Justisprotokoll Helgøy 1729

Denne igiennemdragen og af mig forseiglet Bog, som indeholder Tohundrede og føertitre blade, authoriserig til ein Ting Protocoll, for Kongl: May'ts: Sorenskriver udi Tromsøe fogderie, Hr. Asmus Rosenfelts, hvilchen hand skall bruge udi 3 aar, og derefter med ein nye omvexle. Storfosen Gaard d. 20 January 1729.
O. Schelderup.

1.

IN NOMINE JESU.

Anno = 1729 d. = 25 Aprilis holdis paa gaarden Elvevold vaarting med samtlige Scherføe og Helgøe tingsteds Almuer, hvor da Retten blev administreret af Kongl: May'ts: foget Edle Andreas Tønder, Sorenskrifvren Asmus Rosenfeldt, samt til Retts bethienning Nemlig af Skierføe tingsted, Torben hansen Taskebye, Anders Axelsen Moursund, Christen Anders: Vaarterøen, Josop Jachobs: Hammervig, saa og af Helgøe tingsted, Christen Christens: Reinsvold, Peer Hans: Gram, NordEide, Jørgen Gram ibid:, og Anders Peers: Rafnefiord, alle Edsvorne laudrettis mend.

Dernest blev deris kongl: May'ts: Ret allerunderdanigste af Kongl: benefnte foget sadt og dernest for meninge almue underdanigste bleven forkyndt Efter følgende Kongl: allernaadigste forordninger.

1. ? Placat angaaende told ? bethienterne udi Norge at ingen under Straf af Bremmerholms Jern og anden Penge=mulct maae tilsøge dem nogen voldsom hindring eller overlast udi deris forretninger. datterit fredensborg d. = 4 Aug: 1728:

2. ? Kongl: forordning angaaende for skipperne som an tager nogen fustagie fra altana, at de dennem Obner og Efterser hvad der udi monne verre. datterit RenteCammeret de. = 24 Sept: 1728.

3. ? Placat angaaende hvad Certificatzer der schal følge de fra altona kommende vorer. dateret Rentecameret d. = 31 Sept: 1728.

4. ? Placat angaaende handelen paa findmarken. datteret Kiøbenhaun d. = 8. Decembr: 1728:

5. ? Specification, paa findmark: handels=pladzer og de der under Sorterende tingstæder, samt hvad hver handlers aarlige Ind avling af lax, salt fisch, og tran med videre udi penger kand udgiøre, item hvis derimod til et aars provision og anden fornødenhed, udføre.

6. ? Placat angaaende tobach=spinderierne, samt Sæbesyderierne, Papiir=fabrigverne? og Saltværcherne i Norge. dateret Kiøbenhaun d. = 1 Febr: ? 1728.

2.

7. ? Placat angaaende de folch og familier, som siden dend 21 octbr: 1728, fra Kiøbenhavn er uddragne og sig andensteds paa landet nedsadt at verre frie for, Consumption, folche=og familie schatten, disligeste og de som opholder sig udi kiøbestæderne for folchechatten. datteret Kiøbenhavn d. = 1st Febr: 1728/:

8. ? forordning Angaaende En Brand=styrs udi chrivning udi danmark og Norge for de aaringer ? 1729 ? 1730. og 1731: datteret Kiøbenhaun d. 21 Febr: 1728:/:

9. ? forordning om skatternis paabud i Norge for aar ? 1729: datteret Kiøbenhaun d. = 10 Febr: ? 1728/:

10. ? Placat angaaende Endret Kongl: Indkomsters forpagting Nordenfields i Norge for de aaringer ? 1729 ? 1730: og 1731/: datteret RenteCammeret d. 29 May ? 1728/:

11. ? Kongl: befaling til Gehiemmeraad og Stadtholder Vibe angaaende dend ophold der scheer af underdommerne med delinqventers sager, til deris Kongl: May'ts: Casses største schade. datteret Fredensborg d. = 27 Sepd: 1728/:

12. ? Kongl: Placat angaaende dend graserende Pæst udi de venetiasqve Insulen, og at om saadanne schibe her under landet fra de Stæder motte komme, da ingen under livs straf dennem indlosser. dateret fredensborg d. = 9de Aug: ? 1728:/:

13. ? Kongl: befaling til Stiftsamtm: Bendzen og missionarius Vicarius Hr. Eilert Hagerup angaaende mishiens væsenet om finner ere bestaaende udi 4de poster. dateret fredensaborg d. = 13 Septemb: 1728/:

14. ? Dernest blev forkyndt En udgiven forpantning af Johan Vormhuus boende paa Rødgammen og udgivet d. 29 Augusti ? 1719: til Hr. Hendrich Staamand udi Bergen, lydende paa Capital = 550 rd. som bemelte Vormhuus til bemelte Staamand skyldig Ere.

Kongl: foget var inden Retten begierende Efter følgende ting attester paa de hannem tilsende mangler over hans Regnskaber for aar 1724: 25: og 26, hvilche befandis saaledis som følger.

3.

1. ? for Aar 1724 udi dend 6te art: af antegnelserne sees og forlanges attest paa de Borgere, strandsiddere og andre som her i dette aar, sig om Sommeren haver opholdet, da er derom dette vort svar, at udi Scherføe tingsted Seglet da her paa landet Anders Andersen Riist, og hans Broder Niels Andersen. Begge borgere til Thrundhiem, og haver sit felles leie paa Moursund udi Scherføe tingsted; Stephen Tommesen og borger til trundhiem og haver sit leie paa Reinsvold udi Helgøe tingsted, Disse kommer her til landet om vaaren ved Pintzetider, og afreiser igien om Edismistider, men hvad deris famier er angaaende, da ere de os ganschee udvidende, Hvad sig strandsiddere eller andre som schulle bruge nogen Borgelig Næring, da vidis ingen her i disse 2de tingstæder at have verret om Sommeren.

2. ? Efter Antegnelsernes 5te post for Aar ? 1724, vidis ei flerre af Kongens tilhørende Jorder ditto aar at verre bortbøxlede End 1/2 vogs leie kaldet Dybvigen udi Scherføe tingsted beliggende, som Torben Sørens: Gamst da hafte tilbøxlet sig; Mens udi aar ? 1725 er her i disse 2de tingstæder ingen af Kongens Jorder vordet bortbøxlet;

3. ? Efter Antegnelsernis 12 post for aar 1724, som dertil besvares, at udi ditto aar og udi bemelte 2de tingstæder iche var faldet noget forbrudt oddelsgoeds.

4. ? Efter de Exstraherede poster for aar 1720, og udi dend 3die post: 3die art: formeldende, hvor om voris svar er dette: 1: at i ditto aar seiglet her paa landet, Anders Andersen Riist, og hans broder Niels Anders: begge borgere til thrundhiem med deris sammenhavende Jegt, laa deris leie beligende paa Moursund udi Scherføe tingsted.

Stephen Tommes: og Borger til trundhiem og haver sit leie her paa Reinsvold udi Helgøe tingsted, førende og En liden Jegt som hand sielv Eier. disse kommer her om vaaren, og afsigler igien her fra landet om høsten. 2det, Strandsiddere eller andre som skulle bruge nogen Borgelig Næring, da vidis ingen saadanne her udi ditto aar at have verret om sommeren. 3; Indbyggernes Jegtefar angaaende, derom gives denne beretning, at ingen af dennem, som haver Jegter her i landet bruger dem til deris Nytte, mens allene til Bøgdefar for samtlige almuens bæste, paa det Indbygerne iche,

4.

schal lide Mangel for lefnes ophold og var da udi ditto aar Efter scherfne schipere, Nemlig: udi Scherføe tingsted Nu Sal: Niels Erichs: boende paa Eide, Rasmus Clemmes: paa Rotsuns, hvilche holdt hver en bøgdefars Jegt for Scherføe tingsteds Almue. Udi Helgøe tingstæd var det aar schippere disse, Nemlig Jeremias Elias: paa Qvitnes, Morten Sørens: Bachebye, Hans Hans: paa Elvevold, Jan Vormhuus paa Rødgammen og Knud Olsen paa Tromsen, hvilche samtlige 5 schippere holdt hver En bøydefars Jegt for Helgøe tingsteds Almue. Videre forklaring om samme postes indhold vidis iche at kand meddeles.

5. ? Efter dend 3die post udi antegnelserne for Aar ? 1725 saavelsom af d: 3de: art: for aar ? 1726, begieres at vide om Hr. Rasmus Schelderup til Scherføen haver eller bruger nogen hæst; Da er dertil voris svar, at bemelte Hr. Rasmus og udi ditto 2de aar iche haver haft nogen hæst, saasom hand dend ei heller kand bruge paa Scherføen, hvor ingen brendeved eller høe er at bekomme, mens lader det paa baader fra andre stæder hente, og saa med folchehielp opbærer det udi sine huuser.

6. ? Efter antegnelsernes 11 post for aar 1725, hermed besvares at udi disse 2de tingstæder, og udi aar ? 1725 var slet Intet arfveløs gods forre faldet.

7. ? Efter antegnelsernes 3die post for aar ? 1726, hermed besvares at udi ditto aar har ingen brugt dend laxeElf beliggende udi lyngen imellem de 2de Jorder Hatten, og KiildEng, og derfor iche ei heller noget der af er svaret til nogen.

8. ? Efter dend 4de posters 2den art, for aar 1726, derom besvares, at Sal: Jens Niels: boende paa Strømsfiord, og har ernæret sig som En Anden bonde, mens ved Octeøyens ophefvels udi findmarken, brugde hand sig den derpaa en liden handel, med at forsiune endel af landes fattige indbyggere med noget til lefnes ophold, saavelsom og til En deel fattige finder her i Scherføe tingsted, anden handling vidis iche hand at have haft eller brugt. og Efter hans død er hans Enche Magrete Maria Castens ? 1726 vorden gift igien med Johan Brochs.

5.

9. ? Efter antegnelsernes 4de art: for aar ? 1726, som derom hermed besvares, at Sal: Hr: Jørgen Grises Enche en feel? gammel qvinde, udi ditto aar opholdet sig hos hendis datters mand Niels Erichs: paa Eidet, og som baade hand og hans kone begge strax der Efter bort døde, haver dend gode mand Hr. Rasmus Schelderup af Christen kierlighed forbarmet sig over denne gamle qvinde og taget hende til sig udi sit huus og hende lade holde, saasom hendis vilchor var meget slette, og ingen hafte at flye? til udi sin høye alderdom.

10. ? Ved dette ting paa Elvevold holdende fremkalde fogden Bondelensmanden Niels Niels:, Nu at forklare hvor menget tran hand hafte faaet af dend Raaden hval som afvicte aar ? 1728 var funden, dertil hand svarede, at hand ei mere bekom End 10 kander tran, som hand loed fylde paa En Ancher, og tilsende foegden det. da hans folch var hos ham Efter tinget at afhende dend her staaende fisch. Videre tilspurde fogden ham hvad hand ville have for sit arbeid, dertil hand sagde at hand hafte holdt 2de folch i 2de dager til at hache og smelte det, hvor for hand iche ?? have Ringere End = 4 mark; hvilchet fogden han og betalte.

11. ? Ved det holdende vaarting paa Elvevold d. = 25 April Aa. 1729 med Scherføe og Helgøe tingsteds Almue forregav fogden, inden Retten, at udi hans her berørede mangels poster for aar 1724 udi 3die post første art: foregis tingsvidne om Herr Michel hegeluns Søn, Frederich Michels:, angaaende hans giftermaal, Næring, og tils?

i henseende til Consumptions svarelse, med merre som articols Indhold paabyder. Da er herom dette voris sandferdige svar, at bemelte Herr Michels Søn frederich Michelsen hafte Brøllup ? 14 dager Efter Pinsdager aar = 1724: med denne hans Nu havende qvinde Trine Svensdatter En fattig bonde datter fra Saltens fogderie, og da som en fattig Pige thiennende for sit brød her i fogderiet. og angaaende hans tilstand da har hand iche anden Næring End hand ernærer sig med fischeriet som andre fattige folch, Er ei heller af de ??cher, at hand kand antage sig nogen Jordepart, mens

6.

allene tilholder paa Carlsøen som En fattig huusmand og Er sandelig hans tilstand meget slette, og lever i stoer fattigdom. og at saale dis er i sandhed det det bevidner Sorenskriveren med ovenstaaende lovret.

12. ? proponerede fogden at udi de hannem tilsende Mangelsposter over de axstraherede poster og udi dend 7de post for aar 1723 aar aflagde Regnskabers forlanges fuldkommen bevis hvor meget leedingen over Tromsøe fogderie fra aar 1714 og til 1726 aars udgang haver beløbt sig. Var derfor Nu af lavrettet begierende hvad de derom kand verre vidende; som dertil da svarede at de slet intet viste hvor meget dend udi En Summa har bedraget sig, mens som hvert aar inden Retten ledingen er vorden lagt Efter Enhvers tilstand, hvor om er forfattet et Rigtig mantal, som de berettiget saavelsom fogden er vorden Meddelt; saa veed fogden da læst der om at give forklaring.

13. ? tilspurde fogden inde Retten Bondelensmanden udi Scherføe tingsted Rasmus Clemmes: saa og lensmanden udi Helgøe tingsted Niels Lemming, om de haver for almuen udi deris desticter ladet forkyndet de til dennem sende Placater om at bort forpacte deris Kongl: May'ts: Jordegoeds, samt korn, ost, og fisketiender, for aaringer 1729: 30: og 1731: derpaa de begge svarede at de det d. = 25 Marti marie bebudelsesdag det paa kirchebachen for meenige Almuer haver oplæst, og dernest det paa kirchedøren opslaget; Mend derpaa Enten af tingstædernis almue fandis ingensom Enten hafte vilchor eller lyst til at forpacte noget af forbemelte poster som samme Placat indeholder.

Ifølge af Herr Justisraad og Amtm: Schelderups ordre af 20de Feb: 1728, befaler at Enhver som kand have sager til lautinget at Indstefne og haver overstandet deris Fatalia, hvilchet uden Kongl: allernaadigste opreisning er tillatte til lovtinget at Indstefne, da advarer fogden her inden Retten Enhver at de schal med foederliste indlevere deris Consept Stefning tillige med deris dom til Herr Amtm: Schelderup paategnelse, og hans Nermere betenchende.

7.

Fogden som fuldmegtige for Herr Petter Hendrichsen fasmer, hafte Nu til dette ting anden gang ladet Indstefne Jacob Jens: boende paa lonvold,? sit Endelig doms paahør for hvis hand Efter sin udgivne obligation til bemelte fasmer schyldig Er. og som fornemmis Debitor iche er her ved tinget til stæde. begierede fogden hannem ydermerre motte forreligges laudag til Neste ting. thi bliver da hannem Enda forrelagt laudag til Næste ting at møde, at svare til sagen, eller og at have schade for udeblivelse, saa som der da Efter befindende bevistligheder om gielden schal vorde Endelig dom afsagt.

Jeremias Eliasen boende paa Qvitnes, hafte Nu til dette ting anden gang ladet Indstefne Lars Mortens: Nu tilholdende paa Sannes, og det for 1 tønde Rugmel hand hannem laant haver.

Dend Indstefnte blev paaraabt, men befandis iche her ved tinget tilstæde, hvor da Bondelensmanden fremstoed og sagde at have hannem lovligen Indstefnet.

Citanten protesterede at som denne hans Debitor iche Efter 2de: Stefnemaaler har villet møde, saa formoder hand Nu at Nyde en Endelig dom til sit laans erleggelse eller derfor deds Nøyagtige betalling med 3 rd. foruden processens omkostninger. Her om blev da dømt og afsagt.

Som det Efter Citantens Jeremias Eliasens protestation udi sagen befindis hand at have laandt til Lars Mortens: Nu tilholdende paa Sannes for 4er: aar siden 1 tønde Rugmel og dend ei igien efter anmodning har kundet bekome, iche heller har benefnte Lars Mortens: Efter 2de lovlige stefnemaal for Retten villet møde sin sag at tilsvare. og Citanten Nu Endelig dom er paastaaende, saa tilfandis da

8.

mere benefnte Lars Mortens: inden 15 dager Efter denne doms anvisning i følge Efter lovens 5te bogs 8de: Cap: 1st: art:, Denne Anmelte laande tønde Rugmel igien at levere, Eller derfor dend at betale med penger ? 3 rd:, tilligemed processens omkostning med 5 ort at betale, alt under adfær Efter loven om det ei til forrelagde tid vorder Efterkommet.

Ærværdige Herr Søren Kildal forrige Mishionarius her udi Carlsøe Sogn, hafte til dette ting ved bondelensmanden ladet Indstefne Svend Niels: find Noertios og Niels Anders: find ibid:, fordi de haver Negtet hannem forenschab da hand schulle Reise til Tromsen at lade sig ordinere.

af de indstefnte møtte Svend Niels:, og iche kun fragaa Efter tilspørsel at hand Jo Negtet ham forenschab. desligeste og Niels Anders:;

Dernest fremlagde lensmanden i Retten et skrift fra bemelte Herr Søren Kiildal, hvor udi hand giør klagelig denne deris modtvillige, saa og at hand motte betale andre for forenskab, saa som dette forenschab Endeligen Efter omgangen tilfaldt disse 2de finner at fore.? paastaar derfor dom over dem for deris modtvillige. Hvornest Kongl: foget satte udi Rette, da for denne deris ulydighed og modtvillighed motte vorde tilfundet Efter Herr Justizraad og Amtm: Schelderups derom giorde anstalt og befaling. herom afsagt.

Som det befindis at disse 2de finner Nemlig Svend Niels: og Niels Anders: haver beviist sig modstridige og iche ville føre deris lærere og missionarius Mons: Søren Kiildal Efter begiering til Tromsen Endskiønt det Efter omgangen med forenschabt tilfaldt dem at føre; saa tilfindis de da for denne deris Negtelse i at føre Efter høyEdle og velbyrdige Herr Justizraad og Amtm: Schelderups derom giorde anordning; bemelte 2de finner at betale til benefnte Kildal hver 2 ort for milen som de schulle have føret; som bliver for hver 1 rd:, saa og dedsforuden for modvillige hver at bøde til Missions verchet 1 rd:

9.

Kongl: foget havde Efter En hannem tilstillet schrifvelse fra Peder Lars: Selnes udi Balsfiord af datto 15 January Nestleden, ved Bondelensmanden Niels Lemming til dette ting ladet Indstefne Peder Olsen af Balsfjorden for hand schal voldeligen have overfaldet Peer Lars: udi hans Egen stue.

Benefnte persoen blev paaraabt men befandis iche her ved tinget at verre tilstæde.

fogden begierede at Indføris at Efterdi at dend indstefnde Peer Olsen iche haver indfundet sig her paa tinget at svare til sin sag, og hans Contrapart Peer Lars: haver forredraget for fogden udi sit brev af 15 Januari 1729 dend vold som gierning hannem schal verre scheedt udi hans Eget huus, imod ald lov og Ret, der foruden har hand og angivet udi samme sit brev, at benefnte Peder Olsen er sindet at Reise her i fra fogderiet til Bergen førendt Rette for sig, da som loven tilholder saadanne løsse og ledige Personer at maa aresteres, thi vorder Bondelensmanden Niels Niels: Nu for inden Retten anbefalis, at Eftersøge bemelte Peer Ols:, og tage ham udi forvaring, eller og at levere ham til fogden, og der foruden lovlig til førstkommende ting indstefne, bemelte Peer Ols: at anhøre dom saavelsom og Peer Lars: Balsfiord, tillige med hans huustru og thienniste pige som var tilstæde da gierningen schede, der for uden da paaberobte vidnisbyrd af Peer Lars:, som er Gunder Christhophers: Balsfiord og Anders Hans: samme sted. Hvilche alle lensmanden har at advare under lovens faldsmaal tilligemed Sagsøgeren at vidne deris sandhed.

Dernest blev Efterfølgende dannemend tilnefnt at bisidde Retten til kommende sommerting 1729, Nemlig udi Scherføe tingsted, Hendrich Jens: Eide, Ifver Jespers: Grundfiord, Rasmus Reindholds: Vorterøen, Jens Ifvers: Valen, Niels Tyges: Siaavigen, Niels Jachobs: find Badderen, Hans Bul udi Reisen, Anders Baars: Strømmen. saa og i Helgøe tingsted.

10

Joen Tostes: Dybvigen, Jachob Arnts: Svendsbye, Christopher Niels: Balsnes, Christopher Anders: Langenes, Haagen Ifvers: Molvigen, Hans Abrahams: Søerschar, Jens Hans: Andammen, og Peder Lars: Krogenes, hvilche alle haver at Indfinde sig till Sommertinget der at aflegge deris laurettis Eed.

17.

Anno = 1729 d. = 13 Juny holdis paa Noer Rotsund et Sædvanligt Sommerting med samtlige Scherføe tingsteds Almue, Retten præciderede Kongl: foget Herr Andreas Tønder, Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning Efterschrefne lovret! Herr Hendrich Jens: Eide, Christen Anders: Vorterøen sad for Ifver Jespers: Grundfiord, Niels Tyges:, Siaavigen, Jens Hendrichs: Jopengsvigen, Rasmus Reinholds: Vorterøen, Anders Baars: find Strømen, Niels Jachobs: UnderEide, og Hans Niels: find Qvænnes.

Dernest blev for meninge almue og finnerne her i tingstædet lydeligen oplæst, dend Kongl: Befalning finnerne angaaende, af datto Fredensborg d. = 13 Sept: 1728/:

Dernest blev en obligation forkyndt, som af Holger Dannefær boende paa Hamnes var udstædt, hvor udi hand tilstaar at verre schyldig til Herr Friderich Chles af Bergen, dend Summa = 665 rd: og derfor pantsetter ham 1/4 udi Rotsunds Jegt, saa og Hamnes gaar og grund, samt alle hans Ejendeler; pantebrevet var Datterit Bergen d. = 10 Aug: 1728. Hvilchen her Efter med sin paaskrift verballiter paa folio = 47 schal findes indførdt. Dernest blev Efter følgende tingsvidner tagne.

1. ? Blev Efterspurdt om vrag og drifval, til det første blev svaret Nei at intet var faldet, og hvad hvaler angaaende, da fremkom Niels Aamunds: find af Acherfiord og beretter at Nest afvicte hellemiis? tid haver hand fundet en hval, som var oprent udi En Elf paa landet der hand boede, hvor Efter hand Reiste til Bondelensmanden Rasmus Clemmes: som da var ved Scherføe kirche, og gav ham det tilkiende, hvor Efter da lensmanden Efter hand kom hiem fra kirchen, forschaffede sig folch og Reiste saa til acherfiorden for at maale hvalens lengde, og Efter sædvane at lade dend opschærre til de berettiges bæste, mens da hand der henkom hvor hvalen var som var 2 miile fra hans hiem, kom bemelte finnere imod ham og berettiget at Jeremias Eliasen paa Qvitnes sine folch som var 5 hafte været der, som tillige med finneren og hans 4re Sønner, saa og Niels Ifvers: og Olle Lars: ibid: hafte alt opschaaret hvis der var som de sielv indbyrdis hafte byttet sig udi mellem, og kom paa enhvers laadt 3 støcher spech hvor af Jeremias sinne folch for deris 5 lotter kom 15 stycher som de med sig tog.

18.

2. ? Postbønderne udi dette tingsted tilstoed alle at de var betalt deris postpenger for postens føring for dette aar, saa blev og iligemaade de for dette aar tilkomme tingsvidner som og Neste forregaaende ting blevne ?? og findis der Specificerit; som alle saa vidt dette tingstæd angaar, blev besvaret af samme indhold som for er melt.

3. ? blev svaret at Herr Rasmus Schelderup bruger ei haver nogen hæst; Mens lader føre sin brendsel og høe paa baader og saa med folche hielp udi sine huuser lader opbærre.

4. ? Angaaende Sal: Herr Jørgen Grisis Enche, da er hun En heel gl: qvinde som intet Nu kand formaa, og formedelst hendis meget slette tilstand, haver Herr Rasmus Schelderup forbarmet sig over hende og taget til sig i sit huus for at lade see hende til goede udi hendis høye alderdoms svaghed.

5. ? Efter de til fogden tilsende mangeler over handis allerunderd: aflagde Regnschaber for aar 1726, hvor der udi dend 6te post forlanges tingsvidner om nogen forandringer med bøxseler paa deris Kongl: May'ts: Jorder i ditto aar er faldne, hvor til ble svaret Nej, at iche her udi tingstædet der med nogen forandring scheedt Er.

6. ? af de tilsente Mangeler over fogdens Regnschaber for aar 1727 udi deds 4de post, da blev dertil svaret at Johan Brochs det aar 1727 hafte ingen hæst af aarsag dend 1726 om høsten bortdøde, og hand ingen igien kunde bekomme.

7. Iligemaade Efter dend 2den art: svardis at Herr Rasmus Schelderup aar 1727 hafte ingen hæst saavelsom forrige aaringer.

8. ? Efter 3die post 5te art: blev svaret at aar 1727 opholdt sig Sal: Jørgen Griises Enche sig hos Herr Rasmus Schelderup, og det for hendis meget slette tilstand.

9. ? Efter dend 7de art: besvares at aar 1727: var her udi dette tingsted fra trundhiem hid seilet Anders Anders: Rist og hans Broder Niels Anders: begge borgere til Trundhiem, paa deris fellis leie kaldet Moursund, og hidkom ved Pintzetiid og Egidie tiid Reiste her fra igien, med deris Jegt. Strandsidere eller andre som

19.

bruger borgelig Nerring, var iche her om sommeren. hvad bøydefar Ere angaaende, da holdt det aar Rasmus Clemesen udi Rotsund, og Søren Jørgens: paa Lille Follisøen, som hver holdt En Jegt det aar 1727 for bøydefars Jegt for dette tingsteds Almue. Iligemaade Johan Bicher Borger til Bergen og boer her i tingstædet, holder og 1 Jegt til Bøydefar.

10. ? Efter dend 7de post blev svaret at ingen forandring med bøxseler paa deris Kongl: May'ts: Jorder forrefaldet her udi tingstædet for aar 1727:/: Dernest blev Efterskrefvne Sager forretaget.

Tiærral Arnesen ver til dette ting indstefnet for læiermaal med Inger Joensdatter, bemelte Tiæral møtte og tilstoed at de haver Ectet hver andre, som og lovrettet kunde Testere, thi bliver hans bøder efter loven at derfor at svare til de berettiget med 3 rd: 2 ort, og 4 sk:,

Anders Boras qven thiennende hos Lasse Erichs: udi Schaarpen, hafte til dette ting ladet Indstefne Hendrich Jensen Nu boende paa Eidet, og det for hand haver slaget ham Efter deris hiemkomst fra Bergen aar 1727: Dend Indstefnte møtte og fremstoed at svare til sagen.

Citanten begierede hans prov som er Matias qven, boende paa Follisøen, og Peer Anders: Olderfiord, hvilche begge fremstoed for Retten, og aflagde Eed: og dernest udsiger vidnet Matias Olsen qvæn, at 1727 da Hendrich Jensen var hiemkommet med sin Jegt fra Bergen, og da de hafte opsadt Jegten paa landet, og Redschabet var henlagt paa sit stæd. ville de alle Reise der fra og hiem. tilligemed bemelte Anders Boras som var haasætter paa Jegten samme stefne, hvor da schipperen bemelte Hendrich Jensen sagde til hannem at hand iche schulde hiemfare før Jegten var Reengiordt. Derpaa Anders svarede at hand hafte Reengiordt til halfvedelen udi Jegten, hvor da schipperen som hafte et langschaftet schrabejern udi haanden slog til hannem, og som Anders udi slaget underbucte med sit hovet, Ragte hand hannem paa Axelet; og siger vidnet at det siuntis Efter slaget, noget, men hand Rogde ham iche med Jernet men med schaftet.

Vidnet Peer Anders: fremstoed og Efter hand hafte aflagt Ed, var hans ord her om det samme som forrige vidne vunnet haver.

20.

Hendrich Jens: hertil svarede at hand meente som En schipper at have befale over sin haasettere og om hand hafte slaget ham et slag meente hand iche at kunde kome ham til nogen last eller ansvar.

Sagefalds berettiget svarede hertil at hand intet andet herom hafte at Indføre, End dommeren ville her om schiønne og dømme Efter loven. herom dømt og afsagt.

Saasom vidnerne udi denne sag begge enstendeligt vunnet haver, at Efter at Jegten var hiemkomet fra Bergen og var paa land opsadt. og haasætteren Anders Boras Schal have Rengiort meere End paa hans andeel kunde komme. Saa kand derforre da iche eragtis Efter schipperens formeening, En haasætter lengere at staa under schipperens myndighed, Mens Hendrich Jens: for denne sin formastelse imod Anders Boras bør derfor Efter lovens 6te: Bogs 7de Capt: 8te art: at bøde 3 de: 6 lod sølf, som Er 9 rd:

Hendrich Jens: var begierende beschreven dommen og dertil leverede 2 ort, 8 sk: til papir og halve brevpenger.

1728 1730