I den eldste tid, da behovet for bygningsvirke var lite og der var furuskog innen bygden, saa den for en vesentlig del tilfredsstillet dette behov, bruktes gjerne solide matrialer. Man nøiet sig ikke med tynde, daarlige vegger som det nu saa ofte gjøres. I de gamle huser var nesten alltid til vegger anvendt ukløvet tømmer som var økset (rydd) til en tykkelse av 7-8 tommer. Da der den tid ingen sagbruk av noe slags forefantes, var dette den eneste anvendelige fremgangsmaate, som ogsaa maate benyttes ved tillagning av bord til husenes innredning. Av en tømmerstokk, om den var aldri saa tykk, kunde der kun faaes to bord, idet den først maatte kløyves med øks og kiler og derefter hver halvdel økses til passende bordtykkelse. Paa denne maate medgikk der selvfølgelig flerdobbelt mere av tømmer til ett hus enn ved nutids utnyttelse av tømmeret. Det er derfor ikke uforklarlig at de furuskoger som man med sikkerhet vet har vært, nu er forsvunnet.

     De eldste stuehus var lavloftede - eller uten loft - og sparsomt forsynt med smaa høitstaande vinduer av uklart, grønlig glas.Rutene var smaa og tildels innfattet i rammer av bly. Taktekkningen var uten unntakelse never og torv. Utvendig bordkledning anvendtes ikke, hvorfor husene efterhvert ødelades av været. Egentlige kjellermurer med noen høide over grunnen saa man lite til. Bygningen sattes gjerne paa ett lavt og ufullkomment stenlag under naavene og saa blev der langs syllene lagt "moldbenk" for aa tette under huset. I tidens løp ødeladgdes saa de unnerste stokker av den fuktige jord, saa husene av disse aarsaker maatte rives ned. Derfor er det meget sjelden nu aa finne noen av disse gamle bygninger - iallfall ikke i sin oprinnelige skikkelse.

     Folks sedvanlige levevis medførte at den eneste stue som en bygning oftest inneholdt - foruten kjøkken og loftsrum - blev anvendt til baade arbeidsrum, spisestue og soverum, kort sagt til innendørs opholdssted døgnet rundt. I almindelighet var derfor de gamle stuer av større ruminnhold enn hvad tilfellet gjerne er i nyere bygninger med flere rum. Ildstederne bestod i regelen av en aapen skorsten i kjøkkenet og ovn i stuen. I endel stuer var skorstenen anbragt inne i stuen. Dette er imidlertid vesentlig gaat av bruk, saa der nu neppe er mange - om i det hele noen - stuer med skorsten. Denne skikk med skorsten inne i stuen synes aapenbart aa være en overføring som innflyttede sørlendinger har hatt med sig. Disse nedsatte sig nesten alltid i fjordens indre del, og kun der har skikken vært aa finne - saasom ved Sagelvvatn, paa Sagelv, Markenes, Hølen, Sandbugt og flere steder. Disse aapne skorstener kan nu sies aa være avskaffet i omtrent hvert eneste kjøkken og i deres sted har komfyr eller iallfall kokerovn inntatt plassen.

     Av den lappiske befolkning blev i den første tid for det meste benyttet jordgammer saavel til stue som fjøs. Stuegammene var sedvanlig delt i to rum - en gang foran og saa ett indre rum som, tross det oftest var lite, tjente baade til stue, kjøkken, soverum, spiskammer og melkebod og ellers allt mulig. Der var jo ogsaa steder hvor det samme rum endog maatte tjene som fjøs. I visselig de færreste av disse gammer kunde det bli tale om renslighet og velvære, selv om sansen for disse goder kunde være tilstede. Trange og mørke og røkfulle som disse rum alltid maatte være - kun med jordhulv, en aapen grue mitt paa gulvet og tjore i taket til avløp for røken og til aa skaffe dagslys - kunde gammene ikke tjene til sine beboeres fremgang i bedre og mere kultiverte livsvaner. Heller ikke gammene forblev helt upaavirket av fremskritt. Dels gjordes de større og forsyntes med vindu, tregulv blev innlagt og den aapne grue erstattet med kokeovn. Disse gammer gikk ikke ganske hurtig av bruk. Eldre folk kan ennu meget godt erindre hvorledes i enkelte grenner bebyggelsen hovedsakelig bestod av gammer*)

     Ennu kan det unntakelsesvis hende at en eller annen nybygger foreløbig benytter sig av gamme til fjøs.

     Efterhvert som folks utkomme bedredes og sansen for rensligt stell og velvære utvikledes, fortengtes baade gammene og en god del av de gamle og mer primitive tømrede stuehus. Byggeskikken har i de sisste aartier utviklet sig meget raskt, saaledes at adskillige strøk med tidligere ussel bebyggelse har faat ett helt forandret utseende med sine vakre gaarder, saavel beboelses- som uthus. Selvfølgelig har ikke alle som bygger sig hus raad eller tilbøielighet til aa opføre disse store og velinnrettede hus. Men gjennemgaaende maa det sies at byggeskikken har sterkt forandret karakter. Saaledes blir anvendelsen av torvtækking mer og mer avlagt. Istedet benyttes stein eller pap. Utvendig bordkledde og malte bygninger er nu like almindelige som de for ikke mer enn 50-60 aar siden var en sjeldenhet**).

     Til den eldre byggeskikk hørte som regel at der paa hver gaard var mange hus i antal, men gjerne smaa. Ofte stod fjøs og høihus hver for sig, tildels med betydelig avstand fra hverandre. Likesaa saaes hyppig flere smaa boder og sjaaer som benyttedes til stabur o. l. Skjønt saadanne husklynger ennu av og til fins, er de i slike tilfeller oftest levninger fra eldre tid. Nu bygges sedvanlig færre og heller større huser.

     Jordbrukets i den senere tid meget raske utvikling har hatt tilfølge at der paa et stort antal av gaardene er opført store og velinnrettede uthusbygninger som efter forholdene staar paa høide med lignende i de besste jordbruksbygder. Murte gjøsselkjellere, tildels sementerte, vinner stadig mere innpass - istedetfir før oftest aapne plasse hvor gjøsselen under aapen himmel, kastet ut i sneskavlene, ødelades av vær og vinn.

     Under byggeskikken tør ogsaa nevnes et paa enhver gaard uunværlig lite hus eller avlukke, som dog folk i tidligere tid ikke ansaa for uunværlig. For ett halvt aarhundre sidern var W. C. endog i den mest primitive skikkelse, en stor sjeldenhet i bygden. Og det har fra den tid ikke gaat hurtig med endring av dette forhold. I 1890 blev der i sundhetsvedtekter for herredet inntatt bestemmelse om at der paa hver gaard skulde fins privet. Der blev anordnet bøtebestemmelser for unnlatelse av aa efterkomme det givne paabud, og bøter blev nokk ogsaa i enkelte tilfeller ilagt; men mange efterlatne lot det bare skure og unngikk saavel anmeldelse som bøter. Den nevnte lille reform i byggeskikken - og i renslighetsstellet med - kan dog nu visstnokk sies vesentlig aa være gjennemført, om enn ofte paa en lite fullkommen maate.

     Om befolkningens boliger skriver sogneprest Bruun i 1867: "Den almindelige Form for Husene er Stue med Kjøkken, der ogsaa tjener til Gang; undertiden bislag foran Kjøkkenet; i Kjøkkenet Skorsten, i stuen ovn, ofte Kogeovn. Ikke faa Vaaningshuse bestaar af Stue, Kammer og Kjøkken, oftest saa, at man gjennem Stuen gaar ind til Kammeret, undertiden saa, at Kjøkkenet adskiller Stue og Kammer. Huse med Kammer bygges i den senere Tid af alle, som have Raad dertil. Enkelte Faa har større Bygninger med flere Værelser. Faa Huse er panelede. I Almindelighed bestaar Husene kun af et Stokverk. Men da der i Stuen er indlagt Loft, og et vindu er anbragt i Røstet, bruges Loftet som Værelse, navnlig til Soverom for Husets Ungdom. I Almindelighed bruges ikke særskilt Soverum for de forskjellige Kjøn, selv hvor Bygningen indeholder flere Værelser. Udstyret af Møblement er tarveligt: I Stuen Husbondfolkets Seng, der ofte er den eneste som findes i Huset; i Almindelighed er dog ovenpaa nogle Senge naglede til Væggen; fremdeles en Vugge til det mindste Barn; de øvrige Smaabørn ligge paa Gulvet med en Grene under og en Feld over. I det Hele er Folket her overmaade nøjsomt med Hensyn til Leje. Har de en Feld at pakke seg ind i eller Grene, saa er Gulvet eller en Träbänk godt nok Leje. Fiskerierne har vännet dem til ikke at tage det saa nöje i saa Henseende. Foruden Seng og Vugge hörer til en Stues Udstyr et Bord, en eller et Par Bänke ved Väggene, et Par Træstole og, hvor det ikke er for fattigt, et Stueuhr. Hvad Rensligheden i Husene angaar, er der temmelig stor Forskjel. Mindst rensligt er det i Finners Huse. I adskillige Bumænds Huse er der rensligt og pent, navnlig i saadannes, der ere flyttede fra sørlandske Fjeldbygder. Men ellers kan man ikke vente altid at finde det rent naar hele Familjen med sit Arbeide skal holde til i et ofte indskrænket Rum, om det end maa indrømmes, at der i de fleste Huse kunde og burde være mere baade rent og ordentlig, end det er. I Almindelighed vaskes Gulvet til hver Helg. Andre Huse. Foruden Fjøs og Stald, der i Regelen ere trange, mørke, lave under Taget, uden Hølem ovenpaa, findes paa en Gaard i Almindelighed en hel Del smaa Huse; en Laave, hvor Koprnet opbevares og træskes, flere smaa Høhuse ("Høsjaaer"), flere smaa Boder, hvor dels Mad, dels Klæder opbevares. Fremdeles hører et Nøst med til Søbondens fornødne Huse. Lokum findes kun paa saare faa Gaarde.

     Finnerne bor endnu tildels, dog for den langt mindre Del, i Gammer, Hytter af Jord, invendigt beklædte med Opstandere af kløvede Birkestammer og under Taget Bord, med Jordgulv og Aare midt paa Gulvet og Hul i Taget for Røgen, Soverum aa Siderne afdelte fra det øvrige Gulv ved en enkel bred Fjæl, med Birkeris paa Jordgulvet som Understel. Disse Soverum tjene ogsaa ved Siden af et Par Krakke til Sæder. Indgangen ad en lav Dør, ad hvilken man halvt maa krybe ind; udenfor et Slags Forstue af samme Konstruksjon som den egentlige Gamme. Det er vedslugende, trækfulde Boliger, da Døren maa staa oppe, naar der brændes paa Aaren, forat Røgen kan trække op. Urensligt er der gjerne ogsaa i dem".

     Denne skildring av forholdene paa det tidspunkt tiltrenger ingen kommentar. Den er nøktern og godt truffet. Her skal kun ved siden av hvad foran er anført om byggemaate m. v. tilføies, at vad husenes indre utstyr, møblering m. m. angaar, maa forandringen fra Bruuns dager betegnes som en omveltning. Visstnokk er det ennu i mangt ett fattig hjem neppe stort bedre enn det Bruun skildrer; men stort set kan det sies, at husene nu er vel utstyrt baade med møbler og ellers. Det kunde ogsaa for en stor dels vedkommende tilføies, at det vilde virke mere tiltalende og gi ett solidere inntrykk og ett mere økonomisk preg, om der var skjedd mindre inntrengen av "bykultur" og fremmede saker - til fortrengsel for den hjemlige tilvirkning, som der baade i kulturel og økonomisk henseende burde vernes bedre om paa landsbygden.

     I forbindelse med omtale av byggeskikken kan det ha sin interesse ogsaa aa se litt paa ett denne nærliggende forhold, nemlig de husverdier som har vært brandforsikret. Tallene gjelder kun forsikringer i "Norges Brandkasse"; men husforsikringer i private selskaper er og har neppe vært av videre betydning. Nedenstaaende opgave fra 1875 til 1922 omfatter det hele lensmannsdistrikt (altsaa ogsaa Malangen), idet først senere hvert herred er ført serskilt i brandkassen. Desuaktet vil tallene kunne tjene som en god illustrasjon, idet man rimeligvis tør gaa ut fra, at forholdstallet mellem de to herreder kan ha vært noenlunde det samme i tidligere aar som for de to siste aar.

     Brandkassens forsikringssum har utgjort:

     Denne ganske veldige økning av forsikringssummen skyldes dog ikke kun bebyggelsens økede verdi, men i adskillig mon ogsaa det forhold, at forsikring nu er langt mere almindelig enn i de første av de anførte aar.

     I Norges Brandkasses lösöreavdeling var der for Balsfjord i august 1824 152 forsikringer med samlet beløp kr. 823 480.00. Desuten har antakelig ikke ganske faa forsikret sitt løsøre i private selskaper.

     Da bygden, som foran anført, ikke har nevneverdig av furuskog, maa saagodtsom allt byggevirke hentes annetsteds fra. I de indre strøk hentes tildels tømmer fra "Storskogen". Forøvrig forsyner man sig med saadant dels fra Nordreisa, mindre i senere tid fra Maalselv ad sjøveien, og for en vesentlig del fra sagbrukene i Namdalen og Vefsn, dels direkte og dels gjennem trelasthandlere i Tromsø. I de sisste aar er ogsaa benyttet svensk trelast fra Narvik ***).

     Som rene unntakelser kan nevnes, at noen faa i den senere tid har opført fjøshuser av betong eller sementstein til vegger. Ellers benyttes ogsaa til fjøs utelukkende tømmervegger. Naturlig graastein er ikke anvendt til det bruk.

--------------