Justisprotokoll Helgøy 1730

30.

Anno = 1730 d. = 9 Juny holdis paa Noer Rotsund et Sædvanlig Sommerting med Scherføe tingsteds Almue, Retten præsiderede Kongl: May'ts: foget Herr Andreas Tønder samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, og til Rettens bethienning varre Hendrich Jens: Eide, Rasmus Reinholds: Vorterøn, Ifver Jestpers: Grundfiord, Niels Thyges: Siaavigen, Jens Hendrichs: Valen, Hans Niels: Lub Qvænnes, Niels Jachobds: Undereide, og Anders Baars: Strømen.

Dernest blef for meenige mand aller underdaniste forkyndt Efterfølgende Kongl: forordninger, og andre høge Øfrigheds befalninger Nemlig.

1. ? forordning om skatternis paabud, for aar 1730 af datto Kiøbenhafns Slot d. = 26 Octobr: 1729/:

2. ? forordning om forhold med de afsegnationer som paa de Kongl: Casser udstædes, datteret Frederisborg Slot d. = 20 July ? 1729/:

3. ? Placat under Cammer College Segl, af 26 octobr: 1729 anlangende det Semdalskee Kaaberverch, som obbydis til offenlig aution tilkiøbs, viler og paa forpagtning udi ? 10 a: 12 aar.

4. ? Kongl: Patent af 21 fbr: 1729, angaaende forbud at udi danmark og Norge Ingen slags qvæg, kiød, huder, Eller haar af Qvæg fra fremede stæder maa indføres i henseende til dend grasherende qvæg=siuge udi Polen.

5. Patent om dend Kongl: høyeste Rettes holdelse, som skal begyndis d. 2den Marti: Nest afvicte,

6. ? Rentekammer herrenis befalling til Herr Justitzraad Schelderup af 10 fbr: 1729: angaaende dend findmarcheskee handling for de trafiqverende af kiøbenhafn for 12 aar ? Nemlig fra 2den Marti 1729 og til aarsdagen ? 1741:/: samt de derhos føyde 2de poster, Nemlig d. 8de og 22, af dend forhen udgifne og trøe, til de Bergensker af aar ? 1702/:

7. ? blef læst og forkynt Prousten Herr Henning Junghans hans udgifne Caution, for Kongl: foget Jachob Rosenving at verre ansvarlig for 400 rd: af Vesteraalens fogderies intreder, datterit Tromsø Præstegaard d. = 22 Octobers Aa 1728:/:

8. forkynt et skiøde udstædt Trundhiem d. = 10 Octobr: 1727: af fru Magrette Maria Wibe, afgagne Ifver von Ahners paa En deel af hendis tilhørende Jordegoeds her i fogderiet og Senniens fogderie beliggende som hun Nu haver skiødet og selget til Kongl: May'ts foget Andreas Tønder,

9. ? Capittels Taxsten for Trundhiems stift for aar ? 1729 og lagt d. = 21 Novembr: ibid aar.

10. ? forkyndt Cancelie Raad og Laumand Bredals advarsel at ingen maa berøfve hans tilhørende Engelvær ? og Valævær, samme datterit d. = 15 fbr: 1729/:

Dernest forkyndt en bøxselsædel af Herr Hvid udsted Januari = 1725 til Ifver Hendrichs: paa 1/2 pds: leie udi Jopangvigen.

32.

Jørgen Gamst af Eide hafte til dette ting ladet Indstefne Karen Eliasdatter Nu thiennende hos Erich Joseps: Hammervig og det fordi hun skal have beloft ham thienniste, og iche holdet det;

Bemelte qvindeperson Møtte og tilstoe at hun hafte lovet ham thienniste mens at det er iche skeedt foregiver hun, at hun trøstret sig iche dertil for hans strenghed,

Citanten hertil svarede og formeened at dette hendis forregivende iche bør ansees saasom hun iche har derom kundet erfare dedz visshed førend hun kom i hans thienniste, mens dernest paastaar, dom Efter loven og tilstaar at have tilsagd hende i aarlig thienniste 4 rixdaler og fæstepengene 12 skilling, med proceshens bekostninger. herom afsagt,

Saasom det befindis af Karen Eliasdatters Egen tilstaaelse her for retten, hun iche at kand Negte sig at have lovet sin thienniste til Jørgen Gamst og det iche at have Efterkommet; og hendis derom forrebringende forrevending iche kand ansees, saa tilfindis hun da, at betale til Jørgen Gamst 1/4 deel af et aarsløn, som er ? 1 rixdaler tilligemed fæstepengerne igien at fra sig levere, saa og udi proceshens omkostning betaler hun 3 ort.

Morten Hendrichs: hafte til dette indstefnet Olle Arents: Nu thiennende hos Herr Johan Brogs som var her ved Retten tilstæde og blef derom saaledis aftalt med Morten Hendrichs: at Brogs betaler til hannem dend 1/4 deel af ??? tilsagde løn som Er ? 1 rixdaler 4 ort, 8 skilling, hvor Efter da drengen forbliver i sin thienniste hos Herr Brogs, saalenge hand til sin samme sin hosbond noget skyldig Er, og ingen destudinden sig med med samme dreng ?? befatte til at fortinge til nogen thienniste dernest blef Efter følgende tingsvidner tagne inden Retten,

1. ? tilspurde fogden inden Retten om her i tingstædet siden Nest holdende Sommerting er forrefaldet Noget vrag eller drifhvaler, til det første blef svaret nei, og til det andet fremkom Bondelensmanden Rasmus Clemmes: tilstoed inden Retten at der udi Regvigen under dend Jord Siaavigen, som ligger ude ved hafsiden var fundet En drifhval derpaa landet liggendes som

33.

af opsidderne i Siaavigen var fundet udi midfaste mens hvor lenge ?? haftte ligget der paa landet tilstoed de Nu her for Retten iche at verre vitterlig. saasom det var paa et uberget stæd, hvor det vilde hat støtte lige paa, og tilstoed bemelte finnere at de iche kunde komme til bondelensmanden at give ham saadant tilkende, førend d: almindelig bededag, da de var til kirchen, hvor Efter lensmanden da Reiste strax ud til stædet der hValen loed og med stoer besværlighed kom paa landet og molte dend udi finnernis Nerværelse hvor dend befandis at verre 11 3/4 Sellands Allen lang med hofvedet og sporen, og tilstoed Nu lensmanden saavelsom hans medhavende folch til lige med de 3de mend i Siaavigen, som same hval fundet haver, at bemelte fisk motte have ligget paa lande lenge, saa som dend underste deel som Nedvende til Jorden, var meest fortæret, og det som oven over laa, var deraf en stoer deel beskadiget af fuel. Fogden tilspurde lensmanden saavelsom de som fandt hvalen hvad de hafte faaet udi deris finningsløn, og hvorledis hValen der Efter var opskaaren og deelt, hvorpaa de svarede: at de fich 1 faun spech udi finnerløn af det bæste som var paa fisken; dernest blef dend strax opskaaren og deelt udi 3de lige deeler, hvor af de som skar og arbeidede fich dend 3 die part, kongen dend anden 3die og landelotten hvis goeds dend var fundet paa 1/3die deel. Der Efter blef dennem tilspurdt hvor mange folch der var til at opskærre samme fisk, og hvor lang tid de var der ude paa dette deris arbeide, Item hvor mange miil der var fra lensmanden og ud til bemelte stæd, hvor til blef svaret, at de vare 11de: mand som opskar fisken, og at de var udi 3 dager fra deris huus indtil de kom hiem igien som var 3 1/2 miil til stædet der hValen laae, saa at dersom fisken skulle have verret deelt udi 2de parter Efter loven ville der muligens have opbødet meere bekostning til kostløn til dagløn for arbeiderne End som Nu da dend er bleven deelt som før er melt, fogden tilspurde envidere lensmanden hvor megen spech der er falden paa kongens Part, og om hand hafte opsmeltet same spech, dertil hand svarede, at hand hafte førdt spechet hiem med sig som var udi tre tynder, hvilche hand her siden vel har ladet ophache, men iche smeltet,

34.

og saa snart hand faar opsmeltet det, skal hand strax give fogden Efterretning derom, hvad der af udi tran kand udbringis og til dend Ende gav fogden ham ordre at kiøbe Egetønder til at fylde lyset paa, og der Efter at lade føre det til Bergen imod fragt og førings erleggelse, saavelsom og at angive det paa Consiaaptions ??? og siden at meddele fogden derpaa en Rigtig Regning om dend bekostning som derved er paaløbt med at hache spechet og opsmelte det til hans Regnskabers belegelse Efter denne indførde forklaring begierede og tingsattest af protocollen.

2. ? blef Postbønderne i dette tingsted tilspurdt om dem var betalt deris postpenger for indeværende aar, hvortil de alle svarede at dennem var hver betalt af fogden 2 ort for postens førelse for dette aar.

3. blef svaret at Herr Rasmus Schelderup bruger eller haver ingen hest; men lader sit høe og brendeveed med baader føre, og siden med folchehiellp paa landet lade opbærre.

4. ? Om Sal: Herr Jørgen Grises Enche da blef derom svaret det samme som paa Meste forregaaende ting svaret Er.

5. ? at Ingen forandring paa Kongens Jorder med Bøxsel dette aar falden Er,

6. ? at her i tingstædet er faldet nogen halfve eller heele Boeds laads forbrydelse, samt oddels goedses forbrydelse, 6te: og 10de penger for udenriges midelers udførelse førlaadspenger for arfs bortførelse, 60 lod Sølfs bøder, Wolsmulter, og andre dislige, Item arfveløs goeds.

7. ? at her paa tingstæden Er i dette aar hidkommet fra Trundhiem Anders Anders: og hans Broder Niels Anders: begge borger til Trundhiem, til deris her liggende felles havende leie liggende paa Moursund, førende deris tilsaammen havende Jegt Bruger her Borgelig Næring, og Reiser her fra om Edismis tid igien, Endog er Johan Brogs boende paa Strømsfiorden her i tingstet En Borger til Bergen. Bruger her Borgelig Næring vinter og sommer Eier sielf Jegt til samme sit brug, som hand hver aar til siste stefne Segler til Bergen med. Mens ingen strandsiddere eller andre haver indfundet sig her i tingstedet denne sommer her at handle noget; og hvad Bøydefar angaar da ere her udi tingstedet Rasmus Clemmes:

35.

Rotsund, og Hendrich Jens: Eide, som begge holder hver En Jegt til bøydefar for dette tingsteds almue, og skal Reise dermed til Bergen denne siste Stefne.

8. ? at her i tingstædet findes ingen Saufver eller qværner, som deraf skattis bør,

9. ? blef svaret at Ingen haver brugt noget af Kongens alminding, og der for ei heller svaret noget til Nogen, saa og ei heller betalt til fogden nogen arbeispenger ei heller er brugt Ursfiords laxseElf, af nogen.

10. ? at ingen Nye Rydninger udi dette aar her i tingstedet er vorden lagt for landskyld,

Dernest loed fogden Herr Andreas Tønder for Retten fremkalde, Holger Danefær; som dernest fogden inden Retten fremlagde En Memorial udsendt fra bemelte Danefær til høyEdle og velbyrdige Herr Justizraad og Amtm: Schelderup, undor Holgers Egen haand af datto Hamnes d. = 27 Augusti ? 1729, lydende paa 4 rd: Efter følgende Poster

11. ? det Holger angifver at hannem for urettis paa hans Jord Aareholmen kaldet, af de fremede her Ned komne qvæner og iche derom har kundet Nyde fogdens assitenze dem her fra sig at Endtholde.

12. _ for det andet forregiver Holger, at En Svensk Borger af Nafn Anders Abrahams:, der udi 2de: aar ? 1728 og 29, er her nedkommen, og bruger her handel hannem og indbygerne til præjudise, formeenende saadant u=frie handel motte afskattis. til hvilche 2de: poster fogden reserede sig til ting protokollen hvis hand derom inden Retten forhen haver proponeret hvor da paa folie ? 203 findis /:at Aa 1722 d: 11 Juny da Sommerting blef holdet her paa Rotsund, med Scherføe tingsted almue:/ findis indførdt Efter følgende, ærværdige Herr Villas Bing da mishionarius her i Sognet fremkom for Retten og forregaf, at dend store u=skich som her findis iblandt de her Nedkomne qvænner i dette tingsted, som nedfører drichendis varre at selge, hvor ved der En stoer udskich skal begaaes med Synd og til Guds fortornelse, var derforre forretten begierende, at saadant motte Raadis boed paa.

36.

fogden derpaa loed indføre og svarede, at saasom hand for 2de aar siden, ganskee paa Sommertinget da aflyste, at Ingen af saadanne qvænner som kunde her Ned nedkomme om foraaret, opreiser igien om høsten iche her i tingstedet eller fogderiet, motte sig opholde. Saa Endnu til ydermeere kraft forbydis alle saadanne Svenskee qvenner, som iche virchelig haver sin bopel her, og skatter og skylder til deris Kongl: May'ts: maa sig her Efter lade Indfinde, og til deds ydermerre forsorg, anbefales Bondelensmanden; at tage fra saadanne, om de sig her skulle indfinde hvis de haver med at farer.

3. ? Er Holgers anklagende at hannem af fogden skal verre vorden Negtet at Nyde dend paastaaende 1 Rixort om ugen udi kosthold for En hans datters Barn. Derom tilspurde fogden Nu inden Retten lovrettet, om de iche hørde ved afvigte Sommerting, da om denne materie blef handlet, hvor da Holgers Egen qvinde svarede sin mand, at de hafte antaget barnet paa dend maade derfor at Nyde for dedz kosthold alleniste Renten af samme Barns Capital, mens ingenlunde at ville derfor videre betalning have eller paastaa.

dertil samtlige lavrettet svarede det at verre saa aldelis i sandhed som melt er om denne post: ??: at saaledis da er svaret af Holgers qvinde udi Holgers Egen Nerværelse.

4. ? og hvad denne post angaar, det at fogden skulle forbyde at Holger Efter hans begier ingen Special Regning motte bekomme, om dend gield som hans Søn søgis for fra Sverrig, saasom Holger siger sig derom ingen Rigtighed at skal have seet. her paa Efter tilspørslet svarede lovRettet Nu, at de baade hørde og saae, at dend Svenskee Borgere ved nest forregaaende Sommerting da derom for Retten blef agerit og omtalt af Holger og dend Svenskee Borgere som hafte Holger derfor da indsteft, hvor da Creditor fremviste for retten Holgers Søns Egen udgifne og sluttede revers under Egen haand om dens vished og fuldkomenhed.

Hvad sig angaar Holgers andragende om Bondelensmanden Rasmus Clemes: da tilspurdes Nu Holger her for Retten, om hand nogen sinde kunde sige, at hand haver begiert Bondelensmandens assistentz

37.

Til at verre sig behielpelig, at uddrive disse formeente qvænner fra sin brugende plads aarøiholmen, dertil hand svarede, at hand iche hafte begiert det af hannem.

Herr Michel Hvid som bethienner ombodet paa Baron de Pettersens goeds her paa Stæden, fandt sig anlediget af Holgers danefærs memorial til Herr Justizraad og Amtm: at tilspørge laugrettes menderne, og tilstædeværende almue, om dennem iche er vitterligt at hand tilforne paa tingerne her paa stæden haver paalyst, at ingen af leilendingerne Noermend eller finner, motte huuse eller hæle de Nedkomne Svenskee Qvænner, eller have nogen fellesskab med dem, med fiskerie=roer eller deds lige hantering, under deris Jorders og fæsters forbrydelse, hvilchen paalysning hand End nu Continuerede, hvortil Laugrettismenderne og almuen svarede dennem denne paalysning vel at verre vitterligt.

fogden var her om udtag af protocollen under laugrettes Signeter begierende.

Anders Axselsen, som formynder for mynlingen Kirsten Nielsdatter var begierende for Retten, at hun Nu motte til sig komme udi hans huus, Eftersom hun forhen nogen tid haver verret hos sin morfader Holger Danefær. hvorda fremstoed for retten Torben Gamst, som Nu haver til Ecte samme mynlings moster, og Erbøed at ville antage mynlingen til sig, og forsyne hende med kost og Klæder, fri uden nogen betalning derfor at ville have. formeenende formynderen at verre plictig det samme om hand Endelig er forlangende mynlingen til sig. og gaf da herom formynderen sin villige dertil at Torben paa bemelte maade motte antage sig barnet.

Dernest fremviste formynderen her i Rette 57 rd: 1 ort, 12 sk: udi Contant, af ovenmelte mynlings arfvepart, med tilbud om nogen imod fornøielig forsichring, ville antage dem og derfor at svare Renten, mens som Ingen befandis dem at ville antage, saa leveris de formynderen tilbage igien og derhos vorder forreholdt afgiørre sin flid at faa dem udsadt paa Rente.

38.

Anno = 1730 d. = 13 Juny holdis paa Grundfiorden Et vanlig Sommerting med Helgøe tingsteds almue; Retten præciderede Kongl: May'ts foget Herr Andreas Tønder samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning Efterfølgende laugret Herr Christhoper Niels: Balsnes, Hans Abrahams: Sørskar, Jachop Arents: Svensby, Joen Tostes: Givigen, Christopher Anders: Langenes, Jens Hans: Andamen, Haagen Ifvers: Melvigen, og Peer Lars: Kragenes. alle Edsvorne laugrettis mend udi Helgøe tingsted.

Efter at Kongl: foget hafte allerunderdaniste sadt deris Kongl: May'ts: Ret, blev inden retten formeenige almue læst og forkyndt alle de forordninger og andre høye Øfrighedz befalninger som for hen paa folio 15 og 16 Specialiter findis omformeldet.

Aamund Hans: Noerlenangen, og Hans Anders: Jægervatten, var begge til dette ting indstefnet, for leiermaal med deris Nu havende qvinde førend de Er vorden Ecte gift tilsammen, bemelte person møtte iche, hvor da Bondelensmanden, med almuen beretter det saaledis at verre i sandhed thi bliver de da tilfinden hver at bøde Efter loven = 3 rd: 2 ort: 4 sk:

Jon Povels: Nu thiennende hos Prousten i Tromsen og Olive Hansdatter af Stoersteennesset vare begge til dette ting indstefnet for begaaet leiermaal hvilche Personer iche møtte, hvor da deris vel ærværdige Herr Hemming Junghans, som ved tinget var tilstæde berettede de begge for samme forseelse haver staaet obbenbare skrift.

hvornest Herr Michel Hvid, som til sagefaldet paa sit herskabs veine var berettiget, var paastaaende, deris fulde bøder Efter loven, Eller og at lide straf paa kroppen i mangel af betalningen, Her om afsagt.

39.

Saasom det befindis Jon Povels:, og Olive Hansdatter de at have begaaet leiermaal tilsammen, og derfor begge at have udstaaet kirchens desciplin med obenbare skriftemaal og Sagsøgeren er paastaaende dom Efter loven, saa tilfindis da Jon Povels: derfor at bøde ? 12 rd: eller i mangel af betalningen at stande 2de: Søndager i gabestochen ved Tromsøe kirche. og qvindfolchet Olive Hansdatter, at bøde ? 6 rd:, Eller derfor at stande 1 Søndag i halsjernet ved tromøe kirche. Naar Guds thienniste der vorder forrettet.

Et løst qvindfolch ved Nafn Karen Rasmusdatter Nu thiennende paa Tisnes hos Claus Christens: saa vel som og Niels Thommes: find En Ecte gift mand af Kallefiord, der, Begge Nu Efter forregaaende forleg møtte, hvorda Sagen blef forretaget;

Hvor da qvindfolchet udsiger da hun thiente 1728 paa SchidenElf hos Antonie Bogøe; og hun med 2de hendis hosbonds drenge var bort faret til hans brugende Jord Røsnes for der at slaa høe, og som Niels Tomes: find kom til hendis hosbond udi slotte arbeide 3 dager for olai dag som var En mandag, og hand dagen dernest, Efter sin madmoders ordre foer bort til Bemelte Røsnes hvor bemelte Karen og de andre folch var, hvor de 2de karle da fore hiem med en baad høe, og Karen og Niels Thommes: allene blef igien der paa landet, hvor hun da udsiger, at Niels Thommes: kom til hende, og begich løsagtigheds gierning med hende. udsiger derhos at hand iche hverchen før eller siden, haver hafte nogen løsagtigheds omgjengelse med hannem, og Ingen anden barnefader End denne Niels Thommes: Vad hun af saasom hun for andre til denne gierning veed sig aldelis fri for.

Dernest giorde Niels Thommes: find her om sin bekendelse saaledis at hand dagen Efter hand kom udi Sommerarbeide hos Antonie Bogøe, blef hand befalet at fare bort til Røsnes, hvor bemelte Karen og 2de drenger var tilhørende, og om onsdagen

40.

dernest Reiste de 2de: drenger hiem, og hand og Karen allene blef der paa landet igien, hvor hand siger da at som hand gich og slog paa marchen kom Karen til ham og bar mad i haanden til ham, og der hand hafte Edet Roste hun ham for sit arbeide, og ønskede hun hafte saadan mand som var, og om hand iche kunde tage Karen, for Karen, saasom hans qvinde heder Karen, hvortil hand da svarede, tal iche saadan, thi Gud seer voris gierninger, dermed gich hand fra hende, hvor hun da blef vred, og sagde, dette skal du angre din gl: finne hund;

qvindfolchet blef derpaa af retten tilspurdt Efter hans bekiendels for hende var oplæst, om hun endnu bliver ved sin beskyldning til hannem, og om hun iche haver bedrevet nogen horerie med nogen anden,

Dertil hun svarede at hun aldelis iche viste sig skyldig at have bedrevet nogen horerie med nogen anden, mens aldelis bliver fast ved sin første bekiendelse.

Herr Michel Hvid motte derpaa tilspørge Niels Thommes: om hand veed sig da aldelis fri for ald legemlige horeries omgiengelse med dette qvindfolch, og om hand med nogen goed samvittighed trøster sig til at giøre sin Ed derpaa, om det hannem af retten bliver paalagt, og Efter di hand Nu aar og dag haver haft tiid til betenchelse, ihvilchen tid iche tviles at hand Jo af sin Siællesørger haver haft paamindelser om sin Salighe? iagttagelse, saa vil formodis hand dog lader guds Aand Regiere sig, iche at sverge sig om meen, til hvilchen hannem Endnu gives ydermeere tiid imedens de andre sager for Retten afhandles at betenche sig, og bethienne sig sin Siællesørges Raadførsel, da hand igien for Retten kand indkaldis, og om Retten da eragter ham til Eeds tagelse!

hvor nest da Sagen vorder opsadt til i morgen tilig de begge haver igien for Retten at møde.

41.

Herr Harmand Schrøder af Bergen hafte ved sin fuldmegtige Mons: Jørgen Kiergaar thiennende hos fogden Tønder Nu til dette ting ladet indstefne Frands Hans: boende paa Tisnes, for gield.

fuldmegtigen producerede kiøbmandens meddelte Regning indeholdende deris sammenhavende handling fra aar 1716: og til aar ? 1725, med hver aars paategnede handling. som dernest sees af siste aars Regning for aar 1725, hand her blive skyldig til bemelte Schrøder dend Summa ? 94 rd: 5 ort: 14 sk:

Debitor møtte, og vedgich gielden; Naar først de ? 17 1/2 rd: for dend hest og Creature hand udi afvicte høst derpaa levere til Sorenskrifveren saa hans Endelig rest som hand da igien bliver skyldig Er til sammens 77 rd: 2 ort: 14 sk:, som hand da vedgich at verre Rigtig blef dernest tilspurdt hvad hand hafte dertil at betale det med, hvor til hand svarede iche andet end hans Ringe huuser og fattige Eiendeler,

fuldmegtigen var dernest paastaaende, at som Debitor iche har Negtet Jo denne fordring at verre Rigtig; og hand ingen betalning derfor kand frembringe, formoder da hand at vorde der for dømt at lide execution udi hans boe og Eiendele for dend fulde Summa som endda resterer, tillige med proceshens omkostninger. herom dømt og afsagt,

Saasom Debitor Frands Hans: iche haver noget at indvende imod denne hans skyldige, 77 rd: 2 ort: 12 sk: til Harman Schrøder Borger udi Bergen; men tilstaar dend at verre Rigtig; saa tilfindis hand da at betale samme sin Debet til bemelte Herr Schrøder eller hans ordre; alt under adfer Efter loven; saa og udi proceshens omkostning tilfalder hand ? 1 1/2 rd: at betale.

Ovenstaaende fuldmegtige for Harmand Schrøder hafte og til dette ting ladet Indstefne Hemming

42.

Jens: Kaldslet for gield, hand til bemelte Schrøder skyldig Er. Debitor møtte og tilstoed at verre loulig Stefnet, hvor da Creditors fremsende Regning om deris mellem handlinger blef fremlagd i Retten, som deraf sees af siste aars handling = 1728 hand at blive skyldig til bemelte Schrøder dend Summa = 23 rd: 2 ort: 1 sk: det Debitor tilstoed, og sagde sig at ville betale det til kiøbmanden;

Herr Michel Hvid som paa Kiergaars veine udi hans afsentz svarede at som Hemming Jens: har til staaet foerdringen Ret at verre, og endskiøndt hand Erbyder sig at vil betale det; saa anseer hand det fornødeligt for omkostninger at spare, at indhente dom for betalningen med execution udi hans boe saa fremt gielden ei bliver betalt Efter hans løfte. herom afsagt,

Eftersom Hemming Jens: her for Retten har tilstaaet de foerdrende = 23 rd: 2 ort: 1 sk: hand til Herr Harmand Schrøder udi Bergen skyldig er, som dernest vel her for Retten har beloft samme gield at vil betale Nu til siste stefne, saafremt hand fisken kand faae med Jegten til Bergen, iche dissmindre til deds bæste forsichring, var fuldmegtigen paastaaende Dom til betalning ved execution udi Debitors boe i fald, hand iche fuldbyrder sit løfte; thi tilfindis da Heming Jens: at Efterkom sit her for Retten giorde løfte med at betale samme sin Debet Nu til siste Stefnen, eller og lide derfor execution udi hans boe. til gieldens af betalning proceshens omkostning betaler hand med 9 ort.

Dend for om melt Niels Tommes. blef igien indkaldet for Retten og tilspurdt om hand endnu er tilsinds at befri sig ved Ed for Karen Rasmusdatters beskyldning, dertil hand svarede at hand det gierne ville giøre, hvor Efter Eden da blef hannem ordlydende forrelæst, som hand derpaa frivilligen med opragte fingre aflagde sin Eed at

43.

hand viste sig aldelis fri for denne Karen Rasmusdatters beskyldning, Ja endog at hand aldrig hafte haft nogen legemlig omgjengelse med hende til nogen løsagtigheds begaaelse. her om dømt og afsagt.

Saasom dend beskylde Niels Thommes: Nu her for Retten med aflagde Eed har befriet sig for denne Karen Rasmusdatters giorde beskyldning, at hand iche er hendis barne fader. Hvorfor hand da for samme sigtelse vorder frikiendt. Hvad sig qvindfolchet angaar saa tilfindis hun for denne sin løsagtigheds begaaelse derfor at bøde Efter loven ? 6 rd: eller og i mangel af betalningen, da derfor at stande 2de søndager udi gabestochen ved Tromsøe kirche Naar Gudsthienniste der forrettis.

Herr Michel Hvid tilspurde qvindfolchet, om hun viste sig noget at betale hendis bøder med, dertil hun svarede Nei.

Dernest blef forkyndt en Bøxselsædel af Prousten udstædt d. = 10 fbr: 1728 ? til Olle Peers: paa 18 markers leie udi Tønsaasen, som Jens Jons: Stabrun for ham godvilligen opgivet haver;

1. ? Dernest blef Efterspurdt om her i tingstædet i dette aar er forrefaldet nogen Vrag og drifqvaler der til blef svarit Nei.

2. ? at ingen i dette aar haver brugt Løngsfiords laxseElf, og derfor ei heller svaret noget der af til Nogen,

3. ? for det 3de at ingen borger her i tingstædet dette aar har verret beseiglet, og hvad bøydefar angaar, da er her ichun Olle Hans: af Tussøen, som holder En bøydefars Jegt for Almuen, og seiler dermed til Bergen hver siste stefne. Endelig og blef de øfrige andre aarlig tagne tingsvidner her og paa tinget omspurdt, som der om da blef svaret det same til Enhvert som paa Neste foregaaenede ting svoret Ed.

1731 1731