Justisprotokoll Helgøy 173158.Anno = 1731 d. = 9 Juny holdis paa Noergrundfiord. Et sædvanlig Sommerting med samtlige Helgøe tingsteds almuer. Retten præsiderede Kongl: May'ts: foget Sing:? Andeas Tønder, samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethienning Efterfølgende Dannemand; Herr Peer Lars: Krogenes, Christopher Niels: Balsness, Jachob Arents: Svensbye, Haagen Ifvers: Melvigen, Christopher Anders: Langenes, Joen Tostens: givigen, udi hans stæd Peer Gams, Hans Abrahams: Søerskar, og udi Jens Hanssen Andamens stæd i hans absentze, var tilstæde Erich Peers: Hersøen, alle Edsvorne laugrettis mend udi dette tingsted.Etter at deris Kongl: May'ts: Ret Allerunderdanigste af fogden var sadt, blef dernest for meenige Almue lydeligen oplæst samtlige de Kongl: forordninger og andre anordninger af høye Øfrighed udstæde, hvilche alle for hen paa folio = 26 Spesificerit Er om formeldet. ? Dernest forkyndt En Bøxselsædel udstædt d. + 24 November 1730 af velærværdige Prousten Herr Henning Junghans, til Lars Niels: paa ? 1 pds: leie udi Ribbenes En af Tromsøe Præste boeds Jorder. Dernest blef læst Efterskrefne pantebref, No 1: En half Rixdaler 1730/: Kiendis ieg Underskrefne Christen Christensen boende udi Tromsens fogderie, at verre skyldig, for bekomne goede kiøbmands varer til velagtbahre Herr Ludolf Hamken = 98 Rixdaler hvilche penger Jeg Nu iche er goed for paa en tid, at betale, saa ham bemelte Hamken. 59.Forundt mig paa Terminen at betale Nemlig, Nemlig Aarlig 4 rixdaler, og kand ieg bringe merre tilveie, skal dette af mig Efterkommis, indtil dend fulde Summa Er bleven betalt, hvilchet ieg hermed lover ubrødelig at holde, og paa det, vel bemelte Hamken og hans arvinger, kand midlertid blive skadisløs. Pantsetter ieg hannem og hans arvinger, kand midlertid blive skadisløs, pant setter ieg hannem og hans arfvinger alle mine Eiendeler det verre sig ved Nafn det kunde have, og i saamaader lover ieg for mig og mine arfvinger, at holde bemelte Herr Ludolf Hamken og hans arfvinger, her udinden skadisløs i alle maader og i fald Ieg iche Efterkommer denne min forskrifvelse, da at lide følgelig loven. dedz til bekreftelse under min haand og Segl. og vanlig omboedet Herr Harman Gerding og Herr Christopher Ørbech ville denne min forskrivelse med mig til vitterlighed Underskrive, og forseigle, Bergen d. = 28 Aug: 1730.til vitterlighed: Christen Christensen Harman gerding. C. Ørbech (L.S.) (L.S) (L.S.) Dernest blef læst En Bøxselsædel af forvalteren paa Baron de Pettersens Jordegoeds Herr Michel Hvid udstæd d. = 8 Juny 1731/: og det til ærværdige Herr ?? Kiildal, Residerede til Carlsøe meenighed paa ? 1 vogs leie udi Carlsøen som ved dend Nye matricullering ? 1723 Er vorden lagt. Enda blef læst En bøxselsædel udstædt af Prousten Herr Henning Junghans til ?? Tostes: paa 18 markes leie udi Søer Corvigen var datterit 28 fbr: 1730/: Kongl: May'ts: foget Herr Andreas Tønder hafte til dette ting ladet indstefne Olle Jansen af Fladvær, En af fogdens tilhørende Jorder; for Resterende Kongl: skatter og landskjel dernest og for hand har for ? 3 aar siden opsagt samme sin Jordepart, og imod forbud Enda bruger den. fogden dernest forregaf at bemte Olle Jansen var til datto skyldig udi Kongl: skatter og Rettigheder til hannem opløbende tilsammens til 3 rd: 1 ort: 1 sk:, 60.dernest protesterede fogden som Proprietarie til samme Jord, at Efter som denne Olle Jans: imod hans tilladelse haver understaaet sig at besidde denne ommelte Jordepart, at hand da af Retten vorder tilkiendt derfra sig at forfløtte samt og at betaleder resterede skatter og Rettigheder som er ? 3 rd: 1 ort: 1 sk: med processens omkostning.Dend Indstefnte Olle Jans: som sielf var her ved tinget til stæde og her for Retten Nerværende, hafte sig derimod intet at forregive til nogen befrielse. thi Er da herom saaledis dømt og afsagt. Saasom Olle Jansen ved Egen tilstaaelse her for Retten iche har kundet fra gaa, at hand Jo Er skyldig til Kongl: foget udi Kongl: skatter og anden Rettighed som opløber sig tilsammens dend Summa = 3 rd: 1 ort: 1 sk: som tilfindis hand da inden 15 dager at betale samme resterende skat og Rettighed, under execution udi hans Eiendeler hvor de findis dernest som det og ved hans Egen tilstaaelse befindis hand at haver imod fogden, som Proprietarius til bemelte Fladvær, hans villie og tilladelse har besiddet samme Jordepart Nu udi 3 aar, og derfor paastaar dom at sig derfra motte forfløtte. thi forrelegges bemelte Olle Jans: inden 4re uger her Efter af bortfløtte sig fra bemelte Fladvær, alt under adfær Efter loven; processens omkostning betaler hand med 1 rd: 3 ort: Hendrich Peersen værende Nu hos Olle Hendrichs: BratRein, saa og Erich Peers: paa Søer Langenes. Begge var her til dette ting Indstefnet for Ectebøder; samme personer møtte iche, iche dissmindre beretter lensmanden at om samme personer er vist noch at de der udi erre skyldige. thi er herom afsagt. Eftersom det befindis at Henrich Peersen af Bratrein, og Erich Peers. SøerLangenes begge at have aulet barn med deris Nu havende qvinde thi de har verret Ecteviede tilsammen, thi bliver da deris bøder derfor haver at betale med 3 rd: 2 ort: 12 sk: 61.Anders Rasmus boende udi Breviig var til dette ting indstefnet for heiligdags brøde. samme Indstefnte møtte iche, og ingen nogen anden paa hans veine;lensmanden dernest beretter, at udi afvicte høst En lørdag var bemelte Anders Rasmus henfaret til Langesund, hvor frahand om Søndags morgen tilig kom her til grundfiord som lensmanden boer; og da lensmanden ville læse Evangelie forklaring for sine huusfolch hvilche samme Anders Rasmus: iche ville anhøre mens strax afdrog og Reiste derfra og hiem samme dag forvalteren Herr Michel Hvid satte her om i Retten at saasom denne forargelse er desvær begaaet, saa hand iche kand sies? derfor befriet dend straf som loven byder mens som befindis ?? at verre en fattig mand saa hand iche de bøder kand udgive saa paastaaes paa kroppen vorder tilfunden at motte straffes. andre slige sinde til advarsel og afskye. her om afsagt. Efter som det Er befunden udi sandhed, at denne Anders Rasmus: mudtvilligen haver fraholdet sig at høre Guds ord da hand paa Sabaten var her udi grundford, og der imod straxsen Reist her fra og til sit hiem; tilfindis derfor for Sabatens foracttelse at stande En søndag udi gabestochen ved Helgøe Kirche Naar Gudsthienniste der vorder forrettet. samt udi processens omkostning betaler hand med ? 5 ort. Dernest blef Efterskrefne tingsvidner tagne. først hvad angaaende paa folio = 26 Specificerede tingsvidner Nemlig det 2det: 5te: 6te 7de: 8tende og 9de: da blef derom inden Retten om ethvert i særdelished Efterspurdt, som der om blev besvaret ligeledis af Indhold som for hen paa forregaaende ting paa Rotsund svaret Er. Hvad angaar Borgere, da Er her i tingstædet udi dette Ingen borgere verret beseiglet, Ei heller strandsidere eller andre verret her i Sommer. og hvad Bøydefar angaar da findis her Jeremias Elias: Qvitnes, Morten 62.Sørens. Bachebye, Søren Hans: Elvevold og velærværdige Prousten Herr Henning Junghans, hvilche hver af dennem holder En Jegt til Ægtefar? for dette tingsteds Almue som de seiler til Bergen med hver siste Stefne.End og Efter tilspørsel benegtes at ærværdige Herr Simmen Kilddal til Carlsøe Meeninghed, haver og bruger ingen hæst. Dernest blef Efterspurdt hvorledis Sal: Herr Michel Heggelunds Enche hendis vilchor erre. dertil blef svaret at hendes vilchor ere meget slette, saa hun haver ingen Næring og brug i Ringeste maader, og at hun iche er af de vilchor at hun kand svare nogen ConSumption Efter deris Kongl. May'ts forordning. Disligest paa tilspørsel blev svaret, at Ingen dette aar har brugt laxseElfven udi Lyngsbotten, og derfor ei heller svaret noget der af til Nogen. Endelig og blev inden Retten Efterspurdt om her i tingstædet siden Nestholdende sommerting er forrefaldet Noget vrag, eller drivhval. Derpaa fremkom for Retten Anders Lars: Børresund og Jørgen Niels: ibid: og beretter de skal have fundet paa søen Nogen tallie stycher hvilchet blev af lensmanden opveiet og befindis at var af vegt fire voger hvorfor dennem af fogden her ved Retten blev betalt 2 rd. for deris Bergeløn. forskrefne tollig er Efterseedt og befundet at have ligget lenge i søen og dreven omkring saa at dend befandis af megen u=reenlighed deraf, og lod fogden samme tollie opslaa til auction, og blef dend da Prousten velærværdige Herr Henning Junghans, som høyst bydende tilslaaet for ? 1 rd. a': vogen. videre eller meere vrag saavelsom drifhval benegtis iche at verre faldet. Jeremias fienskouv som formyndere for sin datterSøn Elias Michels: der udi fæderne arv er tilfalden 75 rd. 4 mark: 5 sk:, som derfor paa Sciftet er tillagt udi Sølv tin, kaaber, Sengeklæder og anden behove. 63.Hvilche varre hand Nu Her ved tinget loed opbyde, om nogen det Effter Vorderingen ville tilkiøbe sig det. Mens befandis ingen derpaa at have lyst at kiøbe. thi bliver det da fremdelis under vergens tilsiun;Dernest blef Effter følgende Mender tilne?, Sr Olle Hendrichs: Bratrein, Aanmund hansen Noerleenanger, Niels Anders: ibid:, Hans Olsen ibid:, Olle Anders: Søerleenanger, Torsten Hansen Selnes Morten Hansen Jegervatten og Johan Niels: Svensbye. Hvilche samlige foreleggis at for føye sig til Stegen for at aflegge for VelEdle Herr laugmand Bredal deris Eed, saa de? tilstundende Aar kand bethienne Retten hvor udj ingen forsømmelse maa tages. Hertil svarrede de det samme som de udj Scherføe tingsted derom er besvaret, og til dissmeere beretter de Elste Mend her i tingstædet, at de udj Sal: laugmand ??? Schønnebøls tiid, er blefven af Almuen her i fogderiet belovet at give aarlig udj Laugmanders told 12 mk: fisk, saasom de forhen ej meere haver givet End 6 mk: fisk, hvorimod bemelte Laugmand indgich og beloffte at forskaane Tromsøe Almue for at Rejse til stægen for at aflegge deris laugrettis Eed, mens derimod skulle antage Sin til Eds afleggelse her Noer paa sin Rejse til findmarken hvilchet og hans Effterkommere har Effterfuldt, forventendes same mildhed at Nyde af velEdle og velbyd. Herr Cach??lio=raad og Laugm: Bredal. Endeligen blef forkyndt En bøxselsædel af fogden Tønder udstædt d = 9 Juny ? 1731, til Jachob Adams: paa 2 1/2 pds leje udj Skaarøen som tilforn laae øde. |