Justisprotokoll Helgøy 1727

538

Anno ? 1727 d=17 Juny holdis paa Noer Grundfiord et Sædvanlig ledingsberg og sageting, med samtlige Helgøe Tingts Almue Retten præsident Kongl: foget Sr. Andreas Tønder tilligemed Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt til Rettens bethienning

539

Hemming Jonsen Kalleslet udj Anders Peersens stæd, Hans Larsen Burresund, Hendrich Hendrichsen Vandvog, Lars Lars: Skaarøen, Joen Jachobsen Huchøen, Gunder Christophers: Selnes, Jørgen Gram NoerEjde og Peer Gram ibid: Edsvorne laudrettis mend udj Helgøe Tingst.

Eftter at Retten Allerunderdaniste var sadt, blev allerunderdaniste formeninge Almue oplæst og forkyndt alle de Kongl: forordninger og andre befalninger, som paa Neste forregaaende ting paa Scherføe Tingst: ere vorden forkyndede, og der findis extraheredt indførdt.

de paa Næste forregaaende ting omformelte forspørgelse tillfinnerne om friheds brever paa deris paaboende pladtzer, og bestaaende udj 4re poster, hvilche poster Nu formenige finner her i tingstædet for Retten bleve oplæste, for at Indhende derpaa deris svar, hvor da deris berettning og svar var af lige indhold som paa Scherføe tingsted af finnerne bleve der blev svaret og her forhen findis omformeldet.

dernest blev Eftterfølgende tingsvidner Eftter tilspørsel besvarede som følger,

1? om nogen haver betalt til fogden Nogen gresleje skat af kongens alminding, saavelsom arbeizpenger til hannem at vere levert og betalte; her til svarede Almuen af udj indeværende aar haver ingen bet: til fogden noget af Enden af disse 2de deele,

2? giorde fogden tilspørsel om her i tingstædet Er forrefindede Nogen sauver eller qværner hvor af skattis bør, dertil blef svaret Nej, saasom ingen saadanne Sauver eller qværner findis her i tingstædet, hvor af skattis bør Eftter dend kongl: forordning.

3? Postbønderne her i tingstædet, blev alle tilspurdt om deris postpengers afbetalning, hvor da Niels Jachops: Lyngen, Jachob Ols: qvæn ibid: Peer Ols: ibid:, Olle Jachops: Ulsfiorden, Niels Joens: ibid:, Hans Ottes: Oldervigen, Jachob Jens: Laudvold, Lars Jons: Tønsnes, Claus Christophers: Tisnes, og Frands Hans: ibid: hvilche alle tilstoed at verre af fogden betalt hver 2 ort, untagen hans Ottes: som Nyder= 1 rdr:, for posten at føre udj indeværende aar.

4? Eftter tilspørsel svarede almuen at i dette aar er ingen Nye Rødninger for landskyld vorde taxerede og lagde.

5? svarede Almuen at i dette tingsted udj indeværende aar, Er iche falden nogen vols multer, 60 laad sølfs bøder, halve og hele boes laads forbrydelse, førlaads penger for arvs bortførelse, 6te og tiende penger for uden Riges midlers udførelse, item forbrut Oldels goedtz saa og arfveløs=goeds.

540

6? Eftter at fogden haftte tilspurdt Almuen her inden Retten om her i tingstædet i dette aar er forrefaldet noget vrag, blev berettet at bonde lensmanden Niels Niels: de samme Almuen var vitterligt at derpaa havet var funden en liden qvalunge ved grøtøen, som af de opsiddere paa gaarden var Roet op under land, og Eftter at de derom haftte tilkiende givet det for bonde lensmanden, Reiste hand der ud at besee samme fisk og befandis at verre ul? lengden 10 1/2 allen, og Conditionerit saaledis at spechet Meest? var optæret, hvor Eftter dend da af lensmanden og hans 2de medhavende folch blev opskaaren, og spechet hvad saa var af hannem til hans gaar hiemførdt, som var 3 mile og derEftter hos hannem smeldet, og tilstoed lensmanden som Nu var tilstæde, og blev her om inden retten tilspurdt hvor meget tran af samme spech var udkommet, hvorpaa hand da giensvarede, iche at have faaet der af meer End 1 td. og 4re kander tran, og derpaa leverede hand straz inden Retten en Rigning paa hvis bekostning paa samme spech var anvendt; at opløbe til dend Summa = 3 rdr. 3 Mk. 8 Sk., videre vrag benegtis af almuen iche at vere faldet udj dette aar.

dend 18 hujus blev Retten igien honoreret, som da blev først forkyndt 1 bøxselsædel udstæd af velærværdige Hr. Henning Junghans Pastor til Tromsen, og det til Hendrich Paaskee paa 18 Mk. fiskis landskyld, udj Noer Corvigen som Peer Knudtzen for hannem goedvilligen haver opsagdt og opladt, var datterit Tromsøen d=22 octobris 1726/:

1 ditto oplæst udstæd af kongl: foget Sr. Tønder paa 1 pd 6 Mks. landskyld jord udj Vandereide, som Axsel Hendrichsen Er frafløttet, og nu tilbøxlet Jachob Anders:, var datteret d=18 Juny ? 1727/: dernest blev sagerne forretaget,

Kongl: fouget Sr. Andreas Tønder haftte til dette ting ladet Indstefne ærværdige Hr. Michel Hegelund Residerende til Carlsøen, til Nams dom for afvicte aars Resterende Kongl: skatter som er 6 rdr. 4 Mk., hvilche hand iche goedvilligen har villet afbetale.

fogden giorde tilspørsel til Bondelensmanden Niels Lemming om Hr. Michel var lovligen Stefnet, derpaa hand for Retten tilstoed stefnemaalet at verre lovlig for hannem forkyndt. derpaa hand fremviste fogdens Egen udgifne kaldsædel, som befindis ved lensmanden og Jørgen adriansen paaskriftt at vere forkyndt d=20 Maj Nestleden.

541

fogden loed indføre at Endog ærværdige Hr. Michel Heggel: har været her paa tinget tilstæde, og er Reist her fra igien førend sagerne ere blefne forretagne, i hvad tanche hand dermed haver haftt kand dend goede mand i sin tid forklare, saa som hand aldelis iche tilbøed fogden nogen penger eller talede det Ringeste ord med hannem om skatternis af Clarering End langt mindre overleverede sine skrifttlige angivelser og sædvanlige forklarringer paa hans familie, og folcheskat Copulations penger, hvor Eftter fogden kunde og burde hos vedkommende indsøge, iche heller meddeelte hand qvitering for hans paaboende Præstebolig, skatte frihed som alt nu burde verret skeedt, saapaa det dag at hands ærværdighed iche skal sige sig at blive overilet, saa tilstædis ham laudag til Næste ting, saa vidt de resterende skatter for 1726 er angaaendis for dette aar skatter vil fogden holde sig Eftterretlig deris kongl: Mayts Allernaadigste skattebrev. og begierede her om Sorenskriverens Sentens? her om afsagt, Som det befindis ærværdige Hr. Michel Hegel: at verre lovligen stefnet for hans skatters indesiddelse for aar ? 1726: som er af dend Summa=6 rdr. 4 Mk., og deris ærværdighed som var her paa tinget hiid kommet; men Nu befindis at verre afrest forend sagerne blev forretaget, og ingen Clarering derom med fogden giordt haver, til pengenis erlegelse. saa forreleggis hannem laudag til Neste ting at Møde og til sagen at svare, saasom der da herom med Endelig dom skal vorde afskeediget.

En Ecte giftt mand af Nafn Johanes Knuds: var til dette ting indstefnet for begaaet Horeris begaaelse med Ingeborg Svensdatter et forhen u=beryctet qvindfolch.

bemelte Personer møtte begge, og disvær tilstoed gierningen, at have udj horerie aulet barn sammen. benente Johannes blev tilspurdt om hans boes tilstand dertil blev berettet at hand iche var meere Ejendeele ejende End hvis hand her stoed udj.

Sr. Michel Hvid protesterede at de motte dømmis Eftter loven for denne deris horeris begaaelse. herom er afsagt,

542

Som det Eftter Egen tilstaaelse her forretten befindis denne Ecte giftte mand Johannes Knudsen, at have begaaet horeries gierning og aulet barn med dette giftte qvindfolch Ingeborre Svendtzdatter, og hand ingen boes meddler erre Eiende, saasom? bød for denne gierning Ellers var forbrudt, saa ansees det da i det Ringeste hand for denne sin horeriges gierning burde at bøde = 24 rdr. mens som hand veed ingen udveje for at forskaffe samme bøders erbydelse, saa til hand, at betale der af=12 rdr: og for det øfrige at lide og udstaa fengsel paa kropen Eftter loven. Belangende qvindfolchets bodemaal for denne hendis begaaede hores gierning, saa bliver hendis bøder at tilsvare med 6 rdr: Eftter loven.

Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ladet indstefne ærværdige Hr. Michel Hegelund, for fangehuuset paa Carlsøen, hand haver ladet Rive ned og Spolere og iche Eftter sit løftte for Retten 1723 igien har for færdiget, og derfor Nu at lide dom.

Hr. Michel blev paaraabt, men sagdis af almuen at hand haver verret her til tinget i gaar og Nu i Nat er hiemreist, førend sagerne blev forretaget. hvorpaa da bondelensmanden Niels Lemming og Jørgen Adrians: fremstoed for Retten og tilstoed at de d=26 May nestleden haver veret hos Hr. Michel paa hans paaboende gaar Vandstuen, og da indstefnet ham til dette ting at møde, og til benente sag at tilsvare.

Sr. Michel Hvid som paa herskabets saa velsom heele fogderis Almues vejne haver været Aarsaget at indstefne Hr. Michel Hegelund for denne sag og hafde ventet hand hafde indfundet sig for Retten, da hand var her paa tinget, men fornemmis hand Nylig haver absenteret sig, da man haftte ventet hans Egen tilstaaelse om paastefne fangehuuses nedrivelse, lige som hand det sielv tilforn her for Retten haver tilstaaet, Maa Nu af denne Aarsag begiere at de laudrettismend som besadde retten herpaa Stæden ? 1723 Sommerting, saa mange af dem som Nu ere tilstæde, motte aflegge deris beretning og vidne om de iche hørde bemte Hr. Michel Hegelund paa Michel Hvids tilspørselse her for Retten og tilstoed at hand haftte ladet fangehuuset i Carlsøen ville taget af, og belovede det igien strax at ville lade ferdig giørre, som dog iche Endnu ere Eftterkommet.

543

derpaa blev Hans Graa Langesund, Torchel Reindholds: Spennen, Svend Lars: Vanderejde, og Joen Peers: Torsvog, som vare her ved tinget Nu tilstæde, og Retten 1723 Sommerting besad, fremkaldet og tilspurdt om de iche kunde errindre sig at Hr. Michel samme tid her forretten tilstod at have ladet Rive taget af fangehuuset; dertil Hans Graa svarede sig iche Nu det Kunde mindis, Mens de 3de siste sagde samligen, at de mindis vel at Hr. Michel da her for Retten sielv tilstoed at hand haftte ladet afrive taget af fangehuuset, og det formedelst finnerne loed der i Naar de haftte druchet sig druchen.

herpaa loed Michel Hvid indføre, at saasom fangehuuset Er saa høy Nødvendig i landet til Justhiens thienniste, og af Almuen til dend Ende bekostet, men Nu saaledis som melt Er, er Spoleret, hand da vil formode at finde assisteris af Retten at Hr. Michel Hegelund til dommis at fangehuus igien paasin bekostning at lade opbygge inden En hvis termin som hannem af Retten motte forrelegges, saa og for begagne formastelse at Straffis eftter lovens Pag: 981 art 4de. samt 982: art: 7de., med proceshens omkostnings erstatning, hvor paa begieris dom saa som denne sag ingen ophold lider. her hos bad Citanten at erindre, at fangehuuset motte opbyggis af samme størrelse og dygtighed, som det Nedrefne var, her om dennegang afsagt.

Som mand ville have formodet at ærværdige Hr. Michel Heggelund skulle opbiet tinget og tilsvaret denne sin sag, saa maa mand dog fornemme hans hæderligheds bortrejse her fra tinget. og i hvor vel Sr. Michel Hvid har protesterit til Endelig doms erholdelse. Saa adligevel, eragter Retten hans hæderligheds Egen tilstæde værelse fornødentlig, førend Endelig dom kand i sagen afsigis. og der over forrelegges Hr. Michel Hegelund laudag til Neste ting at møde og til denne sag at svare. I midler tid om saa skulle hende sig fangehuuses fornødenhed til paakomne fangers varetegt, vildet komme paa deris hæderligheds ansvar for deris tilstæde blivelse imedens fangehuset Er u=forfærdiget.

Enda haftte Sr. Hvid ladet Indstefne ærværdige Hr. Michel Hegelund, til dette ting for hans tiende af hans Bergens føring fra aar 1717: da hand først kom til her

544

tilfogderiet at forvalde det velbaarne Hr. Baron de Pettersens Jordedegoeds, og til datto, hvilchet hand iche har villet betalet til hannem hans anpart af bemelte sin fisk,

Sr. Michel Hvid lod indføre at hand ville formode Rettens assistentz i anledning af forordningen om fisketiendens ydelse, at Hr. Michel Hegelund Maa af retten vorde imponeret at give tilkiende hvormeget fisk hand aarlig har skibet til kiøbstæderne fra 1717 indclusive og til Nerværende tid, og der Eftter at betale dend 3de part tiende som Citanten tilkommer paa herskabes vejne Enten in Nature eller disværdig med penger, som fisken aarlig i Kiøbstæderne haver gieldet. Eftter som hand iche haver villet ladet Skipperne paa Jegten verret følgactig, undtagen for et aar da Skipper Johan Vormhuus skal have taget tiende af Hr. Michels føring til Bergen paa hans Jegt skibet. hvilchet Hr. Michel vil sielv forklare. dennegang afsagt,

Som deris ærværdighed iche Eftter lovlig Stefnemaal denne sinde har villet møde og sin sag at tilsvare, saa haver da Citanten til Neste ting at lade deris hederlighed lovligen igien indstefne at møde og tilgiøre forKlaring hvor megen fisk hand i de paastaaende aaringer til kiøbstæderne har ladet skibe, hvor Eftter da Endelig dom i sagen skal vorde afsagt.

Edle Hr. Stifttskriver Sr. Michel Hvid haftte til dette ting ladet indstefne Hr. Michel Hegelund, for Carlsøe Kirchebog hand iche har villet levere fra sig, hverchen til dend eftter hannem beskichede Kircheværge Hans Hegelund, ej heller til Stifftskriveren paa hans mindelig andfordring, at svare ham paa Kirchens vejne paa hvis hand hannem derfor haver at tiltale.

Item at høre forklaring om hvis hand ved seeniste Regnskab imellem Kirchen og hannem udj velærværdig Proustens og Stifttskriverens overværelse haver fortiet af Kirchens indkomme Kirchen tilskade og samme igien Kirchen at oprette Eller derfor at lide dom.

Hr. Michel blev paaraabt men befandis iche at vere her Nu ved tinget, hvorpaa lensmanden og J???? Adriansen tilstoed at have lovligen indstefnet bemte. Hr. Michel for denne sag til dette ting at Møde.

545

Eftter at Stefnemallet saaledis var indførdt, bad Stifttskriveren Sr. Michel Hvid, at Eftterdj Hr. Michel Hegelund er dragen fra tinget uden at parere Retten og svare til denne sag, og uden at fra sig levere dend ovenstefnte Kirchens Regnskabs bog, at da Nu for Retten motte fremkaldis i??ige Kirche værge hans Heggelund, samt nogle af de Elste og bæste Sognemend som ville behage at udsige, hvad liig dennem er vitterligt i Kirchen at være begrafne, i Hr. Michel Hegelunds Kirche værgeskabs tid, og hvad derfor til Hr. Michel motte været betalte, og at Hr. Michel maa forre leggis inden 14 dags forløb fra forkyndelsens tid at fra sig levere til Kirche værgeren hans Hegelund dend paastefnte kirchens bog Eftter lovens udtrygelig ord Pag: 385 art: 12, ligesaa dan Conditioneret, som dend ved siste Regnskabs slutning befandis, hvor udj formodis til dend fattige kirches Redning, Rettens assistentz.

derpaa fremkom hans Hegel: her forretten og udsiger at Sal. fogden Lars Hans liig, saavelsom Jeremias sin Søn Sal. Hans, og hans Sal. konne Magrete, hvilche 3de: lig erre indsette og begrafne i Carlsøe Kirche. iligemaade at lensmand Niels Nielsens Sl. kone og datters lig begge erre begrafne udj Coret, iligemaade udsiger Lars Larsen Schaarøen, at hans Sal: Moders lig blev begravet udj kirchen og derfore betalt 2 dr: til kirchen for hendis lejerstæd foruden dend oplat Eskee af Sølf som Er hans Sal: faders lejersted er givet til Kirchen, ved denne forClarings udsigelse, var og her ved Retten her tilstæde og paahørde, de dannemend af Carlsøe meenighed nemlig Jeremias Fienskov, Morten Sørens: Heggel: Hans Graa og andre fleele af almuen som berettet det samme her om afskeediget,

Saasom Hr. Michel Hegelund siden siste giorde Kirche Regnskab af deris velærdige Prousten og Stifttskriveren og til denne tid haver bevist sig mod stridelig at fra sig levere Carlsøe Kirche=bog til dend Nye tilsatte Kircheverge Hans Hegel: saa i følge Eftter lovens 2de bog 21 Cap: 12 art: forrelegis Hr. Michel Hegel: inden 14 dagers forløb fra forkyndeles tid, samme Kirche bog til bemelte Hegel: at fra sig levere; som er tilsadt at beopagte Kirchens bæste.

Søren Hansen Hegel: haftte til dette ting ladet indstefne Biørn Halvor for hand haver tilsagt ham aars thienniste og det iche Eftterkommet.

546

Paa Citantens vejne Compareret Niels Lemming; og potesterit at saasom denne indstefnte Halvor haver til sagt Søren Hegel: aars thienniste og det iche Eftterkommet; formener hand da bør at betale ham 1/4 part af et aars løn som Er ? 2 rdr., hvorpaa hand vil ervorde dom,

dend indstefnte Halvor som iche var her ved tinget tilstæde, fremkom hans hossbond Hans Graa, og sagde sig iche af samme sin thienner at vere lovligen opsagt hans thienniste, og der over har hand iche kundet stige i andens thienniste. herom afsagt,

Saasom denne saa kaldet Biørn Halvor skal have tilsagt og belovet Søren Hegl: Et aars thienniste, hvilchet hand iche har Eftterkommet, saa tilfindis bemelte Halvor Eftter loven at betale til Søren Hegl: 1/4 deel af et aars løn som beregnis til ? 2 rdr: foruden processens omkostning betaler hand med 2 ort.

Olle Hendrichsen Bratrein haftte til dette ting ladet Indstefne Halvor Halvorsen for 4 1/2 rdr. hand til hannem erre skyldig,

Paa Citantens vejne indfant sig Niels lemming og udsiger at da bemelte Halvor var stiget udj thienniste til bemelte Hendrichs: caverit denne hands hosbond til lensmanden for 5 rdr: daler Halvor var ham skyldig men Eftter et aars thienniste drog hand fra bemelte sin hosbond Olle Hedrichs: imod hans villie, og til Hans Graa som hand Nu thienner, og det før hand Clarerit hvis hand til sin hosbond skyldig var, som Er 4 1/2 rdr., formeener derfor at hand Enten Maa indstige i hans thienniste samme sin skyld at opthienne, eller, og at tilsvare ham hans betalning.

dend Indstefntes hosbond Hans Graa svarede at hand iche kunde svare for hans thienner disse paastaaende penger, paa anden Maade End paa en taalelig termin aarlig at erlegge imedens hand thiente ham, men iche at ville svare til pengene om hand dedtz udinden bort døde hvilchet Citanten ej var med fornøjet. herom afsagt,

Som det befindis at Halver Halvors: at vere skyldig til sin forrige hosbond Olle Hendrichs: dend Sum: 4 1/2 rdr.

547

og bemelte Halvor haver draget fra sin hosbond før hand samme sin debet haftte opthient; saa tilfindis da samme Debitor at betale til Olle Hendrichsen de skyldige 4 1/2 rdr:, Eller og ved Hans Graa, da at indstige udj thienniste hos Olle Hendrichs: at opthienne hvis hand til hannem skyldig er processens omkostning betaler hand med 2 ort.

Clemmet Rasmusen af Rotsund haftte ladet indstefne Olle Olsen Nu thiennende Niels Andersen Leenanger og det for hand har lovet ham aars thienniste og iche har Eftterkommet det. dend indstefnte blev paaraabt men var iche her ved tinget tilstæde.

Paa Citantens vejne Comparerede Hans Heggel: og begierede dend indstefnte Olle Ols: motte forreleggis laudag til Neste ting at Møde, paa det sagen kand Naae sin fremgang tl Endelig udførelse dennegang afsagt.

Som denne Olle Olsen iche til dette ting har villet Eftter Stefnemaal indfinde sig sagens til svarelse, saa forreleggis hannem, da laudag til Neste ting at Møde at svare til sagen eller og at have skade for udeblivelse.

Michel Niels qven haver til dette ting ladet indstefne sin dreng Michel Hendrichs:, forhand udlovlig drog af hans thienniste, og drog til hans qvæn at thienne.

dend indstefnte blev paaraabt mens var iche her ved tinget til stæde; hvor Eftter da Citanten var laudag begierende hannem at motte paaleggis til Neste ting at Møde; dennegang afsagt,

Som denne indstefnte Michel Hendrichs: iche Eftter Stefnemaal har villet Mødet til dette ting. saa forreleggis hannem laudag til Neste ting at møde sin sag at tilsvare til hvilchen tid Citanten og haver hans qvæn at som drengen haver antaget til thienniste lovligen at indstefne. og dernest sin og at udføre hver Eftter dom skal vorde feldet.

548

Hendrich Sendersen sigende at thienne hos Anders Olsen Selnes var til dette ting indstefnet for hand paa Paaskee høytid paa Tromsøe Præstegaar ved Kirchen og der skal have solt brendevien, for det andet var hand indstefnet for Kirche forsømmelse.

dend indstefnte møde og tilstoed Stefningen; og derhos tilstaar at da hand foer til sin Reiste baad som var ved Tromsen, paa Paaskee høytid, haftte hand da med sig 1/2 Kande Brendevien, som hand der udsolte; mens til Kirche forsømmelsen beretter hand iche at var ved sin helsen Pintzedager, saa hand iche var goed for at faae til Kircen.

Sr. Hvid proteret at denne persoen forhans ulovlige Brendevinds udsold ved Kirchen paa Tromsøe Præstegaard. En høyhellig dag, vorder derfor af Retten til straf funden andre til afskye, som til saadant u=lovlig brug ere lige sindede; ligeledis opserveris hans beskylding for Kirche forsømmelse saa og med processens omkostning. her om afsagt,

Det Er ved Hendrich Sandersens Egen tilstaaelse her for Retten giort bevisligt, at bemelte dreng haver udsolt Brendevin ved Tromsøe Kirche paa En høy helligdag; børhand da derfor Eftter velEdle Hr. Amtmandens anordning og befalning af 2 May 1724: at bøde til mishions bruget = 2 laad Sølf; hvad dend beskylde Kirche forsømmelse angaar, hvor om Hendrich Sandersen har berettet det at verre skeett formedelst hand da iche var ved helsen; og derfore hands udeblivelse fra Kirchen iche kand anees til ??? straff hannem derfor, at tilfindis. processens omkostning betaler hand med 1 rdr.

Jonas Svenche boende paa Tromsøen var til dette ting indkaldet, for hans u=barmhiertighed, at hand iche ville hielpe og Ræde Sal: Søren Olsen og hans Broder Peer Ols:, som udlycheligen kuldseiglet sig strax udfor der Jonas Svenskee, var boende, da Eftter at sagen inden Retten var Nøje exsaminerit Eftter parternis forklaring, blev det overtydet bente: Jonas Svenske at hand Endelig noch kunde have verret disse ind

549

komne folch til hielp, saa dend bortkomne Sal: Sørensen da vel var at formode at kunde vordet bierget, haftte denne hans u=Christelig og u=barmhiertighed iche verret aarsag til dend bortkomne Sørens. døe, hvorforre bemelte Jonas Svensche som saa u=Christelig iche har ?? bevist sin hielp udj sin Næstes stoere livsNøed og iche har villet verret dennem til nogen frelse i Ringeste maader, bør derforre straxsen ved føre sin hiemkomst her fra tinget, at forføje sig her fra, og til Sverrig hvor hand er kommen fra. saa som det her Eftter iche Er tilstædeligt hand her iblandt os maa forblive.

Sr. Heman von der Hude, som fuldmegtige af de Bergensbes En deels Borgere haftte til dette ting ladet ved bondelensmanden indstefne Joen Peersen find Tofftefiord, for hvis Debet hand til Bergens Cantor til dend stue hvor Villum Kramer Nu erre Kiøbmand paa.

bemelte Joen Peers: befandis iche her ved tinget at verre tilstæde, Endskiønt lensmanden beRetter at have hannem lovligen Stefnet,

Citanten produceret Kiøbmandens bog, hvor af befindis hand Eftter Regning af 2de Augustj 1721 bliver skyldig til Helmer Lydecher imedens hand var Kiøbmand paa samme stue som Villum Kramer Nu Er Kiøbmand, dend Summa = 7 rdr. 4 Mk. 2 Sk. og dernest paastaaes laudags forreleggelse for dend ude blivende Debitor, til sagens Endelig udførelse. denne gang afsagt,

Som det vel Erfaris af Citantens iRettelagde Regnskabsbog at denne indstefnte Joen Peers: find Tofttefiord Eftter Regning 1721 at vere skyldig til Villum Cramers herskabs stue = 7 rdr 4 Mk. 2 sk. saa dog adligevel som Debitor iche Eftter Stefnemaal har villet indfinde sig til dette ting, saa forrelegges hannem laudag til Neste ting at møde til sagen at svare, saa som der da skal vorde feldet Endelig dom.

Jens Hansen af Andammen var til dette ting Indstefnt for hvis hand Er skyldig til Sal. Christian

550

Bruns stue, som Johan Mejer Nu tilKommer, for at svare til hvis hand findis skyldig Eller lide dom til betalning; dend indstefnte møtte iche mens forregaves hand at verre svag og derfor ej kunde Komme til tinget.

Citanten prociderit i Rette bemelte Kiøbmandsbog hvor af sees at 1716 d=24 Aug. Eftter meddeelte Regnings udvisning da vorden bleven skyldig til bemelte stue dend Summa=1 rdr. 3 Mk. 6 Sk., og dernest paastaar Citanten laudags forreleggelse for bemelte Debitor til sagens Endelig udførelse. dennegang afsagt,

Saasom denne indstefnte Jens Hansen for paakomne svaghed iche denne gang har kundet møde saa opsettis sagen til Neste ting da bemelte Debitor Eftter lovlig stefnemaal Endeligen Møder sagen at tilsvare, saasom der da skal Endelig dom i sagen afskeediges.

Fogden loes fremkalde Hans Joens: Kiil her for Retten og tilspurde hannem af hvad aarsag hand haftte haftt sit ophold her udj vinter, saasom hand Ellers som andre trundhiems borgere plejede at Rejse her i fra igien om høsten til trundhiem hvor til hand svarede at først var aarsag til hans slette vilchor og tilstand at hand ingen Credit Meere haftte paa de stæder hos gotfolch, at hand her siden kunde bruge nogen handel, dernest Er det alle og Enhver Vitterligt at hand haftte ved seeniste branden i trundhiem imedens hand var her paa sit handels leje Biensjorden hvor da samme tid formedelst dend u=lyche i Trunhiem hans huus og gaar med hans boedskab og midler som hand der Eftter lod sig blev lagt i aske samme aar om høsten da hand reiste her fra landet Mistede hand da iche allene sin forrede Jegt og derudj havende Eiendeler, Mens End og 2de sine børn og Versøster foruden Medhavende folch som var 19 Mennisker udj alt som bortkom, saa hand da siden dend tiid har faret her paa hans leje fra og til trundhiem med ganskee

551

lidet brug for sig og sine at underholde, indtil at hand Nu er Nødsaget til formedelst hans slette vilchor og mis Credit at for blive her i landet paa hans bøxlede jord som hand haver sig tilbøxlet nemlig Bensjord og der at ærnære sig som andre skattens skatte bønder her i landet, det samme og Almuen her for retten har giordt bekient og tilstaaet. saa hand derfor iche Er goed for, som hand gierne ønskede Enten at komme til trundhiem ej heller at svare nogen Consumption Eftter hans Mayts forordning, hvilchet og alt saadan hans slette vilchor hand allerunderdaniste formoder at uRente=Cammeret anseet og begierede herom et uvilligt og sandferdig tings vidne.

Sorenskriferen hr. Asmus Rosenfelt indt??gede sit Sæde, og i hans Sted blef Dommer sædet i eftterfølgende Sig beklædt af Stifttskriveren Michel Hvid eftter bente hr. Rjosenfelts begiær til Stedets høyje Øfrighed Velbr. H. Justitz Raad og Amtmand Ove schelderup af 1 Octobr. 1726 med Hans Velbyrdigheds derpaa meddeelte resolution af 22 Aprilis 1727, som for Retten i de overindførte Laugrettismænds besiddelse, undtagen Gunder Christophersens, som Sagen paagielder, i hvis Sted Retten betientis af Jørgen Mathiæs: Sør Eide blef oplæst, og her ved protocollen skal forblive.

Sorenskriveren hr. Rosenfelt, beviste herpaa ved 2de Stefningmænd hans Peders: og Anders Peders: Rafnefiord, at have til dette lovligen ladet indstefne Gunder Christophers: Selnes i Balsfiord for hans formastelig Skielderie imod hannem da hand var paa dend Markeskiæls forretning imellem Gunder og hans grander udj afvichte Sommer d: 13 og 14 Septembr afvigte aar paa Selnes.

dend indstefnte indfandt sig for Retten og tilstoed lovlig at være stefnet. Men som hand nu for Retten beKiendte sin forseelse at have uden skyld og brøch? overhuset. Sorenskriveren med u.besindige ord, saa bad hand nu ydmygelig om forladelse, at denne hans forseelse denne gang maa eftterladis, og derfor tilstaar at have handlet ilde, og ingen aarsage og heller Skæl eller Rede at have haftt til dette Skielderig, langt mindre at Kunde med Sandhed tillegge eller beskylde Sorenskriveren for noget u=Sømmeligt, ulovligt, eller utilbørligt i hans Embede, men igien Kalder alle de utilbørlige Skiendsord som hand imod Sorenskriveren maatte have ladet falde, at de til ævig tid skal være u.talte døde og magtesløse og icke komme Sorenskriveren til nogen hinder eller efttertale paa hans reputation, Saasom hand endnu bekiender at hand der til ingen skiellig aarsag haver haftt, hvormed Sorenskriveren da formedelst gotholdis mellem handling lod sig tilfreds stille, og Gunder Christophers: denne sin forseelse denne gang eftterloed, imod at hand til en Kiendelse betalte til de fattige 1 rdr. og for Stefnemaalets omkostning 1 rdr.

1726 1728