1710   1712

Justisprotokoll for Helgøy 1711

49a.

Anno=1711 d: 7 Maij holdt Kongl. Mayts. foget Sr Andreas Tønder et almindeligt Vaarting udj Langesund for Helgøe tingstedtz almue som denne tid administrerede Retten tillige Med Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt Retten betiendt af Jeremias Fienskof, Søren Mortens: Hegel: Morten Sørens: Hegelund, Niels: Lemming, Olle Christophers: Findland, Hans Tostes: Selnes, Mogens Tostens, alle Edsvorne LaudRettis Mend,

Kongl: foget Loed for Retten og tilstædeværende almue de Kongl: forordninger og andre høye befallinger svare

49b.

Paa Nestforegaaende ting er læst, og extraherit Er indførdt paa Neste side. Dernest blef sagerne foretaget, Niels Nielsen Lemming fremstoed for Retten og forregaf at hand til dette ting og holdende Ret, Lofligen haver ladet imitere? Errenst Errenstsen, og hans qvinde birte Rasmusdatter, for nogen u=loflig tale de skal have talt og sagt paa benefnte Niels Lemming sit folch. Dend Indstefnte Errenst Errensen persoenligen Møtte og vedstoed stefnemaalet at Verre ham Lofligen forkyndt, og Nermere erbøed sig til sagen at svare,

Citanten Loed paaRaabe sine prof, Nafnlig Broer Javihsen?, Anders Joens: og Anders Rasmus: hvilche ingen af vare her tilstæde, Endelig blef sagen saa obiter, af parterne forklaret om dendtz beskafvenhed, hvor af Nochsom kunde erfares at blifve en vidtløfttig og lang u=seende sag, baade til ÆrRørende stoer bekostning, thi blef parterne af øfrigheden forreholden til en Endelig forlig, det Citanten Nøje Ville tilstæde, saasom hans barn og tyende af benefnte Errenst er sa haarligen paatalt dog framseder ieg af hand forlig, dog paa dend Maade at han og hans kvinde Nyde fornøjelig Revans Ved En ofvenlig af bood og ærkleering, hvorpaa da straxen blef af Øfrigheden opsadt Eftterskrefvne ærclering, den benefnte errenst Errents: under Egen haand fra sig gaf, og var af Eftterskrefne indhold.

Saasom ieg undertegnede Errenst Errenstsen Vandvog Er indkaldet for denne Ret, af Erlig og Velforstandig Mand Niels Nielsen, for hvis u=sømmelige ord, som ieg eller Min qvinde paa ham, hans børn, og thiennistefolch skal hafve taldt, som skal verre passerit afvigte høst - 1710, da bekiender ieg at saadan stoer forseelse er af mig begaaen udj Min vredes hastighed og af Min u=forstandighed, hvorfor ieg sielf saa velsom paa Min hustrues vejne tacher den her tilstæde værende Øfrighed og andre ?? folch som har lagt sig imellem sagen og talt til det goede for Mig hos benefnte Niels Niels:, at hand den min u=forstandige, og u=besindede talle, som ieg eller min hustru, med hannem eller hans huus haver udspurdt, som ieg dog ej kand bevise, at der Er Etterladt, Saasom ieg indtet andet veed eller kand sige paa benefnte Niels Niels:, hans hustru, børn eller thienniste folch

50a.

Nu thienner ham og dette angaar, End alt det som ærligt og Sømmeligt er i allemaader, og skulle det hende /:hvorfor mig dog Gud naadeligen skal bevare:/ at ieg eller Min hustru skulle her Eftter befindis med Nogen saadan u=sømmelig ord, Endten udj Niels Nielsen Nærværelse eller fraværelse, at tale eller Efttertale ham eller hans huus, da skal denne sag staa mig oben for, og ieg at have dømdt mig sielf, saasom ieg og gierne vil lide derfor Eftter Kongens Lof,

kongelig foged giorde tilspørsel til tilstædeværende almue om her udj dette aar Er forrefaldet Noget strandvrag, dertil de svarede Nej at dennem der om ej var Noget vidende, at vere faldet udj dette tingstedtz destrict.

Videre Eftter paaRaabelse befandis iche, Noget Merre at vere at forRette, hvorforre tinget dennesinde blef opsagt.

Eftter dend andbefalling, som Kongl: Mayts: foget Sr Andreas Tønder til bondelensmanden holger Danefær, haver giordt tilstrechelig, blef holdet et almindeligt Vaar og Sageting paa Hamnes, for Schierføe Tingst: almue, og blef da Retten d= 11 Maij Ao 1711, administrerit af høyst bemelte Kongl: foget, Samt sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt tilligemed Eftterskrefne LaudRettet Nafnlig, holger Danefær, Anders Niels: taskebye, Peer Ærenst: hugøen, Olle Ols: Strømfiorden, hans Erichs: RafvelsEjde, Jens Niels: taskebye, Ditlof Ditlofs: Mejland, og Lars Ols: Langeslet.

Kongl: Mayts: foget Loed i Retten læse de Kongl: fororninger og befallinger, som her forhen paa folio 28: og 29: exstraherit er anførdt.

Niels Niels: Lemming fremkom for Retten og forregaf at hand hafde ladet til dette ting invitere Joen Olsen Nu verrende hos Mogens hansen i Nichebye, og det for 3 rd, 2 mk: 8 sk: hand skal vere ham skyldig, Saa og skal hand hafve lovet Niels Niels: aarstiennisste, og iche Eftterkommet det, den Indstefnte blef paaRaabt, Mens befandis iche at vere tilstæde ej heller Nogen paa hans Vejne indfandt sig Sagen at svare,

Citanten Loed fremRaabe sine Stefnings Mend hvor de befandis Debitoren loflig at vere varslet.

50b.

Videre protesterit Citanten, at som skylderen iche vilde denne sinde parere Stefnemaal, da paastoed hand at ham af dommeren Motte paalegges lauddag til Neste ting.

Denne gang saaledis afsagt, Som dend Indstefnte Joen Olsen iche haver villet Indfinde sig til dette ting at svare til Sagen, Da forreleggis hannem laudag til Neste ting for dette tingsted holdende, der at Møde og til sagen at svare, Eller og at have skade for Modtvillige udeblivelse.

End og forregaf Niels Lemming, at hand hafde ladet indstefne Nu til andet ting, Lars Andersen Nu thiennende Peer Niels: Grundfiord, for gield, Dend Indstefnte blef paaRaabt, som befandis iche at verre tilstæde, ej heller Nogen paa hans Vejne loed Lyse hans forfald, Eller til sagen Erbøed sig at svare, Dernest fremkom holger Dannefær at hand Med Berndt Stefphens: haver lofligen varslet ham, Citanten forregaf sit Loflige Kraf, som befandis at dend indstefnte Lars Olsen at vere ham skyldig 2 Rixd: 3 mk: og derpaa protesterit hand, at som hans Debitor iche haver villet Eftter tvende Stefnemaal parerit, da paastaar hand Dom paa hannem til betalling, Med processen anvende bekostning. Gifvis til afsagt.

Som Debitoren Lars Andersen, hverchen Eftter første og andet Stefnemaal haver villet Møde og til sagen at svare, ej heller haver ladet sit loflige forfald Lyse Eftter Loven, og Citanten derimod haver forfuldt sig sagloflig, Saa tilfindis og tilkjendis benefnte Lars Andersen, at erlegge og betale til Niels Niels: ovenskrefne gield - 2 Rixd: 3 mk:, 15 dager Eftter denne dags loflige anvisning alt under excecution, om det Ej til dend Rette tid Eftter Dommen vorder betalt og saafremdt Citanten Ej vorder til sin skadisløs betalling fyldisgiordt, da Debitoren at lide og udstaa fengsel Eftter Loven; processen angaaende da som Lars Anders: formedelst sin modtvillige udeblivelse, haver dismeere foraarsaget Citanten til bekostninger saa tilfindis benefnte Debitor at betale til Niels Nielsen udj processens omkostning med penger - 1 Rixd:

Christen Niels: Klocher til Skierføe Meenighed, fremstoed for Retten og angaf at have til dette ting til i dag ladet indstefne

51a.

Mallene Olsdatter Jørgen Pedersens Qvinde, Nu thiennende Niels Erichs: udj Schierføen og det fornøyen skieldtzord hun skal have taldt til hans verbroder Peder graa, Dend Indstefnte blef paaRaabt, og befandis iche at vere her tilstæde, ej heller Nogen paa hands vejne.

Stefnings Mendene som var Holger Danefær, og Rasmus Klemmes: fremstoed for Retten og Eftter loven afhiemlede sit Stefnemaal, det at vere loflig forRettet Eftter Christen Nielsens begier, for de skieldtz ord hun skal have taldt paa Christen Nielsens qvinde, saa vel som paa hans verbroder Peder graa.

Malene Olsdatter ved holger Danefær loed begiere opsettelse udj Sagen til Neste ting, saasom hun denne sinde ej kunde Møde afdedtz aarsag hendis hostbond og Madmoder at vere til bergen Seiglt, og derfor iche kunde komme af huuset,

Sitanten loed paaRaabe sine prof Nafnlig Peder Anders: taskebye, og gundel Larsdatter, som ej var her ved tinget tilstæde, hvornest hand paastoed Contraparten, saavel som hans beRaabte prof, motte af dommeren forreleggis Lauddag til Neste ting at Møde, denne gang afsagt, Som denne Indstefnte Mallene Olsdatter iche Eftter dette Stefnemaal haver villet pareret, Saa forreleggis hende lauddag til Næste ting holdende for Schierføe tingstedtz almue, Eftter loflig Stefnemaal at møde og til sagen at svare, eller og at have skade for modtvillige udeblivelse, tilsamme tid forreleggis profvene at Møde og giøre oplysning udj Sagen, alt under Straf form vedbør Eftter Loven,

Kongl: Mayts: foget giorde forspørsel for Retten til samtlige tilstædeværende almue, om her i dette tingsted siden afvigte ting er forfaldet noget strandvrag, der paa fremkom, Lensmanden holger Danefær, og beRetter at hand fiorden dager for Paaske skal have fundet En qval i Mellem Segelvigen og olderfiorden der i land var opdrefven og Eftter hand den hafde fundet oplyste hand dend paa Kirchebachen anden Paaskedag Nu Nestleden, videre bekiender hand da hand dend fandt, var hand 3 fafner lang med spech paa udRørdt, mens dend heele lengte kunde hand iche vide, saasom dend meesten loed under Snee og Iis og formeener derfore at vere dend første findere, og deforre meener at Nyde sin findingsløn.

51b.

Dernest beRettet hans Erichsen RafvelsEjdet, at hand 8te dager Eftter Paaske skal have veret hos samme qval og udsagde hand da at vere til 4re fafne lang med spech paa, og var heel og udskaaren, mens dendtz heele lengte kunde hand iche see, af de aarsager som oven Nesten Er.

Videre Eftter tilspørsel befandis, iche nogen at have meere ved Retten at forRette, thi blef tinget og Rette dennegang opsagt.


1710   1712