Justisprotokoll Helgøy 1725

491

Anno=1725 d=18 Juny holdes paa Noer Grundfiord et Sædvanlig ledingsberg og Sageting med samtlige Helgøe tingsteds almue, hver da Retten blev administreret og bethient af Kongl: foget Sr. Andreas Tønder, Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, saa og af Effterskrefne laudRet, Michel Helges: Heldøen; Torchel Reindholts: Spennen, Antonio Olsen Grøtnes, Joen Jachobs: Huchøen, Hans Bendtsen Finnes, Anders Olsen Findland, Søren Christens: Fladvær, og Hemming Jens: Kalslet.

Inden Retten blev forkyndt for samtlige Almue de paa Næste forregaaende ting extraherede Kongl: forordning og andre høye Øfrigheds foranstaltninger.

Saa blev og her lydeligen og allerunderd: oplæst forordning om Lots=væsenet Synden og Norden fields udj Norge, var datterit af Friderichsberg d=5 Marty Ao 1725/:

dernest blev forkyndt Et Pante og Obligations brev udgivet af Jachob Jens: boende paa Laudvold og det for ? 37 rdr. 2 Mk. 15 Sk. som hand til Petter Hendichsen Borger udj Bergen skyldig Er, var datterit Bergen d=18 Augustj ? 1722 og til vitterlig underskrevet af Dirich Bastian gierding og Herman Nyensted hvor om Nermere deris ordlydende indhold paa folia skal vorde Indførdt,

En bøxselsædel af Sr Michel Hvid udstæd til Joen Peers: find paa ? 15 Mks. leje i Daafiordbotten i Helgøe tingsted som Villum Einers: find er fradøed, var datterit paa Grundfiord Sommerting ? 1724/:

Noch En ditto forkynt af bemte Sr. Hvid udstæd til Sr. Morten Sørens: Heggelund paa 1 pds. leje udj dend Jord Bensnes i Ulsfiorden, som afvicte aar blev lagt forlandskyld, samme bøxselbrev datterit Grundfiord sommerting ? 1724/:

Belangende denne bøxselsædels Indførsel, da loed fougden her imod indsige, at som fine Rødningerne overalt blev lagt 1723 for landskyld og hand udj sine mangelsposter derom Er qvæstionerit Enten det derved skal forblive eller iche som beRoer paa Cammer Collegie decision, derforuden haver Amtmanden udj sin

492

Resolution giordt det bekiendt, at Naar saadanne finneRødningger bliver af finnerne forlatte og af bremend antaget, skal saadanne pladser legges for landskyld til Kongens Jordebogs formerrelse af denne aarsag formeente fogden at det ad interim kunde beRoe med denne plads til Nermeer Resolutions indhendelser.

Bøxselmanden Sr. Michel Hvid som var tilstæde og anhørde denne indsigelse svarede dette allene dertil at hand ville formode, dend skeede matricolering at verre loulig Effter Kongl: anordning, hvor Effter denne jord siden som før har fuldt Hr. Baron de Pettersens Jordebog haver derfor udstædt denne bøxselsædel og vil formode at fremdelis anordning falder derhen ud, at Ret og billighed, Effter forregaaende Kongl: allernaad: andordninger bliver staaende ved sin hef og magt.

Sr. Michel Hvid loed fremkalde Mestermanden Olle Jans: og tilspurde ham her for Retten, om hand iche var betalt for sin thienniste med delinqventen Øllegaar Michelsdatters henRettelse. dertil hand svare Ja at hannem af bemte. Sr. Hvid for denne Synderindens henRettelse var betalt med penger ? 4 rdr.

Peder Halfvorsen forhen thiennende velærværdige Hr. Henning Junghans paa Tromsøe Præstegaard, samt og Marite Larsdatter thiennende sammested, vare begge til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal tilsammens.

bente. Peer Halfvorsen møtte og tilstoed gierningen og beRetter at de iche Ecter hver andre, hvornest Retten tilspurde ham hvad hand haffte til sine bøders Erleggelse, dertil hand svarede at hand iche var noget Ejende.

her imod deris ærværdighed var paastaaende, at hand motte hendømmis til fæstningerne at opthienne der sine bøder, som Er tilhørende de fattige PræstEncher herom afsagt,

Denne Peder Halfvorsen som befindis udj løsagtighed at have aulet barn med Marrite Larsdatter, imedens de thiente paa Tromsøe Præstegaar hos velErværdige

493

Hr. henning Junghans, og da de Ecter hverandre tilfindis da derfor hand at bøede til PræstEncherne ? 12 rdr. Effter loven og Effter som hand beRetter, iche dertil meget at vere ejende til betalningens Erleggelse, Saa hendømmis hand da til festningen i Bergen at arbejde saa lenge til bemelte hans fulde bøder Er afbetalt med paaløbende omKostninger med hans persoen derhen at forskaffe. belangende qvindfolchet, da bliver hendis bøeder ? 6 rdr. som iligemaade er forfaldet til PræstEncherne; som hun med sin thieniste hos deris velverdighed Prousten, har at indstige og der at forblive saalenge tilsamme bøder dermed ere opthiente.

Kirsten Andersdatte Nu tilholdende hos Joen Tostsen i Giøvigen var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal med En ungKarl, siges Nu at verre Soldat i trundhiem,

Paa dend indstefnts vejne møtte bente. Joen Tostes: og beRetter at hun afvicte sommer 1724, kom her Noer fra trundhiem; og siden har verret hos hannem og imedens om Micheli tiid har giort barsel, beRetter derhos at dend Persoen hun har aulet samme barn med skal heede Peder N: og Nu skal verre Soldat; og da Ecter hverandre.

Sagefaldtz beRettiget Sr. Michel Hvid paastoed dom til hendis bøders betalning Effter loven, herom afsagt,

denne Kirsten Andersdatter, som befindis at have udj løsagtighed auflet barn med En ung Karl ved Nafn Peder N: og under Garnisonen ved trundhiem Nu skal findis. til findis hun da derfor at bøde til de beRettiget 6 rdr. Effter lovens 6te bogs 13 Cap. 1st art:

Susanne Andersdatter Nu tilholdende hos Niels Tostes: huusmand paa Tromsøen, var til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal imedens hun thiente Antonio Bogøe, med En ungKarl Beenjamen N: som forleden sommer af Rømte her fra fogderiet.

dette gvindfolch Møtte iche, Ellers beRetter laudRettet dette at verre dend andengang hun sig i løsagtighed haver aulet barn, saa og beRettes hun indtet at vere Ejende til bødernis erlegges.

494

herom dennegang afsagt.

Som dette løsse qvindfolch befindis dette at verre dend andengang hun udj løsagtighed har auflet barn, det ene Effter dend anden med særdelis personer, og hun intet til bødernis betalning er ejende. saa tilfindis hun da at staae udj halsjernet ved tromsøe kirche 2de Søndager imedens gudthienniste der forholdes.

Velagte Sr. Olle Hansen gæver Borger til Trundhiem og her paa Noerland farende fremkom for Retten og sagde sig af Michel Helges: Heløen her ved tinget Nu at vere med udbeqvens ord ilde paatalt, hvilchet iche bemte. Michel kunde fragaae men ??trøed sin daarlighed og u=betengtsomme hastighed. fremstoed derpaa for Retten, og bad ham venlig omforladelse; og videnj andet om Sr. Gever at inde? paa sige end alt Erligt og got at vere som en smuch homtmand Ejner og anstaar. hvormed Sr. Gever da dermed var med fornøjet særlig for de got folchs intersessions skyld, som derom sig imellem lagt, for at see det forligt.

Christen Jansen thiennende hos Morten Sørensen Bachebye saa og Ingeborre Arentzdatter thiennende samme sted, vare begge til dette ting indstefnet, for begaaet lejermaal. Bemelte mands persoen møtte men qvindfolchet iche. og tilstoed hand at de iche Ecter hver andre, blev dernest at de beRettiget paastaaet at hand motte tildømmis sine bøder Effter loven, og som hun intet er noget Ejende da at hendømmis til strav paa kroppen. herom afsagt.

Som disse tvende Personer befindis at have begaaet lejermaal tilsammen, og de iche Ecter hver andre, saa tilfindis denne Christen Jans: for denne sin løsagtigheds øfvelse derfor at bøde Effter loven ? 12 rdr. angaaende qvindfolchet, da som hun intet er Eiende, saa hendømmis hun En søndag, ved Karlsøe Kirche at stande udj halsjernet, imedens gudsthienniste der for Rettis.

495

Anders Davidsen huusmand paa Noerskar, og Gurj Pedersdatter vare begge indstefnte for begaaet lejermaal hvilche personer haver Nu Ectet hver andre; thj bliver da deris bøder at tilsvare med ? 3 rdr. 2 Mk. 4 Sk. tilligemed prosessens omkostning.

Hans Abrahamsen Søerschar, og Lucas Andersen Vanderejde, vare begge til dette ting indstefnet, for øvede slagsmaal tilsammen; Benefnte personer møtte iche, ej heller nogen paa deris vejne.

Sr. Michel Hvid, var paastaaende, at om endskiønt de iche her ved Retten har villet parere da som de iche kand undskylde sig de Jo at vere lovlig stefnet, saa begerede hand at provene motte forretages at forklare hvorledis hermed er begaaet.

Svend Larsen Vanderejde fremstoe for Retten og Effter Eds afleggelse, udsiger hand her om, at Nylig for Nu afvicte Paaskee, kom Hans Abrahamsen Rejsende fra Qvitnes og oplagte paa Vanderejde, og som hand var indkommen udj Svend sin stue, talte hand til Lucas, hvad er det du har talt paa hende Moder, derpaa hand svarede ieg haver iche sagt noget, mens ieg har meest 3de stranger brendeveed, hvorpaa hans sagde, har du iche mist meer svarde hand Jo et Kiøt laar, som ieg Engang haver skaaret af, hans spurde fremdelis har du iche meer hvor til lucas svarede Gud give det var iche det som verre var, hvorpaa hans da slog lucas og kaste ham neder til gullet Effter hand haffte givet ham 2de drefviger, og dernest gav ham nogle dasker, gich saa paa døren og bad farvel. dog før hand gich, og Effter at Lucas var igien opstaaet af gulfvet, støtte hand hannem 2de ganger og førde hannem bagelens ud igiennem døren, mens udj alt dette tog Lucas iche imoed, videre beRetter Svend at Olle Aamundsen thiennende lensmanden Niels Lemming, og Nu til findmarkens fiskerie Er forRest; var og samme tid tilstæde, og paasaae denne handling. denne gang afsagt,

Parterne saavelsom det udeblefne prov, forrelegges laudag til Neste ting at Møde, og svare til sagen eller have skade for udeblivelse.

496

Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ladet indstefne ærværdige Hr. Michel Heggelund, for fanghuuset staaende i Carlsøen, som hand har ladet Spolere.

Sr. Michel Hvid tilspurde Hr. Michel, om hand iche hafde ladet Rive taget af fangehuuset, staaende i Carlsøen, og hvor for hand iche Effter sit løffte her for Retten 1723 igien har ladet det reparere.

her til svarede Hr. Michel her for Retten, at det hand haver ladet afrive taget af fangehuuset, har foraarsaget en deel af almuens drich og fylderie, som der udj tilholde imedens de var til Kirchen, til det andet svarde hand at hand Effter sit forrige løffte skal lade taget paa fangehuuset igien paalegge. herom var Sr. Hvid tingsvidne begerende.

Sr. Jeremias Eliasen haffte til dette ting ved Hendrich Hofnagel, og Elias Hansen Vandvog ladet indstefne Jens Jensen Tønsvigen for sin skyld, saavelsom for Resterende udleg,

Citanten loed fremkomme for Retten for bente. varselsmend, hvorde da Effter loven afhemlede Stefnemaalet, at de 14 dager for tingdag haffte Effter Jeremias sin ordre veret hos Jens Jens: i Tønsvigen, og der for hans boepel i Egen paahør Stefnet hannem til dette ting at Møde, for hvis gield saavelsom det Resterende paa hans udleg, som Jens Jens: til Jeremias skyldig Er, saa hand afvicte Sommerting blev aresterit for.

Jeremias Fienskouv producerede hernest et udtag under Sorenskriverens haand, af skiffte forRetningen, som Erholdet Effter Jens Jensens Sal: qvinde Marte Boel, hvor afsees at Jeremias haver først hafft til foedring for laant goeds til ? 10 rdr. 3 Mk. 8 Sk. som derfor sees at have paa Skifftet bekommet udleg, videre deraf erfares at Jeremias ved samme skifftesholdelse har at foedre

497

for Crediterede goeds, opløbende til dend Summa ? 140 rdr. mens formedelst boens slette tilstand, Er hannem derfor paa Skifftet ichun kundet bekomme udleg for ? 86 rdr. 3 Mk. 4 Sk., samme docoment var datterit Grebstad d=28 January ? 1724/: Nermere sees deraf at Citanten af sit udleg End? da monne Restere endeel løsøre som iche Er levert og beløber sig til dend Summa ? 10 rdr. 2 Mk. 12 Sk.

hernest protesterede Citanten med formeening, at Jens Jens: vorder tildømt ej alleniste at levere ham hans Resterende udleg, mens End og tilfindis at betale sig de Resternde ? 73 rdr. 2 Mk. 12 Sk. af hans fordring, som hans boe ved Skifftis holdelse ej var tilstrechelig, at kunde derfor skee udleg til betalning.

Jens Jensen som møtte herfor Retten, og tilsvarde sagen, begeerede at Jeremias sin Regnskabs bog fremvises her i Retten, hvor om af øfrigheden kand paaskiønnis, af hvad sort dend Er, og deraf Efftersees hvor af fodringen Rejser sig, og refererer og at dend Endelig maa udvise hvad Jeremias har førdt af Eders? boe alt til datto Registeringen af Sorenskriveren blev forRettet, hvor nest Jens Jens: finder sig og til fuldkommenhed.

Citanten svarer hertil at hand haver beviist sit krav og fordring med sin meddelte laadsædel og formeener det at verre ham tilstrechelig beviis Noch til hans fordring. hertil svarede Jens Jens: at hand refererer sig til sit forrig indførde i denne sag, og ej videre i sagen at have at indføre, Som parterne intet videre sagde sig at have i sagen at Indvende, saa blev herom dømt og afsagt.

Saasom Jeremias Fienskouv, ved denne her i Rette lagte laadsædel af SkiffteforRetningen, Effter Jens Jensens Sal. qvinde, har dermed giort beviist til denne sin fordring hos Jens Jensen, dend at vere lovlig og Ret, Saa der imod de af Jens Jensens paastaaelse om ander beviiser til samme gield iche kand ansees til nogen hinder imod Citantens forhen beviste fordring

498

Mens Jens Jens: tilfindis inden 15 dager at betale til Jeremias Fienskouv, først det resterende af udlegget som er 10 rdr. 2 Mk. 12 Sk. dernest betaler hand de paa hovet Summen resterende ? 73 rdr. 2 Mk. 12 Sk. tilligemed processens omkostning med ? 2 rdr., alt under adfær Eftter loven. Jens Jens: var dommen begerende beskreven,

Jørgen Pedersen paa Carlsøen haftte ved lensmanden ladet indstefne Espen Hansen en Ectegiftt mand paa Carlsøen, og det for hvorledis hand haver behandlet sig med sit barn Maren Jørgensdatter.

Jørgen Pedersens kone Siri Hermandsdatter og var samme Barns moder fremkom for Retten, og beRetter, at hendis mands broder Arne Peers: kom til hende hiemme hos sig sielv, og spurde hende ad hvad hendis barn Maren bestilte i Nøstet med Espen Hansen hvorpaa Moderen tilspurde barnet hvad hun der i Nøstet bestilte, og straffede hende derfor med Riis hvor da barnet sagde at Espen haftte fat paa hende og tog hendis klæder op.

Arne Pedersen paa Carlsøen fremsteed for Retten, og Eftter hand haftte aflagt sin Eed, udsiger hand saaledis, at En dag udj høst, som hand var ude paa marchen saae hand at Nøstedøren stoed aaben, gich derfor derhen og gich ind udj Nøstet mens blev ingen vare, gich saa ud og ville tilluche Nøstedøren, som hand da ville tilluche det, kom Espen Hansen frem under baaden, og bad ham ej at tilluche Nøstet, sagde da Arne til hannem er du her inde, dertil hand svarde Ja, og som hand saa stoed ved døren kom da barnet og frem under baaden udj Nøstet. hvor Eftter Arne gich hen til barnes moder, og sagde hende at Espen og lille Maren var i Nøstet sammen.

Anne Catrine Povelsdatter tilholdende hos sin Svoger Lars snicher tilholdende paa Carlsøen iligemaade fremkom for Retten og Eftter Eds afleggelse udsiger hun at noget Eftter det ovenmelte var passerit, saae hun En dag at barnet gich op ved et lidet smut, og Espen strax

499

derEftter fulde, hvor vidnet da gich derhen og ville see hvad de der bestillede, og som hun saae op igennem smuttet, blev hun var, de at staae tilsammens optil huusvechen og hand at have optaget barnes klæder og vente deris ansicter imod hver andre, sagde da vidnet til hannem hvad er det du giør din gl. Hund, du skal faae skam lader du iche blive barnet, dertil hand intet svarede hende, Men blev skamfuld og gich bort; Men om barnet kom grædende til hende, sagde vidnet til hende, hvad er det du bestiller med Espen, dertil barnet svarede, at Espen voldtog mig. gich saa vidnet Need og sagde barneds moder det, hvor da moderen hyede barnet, og kom ud med en suplimme og slog ham med, videre veed hun iche her om at vidne.

Moderen blev af Retten tilspurdt, hvor gammel dette hendis barn var, dertil hun svarede, at da dette er passeret, var det da 9de aar. Sr. Michel Hvid tilspurde begge vidnerne, saa velsom Barneds Moder, om de kand vide eller sige med sandhed at dend indstefnte Espen har bedrevet virchelig horerie med barnet, hertil de alle 3de gav svar, at de det hverchen viste ej heller kunde sige at hand med barnet har begaaet virchelig horerie, Endnu tilspurdes barnes moder hvad det da er hun klager over, og hvor for hendis mand har ladet ham stefne, og Endelig hvad revans hun forlanger over ham. derom svarede hun ej videre End at hun sætter det til Øfrighedens skiønsomhed.

Eftterdenne sags exsaminition saa vidt mand har kundet erfare, da i hvor vel dog at fogden har veret foranstaltet, bemelte unge qvindemenniskee, at lade hid hende til dette ting, som mand dog iche haftte kundet formaae Moderen til, hvilchen Retten dog finnis høylig fornøden at bør skee, for at faa nermere oplysning, og sagen befindis at vere

500

af denne beskaffenhed, at dermed iche skal tarderis, alt saa anordnis i følge Eftter Amtmandens udgifne ordre til fogden Et exstra ting, som skal holdis udj Carlsøen d: 3de Julie førstkommende. til hvilchen tid Eftterskrefne dannemend Jeremias Fienskouv, Hans Graa, Christen Christens: Reinsvold, Jørgen Madtis: SøerEide, Torchel Spennen, Gabriel paa Hamre, Morten Sørens: Heggel: og Niels Niels: Grundfiord, at verre tilsamme tid tilstæde paa Carlsøen der at bethienne Retten. og saa moderen til dette barn af fogden inden Retten blev tilspurdt om hun ville eller kunde have formue til at udføre sagen for sit barn svarede hun der til aldelis Nej, mens beklagede sig iche at have nogen Raae dertil, men stillede det derfore udj Øfrighedens hender, hvor Eftter da fogden til Justitiens befordring overlevende og recommanderede denne sag til Sr. Michel Hvid hans nermere udførring, hvormed sagen til exstratinget beroer hvor da de sagen vedkommende uden videre Stefnemaal har at Møde.

Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ved bondelensmanden ladet Indstefne Jens Jensen Tønsvigen for hand afvicte aar undtvigte sin Arest,

Jens Jensen svarede, og tilstoed Stefnemaalet at vere forkyndt ham mens hvem hand var stefnet af viste hand iche, dertil Sr. Hvid det at verre af hannem Citeret,

Sr. Hvid tilspurde Jens Jens: om hand iche i afvicte sommer af fogden her paa tinget var paalagt og forkyndt arest i Kongens høye Nafn, at blive tilstæde her paa gaarden for dend skyld hand var skyldig til Jeremias Fienskouv. dertil Jens svarede at hand iche kunde negte Eller fragaae det, at det Jo var saa i sandhed. dernest tilspurde Sr. Hvid Jens Jensen hvorledes

501

hand har tordt understaae sig at bryde saadan arest og begive sig her fra stæden førend arestens lovlige ophefvelse, hvorved sagsøgeren befinder baade Institien og Retten at verre forhaanet, hvor imod Jens Jens: svarede at formedelst mit legems Reenlighed ved linnet at forsiune, dernest ogsaa at precavere min Saligheds sager, hvilche ieg vil formode at deris velærværighed Prousten atterer dertil Prousten som var her tilstæde ved Retten attestere at hand var til kirche og gich til Guds bord, og ej allene dette men at forklare hvorledis mig blev begeignet i medens ieg forblev 16 dager under dend lovlig arest, imidlertid fich ieg bud ved Niels Niels: sin thienner Nafnlig Halfvor kom fra Carlsøe Kirche med saa danne ord, Jeremias spurde hvor i lefde, svarerhand paa Jeremias sin tale, hand lever vel. beRetter at Jeremias skulle sige Jens Jens: Mig synes hand gaar noget løs, giorde ieg hans Ret som hand var hver da skulle hand side i bolt og Jern, forblev saa Nogle dager der Eftter, imidler tid kom hans ærværdighed Prousten her til stædet begerede ved sit bud at ieg ville komme hand vil tale med mig, imidlertid, som ærværdighed og ieg stoed og talte sammen, kom Michel Helges: ind brugte Mange ord, iblandt andre siger hand din skielm din bedragere, siger Prousten Gud velsigne Jer gaar paa døren, hvilchen ieg og giorde og gich saa strax ud, imidlertid Prosten i sin adferre drog af, forblev ieg til anden dagen Eftter Rejste til mit fattighiem, og da imidlertid Communicerede hand, og strax hand kom fra kirchen begierede ieg af mine børn at de ville vere mig følg attid?, at de ville føre mig til aresthuuset igien, hvorpaa svarede de ingenlunde, hvorfor iche svarede ieg dem igien, hvor til de svarede, vj var oppe paa qvitnes der Jeremias boer, hørde vj at Jer var truet bolt og Jern.

502

vj ingen lunde førrer Eder derhen, hvorpaa Jens Jens: refererede sig at ville bevise med lovlig vidner som hand siunes, gyldig verre, paa staar om dommeren got synes for Retten Edsket verre, Sr. Michel Hvid her til svarede, at hand ville forbjgaae alt saadant vitløftighed, som iche vedkommer sager, men Eftterdj Jens Jens: sielv har tilstaaet, at have Entviget aresten, saa sættes hermed i Rette at hand Eftter loven Pag: 150 d: 17 art: at lide og undgielde for saadan formastelse. særdelis Eftterdj hans Creditor Nu til dette ting har udførdt hans ???? sag imod hannem, og vunden paa aresten, saavelsom gieldens lovlighed, En louvlig dom, herpaa begeris Rettens kiendelse. Hvorimod Jens Jens: forregav at dend agt fra første Roed hen refereris til Nerværende dommers forRetning, henskyder sig til En u=partisk dommere videre haftte parterne i sagen iche at Indvende,

Dommeren optager denne sag til Endelig doms afsigelse til dend 3 July først kommende, da parterne paalegges at møde uden Steffnemaal paa det exstrating som da skal holdes paa Carlsøen der da at anhøre Endelig dom udj sagen.

Marrite Pedersdatter paa Selnes udj Balsfiorden haftte til dette ting ladet indstefne Jan Svenskee for En børse som hendis Sal: Mand har flidt ham at giøre ferdig, og har veret dend begierende igien for betalning, og iche kand bekomme dend

Paa Citantens vejne indfandt sig Lensmanden Niels Lemming, sagen Nermere at lade udføre, den Indstefnte sin qvinde Inger Jørgensdatter møtte og beRetter at denne børse for En lang tid siden dend var hendis mand levert, til at forferdige, og haftte siden

503

oftte tilbøden Ejeren dend igien, mens iche har villet indløse dend;

denne sag opsettes til Neste ting at lade indkalde da Citanten, saa velsom Contra parten haver Eftter Stefnemaal at møde, og da udføre deris sag hvor Eftter Endelig dom feldis skal.

fogden haftte ladet ved Stefnemaal indholde ærværdige Hr. Michel Heggel: og hans son, saavelsom thiennere og giøre nermere forklaring og det med Eed, om dend hval som de 1722 paa Carlsøen fandt, ifølge Eftter dend qvæstion som ham Er fra det Kongl: RenteCammer tilstillet udj hans allerunderd: aflagde Regnskaber 1722 ? 13 post 1 st. art: og lyder saaledis: for Resten vil finnerne og de som spechet til tran har udvirchet inden tinge Exsamineris og Edlig at forklare paa hvis grund denne hval er funden, af hvad lengte dend har verret og hvor meget tran der af Er udkommen, alt til et tingsvidnis forverfving.

Ærværdige Hr. Michel Heggel: fremstillede sig for Retten med sin Søn, og thiennere, og svarede saaledis, Jeg har tilforn beRettet de ieg af fogden inden Retten blev tilspurdt om samme hvals lengte saa og om hvor meget tran der af udj Smeltningen faldt, at hvalen da iche kunde maales eller vidis dens lengte formedelst at Rychen var i støcher sagen, og til deels ganskee borte, saa dend allene, hengte sammen ved nogle seener da hans folch fandt dend. Stædet hvor dend fandis var Carlsøen, men at hand eller hans folch skulle aflegge noget Ed paa hvis grund det er, da er det En ting, som vj iche veed af end mindre vil de haabe at hverchen hand sielf eller hans folch skulle paalegges at giøre nogen Ed, videre End dend sand ferdige beRetning skeedt Er, og fogden formodentlig har ved sine Regnskaber belagt, formoder derfor her imod denne qvæstion at have lovens og Kongl. forordnings

504

medhold, 9 tdr. tran Er der kommen af spechet og meere iche, hvilchen tran fogden og Baronens forvaltere har ladet af Mit huus af hende, og da ved lensmanden loed Efttersee om der fandis meere, som dog iche var, hvilchet lensmanden nu og her det tilstoed, og anden forklaring beRettede Hr. Michel Heggel: iche at Kunde give, hvilchet hans Søn og thienner stadfæstede; om denne deris Ærværdigheds bekiendelse om sig og sine folch, begerende fogden Et tingsvidne, at motte med delis.

fogden erholde dernest Almuens svar at her i tingstædet udj aar 1722 er iche lagt nogen Nye Rødninger. eller i andre maader Jordebogen forbædret iligemaade Eftter tilspørsel svarede almuen at her aar 1722 iche er faldet noget ørfve løs Ellerforbrudt oddelsgoeds,

Postbønderne her i tingstæden tilstoed de af fogden at verre betalte for posten at føre for dette aar hver 3 Mk. danskee undtagen Hans Ottes: og Jens Villums: som hver Nyder 1 rdr.

Iligemaade Eftter tilspørsel benegtede Almuen at her i tingstædet udj dette aar iche er faldet Enten vrag eller drivhvale. Saa svarede almuen at her i tingstædet iche findes Enten Sauver Eller qværner, hvor af skattis bør, saa og at ingen haver betalt til fogden Enten gresleje skat af kongens alminding, samt arbejspenge til hannem at vere betalte.

Iligemaade Eftter tilførsel svarede almuen at her i tingstædet iche er forrefaldet nogen 60 laad Sølfs bøder. halfve og heele boeds laad forbrydelse, førlaads penger for arfs bortførelse, 6te og 10de penger for uden rigs medeles udførelse, item forbrudt odelsgoes Endelig svarede almuen at her i dette aar ingen Nye Rødninger ere bleven lagte.

505

Prousten Hr. Henning Junghans, samt omboeds Manden Sr. Michel Hvid fremstillede sig for Retten og tilspurde laudRettet og Meenige ting almue om dem iche var vitterligt, at Naar hval har verret fundet her i landet Enten drivhval eller vejdehval at naar dend har bleven opskaaren om der iche da er aflagt tiende af spechstocherne, som kaldis huener, som erbleven deelt imellem kongen kirchen og Præsten, og om iche saaledis har veret for holdet af arils tiid.

Hertil svarede Almuen at det af arils tiid aldtid haver veret saa, at af alle fundne hvale, hvad enden det var drivhvale eller vejde hvale, Er altid tienden af spechet først aftagen og deelt imellem de beRettiget, før End nogen anden bytting af hvalen til vedkommende er vorden deelt.

Eftterskrefne Danemend blev tilnefnt at bethienne Retten udj tilkommende aar. Og derfor anbefales Nu at aflegge deris laudRettis Ed for laudmanden; hvilche Erre, Anders Peers: Rafnefiord, Gunder Christophers: Selnes, Peder Hans: Gram, og Jørgen Gram NoerEjde, Hans Larsen Børsund, Lars Lars: Skaarøen og Hendrik Hendrichs: Vandvog.

1724 1726