Justisprotokoll Helgøy 1728602Anno = 1728 d=11 Juny blev holdet et almindelig Sommerting udj NoerGrundfiord med samtlige Helgøe Ting'ts: Almue. Retten præsiderede Kongl: may'ts: foget Sr: Anders Tønder samt Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt til Rettens bethienning Peer Gram NoerEjde, Jørgen Gram ibid:, Hendrich Hofnagel Vandvog, Anders Peers: Raunefiord, Lars Lars: Skaarøen, Hemming Jens: Kalslet, Hans Lars: Burresund, og Erich Torlefs: Skulgammen, for Joen Jachobs: Husøen.Eftter at fogden haftte aller underd: sadt deris Kongl: May'ts: Ret, blev da for meeninge Almue her udj tingstædet allerunderdaniste oplæst alle de Kongl: May'ts: allernaadiste forordninger og andre Høye Øfrigheds Anordninger, som Alle forhen paa Neste forregaaende tingsted findis her specificerede. Dernest blev Eftterfølgende tingsvidne tagne Nemlig: 1. angaaende Sauver eller qværner. 2det:, at her i tingstædet ingen Nye optagne Rødninger er at leggis for landskyld dette aar, 3 ? at der ingen field eller Engeslette er som deris Kongl: may'ts: Ejer som deraf skattis for; 4de: ting attest om her er faldet Nogen volsmulter, Siette og tiendepenger foruden Rigers Meedelers udførelse, førlofs penge for arfs bortførelse, 60: laad Sølfs bøder, heele og halfve boeds laads forbrydelse, arveløs goeds, samt forbrudt Oddelsgoeds er faldet dette Aar; 5te: at ingen forordning paa Kongens Jorder i dette aar er skeedt her i tingstedet. till alle disse poster svarede samtlige Almue et ganskee aldelis Nej, at ingen af delene her i tingstedet findis. 6 ? tilstoed postbønderne her i tingstedet at dennem var alle betalt af fogden hver 2 ort, undtagen hans ottes: som Nyder hver ? 1 rdr:, for postpenger for dette aar. 6037 ? giorde Fogden tilspørsel til samtlige Almue, om her i tingstedet er forrefaldet noget vrag, eller drivhval siden Nestholdende Sommerting.Til det første svarede de alle Nej. og til det andet beretter Bondelensmanden Niels Niels:, at for 8te dager siden, Er af Hans Lars: Sletnes, sielv 3de: paa sin baad og hans grønbech ibid. og siel 3de:, Hvilche haver fundet En hval liggende ovenfor floemaalet paa landet, burresund gaard tilhørende, og er en Joerd, af det velbyrdige RosenCranzes goes og beretter bemelte finnere, saavelsom Bondelensmanden Niels Lemming, som var henhendet der at besicte hvalen at dend haftte ligget der saa lenge paa landet, at steenene gich op igiennem dend, og var heel fordervet, og ichun Nogle slinder som hengte ved dend her og der, og der Bondelensmanden hafde maalt hvalen befandis dend at verre 4re faune lang med hovedet og spore, hvor de da opskar det lille spech som var paa dend, og Eftter at hun var da opskaaret, blev spechet af det slag og saa meget det var, af Bondelensmanden byttet udj 3de parter, af hvilche de 2de parter Bondelensmanden tog til sig og førde de hiem med sig, og dend 3die part, annammede de som haftte opskaaret og arbejdet for deris umage og Arbeizløn. End videre blev dennem tilspurdt som hafte fundet denne opskaarne hval, hvor meget tran de kunde have faaet af deris 1/3 part, der paa de svarede at de have faaet alle 6 tilsammens ? og ej meere fogden tilspurde lensmanden om hand iche haftte opsmeltet de 2de parter spech, som hand haftte hiemførdt, dertil hand svarede Nej, at hand iche har haftt folch som kundet arbejde derpaa til smeltning hvorforre hannem blev anbefalet strax at opsmelte spechet, saa at kongen kunde faa dend 1/3 part, at kunde føris til Bergen, og der at blive solt. End videre tilspurde fogden de som haftte opskaaret hvalen, om de med Ed kunde tilstaad at de intet meere tran for deris arbejde haver bekommet End hvis de Nu forklaret haver, hvor paa de svarede at de det gierne frivillige ville giøre, herom var fogden tingsvidne begierende. 8 ? Endelig og tilspurde fogden samtlige Almuen Bumend og finner, om der var nogen af dennem som brugte KeelEng = Elfven liggende udj Lynsfiorden, og deraf har svaret noget til nogen, Enten dend Rixdr:, som samme Elf udj den Nye Matrichel er taxcerit for, meere Eller mindre. Hvorpaa Almuen alle svarede Nej, at ingen af dem haver brugt dend, og derfore ej heller har kundet svaret noget af til noget. 604Ombudsmanden paa velbaarne Baron de Pettersens goeds Sr: Michel Hvid, som var ved Retten tilstæde bad denne hans indsigelse her udj angaaende Elven motte indføris, at hand formeener uforgribelig bet: Elv hører Baronen og godset til, Eftter skiødebreves udtrychelig indhold, og om nogen afgiftte af dend skulle falde, dend da og motte høre herskabet til, Men om hans May'st: derforuden skulle beregnis skat, og hvorledis, det kand beroe paa hvad anordning der om motte skee.Olle Aamunds: thiennende hos Niels Niels: Grundfiord, tilligemed Øllegaard Larsdatter thiennende samme sted, var begge til dette ting indstefnet for begaaet lejermaal til sammen. bemelte Personer møtte og tilstoed gierningen, saa og at de iche Ecter hver andre dernest blev Eftterspurdt hvad de til derisbøders erleggelse haftte, hvortil Olle Aamunds: svarede iche at have noget Ejende, iche heller tilbød sig nogen for hannem at svare. Mens for qvindfolchet beloftte lensmanden at ville svare. herom afsagt. Som Olle Aamunds: og Øllegaar Larsdatter her inden Retten sielv haver tilstaaet at de haver begaaet løsagtighed og aulet barn tilsammen, og de iche Ecter hver andre. derfor da som Olle Aamundsens bøder Eftter loven Er 12 rdr:, Mens som hand samme penger ej kand tilvejebringe saa tilfindis hand at betale 4 rdr: og for Resten at lide kropen med halsjernet at stande udj 2de søndager ved Helgøe kirche. Angaaende qindfolchet hvis bøder er Eftter loven 6 rdr: som lensmanden Niels Niels: eftter sit tilbud her for retten bliver ansvarlig for. hvor imod hun igien forbliver udj hans thienniste til hannem derfor Er skeedt fornøjeelse. forvalteren Sr: Michel Hvid haftte til dette ting ladet indstefne Michel Helgesen Heldøen, for han 4de sandag eftter trefoldighed drog forbj kirchen med en baadsform med ved, 605Paa Michel Helges: vejne svare Sr: Jeremias Fienskouv at tilsvare, bøderne, saa hand indtet ved sig til undskyldning for gierningen.Michel Helgesen som haver tilstaaet denne sin forseelse med helligdags arbejde, saa tilfindis hand derfore Eftter loven at bøde 1 1/2 rdr: Sr: Michel Hvid haftte til dette ting ladet Indstefne Hendrich Sandersen Sandnes, Niels Lars: Findkrogen, og Thommis Ravelsen Snarbye, og det for de haver førdt fisk fra Fueløen En helligdag: bemte: Persoener blev paaroftt, mens befandis iche her at verre ved tinget. Citanten tilspurde Sr: Jeremias Fienskouv, hvad hand herom var vidende hand da ville udsige det, derpaa svarede Jeremias at afvicte aar søndagen før Maria Birigans dag om formidagen kom bemelte Persoener til Qvitnes fra Fueløen og førde deris aulede fisk i deris baader, som de der hos hannem paa landet straxsen bytte. Iligemaade bevidner og Peer Gram NoerEjde som da var til udroe i Fueløen, og paasaae at disse indstefnte Personer samme helligdag indskibbet deris fisk, og drog derfra ved duermalstider. Herforuden bekiender Jeremias at denne Hendrich Sanders: Nu Nest afvicte Nichos dag kom til hannem fra Fueløen med baaden fuld af Raafisk og der hand tiltalte ham derfor gav hand ham en deel u=Nyttige ord. Citanten var dom paastaaende, Efttersom Sagen havde Naaet sin Ende med faste vidner herom afsagt, Bemelte Personer Hendrich Sanders: Sandnes, Niels Larsen Findkrogen, og Thommis Ravelsen Snarbye, som her inden Retten med faste vidner er vorden overbevist, at de paa En Søndag skal have førdt deris aulede fisk fra Fueløen og samme dag byttet dend paa Qvitnes. saa tilfindis de Effter loven derfor at bøde hver = 3 laad Sølf, saa og for processens omkostning betaler de hver med 2 ort. 606og som meer bemte: Hendrich Sanders: dedsforuden befindis samme formastelse at have øvet paa St: Micheli dag Nest Eftter, som deraf hans halstarighed med Sabadens overtrædelse Nochsom kand fornemmis. saa tilfindis hand da derfor at straffis med kirchens deseiplin, med aabenbarre skrifttemaal.Velærværdige Hr: Henning Junghans, haftte til dette ting ladet Indstefne, Basilius Rys thiennende hos Nu Sal: Hans Hegelunds Enche, og det fordi hand drog forbj kirchen en helligdag bemelte Basilius befandis iche her ved tinget at verre tilstæde, denne gang afsagt, Som denne Indstefnte Basilius befindis iche at verre her ved tinget tilstæde at tilsvare sagen, saa forreleggis hannem lavdag Eftter lovlig Stefnemaal til Neste ting at Møde, og til sagen at svare, hvor Eftter da kand vorde paakendt til Sagens Endelig udgang. Ærværdige Hr Michel Hegelund haftte til dette ting ladet Indstefne Hans Graa for hand skal have hiemførdt sin fisk fra Holmen paa en helligdag. Hans Graa møtte, og svaret til sagen, som da saaledis svarede, at hand drog hiemme fra om fredagen og indskibet sin fisk om lørdagen, men som vejeret besloe dem, saa hand fich vejer derfra før om Efttermidagen, da hand drog derfra og kom hiem Søndags Morgen.; deris Ærværdighed beroftte sig paa Frederich Michels: og Niels Joens: thiennende hos sig de at verre vidner i denne sag, mens er iche tilstæde ved tinget begierede derfor sagen motte udsettes til Neste ting da hand agter at føre sine vidner. denne gang afsagt. denne sag opsettis til Neste ting, da paaberoftte vidner Friderich Michels: og Niels Joens: forreleggis at møde at aflegge deris vidner denne sag angaaende til samme tid haver parterne for Retten at Indfinde sig, da sagen Eftter deris beskafvenhed til Endelig dom. 607Velærværdige Hr Henning Junghans haftte til dette ting ladet Indstefne Hans Graa, fordj hand har foer forbj kirchen, Søndagen Eftter dend Almindelige Bededag, og foer til fiskeriet i Holmen.Hans Graa møtte og tilstoed sielv at hand ingen undskyldning viste sig i denne sag, men befandis sig skyldig her udj: Herom afsagt. Som Hans Graa her for Retten sielv haver tilstaaet sig ingen undskyldning til nogen befrielse for sag, saa tilfindis hand da Eftter loven at bøede for hellig brøde 3 laad Sølf, og udj processens omkostning betaler hand med ? 2 ort. Peer Aamundsen SøerGrundfiord, Peer Niels: ibid: og Joen Niels: ibid: var alle til dette ting indstefnet for de Skertorsdag Nestleden, skal have Rippet omkring paa Erich Peersen Hersøen sit lejermaal og skudt kaabe. bemelte Personer møtte iche. hvorfor Citanten paastoed forleg til Neste ting. dennegang afsagt. Som Peer Aamunds:, Peer Niels:, og Joen Niels: SøerGrundfiord, til dette ting Eftter Stefnemaal iche har villet Mødet, saa forreleggis dennem til Neste ting at møde og til sagen at svare, til hvilchen tid Bondelensmanden haver dem lovlig at Indstefne, saavel som de der ere vidner udj denne sag iligemaade og at indstefne paa det sagen de kand Naa sin slutning. Arne Peers: og Jørgen Peersen Carlsøen var begge til dette ting indstefnet, for de en søndag skal have faret hiemmenfra og til Fueløe fiskevær. bemelte Persoener møtte iche. hvornest Sr: Hvid bevidnet at have seedt paa denne deris formastelse. og som de ere af stoer fattigdom paastoed de motte tildømmis noget til Carlsøe kirche at betale, Eftter deris slette tilstand. Herom afsagt. 608Som det findis bevisligt at Arne Peers: og Jørgen Peers: begge paa en baad skal have faret en Søndag hiemme fra og til Fueløen. da som disse indstefnte Persoener findis at verre af saa stoer fattigdom deris bøder derfor Eftter loven iche kand betale, saa tilfindis de dennesinde for denne deris formastelse at erlegge og betale hver 2 mark danskee til Carlsøe kirche.Velærværdige Hr Henning Jughans haftte til dette ting ladet indstefne Morten Hansen Heggel: boende paa Jegervatten, og det for hand skal have solt Brendeviin En find ved Nafn Niels Joens: Kempe. boende udj Ulsfiorden. Morten Hans: møtte iche ej heller nogen paa hans vejne, dennegang afsagt. Som denne indstefnte Morten Hansen iche Eftter stefnemaal haver villet mødet og tilsvare sagen, saa forrelegges af Retten da bemte: Morten hans: saavelsom de der erre prov udj denne sag, uden videre Stefnemaal til Neste ting at møde og til sagen at svare, hvor Eftter sagen til Endelighed kan vorde udførdt. Sr: Michel Hvid haftte Nu anden gang ladet Indstefne ærværdige Hr Michel Heggel: angaaende tiende af hans skibbede fisk til Bergen, saavidt hans 1/3 part angaar, Parterne svarede begge her inden Retten, hvad denne sag er angaaende betreffende tienden, da er forenis de sielf derom indbyrdis, hvor ved sagen vorder hefvet. for det Andet. var og deris ærværdige Hr Michel Heggel: af Sr: Hvid indstefnet anden gang for fangehuusets reperation, hvor da Hr: Michel beloftte fangehuuset at lade forferdige, som dermed Sr: Hvid var med fornøjet, saa ej videre om dend sag var paastaaende. 609End og Haftte Sr: Michel Hvid andengang ladet Indstefne ærværdige Hr Michel Hegel:, for at levere ferdig Karlsøe kirchebog til rigtige kircheverge Hans Heggel:,Bemelte Hr Michel møtte, og udsiger at hand iche fra sig leverer kirchebogen førEnd, Endelig Regnskab derom med hannem vorder skeedt. derpaa blev af Retten Morten Sørens: Heggel: og Petter Østberg straxsen Nu her ved tinget at forretage sig samme kirche Regnskab, og udføre det til endelig, hvor Eftter sagen kand komme til sin Ende. Petter Henderichsen Hosmer udj Bergen haver ladet Indsstefne, Jachob Jens: Laudvold for gield Eftter hans udgifne obligation og pantebrev, er skyldig bleven, som tilforren her paa tinget er bleven Publicerit. bemelte Debitor blev paaRaabt mens befandis iche her ved tinget at verre tilstæde, men berettis at verre udj findmarken, hvornest Citanten var lauddag begierende, dennegang afsagt, Som debitor Jacob Jens: til dette ting eftter Stefnemaal befindis iche at ville møde; saa forrelegges da bemelte Debitor lauddag til Neste ting at møde og til sagen at svare, eller og at lide skade for udeblivelse saasom da Endelig dom i sagen, vorder faldet. Jeremias Fienschouv, haftte til dette ting ladet indstefne Lars snicher Nu tilholdende paa Tromsøe Prestegaar, og det for 1 tønde mel hand skal have laandt ham. bemelte Lars snicher møtte iche thj blev hannem da forrelagt lauddag til Neste ting at møde, sagen at tilsvare, eller og at have skade for udeblivelse saasom da Endelig dom i sagen vorder faldet. 610Clemmet Rasmus: Spaachenes udj Scherføe tingsted haftte til dette ting andengang ladet indstefne Olle Ols: thiennende Niels Anders: Leenanger, og det for hand haver tilsagt og beloftt ham thienniste, det hand iche har Eftterkommet. Bemelte Olle Ols: befindis Enda iche her ved tinget at verre tilstæde, thj blev da herom afsagt.Som denne Indstefnte Olle Ols: forrelegede laudag til dette ting ej har villet mødet sin sag at tilsvare, saa tilfindis hand da Eftter Citantens paastand at betale til hannem 1/4 part af et aars løn, som Er 1 1/2 rdr: foruden festepengene at fra sig levere, saa og udj processens omkostning betaler hand med 3 ort. Anthonie Bogøe haftte til dette ting ladet indstefne Christopher Arents: af Ulsfiorden, for hand skal have lochet En tøer fra hannem. bemelte Contrapart møtte iche ej heller nogen paa hans vejne, Citanten var begierende at hannem laudag motte forreleggis til Neste ting, da hand og skulle fremføre sine prov sagen vedkommende. dennegang afsagt. Som denne Indstefnte Christopher Arents: iche til dette ting Eftter stefnemaal har villet møde, saa forreleggis ham da lauddag til Neste ting at møde sin sag at tilsvare, til samme tid paaleggis ogsaa Citanten at lade fremkomme sine paaberaabte vidner, hvor Eftter sagen da kand vorde til Endelighed udførdt. Sr: Hermand von der Hude fuldmegtige for Villum Kramer udj Bergen haftte Nu til dette ting ladet anden gang indstefnet Joen Peersen Tofttefiord, for gield som er ? 7 rdr: 4 mark 2 skilling som hand til Villum Cramer skyldig Er. Bemelte Debitor møtte tilstoed gielden, 611Mens beretter derhos at hand ?? Torsten Christens: Skuusfiord i afvicte siste stefne haver betalt til bemte: Cramer ? 2 rdr: det samme Torsten Christens: her for Retten tilstoed sielv at hand samme 2 rdr: haver betalt. saa og beloftte bemelte Torsten Heggel: at saafremt Debitor vil belove ham fuldt et half sommer arbeide i denne sommer da vil hand End og betale for hannem paa denne sin Debet, 2 rdr: det Joen Peers: her for Retten beloftte at Eftterkomme. herom afsag.saasom Debitors Joen Peersens Endelig skyld og Rest til Sr: Villum Kramer her af agten befindis at verre = 5 rdr: 4 mark 2 skilling, saa tilfindis da Debitor at betale til Creditor bemelte sine skyldige 5 rdr: 4 mark, 2 skilling, saaledis at hand Nu til siste stefne betaler ? 2 rdr: og Resten som er ? 3 rdr: 4 mark, 2 skilling, betaler hand til siste stefne ? 1729: foruden processens omkosting betaler hand med 5 mark danskee. alt under adfær Eftter loven om det iche vorder Eftterkommet. Olle Lasses: af Qvalvigen haftte til dette tig ladet Indstefne Niels qven Stoerskech, og det for en gryde hand skal have laandt ham; som hand iche igien har kundet bekommet, dend indstefnte møtte iche hvornest Svend Ols: Skolemester og Knud Christophers: fremkom og vidner det at verre sandt at Citanten har laandt Niels qven bemelte gryde, men samme gryde for Nils qven er bleven sønderslagen, som dernest Citanten var betalning paastaaende, Eftter det kiøb hand sielv haver givet som Er 3 voger, og formeente at Nyde dom til betalning. herom afsagt. Som Citanten ved Svend Olsen og Knud Chridtophers: haver giordt bevisligt at hand haver laandt En gryde til Niels qven, som Nu hos bemelte qven skal verre sønderslagen. Saa tilfindis da Niels qven at betale til Olle lasses: for samme gryde med 1 1/2 rdr: Eftter hans Eget indkiøb. saa og betaler hand udj omkostning med ? 2 ort. 612Peer Niels: Burresund haftte til dette ting ladet indstefne, Lucas Anders: thiennende hans Lars: Børresund, for hand haver lovet hannem thienniste og derpaa annammet 20 skilling udj festepenger, og hand iche haver Eftterkommet sit løftte.bemelte Lucas befandis iche her ved tinget tilstæde hvor over Citanten var begierende lauddags forreleggelse. denne gang afsagt. Som dend indstefnte Lucas Anders: iche Eftter Stefnemaal har villet dennesinde mødet saa forreleggis hannem da at møde til Neste ting sin sag at tilsvare. eller og at have skade for udeblivelse, saasom der da Eftter sagens beskafendhed skal vorde dømt i sagen. Forvalteren Sr: Michel Hvid haftte til dette ting ladet Indstefne Michel Niels: qven boende udj Lyngen, for en beskylding hand er tillagt, at hand skal have sadt Ild paa Johan JoHansens Huuser. dend Indstefnte Michel qven møtte sielv og erbøed sig til sagen at svare. Samuel Samuels: qven boende udj Lyngen, fremkom sielv for Retten, sagde sig herom noget at verre vidende hvorpaa Eden blev hannem forrelæst, og Eftter at hand derpaa haftte aflagt sin Ed, udsiger hand at forleden Sommer Eftter Sommertinget En gang da Anders Anders: thrundhiems borger var der inde i Lyngsfiorden var vidnet og Hans Hans: qven, Erich Hansen qven, og Hans Olsen samlede og sad paa marchen udj deris Sommersetter i Skougsfiordvatten, og Michel Nielsen qven sad hos dem da sagde Michel qven til dennem samtligen, at hand haftte opbrent Johan JoHansens Huuser, derpaa Hans Hansen qven svarede, du giorde iche vel det var en slem gierning. og saa gich vidnet derfra. Imedens dette vidne aflagde sit prov siger hand, stoed Michel qven paa gulfvet her for Retten og sagde til dem som stoed bag ved sig paa det afbrutte maal som hand taler halv qvengsk og halv Norsk, at hand satte Eld paa Johan qven sit huus af harme fordj 613hand haftte seet ham ligge hos hans kone Nemlig Michel qvens, under en baad.Peer Olsen qven boende ved Aarelandet udj Lyngen fremstoed for Retten, og aflagde Ed, og dernest udsagde det samme at hørdt Nu her for Retten, som forregaaende vidne vunnet haver. Hans Lars: som Er En af laudrettismendene og besidder Retten, sagde sig og at hørde denne Michel qvens tale om det som vidnerne Nu vunnet haver, mens sagde sig Egenlig iche at kunde forstaae ham. Hendrich Olsen Røs En find boende udj Lyngen paa Hostnes aflagde sin Ed, og dernest udsiger at noget Eftter Maria Birgans dag Nest afvicte sommer, kom hand En fieldfind En Nat indtil Michel qven i et huus hvor hand laad, da talde Michel qven til fieldfinden dend Johan qven har staalet mine penger bort, og ieg har tendt Ild i hans huus igien, men dermed fich ieg iche mine penger igien, hvortil de da intet andet vorde End saae saae, hvilchet er et almindelig ord og maade finnerne imellem at tale. Dernest fremkom Jacob Olsen qven boende udj Lyngen paa Elfvejord, og aflagde Ed, og dernest udsiger at Nest afvicte Sommer Noget Eftter sommertinget var holdet da hand laad til udroes ved Lyngstedlandet. kom Michel Niels:, qven der Roende og ville til kirche paa Carlsøen. Hvor da Michel qven sagde til hannem, har du seet Johan qven saa svarde vidnet Nej hand haftte iche seet ham, derpaa sagde Michel qven hand har staalet mine penger fra mig, og løb saa af, ieg tente ild i hans huus for ieg meente hand da skulle komme til bage men hand løb alligevel af. vidnet svarede derpaa det er ille om hand har taget dine penger, og fore saa Michel sin vej derfra. Hendrich Madtz qven som thiener Michel Nilsen qven og var her ved tinget tilstæde, fremkom for Retten og Eftter at hand ved En tilforladelig tolch Svend Ols: finnernis skolemester, aflagde sin Ed, at sige sin sandhed i denne sag, siger da vidnet at hand saae 614Michel qven tog En Ildbran udj sine Egne huus og gich ud og strax der Eftter saae vidnet Røgen at opkomme af Johannis qvens sit huus, Eftter Michel qvens spørsmaal til vidnet, svarede hand at Johannis qven iche da brende udj huuset, men var kommet der at ville hende huuset bort.Eftter at sagen saavidt var exsamineret at mand ingen videre beviis eller oplysning kunde faa paa denne tiid, producered sagsøgeren et brev hannem tilskrevet af velærværdige Missions Prousten Hr Morten Lund sognepræst til Alten udj findmarken hvor Eftter denne sag er Reist, og som dend og kand thienne til sagens oplysning begieris de vedkommende deraf her i protocollen at Indføre: Ellers blev mig berettet i Lyngen af samtlige der inde i skibotten boende at Michel Niels: qven har i sommer om Nattetider sadt Ild paa sin Naboes Johannes JoHansen qvens stue og dend afbrendt, med paaskud at samme qven skal have staalet penger fra ham, Nedgravet i skouven, Hvorpaa samme Johannes som er en bloed arm mand, med hustru og 3 Nøgne børn strax flyde til en anden qven lenger ud i Lyngen, da Michel siden ogsaa tiltog sig andet af Johannes fattig Eiendeeler. saadan Michel Niels: freuntlige og mudtvillige forhold Eftter almuens ord lovede ieg dennem Eftter deris begier deris landrot at tilkiendegive, som det dennem da hermed tilkiendegivis og beder hiertelig dend usle Johannes JoHansens sag motte dennem til det bæste blive recommenderit. Brevet datterit Alten d=2 octobris 1727/: Johan JoHansen qven, som er anklagere i denne sag berettet at Michel qven har taget fra ham samme tiid hand brende hans huus op, baaden som hand var faret did paa og hørde Clemet Erichsen til. med et Segl, dybsang og Jernsteen, 3 bolcher snøre som var i dybsangen, og en skiorte. dertil svarede Michel 615qven at det iche er sandt. men baaden tog hand til merche paa hvem som huuset haftte opbrendt. men andet var iche i baaden uden Seglet allene, som hand og Nu har her med sig.til slutning tilspurde Sagsøgeren Michel qven om hand vil Negte hvis disse vidner i dag har vidnet paa ham, og om hand iche for disse og fleere sielv har sagt at have afbrendt dette omtvistede huus. og hvorfor hand haver giordt saadan slem gierning. Derpaa Michel qven svarede at det Er iche sandt som de haver vunnet, og negtet aldelis iche at have sadt Ild paa huuset. Sagsøgeren tilspurde Michel qven om hand haftte nogen vidner at igien drive disse førde prov de om hannem haver vunnet, dertil svarde hand Nej; mens hans huusfolch sagde til hannem der huuset brende, hvem har sadt Ild paa huuset, derpaa løb hand hen og skulle see Eftter det og fandt der ingen folch end og hand Roftte mange ganger, og tog saa baaden. fogden tilspurde inden Retten Michel qven at saasom vidnet Samuel Samuels: har beraabt sig paa de 3 de: finner som var tilligemed tilstæde, da Michel qven i deris forsamling sielv haftte tilstaaet at hand haftte stuchet Ild paa huuset hvor udj Johannes JoHansen qven haver boet og var En 3 uger tilforn fløttet derfra. om bemelte Michel qven kunde Nu her for retten kunde stille Caution for hans persons tilstædeblivelse intil at disse u=forhørde vidner, som Nu iche var tilstæde kunde til Neste ting tages til Ed om denne hans tilstaaelse for dem. dertil Michel qven svarede at hand kand ingen Caution faae, og vil før følge med fogden forvalteren begierde til Justitziens handtheffelse at hannem maa paalegges Kongen Jern, saasom hand ingen Caution kand fremskaffe. derpaa blev fengseljernnet hannem straxsen paalagt hvorpaa Sr: Michel Hvid loed indføre disse ord at Efttersom fangehuuset godtzet tilhører af Hr Michel Heggel: 616spoleret og hand Nu er forlægen for tilstrechelig forvising til fangen Eftterdj lensmanden undskylder sig ej at kunde forvare hannem udj sit huus, saa vil hand formeene det Er billigt at Hr Michel lader fangen forvare udj sit huus under Almuens vagt intil hand kand faae fangehuuset forsvarlig ferdig giordt Eftter sit her for Retten i dag giorde løftte. at fangen da der kand indføris og af Almuen bevogtis.derpaa Hr Michel Hegel: sielv svarede her for Retten at hand skulle imodtage fangen i sine Egne huuser, og svare til fangens tilstædeblivelse indtil fangehuuset vorder ferdig giordt. Som da dennesinde intet meere var med denne sag at handle, imidlertiid opsettes sagen til Neste ting, da de paaberobte prov Nemlig hans hans: qven, Erich Hans: qven, og Hans Olsen, som tilligemed med det førde vidne Samuel Samuels: har verret tilstæde. og paaførdt samme ord som vidnet vunnet haver at de Eftter lovlig stefnemaal til Neste ting møder sit vidne at aflegge alt hvis de erre vidende samme sag angaaende. og hvad de derom af Michel qven haver hørdt at vere talt. Eftter at Hr Justitzraad Schelderups Skrivelse til fogden Tønder af datto Trundhiem d= 24 April. 1728, angaaende Jørgen Bergs angivende, om dend u=rigtige vegt hand melder om at skal bruges her i landet for meeninge Almue for Retten blev oplæst; giorde fogden derpaa tilspørsel, til samtlige Almue om de haftte noget at klage over deris vegt som de handler med, Enten Borgere Eller andre, derpaa de alle svarede Nej, undtagen Jens Jens: af vigen som berettet at Antoni Bogøe, og Christen Hansen Heggel: haftte strengere Bismervegt. End hand haftte, hvor da dend siste Eftter fogdens befalning her ved Retten indleverde sin bismer, Efttersom hand haftte dend med sig her ved tinget, som da af fogden inden Retten blev forsejlet. dernest sagde Antoni Bogøe sig iche at have sin bismer her tilstæde, mens beloftte ved hans hiemkomst at levere dend til Prousten i Tromsen, tilligemed dend hos hannem værende Jernvegt. 617at fogden der kunde dend annamme og Efttersee hvorledis dend er Conditioneret, og Conferrere dend med Jernvegten som hos bemelte Antonie Bogøe har verrit i forvaring. og af Almuen har verret bekostet. Dernest blev almuen tilspurdt om de viste af nogen at sige Enten Borgere som her i tingstædet kunde omreise om sommeren for at bruge deris handel med bunden eller og om de her i tingstædet boende mend som kunde have noget til forstrechning at hielpe dend fattige med til deris Nødtørfttige underholdning om vinter og vaar førEnd Borgerne kommer her i landet, at nogen er vitterligt at de bruger 2de bismere med forskield at veje Ind og ud med. Hvortil de alle svarede Nej iche at kunde sige det med sandhed. End videre blev Bondelensmanden tilspurdt om hand iche haftte annammet hos hans formand Sal: Christen Knuds: udj hvis sted hand er kaldet at bethienne Bondelensmands Embede, det anordnede maal, som var bekostet af almuen her i tingstedet, og om hand haftte nogen Allen som var reguleret Eftter deris kongl: May'ts. Allernaadigste forordning, Hvortil hand svarede at hand iche haftte faaet det anordnede maal da hand tiltræde Bondelensmandens Embede, blev derfor inden Retten af fogden hannem anbefalet sig samme maal udj Bergen at forsyne sig med hos Poletiemesteren, hvilchet Naar hand det til Neste ting fremviser inden Retten skal hannem derfor betalles deds verdj herom var fogden udtog af protocollen begierende. |