Justisprotokoll Helgøy 1757

275.

Dend 7de Junj 1757 nest efter, blev paa gaarden Elvevold holdet almindelig Sommer ? og Leedingsbergs ting med Helgøe Tinglovs almue; Retten blev betient af Sorenskriver Thomæson tilligemed efterskrevne Eedsvorne Laugrettesmænd, neml: Esaias Mikkelsen i Løngen, Baard Larsen Balsfiorden, Joen Andersen Ulsfiorden, Niels Mikkelsen i Løngen i steden for Klemmed Hans: itm, Stephen larsen Tisnes, Hans Pedersen Eide, Hans Pedersen Torsvog og Hans Andersen Brevigen. Ved Retten var og tilstæde kongel: Mayts. Foged Sr. Vang. Efter at Retten var satt, blev tinglyst de documenter som paa nest forrige side ere anteignet. og i følge amtmandens Skrivelse til Fogden om at auctionere kongens hval Rettighed for Tromsøe fogderie eller for

276.

heele amtet paa 6 a 8 aars tid, om nogen i Leibhabere dertil skulle findes, blev samme ordre her inden Retten fuldbyrdet og opraabt kongens hval Rettighed om nogen samme ville antage for en vis afgift paa 6 eller 8 aar, enten over heele amtet eller for dette fogdrie i sær, men ingen indfandt sig som hafde lyst at byde noget derfor.?

Povel Larsen lod tinglyse sit Fæstebrev, udgiven af Peder Tønder paa 1/2 vog i Vandstuen, leveret til Tugth. 4 sk. ?

Hans Glad lod Ting? lyse sin bygselsedel paa 1 punds landskyld i Sandnes, Tromsøe Præste Mensal gods, leveret til Tugth: 8 sk. ?

Joen Amundsen lod Tinglyse sin bygselsedel paa 9 Mks. landskyld i SørKorvigen, Tromsøe Pastor ? gods, leveret til Tugth: 6 Sk. ?

Jakob Dannefær lod Tinglyse sin bygselsedel, paa 1/2 vog i Hertzøen, Johan Hvids gods, lev: til Tugth: 4 sk. ?

Hans Olsen lod tinglyse sin bygselsedel, paa 1 punds landskyld i Findsnes, Johan Hvids gods, lev: til Tugth: 8 sk: ?

Dernest blev leedingen lignet paa almuen og Skatte ? oppebørselen forrettet.

Dend 9de dito nestefter blev igien Retten administreret. Bastian Torkelsen lod tinglyse sin bygselsedel paa 6 Mks. landskyld udi Huchøen, Mensal gods til Tromsøe Pastor, som Rasmus Olsen for hannem haver opgivet. Lev: til tugth: 6 sk.?

Velærværig hr. Bødker, Cappelan til Tromsen og Helgøen, fremsendte en Skrivelse her til Retten, hvorudi hand beklager sig det hand for kort tid siden haver været antastet med beskikkelse af en vis Person, de beskylder hr. Bødker for at skulle have paatalt beskikkeren noget i hans fraværelse som kunde sigte til hans fornærmelse; og var hr. Bødker samtlige almuens svar begierende, baade af Tromsøen, saavelsom af Helgøens annex, som her søger Ting, om de nogen sinde haver hørt at hr. Bødker enten i samqvæm, eller ved anden leilighed kand have hørt at hand har brugt ord og talemaader

277.

som kunde sigte til nogens fornermelse? hvor paa blev svaret, efter Spørsmaal; at de aldrig har hørt eller fornemmet saadant af hr. Bødker, ved nogen Leilighed, men de takker hannem meget mere for hans smukke opførsel baade i Embede og levnet, saa at det er langt fra det de kand sige andet om hannem end det som got og anstandigt er.?

Efter den af vice lensmanden Allexander Gams i Rette fremlagde Stevnings Liste, var Cordt Christensen Fladvæhr indstevnt til dette ting efter Præstens hr. Bødkers anmodning, formedelst bemelte Cordt skal have begaaet Slagsmaal paa en helligdag med Jesper Iversen Nord Skar, som skal være skeed afv: vinter, Søndagen efter kyndelsmisse i Fladvæhr; den indstevnte mødte efter paaraab, og tilstoed stævnemaalet, saavelsom at anhøre vidne som og mødte, neml: Søren Mortensen Heløen og Thomas Pedersen Daafiorden. vidnerne som melt, forklarede at dette klammerie kom af en buttellie, som de begge ville tileigne sig, og da slog Cordt efter Jesper med haanden, men ramte ham ei anderleedes end at huen kom af Jespers hoved, hvormed dette klammerie tog ende, dette kunde Cordt ikke negte og derfor ej ansaa man det nødig at lade vidnerne sværge. formedelst der ingen vidre slagsmaal skeede, blev denne forseelses straf lemfeldiget, at Cordt betaler en Pengemulct til Helgøe kirke med 1 1/2 Rdr., foruden stevnepenge, og lovede hand at vogte sig efter dags for saadan forseelse, og ingen videre irettesettelse blev giort mod ham helst eftersom hand er fattig og magter ei at bøede vider derfor.

Ole Eriksen Børdahl som afv: aar var forhørt formedelst begagne Tyverie, denne Sag blev nu paaraabt, for at ende den ved Dom, men bemelte arrestant mødte ikke for Retten, efter,

278.

fornemmes at hand gaar uden fængsling i Skogsfiorden, og hafde man ventet at vedkommende Sagsøger hafde besørget hannem hidbragt for at faae sin fortiente Dom til Straf, men som sligt af vedkommende er forsømt, mueligens formedelst Stiftsk: Hvids, som ombudsmand, hans dødel: frafald nylig for Ting tiden, saa kunde Retten ikke giøre vidre ved den Sag, førend arrestanten bliver framført for Retten og videre examineret om det som man kand finde fornøden i Sagen; hvilket vedkommende tilhold at efterkomme hvad deres pligt udfordrer i henseende til Justitiens pleje.?

Hemming Larsen, en gift mand som har sin hustru i live, var indstevnt for leiermaal med en ugift tøs Berthe Pedersdr. Jægervandet; disse blev paaraabt, men manden mødte ikke, thi blev hannem given laugdag til neste ting. hvad tøsen angaar da mødte hendes husbond Morten Hansen og tilbød at Svare hendes bøeder 6 rd, hvorom hand ville nærmere tale med Sagefalds ejeren.?

Niels Nielsen Cardin af Ravnefiorden, var indstevnt til dette Ting for lejermaal med Barbra Olsdr. Anders dahl, begge Personer mødte for Retten og udlagde hun bemelte dræng for barnefader, men hand nægter gierningen; derpaa bleve de begge examineret, og forklarede hun at hand hafde samqvæm med hende udi en Boe paa hans forældres gaard, hvor de laae sammen en ganske Natt, 3de uger for Michelj 1755 og kom saa i barselsæng 2den Pintzedag 1756, dette uagtet blev hand ved sin benegtelse, og ingen formaning kunde bringe ham til bekiende i hvorvel man og oplæste Eeden for hannem af Lov ? bogen, men tilbød sig at fralegge sig den beskyldning med sin Eed at hand ingen løsagtig omgang har haft med hende. Præstenerne i Tromsøen, fremsendte ellers deres skrivelse her til Retten og indstendigen begierede at hand

279.

denne gang ikke maatte antages til Eed formedelst De holde hannem mistænkt, og mente ved formaning endnu at faae ham til en ret bekiendelse, hvormed det saa beroer, og denne Sag blev udsatt til neste ting. hvad tøsen angaar, da tilbød hun sig at rette for sig og betale sine bøeder med 6 Rdr., ?

Trundhiems borgerne Sr. Moursund og Sr. Hans Petter Giæver som handler her i fogderiet, tilspurde almuen inden Retten,

1) om de vahre de fører her til landet at forhandle, ikke ere landet tienlige, saasom Rugmel, bygmeel, havremeel, Vadmel, groft Lerred, Koeleer, fiskestrene, Snøre, fiske ? angler, Penge, samt bord og Bog? hertil svarede almuen jo, at saadanne vahre ere tienlige.

2) om nogen kand sige at nogen er skeed forkort i Maal og vægt, eller ved afReigning? herpaa svaret: at ingen kand beskylde dem for saadant.

3) om ikke almuen, saamange som det kand behøve, bliver assisteret med Penge til at betale deres Skatter og andre fornødne udgifter? Svarede jo, at det kand de bevidne at borgerne behielper dem med Penge til saadan udgift.

4) tilspurt om de som aarlig handle med borgerne, er bleven forarmet eller geraaden udi fattigdom formedelst borgernes haarde medhandling i een eller anden maade? Svarede: at ingen kand beskylde dem for saadant.

5) Spurt hvad som er lettere for almuen, enten at borgerne Reiser til deres hiemsted for at skaffe dem undsætning, især de som haver lange veje til borgerlejerne eller at almuen skulle selv Reise til lejerne for at hændte deres fornødenhed? Svarede: at det er dem letter at borgerne kommer til bøndernes hiemstæder, thi da forsømmer de ingen fiskerie eller andet deres arbeide.? Da dette var forrettet var dagen forleden og tinget

280.

opsagt til i morgen.

Dend 9de dito blev igien Retten satt med foranmelte Laugrettesmænd, for at afhandle hvad flere Sager som ere indstævnede.? Almuen som ved Retten vare nærværende, begierede af Sorenskriveren det hand vilde giøre ansøgning for dennem til høy øvrighed at de efterdags maatte blive forskaanet for at betale foren skabs Penge til deres landdraate som de nu i nogle aar haver maattet betale, som dog ikke af gammel tid har været fordret af almuen i Tromsen, helst da de har skatte jorder, og har ikke Raad til saadanne ny paalæg, hvilken deres begiering Sorenskriveren lovede at efter komme.?

forommelte Niels Nielsen som i gaar benegtede at være barnefader til Barbra Olsdr., blev endnu fremkaldet for Retten, og kunde hand nu ikke purgere sig med Eed at hand ingen løsagtig samqvæm har haft med hende, endskiønt hand benegter at være hendes barnefader, tilbød sig derfore at udstaa den straf hand har fortient for leiermaal hvormed denne Sag er tilende.?

Hans Rasmusen Giøsøen som afv: aars første Stevne var førringsmand og hausetter paa Anders Kiils Enkes Jægt paa Bentzjorden, og samme Stævne da de vare hiemkomne med Jægten, har mistet nogle Ruller Tobak af en heel kiste Tobak som hand hafde under sin førring og tilsyn for Morten heggelund, hafde til dette ting lovl: ladet indstevne Niels Nielsen Cardin af Ravnefiorden som samme Stævne og var housetter paa bemelte Jægt til forhør om hand kunde overtydes at have bortstaalen samme tobak siden hand mistænkes derfore, efterdi hand, neml: dend indstevnte, var en dag allene paa Jægten tilligemed en anden fin som var housetter, og de andre Jægtefolk vare paa land da Jægten laae i havnen ved Bentzjorden, og da de kom ombord fandt de tegn til opbrud paa en tobak=kiste

281.

som og virkelig saa befandtes da det nøyere blev efterseet, og befandtes da at 6 Ruller tobak var borte af denne tobak. bemelte Niels Nielsen mødte og svarede til Sagen, kunde ikke negte at hand giorde den misgierning at opbryte den kiste tobak og bort tog de 6 Ruller deraf, og Ligesaa opbrød en anden kiste som hand hafde under førring selv for Carl Andersen i Balsfiorden, hvoraf hand bort tog 8 Ruller, Paa tilspørsel svarede hand at hand ikke kunde tillegge den anden housetter som var med ham paa Jægten, siden denne hous: selv tilstod, som og var ved Retten, og heeder Niels Mikkelsen, at hand laae og Sov da denne gierning af Niels Nielsen blev giort, og end videre sagde Niels Mikkelsen at hand var drukken og deraf falt i Søvn. Efter forommelte tilstaaelse af Niels Niels:, beroer det da paa vedkommende actors videre paatale eftersom hand nu for denne Sag ei er indstevnt til Doms lidelse.?

Madame Rebekke Heggelund Sal: Hans Jul Figenschovs, hafde ved skriftlig Stevning, som i rette blev lagt og læst, ladet indCitere nogle Personer til Endelig forklaring, om hvorleedes det haver tildraget sig da hendes Sal: mand bemelte Figenschov blev borte paa Søen i Vandvog afv: aar d. 3 April, hvorleedes de da fandt ham, biergede ham, og til videre Spørsmaal at svare; Paa Enkens veigne mødte hendes laugværge Sr. Giævers, og de i Stevningen bemelte Personer mødte for Retten og tilstoed lovl: Stevnemaals forkyndelse. de som derom ere indstevnede at aflegge forklaring, ere: Josep Larsen Oxevigen, Christopher Pettersen Østberg, Ole Nielsen Lodvig, Lars Nielsen Roernes, Peder Amundsen og Helge Svendsen. ligeleedes var Petter Haagensen indkaldet til vedder=

282.

mæle som og var med da de fandt den Sal: Mand; om noget kand hannem paatydes som hand mistænkes for at have begaaet som ulovlig kand være. de til forhør indstevnte personer fremkaldet for Retten og Eeden for dennem af lovbogen oplæst, hvorpaa de efter formaning om sandheds forklaring, bleve Eedtagne. Josep Larsen blev først examineret, og de andre imidlertid udvist, 1 Spurt ham, om hand ikke er bekiendt at den Sal. mand blev borte paa Søen i Vandvog afv: vaar, hvorpaa hand svarede: jo, og var selv med at bierge de døde paa land da de drev til stranden, ulykken skeede paa en lørdag og foer den Sal Mand fra Jægten i Vandvog om formiddaggen kl: 7 a 8 omtrent, og fandt de dem om eftermiddaggen samme løverdag, ungefær kl: 3 a 4re.

2) om hand saae dem i nogen fare da de foer fra Jægten, svarede nej, at hand ej saae dem i fare, siden der var et Næs fremmen for ham, hvor de foer forbi, og var hand i en sin egen baad som laae for dræg ved Jægten samme tid.

3) om nogen af Jægtefolkene foer paa land strax efter de forulykkede foer fra Jægten, svarede at hand ikke mindes det.

4) om hand ingen tegn saae til nogen ulykke da de foer, svarede Nej.

5) Spurt naar hand kom i land? svarede: at hand Roede i land om eftermiddagen da veiret hafde stillet sig noget, som var hort den tid, men formedelst den til landet gaaende stærke baare, maatte hand vende tilbage med sin baad til Jægte ? Nøstet og ei kunde lande i vandvog som hand hafde tænkt, for derfra at gaae til Qvitnes, thi da hand kom saa nær landet, var allerede tvende finner Peder amunds:, Niels lodvig og lars Niels: som lidet før var faren til land i vandvogen og med nød hafde faaen deres baad paa land, efter deres tegn og vink Roede Josep tilbage fra landet, for ikke at omkastes af baaren, og da hand kom til Nøstet, kom bemelte tvende finner gaaende til ham, hafde forladt deres baad, og kunde forkynde Josep og de andre folk som

283.

vare tilstæde, at de befandt i Norder vog den ulykke at være skeed; derefter forerde ombord paa Jægten paa Josep larsens baad, og gave de anden Jægtefolk det tilkiende, strax foer de til land i Sør ? Vandvog, gik saa derfra til Nord ? vandvog for at bierge de døede, da bleve de vahr at noget bevægede sig ved stranden noget ud i Søen, men tvilede om det var tang, kand saa ej mindes om hand eller Peder Amunds: først vadede ud at see hvad det var, men dog gik de begge ud og see hvad det var, da befandt de at det var Sal H. Jul, og det var en flig af en Pæls hand hafde paa sig, som bevægede sig af Søe baarene, de fandt ingen livs tegen hos den døede, og Søen stoed over Legemet. da kom og de andre folk til hielp og bar den døde paa tørt land, og lagde et Seigl over legemet. Petter Haagens: som var hos, tog sin kniv af sin lomme og lagde paa liget, og tog saa en kniv af den dødes lomme og stak i sin egen lomme igien, strax fornam de et andet lig, var Sal Hans Juuls dræng, som Søen skyllede til land, hvilken de og biergede, og lagde ham paa land, flere Lig fandt de ikke den dag uden disse tvende, samt et andet Lig som de forhen melt finne fandt paa land da de først kom til Vandvog.

Spurt, om de tog noget andet af Sal H: Juls lomme, enten Nøgler eller andet? Svarede Nej, at de intet tog af lommen, men da Petter Haagensen tog den kniv som melt, bleve de var en liden Nøgle i den dødes lomme, som de lod der blive, saa søgte de ved stranden om flere liig, og da det da var aften, gik de hiem til gaarden qvitnes hvor Sal H. Jul boede, de aabenbarede da ikke ulykken før om Søndagsmorgen derefter for Sal Juls Enke, uden allenne for nogle tienere paa gaarden, thi de ville ej saa pludselig lade hende det vide, men tænkte først at have bud efter Præsten i Carlsøen at hand kunde sige det og trøste hende, dog biede ej Josep saa længe, men sagde hende det Søndags morgen som melt er, da hun først spurde Josep hvad som feilede ham

284.

at hand den tid var saa sørgende. de andre folk fore til Vandvog igien Søndags morgen, og om eftermiddagen foer Josep og til vandvog og førte saa Sal H. Juls lig hiem, og da hafde de andre folk allereede funden flere lig som blev ved den ulykke, som var 7 liig i alt med Sal Peder Figenschov som og blev borte. da de hafde ført Sal: H: Jul hiem, Reiste Josep derfra til sit eget hiemsted i løngen, og veed saa ej videre at forklare derom;

End videre paa tilspørsel sagde: at de intet fornam til nogen tegn til liv eller varme udi Sal H. Juls legeme da de først fandt ham, men hans knæ ? leeder vare saa krogede og stive at de ikke vil kunde faae dem udrettede. videre blev ej Josep qvæstioneret, blev saa afskediget fra Retten.?

Christopher Pettersen indkaldet for Retten, paa tilspørsel forklarede, at hand var ved Jægten i baad med Josep Larsen, og bleve de samme qvæstioner for ham framsatt som til Josep Larsen, hvorpaa hans forklaring var ligeleedes om ligenes bierning og opfindelse, som foranmelt, undtagen hand ikke saae at Petter Haagensen tog nogen kniv af Sal H. Juls lomme, men vel at hand hafde den kniv hvormed hand opskar armene paa en Pæls som var paa liget for at faae den af legemet og svøbe om hovedet paa liget, og lagde saa til mere Conservation et Seigel derover. hand saae ej at der blev tagen penge, Nøgler eller andet af den dødes lomme, i andre maader var hans forklaring just det samme fra først og til sidst, som Josep har sagt. sagde paa tilspørsel, at hand med god Samvittighed kand sige det hand ingen ulovlig behandlig har seet af nogen ved denne handel. blev saa ei vidre spurt af vedkommende.?

Ole Nielsen Lodvig fremstod, forklarede at ulykken skeede paa en løverdag, da de Sal Mænd fore fra Jægten om formiddagen, og ole Lodvig var paa Jægten, men kunde ei mærke at de var i nogen fare, lit derefter foer Ole Lodvig i land med Peder Amundsen og Lars Nielsen for at leede efter en kaabbe som de hafde skudt efter, og da kunde de ei formedelst Søen komme alle paa land

285.

uden alleene Peder Amundsen Sprang af baaden og kom paa land, imidlertid hamlet de andre tvende baaden saa meget tilbage paa Søen at de ej skulle slaaes paa land af Søen, saa kom Peder Amundsen til dem igien og bad dem Roe hen til et bedre sted at hand kunde komme i baaden, og da hafde hand funden et liig paa land, og den baad som de afdøede var paa, laae ved landet og sloges af Søen, da de nu saae denne ulykke var skeed, Roede de til Jægten og sagde de andre folk hvad var skeed, efter at de først hafde sagt Josep Lars. som agtet sig til land i Nord ? Vandvog, men formedelst des vink til ham, at skulle vende tilbage, traf de ham ved Jægte Nøstet, og tog saa de andre Jægtefolk med sig paa land for at leede efter de døde, og da tilgik det ligesom forhen er melt, saa at man ingen mærkelig forandring kunde høre paa hans forklaring, og hvad som foran af Josep er sagt. uden alleene Søndags morgen da var Ole Lodvig med de andre Jægtefolk at leede efter flere Liig, og var der da først hos Sal H: Juls Legeme, da Petter Haagensen sagde til de andre at de ville see hvad der var i den dødes lomme, for at ingen skulle bortstiæle noget deraf, da fandt de Penge 1 rd. 2 Mk. 3 sk. og en liden Nøgel som Petter Haagensen tog for at forsøge om de kunde finde sig noget brendevin til vedderqvægelse, foer saa ombord, hvor væng ? dørren var aaben; men den lille Nøgel kunde de ej oplukke det Skab i vængen som de tænkte at finde brendevin, men fant Skab ? Nøglen i vængen, og Styrmanden Petter Haagens: gav dem hver et glas brendevin af en liden kagge, siden strax fore de til land og søgte efter Liig, fant saa dem alle som borte var, er saa hans øvrige forklaring ligesom forhen melt, vidnede for det øvrige paa sin Samvittighed at hand ingen slags ulovlig

286.

behandling har seet enten paa de døde eller deris gods og vidre blev hand ei qvæstioneret.?

Lars Nielsen Roernes fremkaldet for Retten og qvæstioneret, hand var i sælskab med Ole Lodvig og Peder Amundsen til land at leede efter den kaabbe, og var hans forklaring i alle maader ligesom ole lodvigs og den øvrige beretning som foran indført, saa man ingen forandring derpaa kand mærke, sagde endvider at hand ingen ulovl: behandling har seet af nogen mod de afdøede eller hvad dem tilhørde.?

Peder Amundsen fremkaldet for Retten og qvæstioneret om alt hvis man fandt fornøden, og var hans forklaring i alle maader ligesom ole lodvigs og den øvrige forommelte forklaring, saa at man ingen forandring kand mærke imellem alt hvad som foran melt er.? Helge Svendsen fremkom for Retten, hans forklaring var ligesom de andres og ganske overeensstemmende med Josep Larsens forklaring undtagen at hand ei saae at Petter Haagensen tog nogen kniv af Sal: Hans Jul Figenskovs lomme, men vel at hand lagde en kniv paa det døde legeme /: som er en gammel overtro /: og veed hand, neml: Helge Svendsen ingen slags ulovlig omgang at være skeed af nogen enten paa de døede eller deres gods, blev saa ei qvæstioneret om meere.?

Petter Haagensen som var til veddermæle, blev spurt hvad meening hand hafde med dette at hand tog den kniv af Sal H: Juls lomme svarede at hand meente ej noget ondt dermed og hand leverede kniven fra sig da hand kom til gaarden Qvitnes, og hvad angaar det hand tog den nøgle Søndags Morgen af den Sal Mands lomme, da giorde hand det ikke i nogen ond meening, men ville give folkene

287.

noget brendevin som arbeidede med at oplade de døde og faae dem paa land. vidre blev ej giort ved denne handel, og var det fornøden at saadant forhør blev forrettet formedelst adskillig ugrundet Snak som har passeret blant folk om ulovl: behandling med de døde og hvad dem tilhørde paa Jægten.?

Efter at tvende gange blev paaraabt om nogen hafde mere ved Retten at bestille, og ingen indfandt sig, blev dette Ting ophævet.?

1756 1758