Justisprotokoll Helgøy 1759

319.

1759 Dend 12te: Juni nest efter blev almindelig Sommerting holden paa gaarden Elvevold med samtlig Heløe Tinglavs almue, Retten blev betient

320.

af Sorenskriver Thomæsøn tilligemed efterskrevne Eedsoerne laugrettesmænd, neml: Lars Niels: Ulsfiorden, Hans Eriks: StubEng, Peder Joens: Kopangen, Niels Haldorsen Tennes, Hendrik Nielsen Thomesjorden, Christen Joensen i Ulsfiorden, Hans Anders: Røgammen og Morten Mikkelsen Kammen. Ved Retten var og tilstæde Kongel: Mayts: Foged Edle Sr: Wang.

Efter at Retten var satt, blev Tinglyst de Kongel: Forordninger og Rehcripter som ere anteignede paa fol: 156 nest foran. ?

Efterskrevne bygsel breve blev Tinglyst, som af ombudsmanden Sr: Lindgaard blev udstæd paa land drotten Sr: Hvids veigne, neml: Til Hans Lars: paa 12 marks leje i Findsnes, som Hans Bentsens Enke for hannem har opladt,leveret til Tugth: 4 sk. ?

Til Anders Andersen paa 6 marks leje udi Finland som hans Fader for hannem opladt haver, leveret til Tugth: 4 sk. ?

Til Peder Hansen paa 6 marks leje i Findnes som hans broder Svend Hans: for hannem haver opladt, leveret til Tugth: 4 sk. ?

Peder Peders: lod Tinglyse sin af Fogden udstæd bygselsedel paa 12 marks leje i Kongens jord Kopangen som hans Fader Peder olsen for hannem haver opladt. lev: til Tugth: 4 sk. ?

Peder Hans: lod Tinglyse sin bygselsedel paa 6 marks landskyld i Tromsøe Kalds Mensal jord Kallesletten, som Erik Niels: for hannem haver opladt, og fæstebrevet udstæd af Enke Provstinden Sal: hr: Mejers. Lev: til Tugth: 16 sk. ?

Johannes Niels: lod Tinglyse sin af Enke Provstinden Anna Sophia Sal: Hr Mejers udgivne bygdelsedel paa 12 marks leje i Sandnes, som er Mensal jord til Tromsøe Kald. Lev: til Tugth: 8 sk. ?

Hans Johans: lod Tinglyse sin af Mad: Hvid paa Sr: Johans Hvids veigne, udgivne Fæstebrev paa 6 marks leje i Rottenvigen i Løngen, som ole Nielsens Enke er fra fløttet. Lev: til tugth: 6 sk. ?

Ole Larsen lod læse sin af bemte: (bemelte) Mad: Hvid udgivne bygselsedel paa 12 marks leje i Schibotten som Anders Eriksens Enke har opladt, og hende

321.

har taget til ægte. Lev: til Tugth: 4 sk. ?

Peder Joensen Lod Tinglyse sin af ombudsmanden Sr: Lindgaard udgivne bygselsedel paa 6 marks leje i Heløe med Dafiorden, som Joen Pedersens Enke for hannem opladt. Lev: til Tugth: 4 sk. ?

Derefter blev leedingen lignet paa almuen og Skatte oppebørselen forrettet. ?

Dend 14de Junj nestefter blev igien Retten administreret for at afhandle hvad videre ved Retten kand forefalde: Johannes Jons: lod Tinglyse sin af Fogden udgivne bygselsedel paa Kongens jord Rørnes, hvoraf hand bygslede 6 marks leje, som hans Fader for hannem oplad, leveret til Tugth: 4 sk. ?

Christopher Olsen lod læse sin af Enke Provstinden Sal: hr Mejers, udi hendes Naadsens aar, udstæd bygselsedel paa 2 1/2 punds landskyld i Schaarøen; leveret til Tugth: 4 sk. ?

Hans Gundersen lod læse, sin af bemte: Madame Mejer, udgiven bygselsedel paa 2 1/2 pds: landskyld i bemte: Schorøen. Leveret til Tugth: 4 sk. ?

Helge olsen lod læse sin af Provstinde Mejer udgiven bygselsedel paa 6 marks leje i Rebbenes, som er Tromsøe Mensal Gods. Lev: til Tugth: 6 sk. ?

Svend Olsen lod læse sit Fæstebrev paa 6 marks landskyld i Rebbenes, som er Tromsøe Præster Mensal Gods. Lev: til Tugth: 6 sk. ?

Erik Nielsen lod læse sin af ombudsmand Sr: Lindgaard Meddelt bygselsedel paa 6 marks landskyld i Gaarden Balsnes. Lev til Tugth: 4 sk. ?

Borger Ols: lod læse sin af Ombudsmanden udgiven bygselsedel paa 6 marks leje i Gaarden Bratrein. Levert til Tugth: 4 sk. ?

Christen olsen lod læse sin af Mad: Hvid, som har ombud over endeel af Tromsøe Gods, meddelt bygselsedel paa 6 marks Landskyld i den jord Kaabbenes med Tyttebervigen, som hans SvigerMoeder Jon Vormhuus Enke for hannem

322.

haver opladt. Lev: til Tugth: 4 sk. ?

Jakob Christensen lod læse sin af Præsten til Tromsen Velærværdig Hr: Johan Arnt Mejer udgiven bygselsedel paa 1/2 vogs landskyld i Sør Schar, som er Mensal jord til Tromsen. Lev: til Tugth: 8 sk. ?

Abraham Locher lod læse sit Fæstebrev paa de tvende Jorder Qvitnes og Wandvog, skyldende hver jord 5 Punds landskyld, tilsammen 10 Pund; hvilket Fæstebrev er udstæd af Peder Tønder paa sin broder Daniel Tønders veigne som ejere til disse tvende jorder. og endskiønt i bygselbrevet var kuns Mentionen 4 Punds landskyld, saa var nu Sr: Peder Tønder tilstæde for Retten og erkiente at derved var begaaet en abus, men hiemlede Locher at have bygslet 10 Punds landskyld som melt er, at være disse tvende jorders Matriculerede Skyld. Lev: til Tugth: 8 sk.

Sr: Lindgaard lod Tinglyse sin af sin Principal Sr: Johan Christian Hvid meddeelt bygselsedel paa En Vogs landskyld i gaarden Reinsvold som er Sr; Hvids ejendoms jord, og de forrige beboere Christen Christens: med Hustru er fradød; samme Fæstebrev er datt: 7de Dec: 1758. ?

Dernest bleve de indstevnte Sager foretagen: Ole Joens: boende ved Glimmer, var indstevnt for lejermaal med Olive Edisdr; personerne mødte for Retten og tilstoed deres lejermaal med hinanden, og som Tøsen har betalt sine bøeder med 6 rd, saa var Sagsøgeren Sr: Lindgaard som ombudsmand, ikke videre paastaaende. Hvad Ole Joens: angaar, da er hand en gift mand og har sin Hustru i live, hvorfore paastaas Dom over hannem til straf i mangel af hans Formue. Derpaa blev af Retten efter spurt om hans Formuenhed? men alle baade laugrettet og almuen bevidnede at hand er en fattig stømper som er gieldbunden, og altsaa ingen Formue haver, hvorfor

323.

Sagsøgeren paastod Dom over ham til straf paa Kroppen i mangel af Formue. Herom er afsagt: ole Joens: Glimmen som er en ægte gift mand, haver tilstaaet sit begangne lejermaal med Tøsen Olive Edisdr; hvorfore hand burde bøede efter yderste Formue efter loven og Forordningen af 6te Dec: 1743, men som det er vitterligt at hand ingen formue haver til bøeder for sin forseelse; Saa henstilles til Amtmandens Resolution at fastsætte paa Dommen hans Corporlig Straf i følge bemte: (bemelte) Forordnings bydende. ?

Abraham Lochert var til dette Ting indstevnt for utilladelig brendevins Sal i Løngen afv: aar. Dend indstevnte mødte, og ombudsmanden Sr: Lindgaard ædskede Sagen i Retten, siden hand har ordre fra sin Principal at forfølge samme Sag. Locher protesterede mod stevnemaalets lovlighed siden der ikke var nævnt i det skriftl: stevnemaal hvad Maaned Tinget skulle holdes, men vel nævnt dend 12te, 13de, 14de og 15de, men som dette var en forglemmelse i stevning, saa tilbød stevnings vidnet Lars Heggelund at afhiemle med Eed at hand muntlig nævnede Junj maaned, men der var kuns et stevne vidne tilstæde; det kand ellers intet hielpe Locher, siden i stevnemaalet er nævnt Langesund Ting, og holdes kuns een gang Ting om aaret, saa er og stevningen datt: 14de Maj dette aar 1759, og da hand ej kand negte at stevningen er hannem anvist; saa antages Sagen i Retten. ?

Dernest producerede Lindgaard i Rette en angivelse datt: 29de Sept: 1758, underskreven af Præstens medhielper i Løngen Esaias Pelleg, betræffende Lochers brendevins Sal i Løngen afv: Aar 1758, hvor over tvende Mennesker skal være bortkommen paa Søen i fylderie, samme angivelse blev læst; Til oplysning om denne Sag var indstevnt til vidne Morten Nielsen Oxevigen, Raste Joens: Karrenes, Karen Nielsdr: Oxevigen, Klemmed

324.

Hansen og Lars Amundsen; disse vidne ere af Løngen, og mødte for Retten til vidne at aflegge; derpaa blev Eeden for den af lovbogen oplæst og hver i sær examineret, Morten Nielsen forklarede at det skeede afvigte aar den 7de Søndag efter Trinitatis, da var Locher i Løngen ved Kirke stædet, hvor Locher var paa landet hos Præsten, og imidlertid stod vidnet paa land og saae at en finne qvinde Kirsten Pedersdr: var ombord paa Lochers baad hos hans tiener og kiøbte brendevin, som hand meener, siden vidnet saae at hun heldede drikke Karet eller Pælen til munden og drak. videre saae vidnet at en anden fin ved Navn Joen Peders: hafde kiøbt hos Lochers tiener paa baaden, omtrent 2 Pæler brendevin i en flaske, som vidnet smagede at det var brendevin, saasom vidnet var paa baad med denne Joen Peders: da de foer hiem fra Kirken som var den samme Søndags aften som melt er. videre har hand ej seet, og videre forklaring kunde hand ikke giøre derom, blev saa afskeediget fra Retten. ?

Raste Joens: Karrenes fremstod for Retten, og ligesom det forrige vidne Morten Niels: aflagde Eeden paa sandhed at sige; hans forklaring var denne: at samme Søndag som Morten Nielsen har vidnet, strax efter Prædiken var ude og vidnet Raste Joens: skulle fare hiem, var hand selv paa baaden hos Locher, som da var ombord, da baade Raste og nogle andre finner hand hafde i sælskab med sig, kiøbte noget lidet brendevin hos Locher, som de straxen drak, men det var kuns lidet, ingen af dem blev drukken og ingen kiøbte noget videre med sig hiem, videre vidste hand ikke at sige. ?

Klemmed Hans: fremstod for Retten og under Eed forklarede, at Søndagen før Mikelj afv: aar, den Tisdagen dernest, var vidnet Klemmed ombord paa Lochers baad, som da var i Løngens Fiord, og beretter at hand hialp Lochert at Roe hans baad, i stille vejer, og da tilstaar hand at hand kiøbte en halv pæl brendevin hos Locher, videre saae hand at hans Moeder Kirsten Pedersdr: fik til foræring 1/2 pæl brendevin hos Locher eller hans Kone, for hun hafde givet dem nogle bær, sagde og

325.

at en fin Navnl: Anders Joens: hafde været paa baad hos Locher og faaet noget brendevin i en flaske, som vidnet efter tilspørsel vidste at det var brendevin. samme dags aften blev vidnets moeder Kirsten Pedersdr: borte paa Søen, men hand kunde ei vide at hans moeder hafde faaet mere brendevin hos Locher end den halve pæl de skienkede hende, og kunde saa ei videre forklaring giøre hverken om mere brendevins Sal, eller hvorledes hans moeder kom bort paa Søen, siden hand ei var paa den samme baad som de afdøede kom bort paa. ? Karen Nielsdr: fremstod for Retten, og som hun er en finne kone der ej vel kand tale Norsk, blev Eeden for hende tolket ved en af laugrettes mendene som kand tale findsk, og er Lars Niels; hendes forklaring er denne, at det var hendes Fader Niels Thomesen som kom bort paa Søen, denne samme gang som oven er melt, at Kirsten Pedersdr: bort kom. spurt da vidnet om hun saae at Kirsten Pedersdr: fik brendevin hos Locher, svarede: at hun saae det Kirsten Pedersdr: drak paa baaden af en Pæl, som en anden finne Kone skienkede hende, men om det var brendevin eller andet, kunde hun ej vist vide, siden hun intet smagede deraf. Hvad angaar den halve pæl som Klemmed siger at Locher gave hende for de bær, vidste hun intet om, siden hun ej var i baaden, men vel ved baaden. hvad hendes Fader angaar, som og samme tid var paa baad hos Locher, da siger hun at hun saa at hendes Fader kiøbte for 4 sk. brendevin hos Locher, og for en Renost derforuden, hvilket brendevin Locher lod i en halv kands Pæl og flyede til hendes Fader Niels Thomesen, men om Pælen var fuld veed hun ikke.

Spurt hende om hun saae at hendes Fader var druken da hand drog fra Lochers baad? svarede: at hand var noget lidet drukken, siden da de borte blevne var kommen fra Lochers baad, saae vidnet at en anden fin Naul: Anders Joensen gav dem brendevin hos sig, dette brendevin som denne Anders Joens: hafde, hafde hand og faaet hos Locher samme dag, som Locher selv tilstod at hand solt ham noget brendevin paa den angivende at Anders Joens: sagde at have syge folk som hand behøvede dette

326.

til. spurt vidnet om hun saae at denne Anders Joens: var drukken da hand skienkede hendes Fader og den Kirsten Pedersdr: som bortkom? svarede: at Anders Joens: var noget drukken, dette vidne Karen Nielsdr: siger ellers at hun var paa en liden baad med Anders Joens: og hendes Fader og den finne qvinde, som begge bortkom samme aften, vare alleene paa en anden liden baad, og da de skiltes ad, laae de bortkomne folk i deres baad allene paa Søen i stille veir, ikke roede, men snakkede sig imellem, og vidste saa ej siden hvorledes de bortkom. siden fandtes Niels Thomes: paa Søen, saa og baaden omvæltet, men Kirsten Pedersdr: fandt de ikke.

Den omm: Anders Joens: var for Retten og tilstod at hand kiøbte noget brendevin paa baaden hos Locher, men vidste ike hvor meget brendevin hand fik, men det hand fik, siger hand at hand betalte med en halv Rixdaler penge; derforuden siger hand selv at hand var drukken paa baaden hos Locher af det som Locher aparte skienkede ham, og bad Anders Joens: at kiøbslaa noget med Locher.

Lars Amundsen fremstod for Retten og under Eed forklarede just det samme som Klemmed Hans: foran har sagt, og videre kunde hand ikke sige.

Grethe Jakobsdr: i løngen boende, fremstod for Retten, og under Eed forklarede, at hun og kom til Lochers baad samme tid, men da var den bortkomne finne qvinde der før hende, noget drukken var denne qvinde, men saae ej at Lochert solte dem noget brendevin. Anders Joens: var og Paa baaden, var noget drukken. den bortkomne Niels Thomes: var da og ved Lochers baad, men hun saae ikke at hand kiøbte mere brendevin hos Locher end for en ost. videre brendevin ? Sal vidste hun ikke uden hun saae at Lars Amunds: fik som hun mente, at være brendevin i en Pæl, dertil svarede Lars Amunds: at det var kuns brendevin for 2 sk. ?

Efter at disse vidne var forhørt, hafde Locher andre vidne paa sin side indstevnt, til dette Langesund ting at møede dend 12 Junj og følgene dage, at svare til Spørsmaal i denne Sag, som hans fremlagde skriftl: Stevning viser, hvor til og Sagsøgeren Lindgaard var indkaldet. Lochers vidne ere hans egne tienere Peder Povelsen, Niels Albrigtsen og Rasmus Jeremiasen,

327.

den ommelte Peder Povelsen er en fremmed Svensk overløber som nu er hos Locher, de andre tvende ere tvende unge og enfoldige drænge som ej har været til guds bord, ligesaa ike den Svenske overløber har væaret her indlemmet blant Meenigheden. Hvorfore Retten ikke trøster sig at tage dem i Eed. Ellers var deres forklaring at de ikke kunde sige hvad brendevin hand solte i løngen til finnerne, siden de maatte passe deres arbeide paa deres hosbonds baad, og hafde saa intet dermed at bestille.

Lindgaard spurte inden Retten hvad Lochers tiener hedte som hand lod sælge brendevin paa sin baad i Løngen, og da det befindes at hans Navn er Ole Hans: og tiener hos Locher, saa var Lindgaard begierende at Sagen bliver udsatt til neste Ting for at faae denne Ole Hansen indstevnt at giøre nærmere forklaring om hvad brendevin hand har solt og hvad hans hosbonde har solt. altsaa er da Sagen opsatt efter Sagsøgerens begiering, da hand besørger den bemte: Ole Hans: indstevnt, og tillige hans hosbonde bemte: Locher stevnes til hans forklaring at anhøre. ?

Søren Mogensen Andsnes, hafde til dette Ting ladet indstevne Ole Andersen Balsfiorden for hand har lagt øgeNavn paa Citanten, hvorom vidnet er forhørt paa Wangs Ting see fol: 154, og ligesaa paa fol: 145, den indstevnte mødte og svarede til Sagen. efter at de hafde været til ords om denne Sag, blev Parterne forligt at Ole Anders: Erklærer Søren Mogens: saavit uskyldig i denne Sag, og ikke trøstet sig til at over bevise Søren Mogens: slig paasagen og altsaa bad ham om forlig og tilgivelse, samt betalede omkostningerne til Citanten. hvormed denne Sag er endt. ?

Ombudsmanden Lindgaard hafde til dette Ting ladet indstevne Morten Heggelund for utilladelig brendevins ? Sal i Løngens fiord afv: aar 1758, den indstevnte mødte og svarede til Sagen efter lovl: Stevnemaal. Lindgaard begierede Sagen i rette. at faae oplysning herom, var indvarslet Daniel Jakobs: Karrenes og Niels

328.

Nielsen Rottenvigen i Løngen boende. disse mødte for Retten, og aflagde deres Eed paa sandhed at sige. Daniel Jakobsens forklaring var denne: at hand samme tid som Morten Hans: er angiven at have solt brendevin i Løngen, saae at Ole Peders: Kaagfiorden kiøbte en Pæl brendevin hos Morten Hans: som Ole Peders: tog med sig hiem; hvilket skede ved Eidet i Løngen hvor Kirken er, og var en Søndags aften, videre brendevin har vidnet ikke seet at Morten Hans: har solt til nogen, og kunde saa ingen videre forklaring giøre derom. Det andet vidne Niles Niels: forklarede at den samme Søndag efter Prædiken om efter middagen, saae hand at Morten Hans: solte noget brendevin til nogle finner, som de drak paa marken, kunde ikke Navngive hvad finner det var eller hvormeget hand solte dem, uden allene at en fin heder Knud, saae hand at faae brendevin. Hvad den Pæl brendevin angaar som Morten Hans: skulle have solt til ole Peders: da vidste dette vidne intet derom. vidnerne blev tilspurt om de saae at nogen var drukken? svarede: at ingen var drukken.

Lindgaard begierede Dom i Sagen efter den Kongel: Forordning om brendevins ? Sal, til straf for saadan uskik, at somme derved kand blive hemmet. Sagen er opsatt til i morgen, da Parterne møder for Retten til at anhøre Sagens slutning. ?

Efter at disse Sager var afhandlede, var dagen til ende, og tinget opsatt til i morgen tilig. ?

Dend 15de dito blev igien Retten satt, da følgende Sager blev afhandlet:

Johannes Jonsen i Ulsfiorden mødte for Retten og beklagede sig at hand hafde til Bergen med Sr: Lars Heggelunds Jægt, blant andet hans førring, en 1/2 tønde Tran, som skulle leveres til hans Handelsmand sammested Sr: Gerhard Greeve, men samme halv tønde Tran er ikke anført i Reigning til bemte: Johannes, hvorfore hand hafde nu tvende mænd tilstæde for Retten til at bevidne det tranen blev leveret paa Sr: Greves handels Stue, hvilke mænd den tid vare Housettere og førringsmænd paa Jægten; hvilke ere

329.

Bastian Mikkelsen Qvalsousen og Christen Christophersen Oldervigen. disse forklarede at Johannes Jonsens halv tønde Tran var mærket og saae at den med mere tran fra andre folk blev hidset need i Kiøbmandens Skude og modtaget af Sr: Greves tiener; hvilket og alle de andre folk paa Jægten saae og kand bevidne, saa og med en god Samvittighed med Eed bekræfte om paafordres. Johannes Jons: begierede dette protocollerede beskreven, som hand vil afsende til Sr: Greve, hvorefter hand da formoeder at hannem bliver gotgiort bemt: halv tønde Tran. ?

Provstinde Mejer i Tromsen hafde til dette Ting ladet indstevne Hans Glad med sin Hustru Ellen Rasmusdatter boende paa Sandnes, angaaende en omtvistet Souv som bemte: Hans Glad og Hustru sig har vedkiendt og dog skulle være Provstinden tilhørende.

Paa Sagsøgerindens veigne mødte Sr: Lindgaard som begierede Sagen i rette. de indstevnte mødte tillige, og kunde ej negte at dend i rette fremlagde skriftlige Stevning som læst blev og i Acten vorder indført, var dennem lovlig ankyndiget. Til oplysning i denne Sag, var nævnt i stevnemaalet som vidne, Erik Nielsen og Ingebore Pedersdr: Kalsletten, Hans Kiil Langenes, Kirsten Mogensdr: Langenes, Kirstine Eriksdr: Tromsen og Kirsten Olsdr: itm, som alle mødte for Retten, undtagen Erik Niels: som er Syg. derpaa blev de mødende vidne for Retten fremkaldet og Eeden for dem af lovbogen oplæst, samt formanet at vidne sandhed. Dend omtvistede Souv hafde Sagsøgeren ladet bringe levende her paa tinget og var Kirstine Eriksdatter's vidne under aflagde Eed, at Souven tilhører hendes Madmoeder Provstinden, at hun har faaet den hos Erik Niels: Kalsletten afv: aar om vaaren, og om Sommeren afv: aar blev Souven borte i marken, blev befalet af sin madmoeder at søge efter den og fandt den blant

330.

Hans Glads Creature, hvor hun tog den til sig og bringede den hiem til sin madmoder. nogle dager derefter kom Hans Glad til Tromsen og ville tage samme Souv tilbage, men formedelst de vedkiente sig Souven, fik hand den ikke, vidnet siger at før Souven kom bort, var den umærket, men siden da hun fandt den var den mærket paa det ene øre. siger: at da hun tog Souven fra Hans Glads Creature, var Hans Glads tieneste pige Kirsten Mogensdr: nærværende og tilstod at det var ikke hendes Husbonds Souv, men mærket paa Souven blev ej dengang omtalt, siden vidnet ej gav agt paa noget merke. videre var ikke at spørge dette vidne, blev saa afskediget for Retten. ?

Kirsten Olsdr: forklarede under Eed, at hun ikke var med at hente Souven hiem, men hun var tilstæde da Hans Glad var i Tromsen og ville hente Souven tilbage, og beretter at Hans Glad siger: at hand gaar efter sit mærke, og der hand finder sit mærke, tager hand Souven. vidnede, at det er selv samme Souv som hendes madmoeder tilforen hafde faaet hos Erik Nielsen Kalsletten, og er nu her frembragt til des fastere? vidnesbyrd for at see at det er den samme omtvistede Souv. siger at Hans Glad og hans Kone var atter siden i Tromsen i Præstegaard og brugte nogen allarm og skenderie angaaende samme Souv, men hvad ord der falt, kunde vidnet ej rettelig mindes at forklare. videre forklaring kunde vidnet ej giøre derom. blev saa afskediget.?

Kirsten Mogensdr: som nu tiener hos Ole Hans: Findnes, hendes Eedelig vidne om denne Souv, var saaledes: at hun var lidet kient med Hans Glads Creature og hafde kort tid været hos ham i tieneste derfore ikke kunde sige enten det var en fremmed Souv eller ej, og ikke vidste heller hvormange Souer Hans Glad hafde, men efter andres sigende, lod hun Provstindens pige annamme Souven med sig da hun som foran melt, kom og ledede efter Souven, siden hun hafde hørt at det skulle være en Souv fra Præstegaarden. da hun kom hiem til Sandnes med Creaturene

331.

talede hun om at Provstindens pige hafde været efter Souven, og hørde hun da af Hans Glad og hans Kone at de ville hente denne Souv tilbage, og siger at det er den samme Souv som nu er frembragt her paa tinget. derpaa blev hun tilspurt om hun saae med sin øyne at hendes Madmoeder neml: Hans Glads Kone, med sin egen haand mærkede denne omtvistet Souv som nu er her for Retten? svarede: at hun saae at hendes da værende Madmoeder Hans Glads Hustru mærkede selv samme Souv som nu er her for Retten. Souven hafde den tid 2de tvilling lam, et Rød lam og et hvidt lam, disse lam blev tagen fra Souven, det ene lam gav hun til Hans Kiil og det andet gav hun til Peder Jens: paa Skiulgammen. videre forklaring kunde man ikke faae af hende til denne Sags oplysning. ?

Hans Kiils vidne under Eed var ikke anderledes end hand hafde faaet et lam til foræring hos Hans Glads Kone, men andet veed hand ikke at forklare om denne Sag. ?

Ingeborre Pedersdatter Kalsletten, som er et hiemmels vidne i denne Sag, aflagde sin Eed paa sandhed at sige. blev tilspurt, om hun har ladet Provstinden i Tromsen faae den omtvistede Souv hos sig, og om det er den selv samme Souv som nu er her tilstæde svarede: at det er den samme Souv som var hendes opfødning, og Provstinden fik samme Souv hos Ingebore Pedersdr: afv: aar om vaaren, men den var da ikke mærket, hafde ej heller lammet, men gik med lam, og siger at hun sagde til Provstinden at Sauven var med lam, og var vant til at have tvillinglam, bekræftede paa sin aflagde Eeds sandhed at det er selv samme Souv som er nu bringet her for Retten. videre var ikke at spørge hende.

Dernest Blev Hans Glad tilspurt af Retten, om hand tilstaar at det er den samme Souv som nu er her tilstæde, og hand forhen har vedkiendt sig at være sig tilhørende? svarede: at det er samme Souv,

332.

som er her tilstede, hvilken hand har vedkiendt at være sin Souv, men siger at hand gik efter mærke, thi Souven har det samme mærke som hand bruger, men negte at hand ikke har mærket Creaturet, ikke heller hans Kone, undskylde sig at om kunde have mærket den saaledes, og derfore er hand bleven forleedet til feieltagende. Efter at denne Sag saaledes var examineret, var Lindgaard som fuldmægtig for Provstinden, fornøyet med at Sagen bliver udsatt til neste ting, da hand formeente at Parterne kunde blive forligt, tilmed mangler tid til Sagens afgiørelse siden det er Reise dag i morgen, og her ere i dag mange andre Sager som maa forhøres, og blev da Hans Glad og hans Hustru betydet inden Retten at møede til neste almindelige ting 1760, til Sagens slutning at anhøre, uden vider Stevnemaal og advarsel. ?

Petter Østberg og Esaias Pelleg var for Retten og afhiemlede at have lovl: stevnt Morten Torbens: i Løngen for uskik med brendevins Sal den 13de: Søndag efter Trinitatis afv: aar. vidne det var og indstevnt Peder Joens: i Løngen og Lars Lars: itm: samt Ole Torbens: itm: men ingen mødte, hverken den indstevnte eller vidne; Thi blev given laugdag og foreleggelse i Sagen til neste Ting. ?

Den Sag som er melt foran angaaende Morten Hansens ulovl: brendevins Sal, da mødte Morten Hans: for Retten i dag og mindelig rette for sig, siden hand dog ikke kand undgaae at bøede efter Forordningen, og var Madame Hvid tilstæde for Retten og Declarerede at hun som til denne Sagefald skal være berettiget siden hun har ombud over endel af Tromsøe gods var fornøyet med Morten Hansens tilbud og som Esaias Pelleg var angiver i denne Sag saa skal hand have halve deelen af disse bøeder, og ligeledes var fornøyet med mindelig forlig. ?

I anledning af en despute som er kommen blant almuen

333.

i sær de som bruge deres fiskerier i Ulsfiorden, hvorover nogle af de der boe i Ulsfiorden, have optaget Toskegarn for dem der har brugt dem i bemte: Fiord, hvoriblant Madame Hvid var en blant dem der have brugt eller ladet bruge Garn, var begierende at følgende Spørsmaal til almuen, neml: hvad Tid Toskegarn blev optagen og formeent at bruges? svarede: i Februarj Maaned, som var den 21de, da nogle Contra dette garnbrug, forbød de garn=brugende at have garnene i Søen formedelst forargelse som deraf flyder.

2, Hvorlangt Toskegarn var brugt i Ulsfiorden ud fra botten? svarede: nogle faae børse skud.

3, Hvor lang Ulsfiorden er af distance? svarede: ungefær er par miil. 4, om der ike bruges Sildgarn i Ulsfiordbotten efter agn Sild, og om ikke Tosken faaes med Sildgarn? svarede: at der bruges Sildgarn til at faae agn ? Sild, og undertiden kand det vel hende at nogle Tosk kand følge med garnene.

5, om de som har brugt dybsagn, ikke fik fisk baade før og efter Torskegarnene blev brugt? nogle svarede: at de fik fisk med dybs ? agn før garnene blev brugt, nogle sagde at de fik ikke fisk; mens garnene blev brugt siger de at de fik ingen fisk, men efter at garnene blev aflagt eller optagen, siger de at de fik noget fiskerie med dybs ? agn.

6, Hvormange baader af fremmede der vare i Ulsfiorden? svarede: at der Roer eller fisker endel uden Sogns baader, men de kand ikke just vide tallet paa baader. Herom var Madame Hvid et Tingsvidne begierende, ?

Anders Anders: Balsfiorden angav for Retten at hand for nogle aar siden skulle have nogle vahre fra Bergen til sine tvende Sønner Ole Anders: og Anders Anders: som var dennen anført i Reigning af Sr: Jacob Rik, neml: Penge 7 mk 3 sk, 12 mk blade tobak og 12 mk skruv tobak, som Sr: Riek skal have paastaaet at have leveret til deres da værende førrings folk Thomes Roelsen Snarby og Anders Niels: Kardin, og beretter den gamle Anders

334.

Anders: Sr: Riek at have lovet det hand vil gotgiøre dem dette bemt: manglende naar førring folkene var kaldet for examination om de kand negte at de ikke have faaet dette bemt: manglende. nu mødte disse bemt: Thomes Roelsen og Anders Cardin for Retten og ej allene aldeles benegtede at de ikke hos Sr: Riek haver modtaget disse ting hverken hos ham selv eller hans folk, hvilket de med god Samvittighed vil bekræfte med Eed naar paaæskes, ifald Sr: Riek ej vil gotgiøre dem bemt: Penge og tobak. ?

Efter at der blev inden Retten spurt af Fogden om Vrag og driv ? Hval, da blev oplyst at Hans Peders: Torsvog og medskibere haver funden nogen tid før dette Tings holdelse, en Hval paa Torsvogs lejemaal, hvilken gaard er Fogden Tønders arvinger tilhørende, som efter vurderring og Taxering ved offentlig Auction er bortsolt til den høystbydende, som blev Elias Figenschov, saavit Hans Kongel: Mayestets andeel angaar, for dend Summa = 30 rd 3 mk, uagtet at finderne have bekommet deres findings Spæk efter loven, hvorom Tingsvidne blev udstæd. ?

Efter at dette var forrettet, samt endeel andre Sager, som Parterne talede sig imellen uden nogen skriftlig Procedur, blev af Sorenskriveren opraabt efter loven, om nogen hafde flere Sager for Retten, og ingen indfandt sig, blev dette Ting opsagt.

1758 1760