Justisprotokoll Helgøy 1760

352.

Anno 1760 dend 13de Junj blev almindelig Sommer og Leedingsbergsting holden paa Gaarden Elvevold med Heløe Tinglavs Almue, Retten blev betient af Sorensk: Thomæsøn tilligemed eftermeldende Eedsoerne laugrettesmænd: Lars Niels: i Ulsfiorden, Hans Eriksen i Løngen, Peder Joensen Kopangen; Niels Haldorsen i Balsfiorden, Hendrik Nielsen itm, Thomes Roelsen Snarby, Christen Joens: i Nordtiosen og Hans Andersen Røgammen.

Ved Retten var og tilstæde Kongel: M'ts: Foged Sr: Jørgen Wang. Efter Tinget var satt, blev oplæst og forkyndt de Forordninger og andre Documenter som ere Specificerede paa nest forestaaende fol: 170 og 171. Efter at Kongens allernaadigste villie for almuen forkyndt blev, angaaende penge ? laan af undersaatterne, blev efterspurt om nogen hafde Penge at laane? men ingen indfandt sig at svare nogen dertil, enten de hafde penge eller ikke, ellers blev de derom anmoedet, og forestillede Dem den Naade af Hr: Mayts. at hand vil svare dennem Rente af deres laan, og

353.

forskaane dennem for skatters tyngsler. ?

Daniel Povelsen lod Tinglyse sin bygselsedel paa Tolv Markers landskyld i Rebbenes, som er af Tromsøe Mensal gods. lev: til Tugth: 4 sk. ?

Hans Heggelund lod Tinglyse sin bygselseddel paa 6 markers landskyld i Berg eller Ravnefiord, som hans Fader Hans Peders: for hannem haver opladt, og er af Tromsøe Mensal gods. lev: til Tugthuuset 4 sk. ?

derefter blev leedingen lignet paa almuen og Skatte ? oppebørselen forrettet. ?

Dend 16de dito blev igien Retten satt i forskrevne laugrettesmænds nærværelse for at afhandle hvad videre ved Retten kand forefalde: følgende Fæste breve blev Tinglyste, udgiven af Sr: Caspar F: Lindgaard, paa endeel af Tromsøe Mensal Jorder, paa Enke Provstinden Sal: hr: Meiers vegne, i hendes Naadens aar, og er som følger:

Til Mikkel Melkersen paa En halv vogs landskyld i Toersvog. lev: til Tugth: 4 sk.

Til ole Rasmusen paa 6 marks fiskes landskyld i Huchøen, som hans Fader Rasmus ols: for hannem har opladt. lev: til Tugth: 4 sk.

Til Jakob Christens: paa 1/2 vogs landskyld i Sør Schar. lev: til tugth: 4 sk?

Til Sylfæster Nielsen paa 1/2 vogs landskyld i gaarden Inderby, som Anders Daniels: for hannem har opladt. lev: til tugth: 4 sk.

Til Peder Jensen paa 6 markers landskyld i Nord Langenes, som Mathis Povelsens Enke for hannem haver opladt. leveret til Tugth: 4 sk.

Nok blev følgende fæstebreve Tinglyst, udgiven af ombudsmanden Lindgaard, paa Eieren Sr: Johan Ch. Hvids veigne, neml: til Sr: Lars Sørensen Heggelund paa 12 markers landskyld i gaarden Elvevold, og ligesaa paa 12 markers Landskyld i gaarden Bratrein, lev: til Tugth: 6 sk.

Til Anders Hans: paa gaarden Schatøere, skyldende 1/2 vogs landskyld, lev: til Tugth: 4 sk.

Fogden hafde til dette Ting ladet indCitere Iver Haagens: Meelvigen, og Christen Christensen Skarsfiorden, som afv: aar har funden en fostagie vin paa Søen, men formedelst viinen var saa fordærvet at den ikke var til nogen nøtte, saa var de mistænkt for at have beblandet vinen, hvilket de erbød sig at giøre sin Eed, at ikke være skeed; og som Fogden var det paastaaende, saa aflagde de og sin Corporlig Eed for Retten, efter at de vare formande

354.

fra falsk Eed, at de ingen Svig med samme viin have begaaet, ved at blande den hverken med Søe eller Vand, og var saa Fogden dermed fornøyet.

Hermand Hansen Sandvæhr mødte for Retten, og tilkiendegav, hannem tilligemed sin broder Rasmus Hans: som ere begge myndige, at være tilfalden en arvepart paa Summa = 133 rd 1 mk 13 1/2 sk, efter afdøde Mætte Siversdr: i Bergen, som var Enke, boende i Drægen; samme benævnte arvepart kand ikke blive disse arvinger udleveret førend de bevise sig at være retmæssige arvinger dertil; hvorfore Niels Siursen Sandvær, Haagen Iversen Meelvigen og Hans Andersen Brevigen mødte for Retten til forklaring derom, hvilken deres forklaring skeede under Eeds afleggelse, efter at de vare advarede fra MeenEed.

Niels Siursen Soer med opragte fingre at den afdøede Mætte Siversdr: var Hermand Hansen og Rasmus Hansens Faders Søster, og at hand var bekient med bemte: Mætte Siversdr: og var ofte i hendes huus i Bergen. hendes broder som var Hans Hans: Siverts: var Fader til disse tvende brødre Hermand og Rasmus, kom her til landet i sine unge aar, blev siden efter nogle aars forløb gift med Mætte Iversdr: Sandvær, som endnu lever, hvormed hand avlede de tvende Sønner som benævnt er, videre forklaring kunde Niels Siurs: ikke giøre herom.

Haagen Iversen Meelvigen, fremstoed for Retten, og under Eed forklarede det samme som Niels Siursen, at hand var bekiendt med afdøde Mætte Siverts: boende i Drægen i Bergen, at hun hafde en broder Naul: Hans Hans: Siverts: som hand selv førte her til Nordland i sine unge aar, blev siden gift med Mætte Iversdr: Sandvær som endnu lever, med hvilken hand avlede de tvende benævnte Sønner,

Hermand Hans: og Rasmus Hans: saa at den bente: Mætte Siverts: var disse børns Fader ? Søster. Hans Anders Brevigen fremstod for Retten, og under aflagde Eed forklarede det samme som forskrevne tvende Mænd, H? at hand kiendte Mætte Sivertz i Bergen at hand ikke andet veed end Hans Hans: Sivertz var hendes broder, og at denne Hans Sivertz var Fader til Hermand Hans: og Rasmus Hansen. vidre vidste hand ikke at sige. Herom vare disse arvinger.

Tingsvidne begierede til at erholde deres arvepart i Bergen.

Johan Johans: Nordtiosen mødte

355.

for Retten og fremlagde sin Handelsmands Reigning datt: 11 Sept: 1759, udstæd af Sr: Hendrik Busch; hvorudi tvende gange er anført i Reigningen Contant 3 rd, som skulle være leveret til Johan Johansens førringsmand Sylfæster Larsen Balsfiorden; bemte: Sylfæster mødte for Retten og begierede at fralegge sig med sin Eed, at hand ikke haver annammet mere hos bemte: Kiøbmand, af penge at føre Nord til Johan Johans: end 3 rd, men ingenlunde de øvrige 3 rd; ligesaa at hand ikke haver annammet de i Reigningen anførte 10 mk Snøre for 3 mk 12 sk, ikke heller 1 tønde bygmeel, som der er anført, hvorfore hand ikke kand være ansvarlig til Johan Johans: derfore, hvilket hand som melt, ikke at have annammet, vil bekræfte med sin Eed, og efter hand var advaret for MeenEed, aflagde hand sin Corporlig Eed paa at hand ikke haver annammet det omskrevne Snøre, Meel og 3 rd i penge. Endnu under samme hans aflagde Eed bekræftede hand, at hand ikke hafde annammet 3 rd i penge til Sylfæster Niels: Inderby, som og af samme Kiøbmand er anført i Reigning til bemte: Sylfæster Nielsen, for hvilken Mand Sylfæster Larsen og var en Førringsmand.

angaaende det som er melt fol: 164, at Bastian Mikkelsen forklarede at der blev leveret en halv tønde tran i Skuden i Bergen, til Kiøbmanden Sr: Gerhard Grevers tiener, som var Johan Johans: Nordtiosen tilhørende, men ej er kommen hannem tilgoede i Reigning; derom aflagde nu Bastian sin Corporlig Eed at han intet rettere veed, saa at være i sandhed, at jo bent: tran blev leveret i Skuden til Kiøbmandens tiener. det andet vidne Christen Christophersen var ikke her paa tinget, men af andres sigende vil hand bekræfte det samme som Bastian.

Den Sag som er forhandlet fol: 163, angaaende Abraham Lokkers brendevins handel, da var til Rest at forhøre ole Hansen, som den tid var Lokkers tiener, men nu er boende i Skorøen; mødte nu for Retten, tilstod stevnemaal, at forklare det hand veed om Lokkers brendevins handel; Lokker mødte nu og for Retten, og tilstoed at være lovl: varslet til dette vidne at anhøre. For vidnet blev Eeden oplæst, og formanet at sige sandhed om det hand mindes, angaaende hans da værende husbonds

356.

brendevins handel i Løngen. Efter hand hafde aflagt Eeden, forklarede hand paa tilspørsel, at hand var med Locher i Løngen d: 7de Trinitates Søndag, og da blev der efter prædiken solt noget brendevin til finner ved Kirkesteden, men kand ikke efter saa lang tid mindes hvor meget, og ikke heller hvad de just hedte som brendevinet blev solt til, uden Knud Joensen, saa og Joen Peders: de andre finners Navne mindes hand ikke. desligeste forklarede hand at hand var med Locher i Løngen den anden Reise, som var nylig før Michelj samme aar, da og Locher solte noget brendevin til finner, men kunde ikke vide hvormeget og til hvem, saasom hand maatte oppasse sin Hosbonds Arbejde, og ikke gav agt paa hvad brendevin der blev solt. hand blev spurt af Sagsøgeren Lindgaard, om hand saae de tvende gamle finne folk, paa baaden hos Locher, hvilke siden bortkomme paa Søen? svarede: hand saae dem begge, finne qvinden var paa Lochers baad, fik der noget brendevin, men hvormeget, mindes hand ikke; finnen som og bortkom, var ikke paa Lochers baad, men sad i sin egen lille baad som laae ved Lochers baad. spurt ham, om hand saae at de siden bortkomne finner vare drukne da de roede fra Lochers baad?

svarede: at finneqvinden var noget drukken, men om finnen som bortkom, vidste ikke enten hand var drukken eller ikke, siden hand ikke var paa Lokkers baad, men sad i sin egen baad som melt er. videre hafde Sagsøgeren ikke at spørge vidnet om, men fremlagde sit indlæg, som læst blev og i acten vorder indført, samt Sagens omkostning som efter opreigning i alt beløber 4 rd 4 mk 10 sk.

Derpaa blev Lochert tilspurt hvad hand haver til forsvar i denne Sag? svarede: at hand ikke kunde sige noget til Sagen, andet end hand ikke fik sine vidne afhørt som hand afvigte aar hafde for Retten; men aarsagen dertil er da anført i Tingbogen, hvorfore de ikke kunde admitteres til Eed, og har hand ikke heller begiert disse vidne afhørt denne gang, saasom de intet kand tiene ham til nogen befrielser, men tvertimod vidne at hand brugte udSal med brendevin.

Efter at Parterne ikke hafde noget videre at sige i Sagen, er saaleedes paa Rettens veigne dømt og Afsagt:

357.

Hvad angaar den mistanke at de tvende finne folk i Løngen Kirsten Pedersdr: og Niels Thomesen, skulle være bleven borte paa Søen formedelst drukkenskab, da er intet noget saa tydelig bevist at de blot af den aarsage formedelst fylderie af Abraham Lochers brendevins Sal, er forulykket, saasom ingen saae da de bortkomme, og ingen vidne er ført det da vare saa afmegtige af brendevin at de ikke vare i stand til at Roe fra Lochers baad da hand hafde ladet dem faae det brendevin som i forhøret er omtalt, men vel at de siden kunde være bleven mere drukken af mere brendevin som en anden Fin siden skienkede dennem; hvilket var Locher uvidende. og som det da for Retten er blint at dømme om disse bortkomne finner blot af fylderie blev forulykkede, eller af anden tilfald; Saa faar man overlade den Sag til gud som best veed derom, og at betale enhver efter sine gierninger, siden man alleene kand formoede det ulykken skeede ved drukkenskab; men ikke er noget tydeligt beviis derom at dømme efter:

Men hvad ellers er belangende Abraham Lochers brende? vins Sal i Løngensfiord, da er det nok som beviist med vidners forklaring paa nest afv: aarsting, saavel som Ole Hansens vidne nu paa dette ting, at Locher har solt brendevin til finnerne, baade paa 7de Trinitatis Søndag, som var aar 1758, og ligeledes anden gang som var Tisdagen nest Micheli samme aar; hvorfore hand tilfindes efter den Kongel: Forordning om misbrug med brendevins drik, datt: 8 Martj 1757, dens 2den og 3die post, at bøede 20 rd for den første gang hand har faret i løngens fiord med brendevin at selge, og for den anden gang hand der haver øvet samme ulovlige handel, at bøede daabbelt med 40 rd, tilsammen 60 rd, hvilke bøeder deeles efter Høy bemte: forordnings sigende; samt dessuden at betale denne Sags omkostning i alt med 4 rd 4 mk 10 sk, alt inden 15 dage efter denne

358.

doms lovlige forkyndelse, under adfær efter loven. ? Locher begierede Dommen beskreven; og Erklærede at ville appelere.

Ombudsmanden Sr: Lindgaard hafde til dette Ting ladet indstevne Trine Nielsdr: boende i Grundfiorden, formedelst brendevins brenden i aaret 1758; Citanten fremlagde sin skriftlige Stevning datt: 26de Martj 1760, som læst blev, og i Acten indføres; Gams, som nu er dend indstevnte Trine Nielsdatters Mand, mødte paa sin Hustrues veigne at svare til Sagen. hand tilstoed endelig at hans Hustru har brendt brendevin en gang i aaret 1758, om Høsten, som var samme Høst efter Forordningen var Tinglyst her i fogderiet, og den tid var hun Enke, og af hendes enfoldighed brendte lidt brendevin, siden hun hafde løst at forsøge hvorledes det vilde lykkes hende, siden hun ikke har brent brendevin tilforn, siger og at hun hafde ingen lykke dermed, og hvad brendevins Panden angaar, da hafde hun laant Panden hos Petter Østberg i Løngen; hvilket bemte: Østberg selv tilstaar i et hans brev til Lindgaard, af dato 14 ap: 1760, som blev fremlagt i rette; i samme brev beraaber Østberg sig paa et brev fra Trine Nielsdr: af dato 20de Nov: 1758, hvor hun tilstaar at have brugt hans brendevins Pande til brenden, men hafde ingen lykke dermed. foruden at hun prøvede at brende den ene gang, hafde hun tillavet at brende nok engang, men fik ikke den nøtte af Sætningen, at det kom i Panden til brending.

Citanten hafde nogle vidne der af gaarden Grundfiorden indstevnt, om denne Sag at give oplysning; men siden Gams og hans Hustru tilstoed Sagen saaledes at være som melt er; saa frafalt hand vidnerne, og allene var Dom begierende efter Forordningen, til bøeder for deres overtrædelse imod Forordningen. Sagen er opsatt til i morgen, da Parterne Møeder for Retten, til dens slutning at anhøre.

Capellanen til Tromsen, hr Bødker hafde til dette Ting ladet indstevne Lars Mortensen, boende paa Hungeren ved Tromsen, formedelst hans Malversation og slemme opførsel imod hr Brødker, som vidne nærmere kand forklare. Paa Citantens veigne mødte Sr: Lindgaard, som ædskede Sagen i rette; den indstevnte blev paaraabt, men mødte ikke ej heller nogen paa hans veigne. Stevnevidnerne Hans Kiil Langenes

359.

Ole Hans Findnes, afhiemlede for Retten med Eed, at de lovl: har stevnt Lars Mortens: til dette Ting for denne Sag, og at anhøre vidnesbyrd derom. vidnerne er Niels Rasmusen tienende paa Storsteennesset, og Niels Niels: boende paa Toftefiordnesset. disse mødte for Retten, for dem blev Eeden af lovbogen oplæst, og formanet at vogte sig for MeenEed. Niels Rasmusen blev først examineret af Sagsøgerens Fuldmægtig, og Efter aflagde Eed, var hans forklaring og gien svar paa Spørsmaal saaleedes:

1 Naar denne Sag Reist sig? svarede afv: aar strax efter Ste: Hans tid, som skal have været den 9de Julj.

2) tilspurt, om ikke, da hr Bødker kom frem fra Heløen samme tid om morgenen, saae at Lars Mortensens Creature gik paa jorden i Engen, hvor græsset skulle Høstes, og en liden pige gik med Creaturene for at passe dem? hvortil hand svarede jo; og siger derhos, at hand skulle gaae hen til Creaturene, da løb hun ind i huset, men som hand var kommen hen imod Creaturene, kom hun løbende ud igien, muligens i den meening at hun da skulle Creaturene drive af Engen.

3 da hr Bødker med benævnte vidne gik til Hungeren, der Lars Mortensen boer, for, i følge lovens tilladelse, at lade drive Creaturene derfra til sin boepæl, at indsette dem i huus, om hand da beviste nogen ubesindighed mod Lars Mortensen eller hans Kone enten i ord eller gierninger? svarede: at hand ingen ubesindighed beviste mod dem.

4) Da nu hr Bødker vilde saaleedes lade Creature drive hiem og gik frem ved stranden, om da ikke Lars Mortens: kom løbende til hr Bødker i forbittrelse, sigende: hvad vilt du? og derpaa greb hr Bødker i brøstet med den ene haand og vilde rive hannem i ansigtet med den anden haand? svarede: jo, saa at være, at hand kom løbende og tog præsten i brystet med den ene haand, og krummede sine fingre imod hans Ansigt med den anden haand ligesom hand ville rive præsten, men præsten fik da holde ham fra sig.

5) om hand ikke hørte at præsten bad Lars slippe sig men blev ved at holde sig Tag? svarede: hand kunde ikke efter mærke hvad ord hr Bødker sagde om at slippe, men hand saae at Lars blev ved at holde sit

360.

tag i brøstee paa Præsten. Og som da Præsten, for at blive skilt med ham, var nødsaget at gribe ham i Nakken og kaste ham ned til Jorden, om vidnet da ikke saae at Præsten strax gik fra Lars Mortens: uden at slaa hannem eller rive haar af ham? svarede: at Præsten, hverken slog ham eller rev ham i haaret, men gik fra ham efter hand hafde nedkast ham paa marken.

7) om Lars Mortens: ikke, siden hand reiste sig op igien, brugte Steen, træffede Præsten dermed i den ene side, og blev ved at steene intil Præsten kom et stykke norden for Hungeren? svarede: at hand tog steen og træffede Præsten dermed i den ene side, tog atter tvende steene op at kaste med, men slap dem dog ned uden at kaste dermed.

8) om hand ikke for at naae Præsten desbeder tog sine tøfler af og med dem slog et par gange efter Præstens Hoved? svarede: at hand tog sine tøfler af og holt en tøffel i hver haand og slog dem mod hver andre, men hand saae ikke at Lars Mortens: kastede dem paa Præsten.

9) om vidnet ikke hørte at Lars Mortens: til sidste afsked kaldede Præsten en Tyv og en Skielm svarede: at hand hørde hand kaldede Præsten en Tyv og en Skielm, som Præsten bad vidnet ligge paa minde, desuden brugte hand mange andre skænds ord mod Præsten som hand ikke erindrer, uden allene de tvende betydelige Skænds ord som melt er. videre vidste vidnet ikke at sige, blev saa afskediget fra Retten.

Derefter blev det andet vidne Niels Niels: som imidlertid var udviist mens det første vidne blev forhørt, frem kaldet for Retten, og under aflagde Eed og formaning om sandhed at sige, blev tilspurt de samme Qvæstioner som det første vidne, hvorpaa hans giensvar og forklaring var i allemaade lige som Niels Rasmus: haver forklaret, og hafde og hørt at Lars Mortens: brugte adskillige unøttige ord, men de betydeligste ord var dette at hand skieldede præsten for en Tyv og en skielm. kunde saa ikke sige videre om denne Sag.

Nok hafde Præsten ladet indstevne Bent Hans: Kalsletten og Lars Haagens: Reenen, som vidne at Lars Mortens: siden hafde været hos Præsten Hr Bødker for at bede ham om forladelse for sin grove opførsel imod hannem, og at hr Bødker da forlad ham forseelsen. disse vidne mødte for Retten, og efter aflagde Eed bleve tilspurte om de ikke hørte at Lars Mortens: bad hr Bødker

361.

om forladelse for sin forseelse, med det løfte at hand derefter aldrig mere skulle antaste ham eller nogen af Naboerne, som ofte have ført klagemaal over hannem? dertil svarede disse tvende mænd ja, sigende vider: at nyelig efter Lars Mortensens mishandling mod Præsten, kom hand til Præsten for at bede ham om forladelse, da disse tvende mænd bleve kaldet overværende, og hørte paa at Lars Mortens: med graad bad Præsten om forladelse, med løfte ej at giøre saadant meere, hverken mod ham eller Naboerne; hvorpaa og Præsten forlad ham sin begangne brøde.

Dernest var Citanten begierende at den lovlig indstevnte og nu udeblivende Lars Mortens: bliver forelagt at møde til nest holdende Ting for at lide Dom i Sagen. Herom Eragtet: at Lars Mortens: Hungeren gives Laugdag at møde til nest anstundende Sommerting efter almindelig berammelse og Ting bud, her paa gaarden Elvevold, hvilken laugdag videre bliver hannem ankyndiget, eller for udeblivende have skade.

Thomas Roelsen Snareby mødte for Retten og tilkiendegav at have for nogen tid laant noget brendevin af Sal: Peder Figenskov, samme laante brendevin leverede hand den Sal: Mand igien aaret efter, men har ikke afskreven det i sin bog, og derfore er bleven krævet af Enken Sal: Figenskovs og betalte hende pengene derfore med 3 rd 2 mk; siden har hand bedre erindret sig at hand hafde leveret den Sal: Mand sit brendevin igien, og derfore nu hafde indstevnt Trine Figenskov, som nu er gift med Allexander Gamst, for enten at overbevise ham med vidne at hand ikke haver leveret brendevinet igien, som hun siger vel at være skeed, men fordi det ikke skulle due noget, ville de ikke have det, og altsaa leverede Thomas det tilbage; og som hand dette negter at have faaet det tilbage, men blev beholt af Sal: Figenskov, ville hand, imangel af overbeviisning, have sine i afv: aar udlagde penge igien, med stevnings omkostning, og indførsels Penge, som i alt er 5 mk 4 sk. da nu Trine Gams ingen vidne hafde at bevise det hand beholt sit uduelige brendevin selv, som hun foregiver, var hun fornøyet med om hand trøster sig til at bekræfte med Eed at hand har leveret det laante brendevin tilbage til Sal:

362.

Figenskov, uden at faa det selv igien formedelst det skulle være udueligt.

Thomas Roelsen Erbød sig til Eeden, hvorpaa da Eeden for hannem af lovbogen blev oplæst og formanet at vogte sig for MeenEed. derpaa aflagde hand sin Corporlig Eed at hand hafde leveret det laante brendevin til Sal: Figenskov, uden at hand fik det siden igien; dermed var Trine Gams fornøyet og ville betale ham tilbage de 3 rd 2 mk, samt omkostning paa denne Sag med 5 mk 4 sk.

Jakob Gunders: som er af Bergen, Mødte for Retten og tilkiendegav at have indstevnt Christopher Gundersen for gield, og mødte da begge for Retten, hvorpaa Citanten fremlagde sin Reigning paa de vahre hand har faaet hos Citanten for nogle aar siden, og beløber tilsammen, naar der er afskrevet paa Reigningen hvad Christopher har leveret, 38 rd 1 mk 1 sk; hvilket Christopher ikke ville tilstaae at være saa meget, og efter at de hafde været til ords om denne deres sammenhav, tilbød Citanten, at ville afslaa paa Reigningen intil 20 rd, hvilket hand ville have betalt, og siger hand da at have en god Samvittighed derfore at hands broder bemte: Christopher ingen urett er skeed, men selv har lidt skade, som hand hellere ville lide, end broderen skulle skee skade. da nu Christopher blev tilspurt om hand kand bevise Contra at hand ikke er skyldig imindste 20 rd, helst da hand ikke kand negte at have faaet det som er opført i Reigningen, men alleene siger at der skulle være nogle penge betalt af ham som ej er decoueteret? i Reigningen; og ikke kunde gotgiøre hvad hand siger og indvender derimod, saa blev hand da endnu tilspurt om hand trøster sig til at benegte med sin Eed, ej at være skyldig i det mindste 20 rd, efter at hannem er given 18 rd afslag men dertil torde hand ikke binde sig, altsaa var broderen Jacob paastaaende Dom til udpandtning, og ellers kunde hand ikke komme til sin betaling, og beklager sig at hand er en fattig Mand, som ej kand taal den skade. Herom er afsagt:

Da Citanten Jacob Gunders: paa den i Rette fremlagde Reigning mod Christopher Gunders: for skyldig værende 38 rd, 1 mk, 1 sk, hvorpaa hand haver afslaget de 18 rd 1 mk 1 sk, for at undgaae Desputer, og allene vil være fornøyet, naar hand fik allene de 20 rdr betalt; Saa efterdi Christopher Gunders: ikke kand bevise Contra enten ved Reigning, eller benegtelses Eed som hand ej trøster sig til at giøre, det hand enda er

363.

skyldig mindre end 20 rd; da tilkiendes hand af Retten at være pligtig de Resterende 20 rd til betaling, inden 15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse, samt denne processes i bragte omkostning med 1 rd 4 sk, under Navn og indførsel i hans boe efter loven.

Da foreskrevne Sager vare forhandlede, var dagen til ende. Dend 17de dito blev igien satt Retten for at afhandle fleere Sager:

Allexander Gams lod Tinglyse sin af ombudsmanden Lindgaard udgiven bygselSedel paa 2 pd 12 mk fiskes landskyld i Nord = Grundfiorden, som Sal: Peder Figenskov tilforn haver beboet, hvis Enke hand haver ægtet. Leveret til Tugth: 12 sk:

Den Sag som er ind ført foran fol: 179, angaaende brendevins brænden af Trine Gams i Grundfiorden, da blev nu Sagen ædsket til Doms af Sagsøgeren Lindgaard, og mødte da Gams for Retten og undskyldede sin Hustru at hun ikke vidste af Forbuddet om brændevins brænden, og formoeder at blive forskaanet for bøederne. ? udi denne Sag er Dømt og Afsagt:

Det er vitterligt at den Kongel: allernaadigst udgangne Forordning af dato 8de Martj 1757, om brendevins brendens Forbud, er tinglyst og kundgiort i aaret 1758, saavelsom anden høy øvrigheds Forbud om brendevins brenden tilforn at være kundgiort over alt; hvorfore Retten ikke kand antage Allexander Gamses undskyldning for gyldig at hans hustru ikke vidste af at brendevins brenden var forbuden, helst da det befindes af hans egen tilstaaelse at Hun haver brendt brendevin om Høsten 1758, og om endskiønt hun dermed vil undskylde sig at hun hafde ingen lykke dermed, saa kand samme ligaesaa lidet gielde thi det er for Korn ødeleggelsens skyld at brendevins brenden fornemmelig er bleven forbuden i landet; altsaa er bøederne derfore efter den 1te Post i aller høyst bemte: Forordning, i det mindste 10 rdr, til de fattige, foruden at den som har laant brendevins Kiedelen dertil, at have samme forbrudt til deeling imellem angiveren og de fattige. Desuden er og denne Sags omkostning med 1 rd 5 mk 10 sk, hvilket hand bør udreede og betale inden

364.

15 dage efter denne Doms lovlige forkyndelse, under adfær efter loven.

Ombudsmanden Sr: Lindgaard hafde ladet indstevne Andreas Fyhn, tilholdende i Grundfiorden, formedelst hand for nogen tid siden skal have indgivet et værs paa Allexander Gamstes bryllupsdag, udi hvilket værs noget skal være anført, som Citanten meener at have hensigt paa sig, og være ham til fornærmelse; Citantens fremlagde Stevning blev læst, og vorder i acten indført. den Citerede person Fyhn mødte at svare til Sagen, og fremlagde selv det af hannem giorde værs, som var en Copie af originalen, attest af hr: Bødker, Jens Villums: og Elias Figenskov, at være ordlydende med det indleverede værs, undskyldende sig at Lindgaards Navn var ej nævnt i værset, og altsaa ikke være hannem anrørende, derhos indleverede sit indlæg og forklaring over værset, hvad det skulle betyde de ord som staae i værset; samme indleg blev læst, og vorder i acten indført.

Ligeledes hafde Fyhn Contra Stevnt Lindgaard, til at bevise hvad hand beskylder Fyhn fore, og at staae til ansvar derfore, hvilket stevnemaal blev læst og i acten vorder indtagen. Lindgaard fremlagde i Rette et skriftlig vidne af en Person Naul: Diderik Badscher, som den tid opholt sig i Grundfiorden, men nu er bort Reist, samme var teignet paa Lindgaards Reqvisition til hannem, angaaende at Fyhn var author til værset; dette skriftlige vidne blev indleveret af tvænde Mænd Anders Davidsen og Hans Hansen, i Langesund, som hiemlede at det er det samme skriftlige vidne som Badscher selv leverede dennem, hvilket de saae at Badscher selv skrev og underteignede vidnet.

Fyhn indleverede et brev fra Lindgaard datt: 22de Dec: 1759, skrevet til Allexander Gams, hvorved Fyhn vil gotgiøre at Lindgaard har beskylt ham for det hvorfore hand har stevnet Lindgaard; samme brev begierede Fyhn oplæst og acten tilført. Citanten Lindgaard, begier? ede denne Sag udsatt til neste Ting, siden hand fornemmer at Fyhn ikke har villet levere i rette det originale værs som blev leveret i bryllupet, men allene en af andre verificeret gienpart, som de muelige ei kunde erindre sig at være saa accurat med orignalen, og som hand siger at vide hvor original værset skal findes, og samme endelig behøver ei??

365.

at producere; saa var hand for den skyld anleediget at begiere udsettelse. Herom Eragtet: Efter Hoved Citantens paastand, bevilges den forlangende udsettelse i denne Sag, saasom hand formeener at producere i Rette det originale værs, af Fyhn indleveret udi Gamses bryllup, hvorved hand mener og at binde author til Sagen at hand har skrevet om Citantens person; thi bliver da Parterne givet til efterretning, at møede uden videre stevnemaal til neste almindelig Sommerting for Heløe Tinglav efter udgiven Tingbreve og berammelse, denne Sag at tilsvare, da derudi skal handles som lovlig kand eragtes.

Ole Ingebrigtsen Mallangen hafde ved de tvende Mænd Hans Kiil og Ole Hansen Findnes ladet indstevne Jakob Lars: tienende paa Tisnes, for hand skal have beskylt Citanten for at have staalen et kiød ? laar; den indstevnte mødte ikke, men mændene afhiemlede lovl: stevnemaal, saavelsom og at have lovl: stevnt vidne i denne Sag, som ere Jens Jakobs: Langenes og Jørgen Hendriks: Stranden; hvilke heller ikke mødte; thi var Citanten begierende at de udeblivende gives laugdag og Foreleggelse at møede til neste Ting, som og fra Retten udstædes.

Sr: Giævers som haver Forpagtet Fugeløen, haver til dette Ting ladet indstevne nogle folk her i Tingstedet, som have ulovlig været der paa øen og taget Fugel, med videre, de indstevnte ere Anders Nielsen Grøtnes og broderen Niels Niels:, lars Amunds: Givigen, Jørgen Anders: itm: og Endre Nielsen i Ulsfiorden. ingen af disse mødte, derfor afhiemlede Borger Ols: Langesund og Hans Hans: itm: at de lovlig have stevnt Anders Niels og Niels Niels: for denne Sag. Erik Lork Ulsfiorden og Anders Anders: Tennes afhiemlede at have lovlig stevnt de øvrige folk. Til vidne om denne Sag, var indstevnt Niels Andersen Rakkenes, Joen Anders: itm, Ole Andersen Uløen og Peder Ols: itm, disse fornemmes ej at være tilstæde, saasom de ere af et andet Tinglav, og derfore ikke kand forelegges at møede til dette Ting. dog hvad den sidste benævte Peder Olsen angaar, da mødte hand godvilligen

366.

og vidnede under Eed, at det skeede afvigte aars Sommer, strax efter Tinget, var vidnet Peder ols: i Fugeløen, hvor og paa samme tid de indstevnte mænd vare, og der saae hand at de gik i Fieldet efter Fugl, og de hafde Fugl i deres baade da de foer derfra, men hvor mange Fugl de hafde, kunde hand ikke sige, og videre forklaring kunde hand ikke giøre derom.

Citanten begierede Laugdag for de udeblivende, som blev udstæd fra Retten.

Ombudsmanden Sr: Lindgaard hafde til dette Ting ladet indstevne Trine Gams i Grundfiorden, formedelst hun for nogen tid siden i hendes huus skal have ladet nogle finner øve et slags Koglerie, Signen eller gienvisning, hvorved hendes hensigt skal have været at faa derved nogle penge tilbage som fra hende skulle være bortstaalen. Citanten fremlagde sin skriftlige Stevning som læst blev og i acten vorder indført. Gams som forsvar for sin Kone Trine Gams, som Sagen angaar, var for Retten, og i anledning af hans paaskrift paa Stevningen, tilspurt om han tager til gienmeele i Sagen? svarede, at hand kunde ikke svare andet, end hand forlanger at Lindgaard bør fremsige hvem hans angiver er i denne Sag. Derpaa frem kaldede Citanten de vidne hand haver indstevnt i denne Sag; som hand meener at faae oplysning hos, og er dermed Sagen angivet. de vidne som ere indførte i stevnemaalet, ere Torkil Døll i Karlsøen, Niels Joens: Grundfiorden, Ole Joens:, Andreas Fyhn, Hans Hustru Anne Margrette, Anne Svendsdr:, Maren Jensdr:, og Anne Margrette Rasmusdr:, alle værende i Grundfiorden. af disse vidne vare tilstæde Andreas Fyhn og Niels Joens; de andre vidne ble paaraabt, men mødte ikke.

Nok var indstevnt de Finner som samme Koglerie skulle have forøvet, neml: Siur Amunds: Grundfiorden, Ole Mak i Daafiorden, og Anders Hendriks: Gamvigen, denne sidste mødte ikke, men de tvende første mødte efter stevnemaalet at svare til hvad de blive tilspurde. Derpaa begierede Citanten at vidnet Niels Joens: først maatte forhøres og efter at Eden for dennem af lovbogen blev oplæst.

Soer hand med opragte fingre paa at sige sandhed, og først advaret for MeenEed. imidlertid blev det andet vidne Fyhn, udviist fra Retten. vidnet Niels Joens: forklarede, at det skeede afvigte aar 1758? ?? ??

367.

da kom disse finner Siur Amunds: og Ole Niels Mak, i Trine Gamsen huus, og vare fulde og drukne, men ikke at have faaet dette brendevin der paa Gaarden, da kom vidnet Niels ind i stuen, og da sagde Ole Niels: til Niels Joens: lad mig faa noget Tønder hos dig, hvad vil du dermed, svarede vidnet, jeg vil have det til noget, sagde Ole Niels: derpaa flyede vidnet Ole Niels: et lidet stykke Tønder, hvilket hand tænte ild udi og lagde det paa gulvet, og over denne ild skulle de alle stige som var i huuset; Trine Gams, sagde vidnet, ville ikke befatte sig dermed, men holt det for Narreværk, men en anden Kone som var der i huuset, nødede hende dertil, og lod hun sig da overtale at stige over ilden med de andre folk. førend hand neml: Ole Niels: lagde denne ild paa gulvet, sagde hand forud til Trine Gams, at om hand kunde skaffe hende sine penge igien, ville hand have 10 rd af pengene; men Trine Gams ville ikke vide deraf, men bad ham lade saadant blive. spurt vidnet om nogen begierede at hand skulle giøre saadan gierning? svarede at ingen begierede det, men Ole Niels: fandt selv derpaa; derpaa blev denne ole Niels: tilspurt hvad hand meente med denne gierning? svarede: at hand meente intet dermed, men hand var ellers instigeret dertil af en anden fin Naul: Joen Ols: som var med ham til Grundfiorden, og vare de fulde af brendevin. spurt vidnet om den anden fin Siur Amunds: var med i den gierning at legge den ild paa gulvet; svarede Nej, men hand var med at stige over ilden. spurt vidnet om hand fornam at finnerne Læste over ilden? svarede Nej, at han ikke fornam dertil. spurt vidnet, om hand eller de andre folk bleve indkaldede fra deres arbeide til denne forretning at stige over denne ild? svarede Nej, men som det var ondt veier, vare alle tienerne inde i stuen, og da steg de over denne ild, for at see hvad finnen kunde giøre dermed, og skulle finnens hensigt være, at i fald nogen af folkene derpaa gaarden var skyldig i dette penge tyverie, skulle der skee nogen tegn paa dennem naar de

368.

steg over ilden. dertil svarede Ole Niels: at hand ingen anden hensigt hafdt dermed, end hand ville sette en skræk i dem som var der paa gaarden, i fald nogen af dem skulle være skyldig i tyveriet, meente hand den samme ikke torde stige over ilden, og altsaa gaae til bekiendelse. dette giorde hand efter et exempel som hand siger engang at have seet i Lapmarken, hvor fra hand er kommen, da der saaledes blev giort for at skrække nogle for tyverie mistænkt, men da den sandskyldige skulle stige over ilden, torde hand ikke, og saaleedes bekiendte sit tyverie, dette meente hand nu saaleedes at giøre, men vidste saa intet videre dermed.

Det andet vidne Anders Fyhn aflagde Eeden paa sandhed at sige, og efter hans beretning, er det overenstemmende med Niels Joensens forklaring i alle maader. hafde saa intet andet at sige.

Lindgaard begierede at de andre udeblivende vidne, saavelsom den anden fin Anders Hendriks: Gamvigen, bliver forelagt at møede til neste ting.

Josep Lars: i Løngen hafde til dette Ting ved Joen Anders: Bensnes og Anders Niels: Bensnes, ladet indstevne Anders Ottes: i Ulsfiorden for gield, Reisende sig af en stue som Anders Ottes: har for et par aar siden betinget hos Josep Lars: hvorpaa og Josep haver hugget stuen ferdig og ligger til Anders Ottesens tieneste i Skibbotten til afhentelse, og Josep vil søge sine penge derfore efter accord 17 rd. den indstevnte mødte ikke, thi er hannem given laugdag at møede til neste ting.

Ombudsmanden Sr: Lindgaard hafde ladet indstevne Lars Sørens: Heggelund, Hans Graa, og Morten Mortensen, formedelst de have optaget nogle Toskegarn af Søen for endeel af Ulsfiordens og Løngens indbyggere, som brugte dem i NordTiosen i Ulsfiorden, aaret 1758, samme garneSag var omtalt her for Retten afvigte aar, og den aftale var giort, at de som have mist deres garn skulle tage deres garn igien, og lade saa Sagen beroe for denne gang, men for eftertiden ville man søge Amtmandens foranstaltning om garn maatte bruges der i Nordtiosen eller ikke, siden man baade kand sige at Nordtiosen er en hiemfiord og et Sund, hvor man after Amtmandens foranstaltning kunde bruge garn, hvorefter de som have mist garn, meener at være

369.

skeed urett: Derimod, de som have giort arrest paa garnene, meener og at have medhold af samme amtmandens foranstaltning, i det de meener at i Nordtiosen er et almindelig fiskested, som ikke maatte foruroliges med det usædvanlige garnbrug. herom var den nærværende almues paastand at om det endskiøndt er en hiemfiord for indbyggerne, saa er der dog et almindelig fiskested for andre, og mener at garn bruget er en stor forstyrrelse, og paastaar at det ophæves de indstevnte, som garnene hafde arresteret, beraaber sig paa den aftale som var giort her for Retten afvigte aar, at de som have mist deres garn ville tage dennem igien, og ingen vider søgning lade skee derom, uden at lade bero paa ansøgning til amtmanden om garn maatte bruges der i Nordtiosen eller ikke, og derfore vilde de nu denne gang ikke svare noget til Sagen.

Lindgaard var begierende Rettens Eragtning: Da det er vitterligt at her inden Retten paa nest afvigte aars Sommerting blev aftalt imellem de stridende parter, baade de som have arresteret garn i Nordtiosen, og de som have mist garnene, at denne strid skulle for denne gang ophæves, og hver skulle annamme sine garn igien, som de og siden efter befindende have giort, og for eftertiden ville lade det ankomme paa Amtmandens nærmere anordning enten garn paa den sted maatte tillades at bruges eller ikke, siden man baade kunde ansee Nordtiosen for en hiemfiord for indbyggerne, og et almindelig fiskested for andre som derhen søger, hvor ikke maatte bruges garn. Altsaa efter forommelte afgiørelse, kand man nu ikke inddrage de for garn ? arresten indstevnte personer, under nogen Rettergang for denne Sag, men afvises til nærmere at indhente Amtmandens foranstaltning derom, som Sorenskriveren lover at efterkomme paa almuens veigne, for engang at faae ende paa denne usamdrægtighed.

Lars Heggelund som holder Jægtebrug her paa stæden, giorde følgende Spørsmaal til almuen, neml:

1) om hans Sal: Formand Daniel Hansen ikke har holdet bøygdefar for almuen ald sin tid uden nogen paatale? svarede jo.

2) om hand ikke siden Daniel Hansens afgang haver holdet bøygdefar for største delen af den Sal: mands

370.

befragtere? svarede jo.

3) om hand i nogen maade har ilde beriegnet befragterne? svarede Nej.

4 om befragterne ikke selv godvillig har tilforn ført sin Fragtning til Sal: Daniel Hansens Jægt? svarede jo.

5) om ikke Sal: Daniel hansen hafde bøgdefars Rett til sine befragter? svarede jo, at hand holt bøygdefar i nogle aar, ungefær 20 aars tid.

6) om ikke Lars Sørensen er kommen i Daniel hansens sted, og til hans bopæl? svarede jo.

Efter dette begierede hand tingsvidne, hvorefter hand meener at være berettiget til at holde bøygdefar for almuen.

Til laugrettesmænd for tilkommende aar 1761, er opnævnt her i Tinglavet: Morten Sørens: Bakkeby, Søren Sørens: Ulsnes, Anders Andersen Markenes, Kield Ols: Selnes, Sylfæster Niels: Inderby, Bastian Mikkels: Qvalsausen, Lars Amunds: StorEngen og Anders Peders: Qvitteberg.

Efter at der inden Retten af Fogden blev efterspurt om her i Tinglavet er funden Vrag og driv ? hval? blev svaret: at intet Vrag er funden, men i afvigte vinter er paa Havet af Thomes Lars: Gaasvær og hans med skibbere er funden en liden Hvalunge paa Havet, som de roede til landet; samme blev siden bortsolt til den høyst bydende, som var Søren Hans: Selnes, for 10 rd, og bekom finderne deraf først deres findings Spæk tvende Faune fire skaaren. flere Hvale er ikke funden.

Efter at ingen hafde meere ved Retten at bestille blev dette Ting opsagt.

1759