Justisprotokoll Helgøy 1726518Anno=1726 d=16 Juny holdis paa Grundfiord sædvandligt sommerting med samtlige i Helgøe tingsteds Almue, hvor da Retten blev præcideret udj fogdens absens hans fuldmegtige Monsr. Lars Albech, samt administreret af Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, Item til Rettens bethienning Eftterskrefne laudRet, Peer Gram NoerEjde. Jørgen Gram ibid. Hendrich Hendrichs: Vandvog. Torchel Spennen udj Hans Lars: Børresund sit stæd, Anders Peers: Rafnefiord, Lars Lars: skaarøen, gunder Christophers: Selnes, og Joen Jacobs: Hugøen.519Eftter at deris Kongl: Mayts. Ret var sadt, blev først allerunderd: oplæst de kongl: forordning og andre høye øfrigheds befatninger, som forhen paa Neste forregaaende ting er Spesificeret, om de paa Neste forregaaende ting paa Rotsund indbemelt 8te tingsvidner, blev der inden Retten til laudRettet og almuen gort tilspørsel om enhver post udj særdelished, som da blev svaret Nej, ligsom af forrige tingstedtz Almue Er svaret, at her i tingstedet intet af delene i dette aar er forrefaldet. dernest blev sagerne forretaget.Hans Abrahamsen Søerschar, var Nu til dette ting andengang indstefnet for hand skal have slaget Lucas Andersen thiennende hos Hans Larsen Børresund, begge personer Møtte Nu for Retten, benefnte Hans Lars: blev forrelæst det forhen indførde vidnes ord og tale som det paa neste forregaaende ting har vunnet. Hvor hand da sielv bekiender iche kunde benegte, at det Ja var sig saa tildraget, som provet vundet haver. og formeener at som hand ved sin u=sømmelig tilsigelse bør have sin tiltale til hannem, Sr. Michel Hvid som paa sit herskabs vejne til sagefald Er beRettiget, satte udj Rette at som denne Slags???? øfvelse Er ved hans Abrahams Egen tilstaaelse gordt bevisligt. formoder da at hand derfor Eftter loven bliver tildømt Eftter samme hans formastelse. her om afsagt, Som det af Hans Abrahams Egen tilstaaelse her for Retten, er bevisligt giordt, hvorledis hand formasteligen skal have slaget denne indstefnte Lucas Andersen; saa tilfindis da bente: Hans Abrahams: derfor at bøde Eftter loven 3de 6 laad sølf, som Er 9 rdr. hvor af de til sagefalds beRettiget Er tilkommende de 2/3 deele og dend foru=Rettede Lucas Andersen den 1/3 deel; hvor imod Hans Abrahams: haver sin tiltale igien til bemelte Lucas for hvis ord hand talt haver, og her i agten er omformeldet, som best vidis kand, 520Eftterskrefne Personer vare til dette ting Indstefnet for begaaet lejermaal; Nemlig Anders Davids: Andammen, torsten Christensen Noerskaar, Matias Povelsen Skousfiord, Mads Hans: ibid, Lars Olsen Tisnes, og Povel Svendsen find Lyngen, Hvilche Personer indfandt sig iche her ved tinget, men beRettis af Bonde Lensmanden, at de hver haver Ectet deris besvangrede.Sr. Michel Hvid var paastoed at om Endskiøndt de iche har villet Møde; og deris beskylding findis u=modsigelig, saa formodes at de uden nogen lengere henstaaelse vorder tildømte deris bøder at betale. herom afsagt, Saasom det er bevisligt at disse i sagen benente 6 par folch, haver begaaet løsagtighed, før de sig med hin andet haver indladt sig i Ecteskab tilsammen, saa tilfindis de da Eftter loven Enhver derfor at bøde, 3 rdr. 2 Mk. 4 Sk. Et løst qvindfolch ved Nafn Susanne Andersdatter af Tønsvigen, som haver begaaet lejermaal og aflet barn med En dreng thiennende hos Antonia Bogøe ved Nafn Beenjamen, og Nu er afRømt her fra landet, dette qvindfolch siges og dette at vere dend anden gang hos sig i løsagtighed haver veret henfaldet; videre beRettes at hun intet Er Ejende til sine bøders Erleggelse. dette qvindfolch var Nu indstefnet til doms paahørelse for denne sin forseelse. ligeledis var og Indstefnet, Olle Christophers: find En Ecte giftt mand tilholdende i Balsfiorden, for hand skal have begaaet horeris gierning, med et løs qvindfolch Marrit finskee; om disse personer blev Eftter spordt om deris tilstand hvad de til bødernis Erleggelse kand have at betale. hvor til laudRettet svarende et de var intet Ejende, og lefde i største armoed; Endog var indstefnt Hemming Rønnelsen sandnes for lejermaal med Et qvindfolch af Hillesøe tingsted. disse siste møtte iche, og viste ej nogen vissig om Enten de Ecter hver andre Eller iche. herom afsagt, Som dette løsse qvindfolch ved Nafn Susanne Andersdatter befindis dette at vere den anden gang hun haver begaaet løsagtighed og hun intet til sine bøders Erleggelse Er Eiende; thj tilfindis hun da at stande 3de søndager udj halsjernet ved Tromsøe Kirche Naar Gus thienniste der vorder holdet. 521anlangende Olle Christophers: find af Balsfiorden tilligemed hans Bolersker som tilfindis da for deris begaaet horeris gierning, saasom de Intet Er Eiende til bøders svarelse, hver at stande 3de Søndager udj halsjernet ved Tromsøe Kirche imedens Guds thienniste i kirchen vorder forRettet; betreffende Hemming Rønnels: Sannes der haver begaaet lejermaal med Else Hansdatter, som formedelst deris her fra tinget udeblivelse ej kand vidis om de Ecter hverandre saa forrelegges dem da laudag til Neste ting at Møde og til sagen at svare, hvor Eftter Endelig dom da skal vorde afsagt.Hendrich Peers: thiennende hans grønbech i Sletnes var til dette ting indstefnet, for hand skal have begaaet løsagtighed med et beRøctet qvindfoch, Nafnlig Anne Pedersdatter Jegervatten, benente mands persoen Møtte men qvindfolchet iche hvor hand da sielv her for Retten bekiender at hand iche kunde benegte hand Johaver begaaet løsagtighed med hende; omskiøndt hun dog iche Er vorden svanger. herom afsagt, denne Hendrich Peers: der sielv haver tilstaaet at have begaaet løsagtighed med dette beRycte qvindfolch og hand intet Er ejende til sine bøders erleggelse, saa tilfindis hand for denne sin forseelse at stande 1 Søndag udj halsjernet ved Carlsøen Kirche imedens guds thienniste der vorder holdet. Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ladet indstefne ærværdige Hr. Michel Heggelund, for sabatens overtrædelse. bemte Hr. Michel Heggel: møtte sielv og tilstoed at verre lovligen stefnet. Sr. Hvid tilspurde Hr. Michel Heggel: om hand iche ville tilstaae at hand ved sine folch haver ladet indskibe og bortføre fisk fra Carlsøen og til Vandstuen paa en hellig dag. Har tilsvarede Hr. Michel at det var Søndags aftten hand loed skibe sin fisk saa og at Marie besøgelses dag indfaldt dagen derEftter som var mandagen. 522Sr. Michel Hvid herpaa satte i Rette, at som saamange Klagemaal høris om sabatens vanhelgelse, og mand maa ansee denne gierning, som En størche i saadan forargelse, saa paastaaes dom til straff Eftter lovens Pag: 901 d: 4 art. som formodes at maa Jubpleris i anleedning af lovens Pag. 899 d=5 art: hvorpaa begieris dom, tilligemed Sagens omkostninger. videre sagde parterne iche at have udj sagen at Indvende. herom afsagt,Saasom Velærværdige Hr. Michel Heggelund herinden Retten sielv haver tilstaaet, at hand ved sit folch haver ladet skibbe og bortføre fisk fra Carlsøen, paa En Søndag aftten som Marie besøgelses dag paafulde dagen dernest Eftter hvor paa her i agten af Sr. Michel Hvid protesteris Eftter lovens bydende for saadan formastelse at vorde dømte. da sees iche at Hr. Michel Heggelunds indsigelse og formeening idet at dette skal vere passeret paa En Søndags aftten kand blive ham til nogen befrielse saa som der dagen Nest Eftter paafulde En hellig dag, og derforre afttenen for den burde holdis hellig og intet noget Mutvillig arbejde motte begaaes, Ja End og deris Ærværdighed som burde forregaae sin almue og tilhørrer med goede Exsemple, iche da sielv hun med skulle lade vise nogen forargelse at Eftter følge. hvorforre da Hr. Michel Heggelund i følge Eftter lovens Pag: 901: 4de art: item Pag: 899 ? 5te art: tilfindis derfor at bøde 4 laad Sølf som Er 2 rdr: hvilche bøder Eftterloven henfalder til fattige PræsteEncher. processens omkostning betaler Hr. Michel med 4 Mk. danskee Hæderlig Serren Kildal Missconarius her udj Tromsøe Præstegield, hafde ved bonde lensmanden ladet til dette ting indstefne Endeel finner af Lyngen og Ulsfiorden til sige hvis de haver hørdt om dend beskylding, at Hr. Michel skal have forbudet at bøche for samlings huuse i fiorderen som det at anhøre Hr. Michel og var indstefnet, var og her sielv tinget tilstæde. 523Svend Olsen skolemester for finne, fremkom for Retten og Eftter hand haftte aflagt Ed til at sige sandhed, udsiger hand da saaledis, at i Nest afvicte sommer Marie besøgelsees helgens tid var bemelte Svend ???? i Morten Sørensens Kirchestue paa Carlsøen, hvor og da var hans qven af Lyngen, Jachob Ols: qven ibid der sammesteds, og som Hr. Michel og var der samme tid inde hos Morten Sørens: spurde da bemte hans qven Hr. Michel ad om de skulle byche forsamlings huus, dertil Præsten svarede Nej. videre hans tale sagde vidnet iche Nu at kunde erRindre sig.Joen Niels: find af Ulsfiorden fremkom og udsiger at ifiord sommer Eftter at Jegterne var afRest til Bergen var hand med Kirche paa Carlsøen, hvor hand da hørde at Hr. Michel Heggel: sagde i kirche Coret Eftter thiennisten var Endt sagde til Jachob Nyensteen af Lyngen, at hand skulle sige til de Lyngsfinner, at de iche skulle byche forsamlings Huus . thj de huus de boer udj vare goede Noch at lære udj, videre haffte hand iche at tale, hvor om vidnet vel bøed sig til at ville aflegge Ed, men Retten ansaae ham ej at vere af dend oplyslighed, at mand kunde tillade ham Ed. Anders Thommes: find Ulefiorden fremkom og udsiger det samme at have hørt af Hr. Michel at vere talt i Kirchen, som provit Joen Niels: vundet haver, og ej videre; med Eds afleggelse da er hand af samme beskaffenhed som dend forrige Joen Niels: og derfor ej kunde antages til Ed. Christen Mortensen Heggel: haftte til dette ting ladet indstefne Knud Knuds: for hand skal have tilsagt ham at indstige i thienniste hos ham, og iche har Ectterkommet det; men stiget i thienniste hos Jan Niels: Svenskee paa Svensbye. dend Indstefnte Møtte iche, hvor om hans Madmoder beRetter at hand var til findmarken fiskeerie henfaret, og derfor ej har kundet møde. Morten Sørens: paa Citantens Vejne, var begierende sagen motte optages, og hannem vorde forrelagt at møde. dennegang afsagt, 524Som denne Indsteftte Knud Knuds: befindis at verre til findmarken fiskeerie henfaren, og derfor ej har kundet mødet at giøre beRetning om hand denne thienniste beloftt haver til Christen Mortens: Saa forreleges hannem laudag til Neste ting at møde, at svare til sagen, da der skal gaaes om var loven medfører.Sr. Morten Sørens: Heggel: haftte ved bonde lensmanden ladet indstefne Jachob Nyensteen verrende udj Lyngen, for hvis hand til hannem skyldig Er. dend indstefnte møtte iche, ej heller nogen paa hans vejne. Citanten proponeret dernest at denne Nyensteen var hannem skyldig bleven imedens de haver handlet sammen til ? 22 voger. paastaar dernest at hannem motte forrelegges lauddag til Neste ting at møde da hand agter sin sag nermere at udføre. dennegang afsagt, Saasom Johan Nyensteen iche dennesinde Eftter lovlig stefnemaal haver villet pareret, at svare til denne sin sag. saa forrelegges hannem da lauddag til Neste ting at møde, Eller og at have skade for udeblivelse, saasom der da vorder feldet Endelig dom udj sagen. Eftterfølgende dannemend Nemlig Haagen Goutes: Kaldslet, Anders Joens: Andersdal, Peer Erichs: Corvigen og Olle Olsen ibid: varre til dette ting indstefnede for de iche haver søgtinget i afvicte sommer hvilchet Personer blev paaRaabt mens befandis iche Enda herved tinget at verre tilstede thj tilfindis de da for denne deris Mutvillige hiemmesidelse fratinget derfor fortingvide at bøde hver 1 laad sølf. En bøxselsædel oplæst, og udstædt af fogden Sr. Tønders fuldmegtige Monsr. Lars Aalbech, og det til Abraham Hans: paa 1 pd og 6 Mks. leje udj Torsvog som Sal: Joen Anders: er fradøedt, saa hand Nu bruger; samme Jord ? 1 vog 18 Mk:, bøxselbrevet datteret Grundfiords Sommerting d=18 Juny ? 1726/. 525En ditto oplæst som var udstedt af Sr. Michel Hvid til Hans Hans: Heggel: paa 1/2 pds. leje udj BratRein, som Hans Haarsens Enche haver fra fløttet og opgivet, og var bøxselbrevet datterit d=26 July ? 1725.Som intet meere var ved tinget at forRette blev Retten dermed opsagt:, |