden hands egen tilstaaelse. Tilspurt Figenskov og Jørgen Jørgens: hvorleedes de har faaen dette tyverie aabenbaret? svarede: at det har ej været saa fuldkommel: aabenbaret førend nu hand selv tilstaar det for Retten, til hvilken ende hand er hidbragt at examineres, dog hvad hand tyverie i Helgøen angaar, da saasnart de savnede den pung Penge hand dertog, havde de strax mistanke til ham fordi de merkede hand havde penger at Kiøbe brendevin for, og da de talede til ham derom, bekiendte hand sit tyverie og bar tilbage den ommelte Penge ? Pung. Figenskov frasagde sig at være Actor i denne Tyv ? Sag, men overleverede ham i Justitiens hænder at handle med ham som hand har fortient til Straf for sit tyverie. Ombudsmanden M: Hvid, som paa sin Søns Johan Christian Hvids Veigne haver Jordebogen her i fogderiet i possession, hvortil hører Sigt og Sagefald, og var nu tilstæde ved dette forhør, svarede hertil, at naar denne Tyv ? Sag bliver lov?formelig indstevnt for Retten og bliver de paagieldende lovformelig overtydet og overbevist deres misgierninger saa skal hand strax føye de anstalter som godsets Herlighed med fører. Figenskov refererede sig til at hand endnu fra siger sig Tyven hand er ikke i stand til at forfølge ham

245.

anvende bekostning som tyven ingen ejende har til at erstatte, og altsaa overlevere ham i øvrighedens hænder. Ombudsmanden refererede sig iligemaade til sit forrige og sagde derhos at naar Tyven paa lovl: maade hannem overleveres skal ikke fejle til lovl: anstalter.

Sorenskriveren Hr Thomæsøn afvigede sit Sæde og Stiftskriveren Michel Hvid tiltrædte dommer Sædet igien udi efterfølgende 2det Sager som Sættedommer, udi samme Lav rettes mænds besiddelse. ?

Da blef først for Retten fremlagt Høyædle Velb: Hr Etats Raad og Amtmand Hagerups Constitution til mig, paa Lensmandens Daniel Hvedings Menorial af 1 Febr. 1755, af dato 6 Maj 1755. som for Retten blef Læst, og i acten skal indføres, ? da dette document var oplæst, mødte begge parterne, Lensmanden Daniel Hveding og Morten Hans: Hegelund for Retten, og gav tilkiende, at der udi dend Sag angaaende Skienderiet her for Retten afvigte Aar 1754, ere nu indbyrdes forligte, at hvad Morten Hegelund udi hostmodighed kand have udtalt imod Daniel Hveding, er skeet uforvarendes og skal ike komme hannem paa sit gode Nafn og Rygte til mindste fornærmelse. Men de skiender? og Erklærer hver andre for Ærlige og Smuke Mænd paa begge sider, hvor paa de haandtog hver andre for Retten ? Hvad dend andre Sag angaar, imellen disse 2de parter, da tilkiende gaf de nu for Retten, at Være saaledes forligte af Daniel Hveding tilstaar, at naar hand faar sine torskegarn igien ubeskadiget, saa Lader hand sin Sag i dend post om torskegarnene her Ved falde. ?

Efter at disse Sager vare afhandlede, træde Sorenskriveren til sit Dommersæde igien, Til Laugrettesmend for tilkommende aar, blev opnævnt efterfølgende: Esaias Mikkelsen i Løngen, Klemmed Hans: ibm, Joen Anders: i Ulsfiorden, Hans Pedersen Eide, Baard Larsen i Balsfiorden, Stephen Larsen Tisnes, Hans Andersen Brevigen og Hans Pedersen Toersvog. Til Sognevægtere efter Amtmandens anordning blev opnævnt for Carlsøe og Helgøe Sogen Ole Mogens: og for Tromsøe Sogen Niels Olsen Cardin, samt i Løngensfiord blev dertil nævnt Christen Larsen Qvitteberg.

derefter blev af Sorenskriveren efterspurt inden Retten om nogen havde fleere Sager for Retten at fremføre, men da ingen indfandt sig blev dette Ting ophævet. ?

247.

Anno 1755 dend 15de: Septembr: blev det berammede

248.

udsettelses Ting holden paa Gaarden Elvevold som foran paa fol: 121, anden side er ommeldet at holdes for at tilendegiøre den Tyv ? Sag som var forhandlet paa nestholdende Sommerting. Retten blev betient af mig Sorenskriver Thomæsøn med efterskrevne Eedsvorne laugrettesmænd, neml:

Hans Graa Langesund, i steden for Jens Olsen Aarøeholmen, Anders Joensen Balsnes, Hans Jørgensen Røgammen, Jørgen Jørgensen Heløen for Anders Ottesen Ulsfiorden, Erik Olsen StubEng, Sylfæster Larsen Balsfiorden Sander Joensen VanderEide og Hans Olsen Bratrein. Efter at Retten var satt blev delinqventen Anders Nielsen fremført for Retten uden baand og Jern. Ombudsmanden Sr M: Hvid mødte for Retten og efter den forrige anklagers Petter Østbergs begiering ved skrivelse af 5te Sept: nestl: som beklager sig uformuende til denne Sag at forfølge, træder da som actor til Sagens procedure, og dens videre forfølgning, derefter fremlagde en Forteignelse paa de Tyv koste som hand har faaen tilbage, neml: endeel Madvahre, hvilken forteignelse skal blive indtagen i acten samme Tyv Koster blev efter nøyeste overveigning taxeret af laugrettesmendene til 5 rd 4 mk 4 sk som tyven ved forrige forhør har bekient at have staalen og Petter Østberg har funden tilbage Deliq: tilspurt om hand endnu benegter at have staalen penge fra Petter Østberg, som hand tilforen har bekiendt i hans fængsel? svarede at hand aldeeles ingen Penge har staalen fra Petter Østberg, mens hans bekieldelse er endnu som forhen paa neste ting at hand har staalen de Madvahre som melt er og det om Natten til Skiærtorsdag; Spurt ham og om folkene i gaarden laae, svarede ja at det var saa seent paa Natten at hand blev ingen folk vahr der i gaarden. om de huuse hand brød ind udi, var langt eller nær fra

249.

Gaarden? svarede: at de huuse stoed nær ved Stuehuusene som folkene var, men hvad den Person angaar, som hand paa neste ting sagde at have i ledtog med sig i dette tyverie, da bekiendte hand nu at der var ingen med ham, men hand var allene, og sagde hand dette for hand meente hans straf skulde blive mildere. Hand blev spurt om hans moeder ikke vidste at tyv kosterne vare i hendes huus, om hun ikke vidste at hand fore i saadan ærinde hen at stiele? svarede: at hun var aldeeles fri det hun ej vidste at kosterne var i hendes huus førend Petter Østberg kom der og Randsagede derom, og altsaa kunde hun ej vide at hand foer i saadan ærinde, thi hand skulde ellers fare et andet lovlig ærinde den aften før Skieertorsdag at føre hiem en dræng som havde fisket med ham, og da hand havde udrettet dette ærinde, fik hand i sinde at stiele. i anledning af stevnemaalet blev hand spurt hvorleedes hand de tvende gange kom løs af fængselet? svarede hand begge gangene heinede klinkingen af bolten med en steen, og saaleedes kom Løs, gik hiem til sin moeder den første gang, hvor hand blev hentet af Petter Østberg, og den anden gang reiste hand til en gaard Jægervattnet, men fore strax tilbage til Petter Østberg med nogle folk som førte ham did fra Jægervatnet. Dernest blev efterspurt om hand er noget ejende til tvigield og Hoved lod? derpaa berettede Sagsøgeren at hand intet er ejende, hvilket og Laugrettes mendene berettede, det de ikke veed at hand ejer andet end de ringe klæder hand bær paa sig. Nok blev delinq: og hans møedende forsvar Christen Arentsen tilspurt endnu engang om der var nogen med ham i dette tyverie, som tilforn er sagt, og bad ham

250.

sige sandhed, svarede at der var ingen med ham, men hand har sagt at den Person var med ham for at hand meente hans straf skulle blive mildere, men nu bekinende hand den Reene sandhed at ingen var med ham, og at hand ingen Bue var udi der hos Petter Østberg, uden de tvende Skiaaer hvor hand stial de Madvahre som hand tilforn har bekiendt. Nok spurte delinq: om hand kand gotgiøre og beviise at Petter Østberg har enten lokket eller truet ham til at lyve paa sig selv at have staalen Penge fra Petter Østberg? svarede, hand har vel vidner paa, som ved forrige forhør melt er, at hand truede ham til at bekiende at have staalen Penge, men at lyve paa sig selv kand hand ikke tydelig overbeviise ham at have enten lokket eller truet hannem til.

Ombudsmanden tilspurde Retten om det var fornøden at delinq: moeder skulle føres for Retten for at purgere sig med Eed efter loven om hun vidste at tyv kosterne var i hendes huus da de der blev funden? herom skal endelig Dom i denne Sag blive meldet.

Christen Arentsen Heggelund som forsvar for Tyven, blev tilspurt om hand havde noget til hans befrielse? derpaa indleverede sit indleg paa delinqventens veigne, som i acten ordlydende skal blive indført, saa og spurt delinq: selv om hand har noget til sit Forsvar? svarede: at hand har ikke noget, videre end hand beder om en mild Dom for hans forseelse, og at det maatte betænkes at hand er en ung daarlig Dræng. Ombudsmanden Sagsøgeren reffererede sig til sin forrige irettesettelse. Dernest blev alt hvad Protocolleret er, oplæst for Meddoms mendene, samt og dend kongel: allernaadigste forordning af 4 Martj 1690, og dennem tilspurt hvad de dømmer og voterer om denne Delinqventens forseelse, svarede at de tør vel ikke dømme

251.

ham anderleedes end Lov og forordninger siger, man formoede dog at høyere Dommere benaader ham med at blive Pidsket og indsendt i Trundhiems Tugthuus, som en Straf der best kand beqvemme ham, siden hand er en ung og daarlig dræng og vidste ikke bedre. Herom er saaleedes Dømt og Afsagt:

Hvad den bekiendelse angaar som Delinqventen Anders Nielsen haver tilstaaet forhen udi hans Fængsel hos Sagsøgeren Petter Østberg om at have staalen endeel Penge fra bemelte Østberg, hvorom vidne paa hans ord er ført her for Retten, da efterdi denne hans beKiendelse er skeed i hans Fængsel og arrest, og hand samme beKiendelse baade paa nest afv: Ting dend 4de Junj, saavelsom nu her for Retten ved forhør, da hand er fri uden baand og Jern, bestandig har benegtet og fragaaet, at hand ingen tiid haver staalen Penge som hand tilforn har beKiendt, og heller ingen anden beviis er forhvervet over hannem at hand haver begaaet dette slags tyverie; saa kand paa denne hans forhen giorde beKiendelse i hans Fængsel, ikke være noget at Reflectere, følgelig Lovens 1 bogs 15 Cap. 2 art: Men hvad hans andet begangne Tyverie angaar, som hand bestandig har bekiendt, baade i de førte Vidners paahør i hans arrest, saavelsom for Retten under examen, hvor tyv ? kostene er fremviste, og delinqventen har tilstaaen at have staalen fra Petter Østberg; da efter at Sagen paa det nøyeste er examineret og ald den oplysning søgt som muntligt er at bekomme, befindes det at hand haver begaaet dette tyverie om Natte tider og

252.

optaget Laase i gaarden hos Petter Østberg, hvor hand har borttaget endeel Mad ? vahre med vider som melt er bleven forevist her for Retten, Saa endskiønt Med ? doms mendene formoeder at hand som en ung vankundig finnedræng, maatte benaades af høyere Dommer med Livet, men i den sted at Pidskes og sættes i Trundhiems Tugthuus, som en straf der synes best at beqvemme hans liden og usle krop, hvilket formoedentlig kunde være ham til forbedring i Christendom og Levnet; Saa understaar vi os dog ikke at dømme ham Lemfeldigere /: om end ikke huusbrud er sked indi vaaningshuus hvor folk tilholdt, saa dog er skeed et natte ? tyverie og Laase optaget:/ og derfore efter Forordning af 4de Martj 1690 bør Anders Nielsen for dette sit tyverie, andre tyvagtige Mennesker til afskræk, at straffes med galgen. Hvad tvigield med igield og hans Høved lod er angaaende, som hand har forbrudt efter Loven, da er bewiisligt at hand til dette at udreede intet er ejende uden de faae og ringe klæde hand bær paa sit legeme. belangende hans Moeder som mistænkes for at have holdt med hannem, og derfor kunde paalegges benegtelses Eed at hun som hun har benegtet, ej at vide om tyvkosterne vare i hendes huus, da siden hun ikke kand forstaa Norsk, langt mindre veed hvad en ret sandru Eed er, tilmed en taabelig vankundig lappe ? qvinde, saa kand denne Rett ikke admittere hende til benegtelses Eed, men henstiller det til høyere Dommer om hand saadant finder for got. Rettens gebyhr bør delinqventen Anders Nielsen betale med 2 rd. 5 Mk. 4 Sk.? Sagsøge? ren begierede Dommen beskreven. Var saa ej videre ved Retten at bestille.

1754 1756