Justisprotokoll Helgøy 1723

403

Anno=1723 d=14 og 15 Juny Holdis paa Noergrundfiord udj hegøe tingsted Et ordinari leedingsberg og sageting med Helgøe og Scherføe tingstæders Almuer, hvor da Retten blev præsiderit af HøyEdle og velbyrdige Hr. JustisRaad og Amtmand Schelderup, samt til Rettens administration og bethienning Kongl: foget Hr. Andreas Tønder, Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, saa og Reindholdt Gudtorms: Sletnes, Hans Graa Langesund, Peer Peers: Skar, Gabriel Sørens: Hamre, Svend Lars:

VanderEjde, Torchel Reindholdts: Spennen Joen Pers: Torsvog, og Joen Olsen Hamre, edsvorne laudRettes mend udj Helgøe Ting'st:/:

Effter at deris May'ts: Ret allerunderd: var sadt, blev for meeninge Almue forkyndt Effterskrefne Kongl: allernaad: forordninger,

1? Skatte forordningen, paa de ordinari skatter over alt i Norge for aar 1723, at skal udgives. Datteris Kiøbenhaun d= 23 decembris 1722/:

2? forordning om underRettens domme over delinqventerne i Norge, at skal ordentlig indstefnis til overRetten, og der lovforenelig undersøges og paakiendis, datterit Jegersborg d=14 Augustj Ao 1722/:

3? forordning, at her udj Norge skal indruleris 9000 Madtroser til Kongens thienniste, som udj freds tider maa dog fare hvor de løster Naar de ichun til hvert Nye aar sig indfinder.

404

da de skal Nyde af kongen for aaret, Nemlig En befaren Mand ? 10 rdr: helbefaren ? 5 rdr: og En u=befaren 2 rdr:, var datterit Kiøbenhaun d=14 decembris 1722/:

4? Placat angaaende hvorledis vedkommende i Norge siig med deris hos hans Kongl: May'ts: havende fordringer Allerunderd: haver at forholde. datt: Kiøbenhaun d=26 decembris Ao: 1722/:

5? forordning angaaende Moderation Paa Cron=lage saavidt angaar pandsatte gaarde huuse og Ejendomme. Kiøbenhafn d=27 Novembris 1722/:

6? Placat angaaende forrige feldt=Casserer Sørensens midler og efecter samt alt hvis med ham i køb og sal eller i andre maader kand verre pasherit at angive. datterit Kiøbenhaun d=22 decembris 1722/:

7? blev forkyndt Capittels Taxsten, som af Stiftamtmanden og Biskoppen udj Trundhiem d=20 octobris 1722 sadt Er.

8? oplæst og forkyndt En Special forpantning af hendrich hans: af dybvigen udj Scherøe tingsted udgiven til hans Kiøbmand udj Bergen Monsr. Nicolaus ficher, og det for 63 rdr. 3 Mk: 6 Sk. hand til bemelt. ficher skyldig Er. var datterit Bergen d=2 octobris 1722/: hvilchen ordlydende paa folia? 220 skal vorde Indførdt.

9? blev publiceret kongl: Placat angaaende at Ingen af kongens undersaatter som under fremmet flag med andre Nationers skibbe vorder fangen, og udj det tyrskiskee Slaverie opbragt, skal Endten kunde vente sig eller

405

Nyde Ringeste hielp til deris Ranson af den danskee og Norskee Slave=Casse. var datteret Kiøbenhaun d=15 January?1723/:

10? blev forkyndt Kongl: forordning angaaende Matriculeringens befordring udj Norge, dattering friderichsborg d=19 octobris. Ao= 1722/:

hvornest var fogden begerende Eftterskrefne tingsvidner,

1? om her i tingstædet siden Nestholdende ledingsbergting holdes er faldet nogen 60 laad Sølfs bøder halfve bøes laad for brydelse, forlovs penge for aars bortførelse samt 6te og 10de penger for uden Riges Middelers bortførelse. hertil udj alt svarede almuen indet derom dennem at verre vidende saadant at verre falden.

2? om her i tingstedet er nogen Sauver eller qverner hvor af skattes bør Eftter forordningen, dertil de alle svarede Nej.

3? tilspurdes almuen om her i tingsteden nogen har betalt til fogden gresleje af Kongens alminding, saavelsom og arbeispenger. hvortil de alle svarede Nej.

4? om her i tingstædet dette aar er lagt nogen Nye Riødningspladtzer for landskyld, som derfor og blev givet Nej til gien svar.

5? blev Postbønderne i Hegøe og Scherføe tingsted tilspurdt om dennem er af fogden levert deris postpenger for dette posten at føre, hvortil de alle svarede Ja at have bekommet dem.

6? blev almuen tilspurdt om her i tingstædet Eller Scherføe tingsted Er forrefaldet noget vrag eller drivhval siden Neste ting holdelse hvortil de alle svarede Nej. iche at vide noget af deelene her at verre falden.

dernest blev forkyndt 17 bøxselsædeler, som her Eftter paa folia 221 skal vorde exstraheret Indførdt.

406.

Christen Mortensen af Hegøe var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med Et beRøctet qvindfolch Dorte Thommisdatter verrende paasamme gaar. Benemte Persoener Møtte og tilstoed gierningen hvornest qvindfolchet blev tilspurdt, hvor tidt hun forhen har verret beligget. dertil hun svarede at det haver hun begaaet med Gunder Torbens: for 12 aar siden, dend andengang med Rasmus Hansen for 6 aar siden og Endelig Nu denne 3die gang med denne Christen Mortensen.

Sagefalds beRettiget Sr Michel Hvid satte her paa i Rette at hun Eftter loven med strav til Kagen motte hendømmis; tilligemed hendis forfaldne lejermaals bøder at betale, og drengen iligemaader at strafvis Eftter loven.

Som indtet videre i sagen var at Indvende blev her om saaledis afsagt.

Som dette løsse qvindfolch Dorthe Thommisdatter, her for Retten sielv har bekient dette at verre dend 3die gang hun sig med lejermaal har forseet. Saa tilfindis hun derfør Eftter lovens 6te bogs 13 Cap: 9: art, at slaas til kagen, andre slige løsefolch til skrechelse og afskye. hvor om vj denne voris dom vil have insinuerit til voris gunstige Hr. overdommere til nermere Confirmation. belangende mands Personen Christen Mortens: som dette siste lejermaal har begaaet, saa tilfindis hand derfor Eftter loven at bøde ? 12 rdr.

dend sag Hans Lars: af Børresund, contra Maren Jachobsdatter, var Nu 2den gang til dette ting indstefnet; hvor da bemte: Jachobsdatter iche End da Møtte. da som af forregaaende forhør udj sagen, iche findis bente.

407.

Hans Lars: at verre overbeviist hvis som Marrite Jachobsdatter hannem tillagt haver, thj bør da denne beskylding iche at komme ham til nogen Nagdeel til æris forklegning, og hun for saadan sin ubevislige beskyldning ???? betaler udj omkostning 2 ort.

Haagen Jensen af Schidenelf, der forhen har begaaet leiermaal med Mallene Olsdatter, var Nu til dette ting Indstefnet for bøderne at tilsvare.

Bente. persoen Møtte og tilstoed gierningen saa og at de iche Ecter hverandre vide blev hand tilspurdt hvad hand haftte at betale sine bøder med, dertil sagde sig iche at eje noget. hvor da Antonie Bogøe tilbøed sig imod hans thienniste til sig at ville svare for ham til de beRettige ? 6 rdr. herom afsagt.

Haagen Jensen som er befunden at have udj løsagtighed aulet barn med Marrite Olsdatter, og de iche Ecter hverandre, saa bliver da hans bøder Eftter loven ? 12 rdr., mens som hand dertil iche er formuende, saa forbliver det da med de 6 rdr. som Antonie Bogøe har Caveret for at tilsvare, og Haagen Jens: forøfrige 6dr straffis med halsjernet 2de søndager ved Tromsøe kirche imedens gudsthienniste forRettes.

Hans Anders: Grøtnes, tilligemed Anne Samuelsdatter var begge til dette ting indstefnet, for begaaet lejermaal tilsammens hvilche personer iche Ecter hverandre, og de intet er ejende til bødernis erleggelse. herom afsagt.

Hans Anders: som befindis dette lejermaal at have begaaet, bør for dette og andre hans onder? ved kirchen øfvede, at stande forargelser

408

paa En helligdag ved Tromsøe kirche udj fiæren 2de søefald, og der for uden for bøderne at betale. Belangende qvindfolchet da som hun intet er ejende saa straffes hun med halsjernet ved Tromsøe kirche 2de søndager.

Mangnus Berrents: En Ecte gifft mand thiennende paa Schidenelfven hos Christen Heggel:, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal i sit Ecteskab med et løst qvindfolch ved Nafn Susanne Andersdatter;

bente. personer møtte og tilstoed gierningen og derhos forregiver hand iche at verre meere Ejende End 4 rdr. som hand af sin løn hos bente. Heggel: har tilgoede. Eller beRetter hand at dennem ingen Endelig Regning imellem Er sluttet anlangende qvindfolchet, da Erbøed sig Erich Torlefsen som hun indstiger i thienniste at vil svare paa hendis bøder imedens hun thienner ham aarlig 3 rdr: til bøderne bliver af betalte. herom afsagt.

Som denne Magnus Berrents: befindis at have begaaet horerie udj sit Ecteskab bør derforre Effter loven bøede Effter yderste formue og som hans Ejendom iche meere befindis at verre End de i sagen bente: 4 rdr: saa tilfindis hand foruden de bente: 4 rdr. at Erlegge for det øfrige at stande udj halsjernet ved Tromsøe kirche 3de søndager, og saa der Effter at forføje sig af Tromsøe Meenighed, og iche der at forblive Belangende qvindfolchet, da bliver hendis bøder ? 6 rdr. som Erich Torlefs: Effter tilbydelse svarer aarlig 3 rd. for hende, saalenge hun thienner ham til samme bøder bliver betalte.

409

Gabriel Lasses: thiennende paa Qvitnes som med lejermaal befindis at begaaet med et løst qvindfolchet ved Nafn Anne Rasmusdatter, benente qvindfolch befindis at have 2de ganger, forhen verret besovet, og paa det hun fra strafven Effter loven kunde blive befriet, erbøed hand sig at ville Ecte hende ? om det motte tillades ham. herom afsagt.

Som denne Gabriel Lasses: befindis at have beligget dette beRøctede qvindfolch som forhen 2de gange har verret besovet og hand Nu, tilbyder sig at vil ecte hende hvormed hun da bliver befriet fra dend straf som loven derom omtaler, bør de da straxen, at lade sig fæste og Indlade sig i Ecteskab; saa og forseelsen bøder de til de beRettige 3 rdr. 2 Mk. 4 Sk.

Povel Svends: af Lyngen var og Indstefnet til dette ting for begaaet lejermaal med Allet Johansdatter som Nu beRettes at Er døed, bemelte Mands persoen Møtte iche; thj forrelegges ham lauddag til Næste ting at Møde og til sagen at svare. hvorda at anholde Endelig doms afsigelse udj sagen.

Olle Michels: med Kirsten hansdatter, Christopher Arents: med Maren Ifversdatter, og Peer Ejners: med Lusie Olsdatter, alle verrende paa Vandstuen, hvilche personer var indstefnet for begaaet lejermaal til sammen og Nu befindis de at verre indladet udj Ecteskab tilsammens, thj tilfindis da Enhver af disse 3de par at bøde Effter loven 3 rdr. 2 Mk. 4 Sk.

Lars Ollufsen af Langenes der befindis at have i løsagtighed aulet born Med sit Nedsøskende born Goule Hansdatter, var til dette ting indstefnet, for samme forseelse

410

benefnte personer Møtte iche. thj forrelegges dennem lauddag til neste ting at møde og til sagen at svare, og videre derpaa at anhøre dom.

Stifttskriver Sr. Michel Hvid, haftte tildette ting ladet Indstefne Knud Olsen af Tromsen og Morten Reesen af Langenes for hvis de paa deris Sal: faders Hr. Olle Oudens: vejne Er skyldig til Sal: Erich Blixses Sterboe for Stifttskriver løn af Tromsøe Kirche benente personer Møtte iche. derfor dennegang afsagt.

Som Knud Olsen og Morten Reisen til dette ting Eftterstefnemaalet har villet møde, saa forreleggers dennem lauddag til Neste ting at Møde og til sagen at svare eller og at have skade for udeblivelse, saa som da Eftter forrefinde beskaffenheder skal feldes dom i sagen.

Jens Villumsen Langenes fremkom og forregav at hand til dette ting har veret Nødsaget ved 2de dannemend at lade Indstefne Hemming Rønnelsen paa Sannes for hans øvede slagsmaal imod ham da hand med Rettens Meedel forkynderne ham dend dom hannem og bemelte Rønnelsen var imellem faldet og afsagdt.

Bente. Rønnelsen blev paaRaabt Mens befandis iche her ved tinget tilstæde, videre beRetter Citanten at hans Stefningsmend Er nylig her fra tinget afRest, begerer derfor at sagen motte opsettes til Neste ting. herom afsagt. Som Citanten formedelst Sine Stefnemens udeblivelse iche derover kand bevise dedtz lovlig forkyndelse, saa forreholdes

411

hand denne sin sag til Neste ting lovlig at Indstefne. til hvilchet tid da Contraparten forreleges at møde og til sagen at svare; eller have skade for udeblivelse saa og samme tid at anhøre dom udj sagen.

Kongl. foget Sr. Andreas Tønder haftte til dette ting og holdende Ret ladet Indstefne Stifttskriveren Sr. Michel Hvid, som forvalder over velbaarne Hr. Baron de Pettersens Jordegoeds her i Tromsøe fogderie beliggende, hvor omstefningen lyder saaledis. Høyagtbahr Hr. Stifttskriver Sr: Michel Hvid

Som ieg tildenne tid har ventet forgiæves, at I skulle fornøje min tilEder avigte Sommerting tilstillede Special Regning, paa hvis I som forvalteren over det saa kaldet Hr. Baron de Pettersens Jordegoeds, var pligtig at svare udj de kongl: skatter, alt Eftter min Regnings Indhold af datto 20 Juny?1722, som var tilsammens 107 rdr. 1 Mk. 13 1/3 Sk., og til dend Ende, eftterdj at Pengene iche blev i Bergen paa Stifttamtstuen betalt, haver ieg giordt erRindring til Hr. stifttskriver siden der om, som alt fructesløs er henløbet. thj Nødes ieg da at holde mig Cammer Rets ordningen eftterRetlig, og beviise mindevøir, for at lade giøre mig udj godtzet forsichret for samme Restant; thj varsles Eder til den Ende høyagtbahr Hr. Stifttskriver, som forvalter at Møde mig i Rette paa førstholdende leedingsbergting paa Rotsund d=11 Juny førstkommende der holdes skal, og anhøre mit paastand som ieg Eftter kongl: forordning agter at giøre bekiendt, i fald pengene iche inden den bliver betalt. gudbefalet Vang d=28 January 1723/: A. Tønder mig lovlig forkyndt d=19 Aprilis 1723 Michel Hvid/: Sr: Michel Hvid møtte persoenligen; og paahørde sagens fremgang.

412

Fogden loed dernest producere En skrivelse og ordres fra de høybydende herrer udj Cammer Collegio, datteret det Høy Kongl: Rende Cammer d=5: octobris 1720 som her forhen paa folia 173 verabaliter er vorde indførdt.

videre producerede hand En Special Regning paa hvis Resterende skatter af Baronens Jordegoedtz for afvicte aar 1722, er Endda skylat tilsvare, og opløber til dend Summa 107 rdr. 1 Mk. 13 1/3 Sk. samme Regning datterit af Grebstad Sommerting d=20 Juny 1722/: hvilchen alt ordlydende paa folia 235 skal vorde anførdt.

Iligemaade Indlagde hand En Specification paa denne processes omkostninger, opløbende til penger ?19 rdr. 3 Mk. 14 Sk., var datterit grundfiorden d=16 Junj 1723, som og ordlydende paa folia skal vorde anførdt.

dernest protesterede fogden at som forvalteren Sr. Hvid iche, Eftterformodning har villet betalt disse Resterende Kongl: skatter som alt er forfalden at skulle verret betalte, hvor over hand har verret foraarsaget til Pengenes erholdelse, med Retten at Inddrive. thj paastaaes Eftter dend Kongl: forordning af 11 decembris 1688, at benefnte Jordegoes med alle dedtz reveniure maa vorde Seqvestreret; saa vel som og at fogden imedens Seqvestrationen varer oppeberger der af Rettighederne, herom udj alt vil hand ervarte Dommerens lovmessige kendelse.
Til alt denne fogdens Indførsel og procediur, svarede Contraparten Sr. Hvid intet.

Som da Ingen af parterne haftte Meere udj sagen at Indvende, blev da herom da saaledis kiendt og afsagt.

413

Som Kongl: foget Sr. Andreas Tønder, ved sin her i Retten indlagte Regning, dermed har beviist, velbaarne Hr. Baron de Pettersen af Sit her i fogderiet sig tilholdende Jordegoes, at verre skyldig udj Kongl: Resterende skatter. Dend Endelig Summa=107 rd. 1 Mk: 13 1/3 Sk., Som forvalteren Sr. Michel Hvid Eftter anmodning der om til hannem iche har villet Clarere eller afbetale, hvor over fogden har veret foraarsaget ved Rettens tvang det at udbringe og derfor med stefnemaal ladet incitere til denne Ret forvalteren benefnte Sr. Hvid, i henseende at som hand iche har villet af betale bemelte Restantz, saa paastaar fogden paa deris Kongl: Mayts. vejne til fuldkommen forsichring og betallingens erholdelse at bemelte Jordegoeds maa vorde Seqvestreret, og forvalteren Sr. Hvid ingen modsigelse har giordt, at nogen u=Rigtighed i samme Restantz monne verre at formode, derforuden erfares af fogdens indlagde Specification processens omkostninger at opnaae til dend Summa ? 19 rdr. 3 Mk. 14 Sk., hvilchet da med det øfrige giør tilsammens dend Endelig Summa ? 117 rdr. 2 Mk. 11 1/3 Sk:. da paa det, En vis forsichring til pengenes erholdelse her af de Renter kand faae, saa vorder da hermed En fuldkommen Seqvestrationation lagt paa det her i fogderiet beliggende velbaarne Hr. Baron de Pettersens Jordegoeds, og det iche alleniste godtzet i sig sielv mens End og alle de dertil dependerende og tilhørende Rettigheder af visse og uvisse, og af hvad Nafn de End have kand i dag at stande Ejeren til løsning inden Aar og dag, alt ifølge Eftter dend Kongl: forordning om Contributionernes oppebørseler af ? 11 decembris 1688 d=4de art hvor da imedens samme Seqvestrations tid varer, i fald at pengene med deds Renter iche vorder erlagte og betalte, har forvalteren iche med nogen oppebørselis annammelse af bemelte goeds sig at medbefatte. Mens Kongl: foget imedens Seqvestrationen varer har at tilholde sig og oppeberge alle Rettigheder af samme Jordegoeds og det Eftter de høybydende herrer udj Cammer=Collegio deris Naadigste ordres og befalling af datto det høy Kongl: RenteCammer d=5 octobris 1720/:

414

Stifttskriveren Sr. Michel Hvid, som forvaltere over det saa kaldet Baron de Pettersens Jordegoeds her i Tromsøe fogderie, fremstoed for Retten og indleverede En skrifttlig Stefning med sin paaskriftt af vedkommende, og af datto Bergen dend d=29 July 1722. som her Eftter ordlydende paa folia 228 skal finndis indførdt.

dernest Indlagte Citanten En beskichelse under Notarius Puplico Segl udj Bergen, om anmoding til Sr. venvich i beeger som forvalter over dette Jordegoedtz til sin udlagde penges erholdelse for bemte. Jordegoeds Eftter dend forregaaende Seqvestration passerit 1721 d=21 Aprilis, og derpaa hans paafulte Skrifttlige giensvar. af datt Bergen d=24 og 29 July?1722 som verbaliter paa folia? 230 skal vorde indførdt.

hernest fremlagte Sr. Hvid med begier i forRetningen at motte læses, hans forhen af Sr. venvich gifne fuldmagt til at forvalte dette Jordegoeds Hr. Baron de Pettersens tilhørende, var datteret Bergen d=28 Augustj 1716;

Endvidere Indlagde Citanten dend forhen passerende Seqvetrations forRettningen passeret. d=21 April 1721, og med paategnede Indløsning ved fogdens qvitering forpengenes betalling af Meer bemelt Sr. Hvid, af datto d=12 Juny 1721/.

Endelig førEnd Stefningen blev læst og forretaget blev Sr. venvich: af Retten Eftter loven 3de gange paaRaabt; Mens ingen paa hans vejne indfandt sig til sagen at svare.

Citanten Michel Hvid som var persoenlig for Retten, gorde derpaa sin Muntlig i Rettesettelse at hand vil formode alle de af Sr. Wenvich i hans meddeelte svar baade paa beskichelsen

415

og Stefningssædelen brugende uflucter, iche af Retten Kand agtes gyldige til det minste at forkrenche hans Ret Eftter Kongl: Allernaad: forordning, og de høybydende Rente Cammer Collegie ordres, samt dend derpaa forRettede Seqvestration, som af Citanten Effter fogdens Sr. Tønders qvitering er indløst og hannem med pengenes betalling overladt, men paastaar nu udleg og dom i saa meget af det bæste goeds, som til hans betalling findis tilstrechelig, Nemlig for Capitalen ? 614? rdr. 2 Mk. 3 Sk., med et aars Rente der af ? 31 rdr., samt for omkostninger til den

notarial forRetning og denne process med dommens indløsning ? 5 rdr. 1 Mk. 14 Sk. saa og for hvis Rente og omkostninger Eftterdags paaløbe indtil udleg og dom er fuldbyrdet, hvorpaa afbedis Rettens Kendelse, assistentz, og dom.

Kongl: Mayts: foget Sr. Tønder protesterede paa hans Mayst. vejne imod denne Hvids i Rettesettelse, at effter som denne samme Jordebog Nu igien her af Retten for resterende skatter er Seqvesteret, saa kand iche Hvid vente at faae nogen dom eller udleg i goedset, førEnd denne siste Seqvestration er indløst eller udleg derforre først til hans Mayts skeedt er.

Herpaa Sr. Michel Hvid svarede, at hand for at Conservere sin Ret, nødis til strax at fornøje og betale fogden dend Summa som hans Seqvestrations indeholder imod regres til goedset.

fogden loed herpaa indføre at ved saadant forvalterens giorde tilboed var hand paa deris Kongl: Mayts. vejne med fornøet. herom dennegang saa vid afskeediget.

Saasom sagen befindis af nogen vitløfttighed, og

416

tiden for de tilbagestaaende tinge Er Knap, saa her ingen tid gives dennegang til Endelig doms afsigelse, hvor over sagen optages til Endelig doms afsigelse parterne imellem paa det Nu tilstunde Matriculerings ting her i tingsted holdet vorder.

Som intet videre dennesinde ved Retten var at forRette blev dermed Retten og tinget opsagt.

421

Anno=1723 dend 3 Decembr:, holdis paa Elvevold; Høsteting med samtlige Helgøe tingsteds Almue, Hvor da Retten blev administrerit og betiendt af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt Eftterskrefne laudRettet Michel Hegel: Heløen, Antonius Ols: Grøtnes, Hans Bendsen Finnes, Niels Anders: Grøtnes, Anders Ols: Finnes, Søren Christens: Fladvær, Torchel Reindholds: Spennen, og Hemming Jens: Kalleslet. Dernest blev sagerne forretaget.

Karen Isachsdatter, thiennende paa Tromsøe Præstegaar, var til dette ting indstefnet for begaaet leieermaal med en ungkarl Haldor Svends: samme sted thiennende. Mens Nu er her fra fogderiet afRømt.

Paa qvindfolchets vejne Møtte hendis Nu værende hostbonde, Jacob Jens: Laudvold, som sagde hun iche at vere noget Ejende til bødernes Erleggelse. Hvor da Dommeren tilbøed paa 2de

422

Aar til vedkommende at betale hendeis bøder og derfor hun at indstige i hans thienniste, hvormed vedkommende var med fornøjet. herom afsagt.

Denne Karen Isachsdatter som befindis at have udj løsagtighed aulet børn med Med dend bortRømte Haldor Svendsen, da begge thiennende paa Tromsøe Præstegaar. thj bør hun her denne sin bedrefne løsagtigheds gierning derfor Eftter loven bøde, 6 rd: som henfalder til fattige PræstEncher og Eftter aftale her inden Retten blive Sorenskriveren Rosenfeldt, ansvarlig paa samme pengers erleggelse paa 2de aar at betale, hvorimod hun straxen indstiger udj hans thienniste.

Stiftskriveren Sr Michel Hvid, haftte Nu anden gang til dette ting ladet Indstefne Monsr: Knud Ols:, og Monsr: Morten Resen, for hvis deris Sal: fader Hr Olle Ouden skal vere skyldig til Sal: Erich Blixses Sterboe, for Stiftskriver løn, af Tromsøe kirche,
Paa de indstefntes vejne møtte Monsr: Knud Ols: paa Eine og dend absent Resens vejne.

Citanten som Nu var absent, haftte forhen til Rette indleverit sine i sagen skrifttlige protestationer. Nemlig

423

1) først loed hand producere Copie af sin Sal verfaders Kongl: bestilling, paa at vere Stifttskriver over Norlands amt, var datterit Kiøbenhaun d=12 fbr: 1671 som her Eftter paa folia 237: verbaliter skal vorde indførdt.

Dernest hans Skrifttlige protestation sagen vedkommende, og af datto tromsøen d=4 Junij-1723, som og ordlydende her Eftter i tingbogen skal vorde indførdt.

Companenten, Knud Olsen, fremlagde dernest sit skrifttlig indleg af datto Langesund d=2den fbr: 1723, som og iligemaade her Eftter paa folia=238 skal vorde Indførdt.

Dernest producerit hand under Prousten Hr Henning Junghanses Egen haand et udtaf af skrifttebrevet Eftter Sal: Hr Olle Oudens:, saavidt denne sag er vedkommende, som og her Eftter ordlyden skal vorde indførdt,

Som parterne intet videre sagde sig udj sagen at have at indvende. Blef herom da saaledis dømt og afsagt.

Saasom befindis at denne paastaaende foedring, Hvor af denne sag Rejser sig, her forhen da Skifttet blev holdet Eftter Sal: Hr Olle Oudensen Pastor til

424

Tromsen, veret paatalt, og da af de velærværdige Skifttisforvaltere, vordet anseet imod arfvingernis protest, iche at kunde tilladis udleg for denne paastaaende stifttskriverløn. thj sees iche de Nu søgende dennesinde, og af denne Ret at kand tilfindis at betale noget Eftter Citantens paastand; Mens skulle Citanten formeene sig ved de bemte: velærværdiges decision at vere foru=Rettet, faar hand indtale sin Ret for deris vedbørlige overdommere i følge af Lovens første bogs 6te Cap: femte artichel.

Jens Villumsen Klocher til tromsen haftte Nu atter til dette ting lade indstefne Hemming Rønnelsen, for hans øvede overlast imod hannem; hvor om i sagen for er melt;

Protestanten blev Eftter loven paaRaabt Men befandis iche her ved tinget at vere tilstæde; ej heller nogen paa hans vejne.

Bondelensmanden Niels Niels: fremstoed og sagde at hand og Jørgen Knudsen verende hos lensmanden til dette ting louligen har indstevnet denne benefnte henning Rønnelsen for sin verende boepel paa Rennes. Ligeledis beretter hand

425

Samme tid, at have indstefnet Monsr: Morten Restn, paa Langenes, saa og Peer Christophers: paa Grøtfiord, begge at aflegge deris vidne, udj denne sag; hvilche begge iche er her Nu ved tinget tilstæde.

Citanten i Retten produserede, En hientings dom over denne henning Rønnelsen afsagt d=10 Aprilis-|722; Hvorpaa fandis Eftterfølgende tegnet.

Anno=1722 d=13 Julij, vare vj underskrefne 2de: mend Morten Reisen, og Peder Christophersen Grøtfiorden, med Jens Villumsen Klocher tilsammen hos Henning Rønnelsen, at forkynde hannem denne afsigt og dom. Dens tiid dend var oplæst, sprang Henning Rønnelsen op med magt, og slog Jens Villumsen til marchen, Haardrog hannem og slog hannem med knøtte Nefver, med haanlige skieldsord Endnu som tilforn. Dette bekreftter vj med Egne hender, af Norlenangens ut Supra.

Michelsen. (p.l.s.) siger Peder Christophers. Citanten var dernest begeerende, at som hans Contrapart iche endda, saavelsom hans ovenmelte prov, har villet

426

Møde og sagen at tilsvare, disligest vidnerne deris vidne Edlig at aflegge, saa paastaar hand, dennem under lovens brøde at motte paalegges til Neste ting at møde, da hand formeener En Endelig dom i sagen at Nyde. denne gang afsagt.

Saasom befindis at denne Indstefnte Hemming Rønnelsen Endda iche dennesinde Eftter lovlig stefnemaal til dette ting har villet møde; saa forelegges ham hermed End da laudag til Neste ting at Møde, sagen at tilsvare, og dernest Endelig dom at anføre. I ligemaade som provene iche Eftter foregaaende lauddags forleg, til dette ting har villet Compareret, saa forelegges dom Nu til Neste ting at Møde, og da med Ed for Retten at bekreftte, hvis de under deris hender paa dommen har bekiendt giordt alt hver under 20 laad sølfsbøder Eftter loven at betale, om nogen udeblivelse Enda af dennem skulle befindis.

Aage Goutesen paa Kalleslet, som til dette ting var indstefnet for forenskabs Negtelse til Øfrig-

427

heden da de skulle Rejse til deris Mayts: forRetning ved dend Ny Matrichulering. Dend Indstefnte blev paaRaabt mens befandis iche at verre her ved tinget tilstæde.

Dernest fremkom for Retten Jens Villumsen Klocher, og beRetter at hand ved hans grande Hemming Rønnelsen har ladet denne Aage gouters: tilsagt at føre Øfrigheden, da de i sommer skulle reise til det forordnede Matriculerings ting i Skierføe tingsted, det og bente: Henning sielv her for Retten tilstoed, at hand samme boed til hannem haftte giort, og som hand da iche til Rette tid fremkom haftte øfrigheden først bud til hannem dernest bemelte Jens Klocher hvor da Jens siger, hand da svarde hannem kort Nej, at hand iche førde. dennegang afsagt.

Denne Aage Goutesen, som denne sinde iche har ville møde, saa forrelegges hannem lauddag til Neste ting at møde eller og at have skade for modtvillig udeblivelse.

Som intet merre dennegang ved Retten var at bestille, blev dermed Retten og tinget opsagt.

1722 1724