Justisprotokoll Helgøy 1722

365

Anno=1722 d=10 Aprilis, blef paa Noergrundfiord holdet et Sædvanligt vaarting, Med Helgøe tingstedtz Almue. Hvorda Retten blev administreret og bethient af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, tilligemed, Hans Graa Langesund, Peer Ejlersen Maasvær, Niels Anders: Grøtnes Rasmus Rønnels: Sannes Christen Christens: Reinsvold, Gabriel Sørens: Hamre, Jachob Jens: Laudvold og Jon Olsen Hamre paa dend udeverende Claus paa Tisnes vejne, alle Edsvorne laudRettesMend.

fogden begierede at Motte Indføris Effter at hand hafde sadt hans May'ts: Ret, Indfandt sig Erværdige Hr. Michel Hegel: paa tinget, og strax fremtræde for Retten, og oponerede sig imod fogden formedelst det tingsvidne skyld som skal verre taget Eftter de Høylovlige Cammer Herres Collegis ordre og fogdens tilstillede mangelsposter, belangende dend befalling som derom er givet, at skulle giøres forklaret om de geistlige og verslige, som her i Tromsøe fogderie holde heste udj hvilchen forklaring Hr. Michel formeente sig at verre fornermet, og sagde at det var Et skields agtig tingsvidne og exeqution, som derom var udstædt. hvor om hand tilsagte fogden derom at ville tale. see herom videre folia 210 og 11.

Jens Villumsen Klocher til Tromsen, hafde Effter det foreleg som skeede paa Tromsen d=28. Novembris Nestleden afsagt udj dend sag hannem og Hemming Rønnelsen Sannes imellom ladet sin Contrapart der Effter indstefne til dette ting.

Contraparten fremstoed, og sagde sig samme forleg for hannem lovligen at verre forkyndt.

366

Citanten begierte at hans forrige udeblivende prov Christopher Andersen, som Nu indfinder sig for Retten, motte Nu aflegge sit vidne, Hvor vidnet da fremkom, og Effter Eds afleggelse, udsiger og vidner at, hand haver hørt paa det at Hemming Rønnelsen sagde udj Proustens stue paa Sannes, og kalde bemelte Jens Villums: for en Reinspil og et værfad. videre om sagen hafde hand iche at vidne. Dertil Hemming sielf svarede, at hand iche Negter at hand Jo har sagt de ord som vidnet beRetter.

Contraparten begierede at hans Prou motte forretages, Hvorda fremkom Lars Olsen af Søer Langenes, og Effter Eds afleggelse, befindis hans vidne at verre ordlydende af samme Indhold som hans qvinde forhen i denne sag vidnet haver.

Birrite Andersdatter af Noerlangenes fremkom at skulle vidne i denne sag, hvor hun Effter Eds afleggelse udsiger og vidner det samme som hendis Søn Niels Joensen Noerlangenes i denne sag talt og sagt haver her inden Retten Nest afvigte leedingsbergting, undtagen dette at hun siger at hendis mand beholdt iche vejeren, mens Jens Villums bekom dend, saa og hvorledis og paa hvad maade at hendis mand og Jens derom blev forligt, det viste hun slet intet om at kunde beRette.

367

Endelig og fremkom En qvinde Sara Christophersdatter af Langenes og om dette for ommelte smale creatuer skulle vidne mens der hun derom blef forhørdt befindis hun at da skal have veret et u=myndigt barn da dette skal verre passeret, hvor over Retten iche ansaae det for Lovligt hende iche til Edtagelse og derom at vidne hvis som udj hendis barndom Er passeret. Videre sagde Contraparten sig iche i sagen at have indvende.

Citanten til disse førde vidners afleggelse svarede, at hand dennesinde agter det u=nødigt at tilsvare, videre End hand hensetter det til Dommerens og laudRettens, skønsomhed hvor hvidt de Effter loven kand ansees, i det øfrige refererer hand sig til forhen indførde indleg, Med paastaaende Dom.
Som da indtet videre var i sagen at Indvende blev herom saaledis dømt og afsagt.

Af denne sags agerende ting agt kand Nochsom befindes Hvorledis Hemming Rønnelsen skal have paakostet dend Dannemand Jens Villumsen, med nogen u=tilbørlige udnafne og dermed sigtende hen til hans æris forklejnelse som Nermere kand erfares ved de førde vidner, som bemelte Hemming Rønnelsen bruger til denne sin sags bestørchning, dermed sigtende at beskemme hans Erlige Nafn og Rycte. Mens

368

Naar sagen saavelsom hans adskillige sammensanchede vidner grundig vorder Efftertengt, da befindis først bemelte Rønnelsen, til sin beskyldnings besmychelse at vil immellere sig udj en andens sag/: om Ellers derom skulle vere noget:/ som hannem aldelis i Ringeste Maader iche er vedkommende at paatale. dernest Hvad hans førde vidner sig anbelanger, da har Niels Joensen tilligemed hans Moder Birrite Andersdatter vel i groveste maader her for Retten paatalt Jens Villumsen til æres forklejgning, Hvilchet dog iche af Retten kand ansees, og det formedelst Niels Joensens spæde aar af tre aar gl: da dette Effter hans sigelse skulle verre passeret Saa det iche Effter fornufften kand bifaldes at et barn paa 3 aars gammel kand mindis i sin laudalder hvad som er passerit i hans barndom, iche heller kand saadant af saadan beskaffenhed med lov formeres af nogen krafft at verre; deels og at som sagen skulle angaae hans fader, hvor hand da saavelsom hans moder iche bør vidne Effter lovens Pag: 127 arts: 17de: og bør derforre denne deris hid indtil u=beviislige paasigelse iche at komme meer bemelte Jens Villumsen til Ringeste Nagdeel eller æris forkleinelse udj nogen maader, og Jens Villumsen derforuden at have sin tiltale til dennem sig for beholden for denne deris u=beviselige paa sagen.

369

Hvad sig Lars Olsen med sin qvinde Marrite Baarsdatter sig anbelanger, da findis iche Noget af dennem at verre vudnet, som kand henRøre til nogens ærisforklejnelse i Ringeste Maader, Mens samme deris udsigende tildeels overstemmende med Jens Villumsens Egen giorde tilstaaende udj sit Indgifne indleg. Og over alt kand befindis det at verre henved 20 Aar siden da saadant skulle verre passeret. Saa derom Noch kand erfares, dend sag ingen beskaffenhed fuldkommeligen kand haves med de ovenbemeltes sigelse Effter saa lang tiids henløbende, og af vedkommende imedens u=paatalte søgning. Hvad sig Ellers denne indstefnte sag Ejentlig i sig sielv er angaaende, da som det af saa faste prov er Vunnet, saavelsom og af hemmings Egen tilstaaelse, at oftte bemelte Hemming Rønnelsen har til foragt kaldet tidtbenefnte Jens Villumsen En Reinspil og et værfad, og saaledis paalagt ham u=tilbørlige udnafne som dog af sagen iche kand erfares, hand at kunde have dertil nogen billig føje Ret eller aarsag, i Ringeste Maader; thj de af hannem førde vidner Er som før er meldt vordet anseet af ingen krafft, og kand der over iche Effter hans tanche vere ham til nogen befrielse udj denne sin sag, Mens som hand med disse sine u=tilbørlige udnafnes paakastelse har dermed beskjemmet dend dannemand Jens Villumsen paa hans Erlige Nafn og Rycte, saa vorder hand

370

Da derfor tilfunden det at afsoene med 6 rdr: at betale til Jens Villumsen, og det Effter lovens anleedning, af 6te bogs 21 Cap: 4de art: Og bør dernest saadanne utilbørlige og u=bevislige udnafne her Effter dags iche at verre eller komme offte benefnte Jens Villumsen til nogen Nagdeel og Ringeste forkleinelse paa Erlige Nafn og Rycte, Mens verre og forblive aldelis som døede og u=talte udj alle Maader.

Prossens omkostninger angaaende, da som Jens Villumsen til sit Erlige Nafns befrielse har verret Nødsagende til denne process at føre, og sagen først til vaarting d=22 Aprilis 1721 lovligen ladet indstefne, samt og den forfuldt til Nest Effter holdende Leedingsbergting d=16 Juny, som dog formedelst Contra partens udeblivelse, sagen iche har kundet Naaet sin fuldkommen Endelighed, hvorover Citanten, for at see sagen til Ende, saavelsom og for parternes Magelighed skyld har derover formaaet hos Øfrigheden et escetra ordinarie tings holdelse paa Tromsøe Præstegaar d=28 octobris Nestleden, hvor da iligemaade som før bemelte Hemming har ladet see sin udeblivelse fra Retten, og saaledis Endvidere paaførdt Citanten med deds ydermeere besværringer til dette tings søgning,

371

Hannem alt til deds større og meere bekostninger, som af hans indgifne indleg kand fornemmes, thj tilfindis effter bemelte Hemming Rønnelsen udj denne sags processens omkostninger over alt at betale til Citanten derfor ? 6 rdr: hvilche hand tilligemed de øfrige 6 rdr: har at afbetale, 14ten dager Effter denne dom hannem lovligen vorder anviiste alt under adfær Effter loven, om det ej tilforrelagde tiid vorder Effterkommet.

Jørgen Andersen af Reinsvold hafde til dette ting ladet Indstefne Adam Lambers: for hand har tilEgnet sig hans Jord og tagen hans høe der ifra, Dend Indstefnet møtte sielf og tilstoed at verre lovligen Stefnet udj denne sag.

Paa Citantens vejne fremstoed Jeremias Fienskou at tale paa sagen, hvornest hand fremviste En Bøxselsædel af dette Indhold,

Jeg underskrefne vedstaar at have bøxlet til Jørgen Andersen Rensvold det 1/2 vog pundsleje i samme Jord Baron de Pettersens goes, som Povel Larsen skydskaffer til forn har besiddet, men Nu for nogen tid siden forladt, altsaa kand hand samme Jordepart tilligemed sin forrige i brug havende 1/2 v: punds leje bruge

372

og beholde, saalenge hand Rigtig aflegger de Congl: Contributioner, samt sædvanlig rettighed til landdrotten, og for Resten forholder sig som en skichelig lejlending effter loven anstaar, dattum Ao: 1720 d=13 sept:

En liden kiendelse i stæden for bøxsel og Stoflehud er mig betalt som mit Regnskab udviser. Michel Hvid.

forkyndt inden Retten paa sommertinget holdende paa Noergrundfiord d=16 Juny?1721/: F: A. Rosenfeldt

Dernest beRetter Citanten, at da hand hafde indsendt sinne Sønner, at slaa denne hans Jor, fandt Adam sit folch for sig der at gaae og slaaer, hvor de da tilspurde dem, Hvorfor de slaar denne deris faders Jord, svarede de at Hr: Michel hafde befalet dem det. Hvor de da paa begge sidder gich at slaae paa Jorden, Mens da gresset var tørt foer Jørgen Anders: med sine sønner til sin Jord sit høe at hiemføre, Hvorda Hr: Michel fremkom der og forbøed ham at tage sit høe, og befalede Adam det at til sig tage, som hand og saa giorde, og førde da Adam alt det aulende høe paa samme Jord og førde det hiem til sine huus og forbrugte det til sine Creature;

373

og derover dend fattige mand Jørgen Andersen, har lidt til sine Creatures fremfødning. En temmelig skade; formeenende der fremstiche alleniste at Nyede denne sin Jord, udj freed Effter sin bøxselsædels formelling, mens End og paastaar Erstatning for denne sin skadislidelse.

Hertil svarede Adam Lambersen, at hand iche kand fragaae at hand Jo har som melt Er slaget denne omtvistede jord og til sig hiemførdt deds høe, hvilchet hand siger at har giort Eftter Hr: Michels befalling til hannem; og sigende det at verre Klocherjord, for Klocheren til Carlsøen, fuldmegtigen tilpurde Adam Klocher, om hand hafde nogen bevis til at denne jord er en perpetuerit Klochergaar. Dertil hand svarede iche at have anden beviis derom at kunde fremføre End det hand Effter segn har hørt at denne jord har verret Klocherjord, som og af hans formand af vedkommende har verret forundt til brugelighed, herimod svarede fuldmegtigen, at da hands formand Jacob Peers: klocher for sin alderdom skyld iche kunde bruge sin Jord, oploed hand dend for Povel skiødskaffer som dend og for bøxsel hos landdrotten tilbøxlede de sig, og til denne tiid dend brugt, formeente dermed at om det skulle verre klocherjord, undris hand at iche Adam Klocher da den tiid paastoed dend lige saavel som Nu.

374

Endelig for dom i sagen afsagt da blef parterne forreholdt til forlig, hvor da de paa begge sider blef venlig forenet; og Adam Klocher frasagde sig denne jord her Effter dags at bemegtige sig, og for det hand af Jorden til denne tiid har bekommet, blev de der om forligt at Adam betaler til Jørgen Andersen derfor penger 4re Rixdr:,

Som da indtet meere i sagen var indvende blef herom saaledis afskeediget.

Saasom parterne her inden Retten om denne sag dennem sielf imellem Er venligen vordet foreent og forligte; saa forbliver det da dermed Effter samme forlig, at Adam Klocher betaler til Jørgen Andersen de beloffte 4re Rixdr; hvormed da denne sag dermed ophefvis; Dog de beRettiges Ret til slige sager at paataale, hermed u=forkrenchet i nogen maader.

Torsten Christensen, hafde til dette ting indkaldet Hemming Rønnelsen, for En stoer baad med sit segl og Redskab hand skal have laandt hannem, og Haldor svendsen boende paa Bachejord, for 1 1/2 aar siden til findmarken, at hemhende deris aulende fisk paa, hvilchen baad u=lycheligen bortkom; og fornemmes at verre skeet for høvesmanden bemelte Haldors forseelse skyld, Endelig Effter lang sammentale blef, Torsten og Hemming saaledis derom foreent, at Hemming svarer dend halfve deel for baaden til Torsten med ? 20 rdr: og dend andre 20 dr: søger hand bemte: (bemelte) Haldor for.

382

Anno=1722 d=15 Juny Holdes paa Noergrundfiord et ordinarie ledingsberg og sageting med samtlige Helgøe tingsteds almue, Hvorda Retten blev administreret og betient af Kongl: foget Hr: Andreas Tønder, Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, Item Hans Graa Langesund, Niels Anders: Grøtnes, Peer Ejlers: Mosvær, Gabriel Sørens: Hamre, Joen Olsen, ibid:, udj Claus Tisnes stæd, Rasmus Rønnels: Sannes, Erich Torlevs: Skulgammen udj Christen Christensen Reinsvold sit stæd. og Hans Ottes: olderviig, udj Jacob Jensens stæd. Alle Edsvorne laudRettis Mend udj ditto tingstæd.

383

Effter at deris Kongl: May'ts: Ret allerund: var sadt, blev for meeninge Almue oplæst Effterskrefne Kongl: forordninger og andre høge Øfvrighedtz befallinger.

1? Skatteforordningen om de ordinari skatter udj Norge for aar? 1722: de at forblive, som Nest forregaaende aar. datterit Kiøbenhafn d=17 Januarj Ao: 1722/:

2? Placat angaaende trælasttiendens forpaktning Nordenfields i Norge, datterit Rente=Cammeret d=2 februarj?1722/:

3? det Perpetuirte Kongl: danske Kiøbenhafnskee Lotterie, af datto? 9 Juny?1721/:

4? Placat angaaende tobachspinderierne i Norge, datterit Friderichsberg d=8 Desembris 1721/:

5? Placat angaaende dend seeniste paa SpecieLagien lagde forhøyelses ophæfvelse. datterit Kiøbenhaun d?23 Februarj?1722/:

6? forordning om Krigsstyren og Endel exstraordinarie paabuddes ophæfvelse udj Danmarch og Norge for aar?1722: datterit Kiøbenhafn dend 17 Februarj Ao: 1722/:

7? En Kongl: befaling til Stadtholder Krag i Norge, at giøre anstalt, om dend bortRømte LandRente mester udj gottenborgs lehn i Sverrig, ved Nafn Gerhard Walche, hvor hand findis da at arresteris, og straxsen notisie derom give. Datterit Kiøbenhaun d=28 februarj?1722/:

8? forordning at Alleslags feedevarer til fremmede Stæder maa udføres, Kiøbenhafn d?9 Marty Ao: 1722/:

384

9? En skrivelse af Rente=Cammeret d=4 April 1722, til Hr. Justis=Raad og Amtmand Schelderup, angaaende Jorddrotterne de at Indlevere til fogderne Special Jordebøger under deris hand, paa deris Ejende Jordegoeds. Med gaardenes og opsiddernes Nafne, saa og udj hvad Præstegield, Sogn eller tinglag det erre beliggende.

10? En befaling af Slodsloven, angaaende Et Svensk skib Kaldet dend forgyldte løve og førres af skipper froebøls, at hvor det her i hafnerne skulle indkomme da straxsen det at arestere, og dermed goed opsigt have at indet deraf forkommis, og Ellers notifie straxsen derom tilkiendegive: Datterit Aggerhuus Slot d=10 April 1722.

11? Deris Kongl: May'ts: aabet brev, om en Nye Matriculs IndRettelse udj Norge. Datterit friderichsberg d=7 July?1721/:

12? Deres Kongl: May'ts: abet brev, at alle Høye og Nedrie geistlige, verslige og Militarie betientere udj ganskee Norges Rige, skulle gaae de til dend Nye Marticuls indRettelse Commiterede Personer i alle billige og muelige tilfælder tilhaande, Datterit friderichsberg slot d=7 July?1721/:

13? En skrifvelse fra Rente?Cammeret til Hr. Justidtz Raad og Amtmand, at forreholde Sorrenskrifverne at de iche forretager nogen skiffteforRetning, før de fogden eller vedkommende proprietarien tilkiende, for deris interesse diste bæder kand opagte. Datterit d=14 July 1721/:

385

14? forkyndt Capittelstaxsten, saa d=12 octobris 1721 af Stiftamtmanden og Biskoppen udj trundhiem lagt og taxserit for aar? 1721/:

dernest forkyndt 4de bøxselsædeler af velærværdige Hr. Henning Junchans Pastor til Tromsøe gield, udstedt dend første til Hans Sørens: paa ? 1 vogs leje udj Riisøen som hans moder for hannem opladt haver. datterit Tromsø Præstegaard d=10 octobr: 1721.

2den. udstedt til Joen Niels: find paa 4 markes fiskisleje udj Tofftefiord, som hans fader for hannem opladt haver, datterit d=5 Septembr: 1721/:

3de. udstedt til Niels Niels: find, paa 4 markes leje udj Tofftefiord som gl: Niels Niels: for hannem opladt haver, datterit tromsøe Præstegaar d=8 Sept: Ao: 1721/: 4de. udstæd til Olle Ols: paa 1 pds leje udj SøerCorvigen, som hans fader var fradøedt, datterit Tromsøe Prestegaard d=5 Desembris 1721/:

Noch En ditto udstædt af fogden Sr. Andreas Tønder til Joen Jonsen paa 2 pds leje udj dend ødeliggende gaar Stegervigen, var datterit grundfior dend 13 Juny?1722/:

Noch En ditto af fogden udstædt til Hans Lars: paa 12 marks fiskisleje udj Burresund, som Gudtorm Peers: for hannem opladt haver, datterit d=13 Juny 1722/: Dernest blev sagerne forretaget.

Olle Ols: Byresund, og Ingeborre Torlevsdatter, varre begge Indstefnet for begaaet lejermaal. begge møtte og tilstoed forseelsen, saa og at de iche Ecter hver Anden. sagsøgeren giorde tilspørsel hvad de haffte at bøde med, blev svaret intet at verre Ejende. hvor da Jeremias tilbød sig som Cautionist for drengens bøder, imod hans

386 thienniste igien til drengens stifader; belangende qvindfolchet da blef Hr. Michel Heggel: med sagsøgeren foreent at svare til hendis bøder, imod hendis thienniste igien til hannem. herom afsagt.

Olle Ols: og Ingeborre Torlevsdatter, som har begaaet lejermaal tilsammens og iche Ecter hverandre, tilfindis derfor at bøde Effter loven Nemlig mandspersonen ? 12 rdr:, saa og qvindfolchet =6 rdr: hvor imod hun indstiger udj Hr. Michels sin thiennist tilsamme penger er opthiendt, og hand at forbliver hos sin stifader til hans bøder bliver iligemaader opthiendt.

En find af Lyngen nafnlig Hendrich Røs=heg fremkom for Retten og forregav at hand Nu atter igien haffte indstefnet Michel Niels: qven af Lyngen for dend beskylding hand hafde tilsagt fader at verre En troldmand.

Michel qven blev paaRaabt, mens befandes iche her ved tinget tilstæde, ej heller nogen paa hans vejne. Hvorda lensmanden Niels Lemming og Morten Hansen Jegervatten bevidner hand at verre lovligen stefnet.

Citanten indleverede udj Retten til sin befriels: 2de attester fra Sverig, hvor samme hans fader sig haver opholdet. samme beviser paa svens skreven, mens Nu paa dansk oversadt, og var af Indhold som følger, dend 1st: ex procollo. Saasom Effter holdende Randsagen med almuen det befindis at Olle Hendrichs:, som Nu forhen vidis, nu ved vester som skal have levet og paa denne ort, som en Redlig og ærlig mand Ejner og anstaar, for dend skyld har mand intet kunde vejre hannem et laudmessig beviis

387

der udover vorder hand og derhos til det bæste hos hver og En til goed befordring Recommenderis. Actum Enoteckis Herris tingplads d=24 Januarj?1721. Test. Carl Sadlin. Herris dommer udj lappemarchen Sverriges Crone tilhørende.

2den: Nemlig, Reserende Domino Pastori Mechaeli Heggelund fratri in oficio Salutem Foigenam felicitatem.

At dend stund Hendrich Ollufs: begierer af mig undertegnede et sandfærdig Attestatum over sin gl: faders forholdende her hos os, ved Nafn Olle hendrichs: som Nu nogen tid er værende ved væstersøen, alt for dend skyld meddeelis hannem bemte: (bemelte) Olle Hendrichs: dette som følger, at hand Effter min Nøjeste inqvisition Erligen og Christeligen har levet Sine Crimine notato, hvorforre vil ieg Recommendere hannem hos det ærværdige Præsteskaber at hand admiteris ad Sacram Coenam saa offte hand det begierrendes vorder, her med dette forbliver Hr. Pastors og de Ærværdige Præsteskabet tilhør sommeste.

Enoteckis d=27 Januarj 1721/.

Johan Tomberg, Pastor Loci.

Dernest føyede Citanten sin protestation, med formeenende, at som Michel qven iche har kundet overbeviise hans fader for det hand haver tillagt ham, Effter provenis bekiendelse alt saa henstiller hand det til Retten hvad hand derfor bør at tilfindes. og saasom hand formedelst saadan beskylling, til sit erlige Nafns befrielse, har verret foraarsaget at Rejse til Sverrig om attesters søgelse, og saaledis iche allerniste paaført mig store bekostning mens End og fra mitt fattige Næringsbrug er vorden forhefftet ham alt til deds storre skade. og derover paastaar til 20 rdr:

388

Som indt. merre var i sagen at Indvende blev derom saaledis dømt og afsagt.

Saasom af agten Erfarres af de førde vidner i sagen, hvorledis Michel Niels: qven skal have virchelig kaldet Hendrich Røs sin fader En troldmand, Hvilchet hand iche har kun det overbeviste ham, og Citanten der imod har her for Retten bevist med attester fra Præsten og Øfrigheden i Sverrig, hvor samme mand sig opholdet haver, iche andet om hannem kand paasige End alt hvis Erligt Er, hvor af da fuldkommeligen kand erfares, hannem saadant tilleg u=skyldeligen at verre paasagt. thj tilfindis da Michel Niels: qven, for sit u=bevislige tilleg Effter lovens 6te bogs 21: Cap: 4de Art:, derfor at bøde 10 rdr: Belangende omkostninger, da som Citanten derpaa har veret foraarsaget med En temmelig omkostning med attesters søgelse fra Sverrig, saavelsom og i andre Maader sagens udfredrende, alt saa tilkendis hand udj omkostninger at betale Citanten derfor med penger 10 rdr: som alt med dommens lovlig anvisning har at betale, alt under adfær Effter loven. Citanten var dommen begierende beskreven, og indlevere til forseilet papier ?

Hans Larsen Byrresund har ladet indstefnet, Maren Jachobsdatter Povel Larsen af Carlsøen sin qvinde for hun skal have sagt at hand skal have opbrød Niels Peersens kiste da de var til kirche paa Carlsøen, Dend Indstefnte blev paaRaabt, mens befandis iche at verre her ved tinget tilstæde.

389

Hvornest lensmand Niels Lemming, og Jørgen Adrians: paa Grundfiord, fremstoe og Effter loven afhemlede stefnemaalet det at vere lovlig forkyndt.

Citanten var paastaaende at hans prov motte ? forretages, hvorda fremstoed Jon Anders: af Sletnes, og Effter hand Effter loven haffte aflagt Ed, udsiger hand at 3de: dag Pintzehellig da vidnet var inde hos Søren Hansen i hans stue staaende paa Carlsøen, hvor da Hans Lars: Burresund der indkom, og tilspurde; denne indstefnte Maren Jachobsdatter om hun ville staa ved de ord, hun skal have talt til Niels Peersens kone, dertil hun svarede, iche at have andet talt, End hun Noch skal staae med; hvortil hand svarede det Er saa vel, hvorda Niels Peersens qvinde af Burresund Ellen Jørgensdatter fremstoed, og sagde til hende, Jo du har sagt det, at bente: (benefnte) hans Larsen skal have opbrødt hendis mans kiste, og deraf taget et støche krogRav, og 2 kafringer; dertil bente: (benefnte) Hans Lars: sagde det skal du bevise. Ja sagde hun ieg kommmer iche til ting i dag iche i morgen heller.

Dernest fremkom Espen Hansen boende paa Carlsøen og Effter Eds afleggelse udsiger hand at der hand stoe ved Povels sin siaae, saae hand at benefnte Hans Larsen kom gaaendes fra sit tilhold, og gich Ned til Niels Peersens baad staaende i fierren, og der hand Nedkom, tog hand i kistelaaget, som da var obnet, løffte det op og saae udj kisten, lugte dend saa igien, og skude dend bort med sin foed, tog saa nogen skindklæder som kisten stoed paa og lagde dem under sin arm og giech saa op derfra. videre haffte hand iche at vidne.

Citanten var paastaaende hans Contrapart motte forreleggis laudag til Neste ting at møde. Dennegang afsagt.

390

Som Maren Jacopsdatter iche Effter lovlig Stefnemaal har dennesinde villet møde, altsaa forrelegges hende lovdag til Neste ting at møde og til sagen at svare, eller og at have skade for udeblivelse.

fogden tilspurde Almuen, saavelsom laudRettet om her i tingstedet Er forrefaldet noget vrag siden Nest afvicte ledingsbergting saavelsom drivhval. hvor udj deris Kongl: May'ts: Effter loven kunde have sin Ret og prioriterit, hvor til Almuen og laudRettet svarede at de intet viste af noget vrag at sige, som dette aar at vere faldet, uden allene En hval som skal verre fundet paa Carlsøen, som Hr. Michel Heggel: sig skal have bemegtiget, og ved sine Egne folch ladet opskære. Hr. Michel Heggel: som sielf var her tilstæde ved Retten blev tilspurdt og begieret at give sin sandferdige forklaring, som hand med Ed ville bekreffte om samme fundende hval. Dertil her Michel svarede at samme hval Er funden af hans Søn og folch paa Carlsøe land liggende, og beRetter hand at hofvet og sporren loe ihaab, saasom der var hverchen Rych eller been i den, og ej videre spech End paa det Nederste af bugen, og beRetter at have faaet ? 46 Huender spech deraf.

Fogden derimod giorde tilspørsel om Hr. Michel Heggel: iche Enten sielv haffte maalt hvalen eller og haffte sendt bud til Bondelensmanden her i tingstedet, samme hval at besigtige og maale, for at tage dend i øyesinn og be opagde deris Kongl: May'ts: og de MedbeRettiges interesse.

391

dernest Effterdj mand hører at hvalen iche alt skal vere opskaaren, mens af mislig beleg som loven omtaler, skal vere kommen af landet og Nu paa grunde i Søen beliggende. for det 3de: om Hr. Michel Heggel: Effterdj hand saaledis paa hans Egen haand haver bemegtiget sig denne drivhval som ham iche tilkommer, saa tilspørgis ham Nu om hand igien vil fra sig levere til de beRettige hvis hval spech som hand deraf har ladet skiære og bortføre. saasom fogden formeener i det Ringeste Effter kongens lov at verre dend halve deel deris Kongl: May'ts: tilhørende.

Sr: michel Hvid som prosseshor af dend Seqvestrerede Jordebog, hvor under Carlsøen Er begreben, Continuerer iligemaade fogdens spørsmaal til ærværdig Hr. heggel:, og besyndelig ville fornemme om hans ærverdighed ville behage at levere det paa min part tilkommende hval spech, eller dene tran, som deraf alleRede motte veret opsmeltet, uden noget videre væsen.

Til det første fogdens tilspørgelse, svarede Hr. Michel at hand den iche haffte maalt, aarsage var formedelst hovedet og sporen loed i haab som ovenmelt Er, saa og benegter hand, iche at have ladet sendt bud til lensmanden,

til det 2det svarer hand at da hvalen var funden loed hand belegge dend med toug baade ved hovedet og sporen; og der hand haffte afskaaret spechet alt til hovedet, blef det dernest et meget hart vejer saa at Søen sloe hval hovedet af landet og i havet udfor laa det Nedsiunchen, hvor det og Endnu er beliggende.

392

Til det 3die svarede Hr. Michel Heggel:, at hand gierne skulle levere fra sig baade spech og lyse, Naar de beRettige behager det at afhende.

Paa saadan Hr. Michel Heggelunds giorde tilbud begierede fogden paa deris Kongl: May'ts: vejne, saavelsom Sr: Hvid, at det motte behage, bemelte Hr. Heggel: at indlevere en Special Regning Paa hvad bekostninger hand hafde giort paa dette støche hval krop at opskære. som fogden belegge med ved sine Regnskaber saa vidt ham paa deris May'ts: vejne for dend halve deel tilfinder sig skyldig Effter loven at svare. Dernest forlangde fogden saavelsom Sr: Hvid af Hr. Michel Heggel: ville forklare om samme skaarne hvalspech var opsmeltet og hvor mange td: tran hand der af haffte bekommet, til hvilche poster hand svarede at hand iche forlangde noget for dend bekostning som hand haffte giordt, Mens descretionerede det til de beRettiget undtagen de 9 Eggetdr: hvor udj liusen Nu befandis, den ville hand have igien.

fogden Effter saadant Hr. Michel Heggelunds resonable tilbud, betachede hannem for hans haffte u=mage og begierrede her om et tingsvidne til sine Regnskabs beleggelse.

Endelig og paastoed de beRettige til tienden, deris tiende af denne hval at Nyde. Dernest blev tilnefnt Effterskrefne mend til at aflegge deris laudRettis Ed: og at besidde Retten udj tilkommendes aar. Nemlig Antonius Ols: Grøtnes, Søren Christens: Fladvær, Joen Joensen, Michel Helges:

393

Heløen, Anders Ols: Selnes, Hans Bend: Finnes, Hemming Jens: Kalleslet, og Joen Jachobs: Huchøen.

Hernest blev af fogden taget de øfrige af de andre tingsvidner som paa Nest forregaaende Scherføe tingsted taget blev, og var Almuens svar i dette tingsted af samme indhold i særdeleshed Effter en hvers Indhold, som paa ditto Scherføe tingsted svaret blev.

Videre var iche ved tinget at forRette hvor da Retten da blev opsagt.

1721 1723