1723   1725

Justisprotokoll Helgøy 1724

463

Anno=1724 d=16 Juny holdis paa Noer Grundfiord, Sedvanlig ledingsberg og Sageting med Samtlige Helgøe tingsteds Almue Retten administrerit og bethient af kongl: foget Sr. Andreas Tønder Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, samt til Rettens bethienning Effterskrefne laudRet. Michel Helges: Heldøen, Søren Christens: Fladvær Antonio Olsen Grøtnes, Anders Ols: Selnes, Erich Torlefs: Skuldgammen, Torchel Reindholds: Spennen, Hemming Jens: Kalslet, og Joen Jachopsen Hugøen.

Effter at deris Kongel: Mayts. Ret var sadt, blef dernest de Kongl: forordninger og andre høye Øfrigheds befalinger, læst og forkyndt som alle forhen paa folia?240 extraherit Er indførdt

464

dernest forkyndt En bøxselsædel af kongl: foget udstædt d=17 Juny? 1724. til Melchor Villumsen paa?2 1/2 pds. leje udj Fladvær, som har ligget øde, og de velbyrdige RosenCranser tilhørende.

Noch 1 ditto af bente. foget Sr. Tønde udstæd dend 17 Juny?1724 og det til Jørgen Niels: 18 Mks. leje udj Burresund, og Niels Peersens Enche for han opladt.

Endda En ditto af samme Tønder udstædt d=17 Juny?1724. til Per Tommes: paa dend jord Schaaningen, som skylder?1 vog Effter gl: Matricul Mens 1/2 W: Effter Nye Matrichul.

den 4de og af fogden udstædt d=17 Juny?1724. til Gunder Haldors: paa 2 1/2 pds leje udj Schaarøen som forhen har ligget øde.

End og blef forkyndt 2de bøxselsædeler af forvalteren Sr. Michel Hvid udstædt d=16 Juny 1724., dend Ene til Adam Lambertsen paa 1/2 vogs lej udj Carlsøen, og den anden og paa 1/2 vogs leje udj bemelte Carlsøen til Arne Pedersen.

Noch En ditto udstæd af Sr. Hvid d=16 Juny 1724 til Thommis Roelsen, paa 18 Mks. leje udj Snarbye, som hans fader for hannem opladt haver.

Noch 1 ditto forkyndt, som var udstædt af Prousten Hr. Henning Junchans d=9 decembris 1723 til Mons. Antonio Bogøe paa 2 pds leje udj Røsnes, som hans Møder er fradøet.

Endda forkyndt En ditto af Sr. Michel lars: udstædt af 16 Juny? 1724 til Peer Lars: paa dend jord Kragenes skyldende 1/2 W: som Olle hansen for hannem godvilligen opsagt haver. dernest blev sagerne forretaget,

465

Joen Anders: af Tønsvigen var tilligemed Dorthe Jensdatter ibid. til dette ting begge indstefnet for begaaet lejermaal tilsammen.

benemte Personer befindis samme lejermaal at have begaaet, og at de iche Ecter hverandre, videre blev Effterspurdt hvad de til bøderne haftte at betale, dertil blev svaret at de slet intet var Ejende. Endelig fremkom Erich Peersen Hersøen, og tilbøed sig for hende at betale ? 3 rdr. imod hendis thienniste igien at Nyde.

sagefalds beRettiget paastoed at disse personer motte tildømmis de halfe bøder at betale og for Resten at strafvis paa Kroppen. herom afsagt.

Som det befindis Joen Andersen og Dorte Jensdatter, at have begaaet lejermaal og aulet barn sammen udj løsagtighed, og de iche ecter hver andre, saa tilfindis da bente. Joen derfor at 6 rdr. og forde øfrige 6 rdr. af hans Resterende bøder bør derfor at stande udj halsjernet ved trømsøe kirche 2de søndager, Naar Gudsthienniste forRettis. Belangende qvindfolchet, hvis bøder Er 6 rdr. saa bliver Erich Peersen Hersøen Effter sit giorde tilbud ved Retten, ansvarlig for hende at betale?3 rdr. og for dend øfrige Rest straffes hun med fengsel paa Kroppen.

Jørgen Pedersen thiennende hos Erich Peersen Hersøen, var og til dette ting Indstefnet, for begaaet lejermaal tilsammen, med en Enchekone ved Nafn Karen Jensdatter. bente: Personer møtte og tilstoe gierningen, saa og at de iche Ecter hver andre; Endelig beRettes dette at verre dend anden gang hun sig i sit Enchesæde sig har ladet beligge.

466

videre blef Effterspurdt om hvad de til bøderne hafver at betale, der til blev svaret at de intet var Ejende hvor da Erich Peersen Hersøen som thienner hos tilbøed sig for hannem at betale imod hans thienniste igien til hannem. Mens qvinfolchet var ingen som for hende ville svare. herom afsagt. Som denne Jørgen Pedersen og Karen Jensdatter befindis udj løsagtighed at have aulet barn sammen, og de iche vil Ecte hver andre saa tilfindis hand derfor at bøde Effter loven 12 rdr.; Belangende qvindfolchet, hvis bøder Effter loven bliver ? 6 rdr., og saa fremt hun iche kand tilbringe dom, da at stande ved kirchen 3de Søndager udj halsjernet imedens guds thienniste forRettis.

Anders Hendrichsen qvæn hidtil thiennende hos lensmanden Niels Niels: Lemming, var og til dette ting Indstefnet, for begaaet lejermaal udj afvicte aar med Annemaria Nielsdatter;

bente. Personer Møtte iche, mens lensmanden beRetter samme lejermaal er af dennem vist begaaet;
og dernest tilstaar forvalteren Sr. Hvid hannem at vere fornøjet af lensmanden for hendis bøder. her om afsagt. denne Anders Hendrichsen qvæn som befindis at have begaaet lejermaal, bør derfor at bøde Effter loven ? 12 rdr. og saa fremt hand iche kand betale samme bøder fig?? da i mangel for pengenes fulde erleggelse, straffvis hand paa kroppen for Resten med fengsel.

467

Jens Villumsen haffte Effter forregaaende forleg paa Nest forregaaende høste ting; ladet ved lensmanden anviset for hans Contrapart Hemming Rønnelsen Sannes, til hvilchen Ende sin sag at udføre hand Nu for Retten fremstillede sig.

Contraparten Hemming Rønnelsen blev paaRaabt Men befandis iche her ved tinget at vere tilstæde ej heller nogen paa hans vejne indfandt sagen at tilsvare.

Citanten fremlagde i Retten for beRoffte Skrifftlig forleg, som befindis af lensmanden Niels Lemming og Jørgen Knuds: deris paaskrifft at verre dend 13 May?1724 for hannem saavelsom Provene louligt forkyndet.

De tvende dannemend Nemlig Morten Resen, og Peer Christophersen, som paa Rettens vejne med Jens var Nerværende, da dend forefaldende dom af datto 10 Aprilis 1722 for bemelte Hemming blev anviist og forkyndt. aflagde Nu her for Retten deris Corpolie Eed at vere saaledis i alt sandhed passeret som deris paaskrifft paa samme dom udvise, hvilchet ordlydende forhen i sagen er indførdt.

Jens Villumsen loed hernest indføre for Retten, og formoder at Nyde En tilstrechelig Revans for dend tort hand var vederfaret. saavidt hans Egen Persoen er angaaendes i det øfrige indstiller hand sagen saavidt Hemming Rønnelsens person angaaende med Rettens foræt?, til proprietariens Nermere paatale, at bøder for Effter loven,

468

Sr. Michel Hvid var ved denne Ret tilstæde, og paaførde dennegang denne sags action, men iche tilforen da den for Retten har verret agerit og som fornemmis sagen Nu saa Ner er dreven tilEnde, og Citanten har beviist hvor udtilbørlig hans Contrapart sig imod hannem har forholdt, saa det synes som hand ville revoltere imod Retten, saa giøres da Conjuntuen dend paastaaende med Citanten, at Hemming Rønnelsen Effter lovens strengeste regiørmaa vorde straffet. andre Rettens foracter til excempel, og saafremt hand iche skulle vere bemedelet til saadan anseelige bøder at udRede, som denne sag medfører, hands persoen da som et opsessig menniskee Maa henvises til festningens arbejde

Som intet meere var i sagen at indvende, saa blev herom i sagen saaledis dømt og afsagt. samme dom og afsigt skal findis verbaliter her Effter paa folia 246 indførdt.

Jens Villums: var dom begerede beskreven.

Effter stefningssædelens formelding befindis, ærværdige Hr. Michel Heggelund til dette ting at have ladet ved bondelensmanden indstefne, Effterskrefne sager

1? Indstefnet Jeremias Fienskouf for dend overlast hand giorde ham ved kirchen 3die: Juledags afften, med sin utidig og ulovlig beskylding.

469

2? ladet Indstefne Jørgen Jeremiasen af Qvalshousen fordj hand skar tare skiertorsdag.

3? Hr. Michel ladet Indstefne Hendrich Hofnagel og Elias Hansen Vandvog, fordj de iche kom til kirchen, men laae hiemme og skar tarre.

4? Hr. Michel indstefnet Hendrich Hofnagel og Elias Vandvog, fordj de u=louligen hucher veed og skier brum paa hans jord.

5? haffte hand og ladet indstefne Christopher Fransmand og Søren Andorsen fordj de drog fra anden dagen bededags helligen.

6? Hr. Michel og ladet indstefne Jan Vormhuus, for hans fisk, hand sig af Jegten i bergen u=lovlig haver bemegtiget;

Sr. Michel Hvid som paa Herskabes vejne beRettiget til sagefaldet, begerede herpaa af Retten, at Effter dj alle disse fornefnte af Hr. Michel Hegl: indstefnte sager Er bøder veedhengende, og Endeel Enda af betydeligere udseende, saa hand iche kand have Magt uden Retten dennem at afsone, hand da motte af Retten paaRaabes, om hand eller nogen paa hans vejne Er tilstæde sine indstefnte sager at fremføre mens skulle befindis anderledis da vil sagsøgeren have sig sin Ret til hannem forbeholden.

470

Herpaa blev lensmanden befalet at paaRaabe Hr. Michel. som af hannem og skeede, mens beRetter at hand iche var her tilstæde men var afReist; ej heller indfandt sig nogen paa hans vejne at svare.

hernest blev forregaaende tingsvidner som paa folia=242 er om formeldet; taget, og af samme indhold besvaret.

Særdelis var fogden udj anleding af de hannem tilsende Mangels poster, for aar 1713 og 14, begerende tingsvidne Effter dend 14 postes indhold for aar 1713, om Nu Sal: Hr. Olle Mechelborg udj det aar haffte nogen hest, hvor til laudRettet svarede Nej, at hand da ingen hest haffte;

videre var og fogden begerende tingsvidne, om Nu Sal: Hans Hansen Haarsens saa aar 1716 var forvaltere, da haffte Nogen hest, hvortil de og gav Nej til gensvar.


1723   1725