Sandnes

Forfatter av gårdshistoria ønskes.

O. Rygh: Norske Gaardnavne

115. Sandnes. Udt. sa2NNes. -- Sandnes 1610. 1723.

Se Ibbestad GN. 54.

-- GN. 115-125 ligger paa Tromsøen.

Vis større kart

Lensregnskapet 1567

Sandenes
Laueris Staffinszen	j vog f.

Skoskatten 1645

Sandnis

Karen

Hendis Sön Per

Noch Hendis Sön

Hendis Daatter

Noch Hendis Daatter

Skattematrikkelen 1647

Sandnes ½ w. [1 våg = 3 bismerpund]
Goutte ½ w.
Tromsøe kierche och presteboels gresleige».
Det betales 1½ ort i skatt.

Genneral Jordebog Ofuer Tromsøe Fogderi (1667)

Sandnæs - ½ W. [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker].
Willom Siffrsenn.
  Landschyld: ½ W.
  Leeding: ½ W.
  Ostetiende: 6 Mark.
Føder:
  Kiør: 2.
  Smaller: 6.
Haffe fornøden Brendefang och ellers ingen anden Herlighed».

Skattemanntallet 1670

Præstens Jorder.
Sandnæs	½wog.	Schatt
Willumb Siufr:ßenn	½wog.	1ort.

Manntallet 1702

Opsidernes eller Leylendings Stand og Vilkor.	Gaardenes eller Platzernes Navne	Opsidernes eller Leylendings Navn	Deris Alder	Deris Sønners Navne og hvor de findes	Deris Aar og Alder
henter sin Vnder- holdning fra Bergen, dog skyldbunden	Sandnes	Rynild Hemmingsen	64	Hemming	22
				Raszmusz	22
				Henrich Rynildsen	16

Justisprotokoll Helgøy 1720

Eftterskrefne Dannemend, - - - - -, Rasmus Rønnelsen Sandnes, - -, hvilche alle bleve tilneste og anbefalet, at Indfinde sig for velEdle Hr Laudmand Angel, at aflegge Ed, saa de til Neste aar kand bethinne Retten,

Justisprotokoll Helgøy 1721

Anno=1721 d=16 Juny blev paa Noergrundfiord holdet et Sædvanligt leedingsberg og sageting med ganskee Helgøe Ting'st: almue og blev Retten sammetiid administrerit af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, samt til Rettens bethienning Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt tilligemed - -, Rasmus Rønnlesen Sannes, - - - - -: alle Edsvorne laudRettes Mend.

En bøxselsædel udsted af samme Pastor til Rasmus Rønnelsen paa ? 1 pd: 6 marks. leje, udj Sannes, datterit d=5 Decembris Ao: 1720/:

   Ærværdige Hr Niels Tulesius udj Tromsøe hafde til dette ting ved Bodelensmanden Niels lemming ladet Indstefne Hemming og hans broder Hendrich begge tilholdende paa Sannes. og det formedelst de har modsagt ej at vil betale de ? 9 rd: 1 mk: 8 sk: som de inden tinge Er ver lagt for at svare, udj de aaringer Sal: Hr Olle Outers:? levede, hvilche penger hand til fogden har betalt.
   Dend Indstefnte møtte iche, ej heller nogen paa deres vejne.
   Citanten loed ved Bondelensmanden producere 2de Regninger af fogden Tønder udsted dend første af 29 Juny?1718. og dend anden af dato ? 21 Juny 1717, hvor af erfares at hemming Rønnelsen udj de aaringer 1717 og 18 skal vere lagt udj sielfosterskat ? 4 rdr: og i dagskat ? 1 dr: 1 mk: 8 sk: ligeledis hans broder Hendrich i samme aaringer at vere lagt for sielvfosterskat ? 4 rdr: Videre proponerede hand at Eftter som hand maa betale disse deris skatter til fogden, saa paastaar hand at de uden nogen ophold maa vorde tildømt hannem igien at betale, med processens omkostninger hvorpaa hand vil forvente Rettens afskeedelse.
   Saaledis dømt og afsagt.
   Hemming Rønnelsen, og hans broder hendrich Som inden tinge Er vorden lagt og taxcerit udj de aaringer?1717 og 18 i dagskat og sielvfosterskatt, alt opløbende til penger ? 9 rdr: 1 mk: 8 sk: tilfindis Straxsen ved denne doms anvisning, at betalle til ærværdige Hr Niels Olsen ofvenmelte 9 rdr: 1 mk: 8 sk: tillige med udj processens omkostninger ? 2 rdr: Eller og at lide Namsudleggelser derfor udj, deris Ejendes Midler hvor de findes, alt under adfær Eftter loven.

   Jens Villums: klocher til Tromsen, fremkom og gaf for at have Nu andengang ladet Indstefne hemming Rønnelsen for de ærRørrig tilleg hand haver tillagt ham, bemelte Rønnelsen blev paaRaabt, mens var iche her ved tinget men til findmarken fiskerig forReist, hvor da hans broder Rasmus Rønnelsen fremstoe paa hans vejne at svare til sagen,
   til Citantens sags bestøchning melder velærværdige Hr. Henning Junchans Pastor til Tromsen, at dend 4de Januarj Nestleden hafde hand bud Effter hemming Rønnelsen paa Sannes for at tale med hannem angaaendede de Resterende skatter hand var skyldig, til hvilchet der hand kom til Pousten, og blev omtalt skatten, tog hand mistache til Jens Villums:, at hand skulle hafft forførdt ham til denne skat at utgive hvor haNd da sagde dend vederfadt og Reindspil Jens Villums: har veret aarsag tillagt ont for mig,
   End og beRaabte Citanten sig paa Christopher Anders: huusmand paa Langenes, og at vere prov i denne sag, hvilchen ej var her til tinget til stæde, mens beRettes at vere siug, Saa og Henrich Kield thiennende hos Prousten i tromsen, Hvichen iche heller var tilstæde.
   Hemming Rønnelsen som for sagen stoed hafde til dette ting ladet Indstefne ved Roel Østen og Christopher Anders:, Sr: Birte Andersdatter langenes, Niels Joens: langenes lars Olsen og hans kone søer langenes disse til at prove i denne sag hvis de derom viste.
   Provet Niels Joens: langenes møtte, og der hand blev examinerit, udsiger hand, at Jens Villums: hafde staalet En vejer fra hans fader Joen Niels: hvor om hand giør dend beRetning at hans skulle hafft taget samme vejer i Tromsen, og leedt dend over Ejdet til sig sielv, og merchede dend, da imedens det skeede kom hans fader til ham og sagde det at verre sin vejer. og spurde Jens Villums: og sagde dend at vere sin, dertil svaret Jens Nej, spurde saa Niels sin fosterdatter ad om det iche var sin. dertil hun svarde det er vor, da spurde hand Jens ad hvor hand haver faaet dend, dertil svarede hand at have faaet dend hos Olle Kields: i Malanger, der, paa haver hans faders dreng ved Nafn Niels thommes: tilspurdt Olle Kields: om samme vejer dertil hand svaret Nej iche at have faaet dend hos ham, nogen dager der Effter taldes hans fader og Jens Villums: sammen om samme vejer, hvor da Jens Villlumsen falt tilføje og hans fader fich vejern igien. Videre viste hand iche derom; her om blev hand av Retten tilspurdt hvor lenge det er sidet dette skal vere passerit,og hvor gl: hand var, til det første svarde hand det iche kand vide, saasom hand var liden, saasom hand Nu forklarer Nu at vere 23 aar gl: og iche destincte kand sige hvor lenge det Er siden det Er Skeedt, Da som det befindes effter Hans Egen tilstaaelse om hans alder, saa tiden siden dette skal vere passerit, at vere skedt udj hans ungdom, hvor over Retten iche ansaae ham til til Edstagelse.
   Lars Ols: qvinde paa Søer Langenes Marrite Baarsdatter fremstoed, og Effter Eds afleggelse, bekiende og udsiger hun, at som hun og sin Mand gich fra kirchen, var Jens Villums: gaaet før dem i vejen og leede tvende smale Creatur Nemlig 2 vejere, og hun og sin mand som Effter gich Naade ham, da siger hendis mand til hende, hielp ham og kiør paa for ham, hvilchet hun og saa giorde, og fulde ham alt hiem til sit huus, saasom deris til sit hiem og loed der frem, og da Jens var hiemkommet med Creaturene, da siger hun at hun saae at Jens merchet dend ene vejer thi dend anden var tilforn merchet, Begge disse Creatur bekiender hun, at hand har faaet dem udj Tromsø Præstegaard, iblant deris Creatur, videre blev vidnet tilspurdt om hun veed og kand sige at disse Creatur var Joen? Nielsen paa Langenes tilhørrig, og om Jens Villums: haffte taget dem fra ham, dertil hun svarede Nej aldelis iche noget der om at vere vidende, End meere blev tilspurdt hvor lenge det kand vere sidet det blev skeedt eller er passerit, derpaa hun giorde ? denne beRetning at hendis første barn var ? 23 aar gl: Nu, og det 2det 21 aar, saa og det 3de 19 aar gl: til denne tid og imellom fattedis andet og 3de barn da var det at dette blev passerit, hvor af da kand forfares det at vere 20 aar siden omtrent. videre hafde hun iche at vidne.
   Parterne paastoed at deris paabeRaabte og udeblivende prou motte af Retten forrelegges at møde til Neste ting, og aflegge sit vidne.
   De udj sagen ommelte og udeblivende prou Nemlig Christopher Anders: Noer Langenes, samt Birte Andersdatter ibid: (samme sted), og Lars Olsen ibid: vorder hermed forrelagt under adfær
   Effter loven at Møde til Nestholdende ting her udj tingstædet holdende, da at aflegge deris vidne hvad de om denne sag kand have seedt og hørdt til hvilchen tiid parterne haver at Møde, og Enhver til sagen at svare, hvor Effter deds befundende beskaffenhed de haver at anhøre dom.

Torsten Christensen har ved Jens Villumsen og Joen Olsen ladet indstevne Hemming Rønnelsen paa Sannes for hans store baad, som hand fich til findmarken 1720, og ej er tilbage igien leveret. Mens som hemming Rønnelsen iche var her til tinget tilstæde, saa opsettes sagen til Neste ting. til hvilchen tiid Citanten haver sin sag lovligen at foranstalde. og vedkommende Effter stefnemaal da at møde, og til sagen at svare.

Justisprotokoll Helgøy 1722

Anno=1722 d=10 Aprilis, blef paa Noergrundfiord holdet et Sædvanligt vaarting, Med Helgøe tingstedtz Almue. Hvorda Retten blev administreret og bethient af Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, tilligemed, - - - Rasmus Rønnels: Sannes - - - -, alle Edsvorne laudRettesMend.

   Jens Villumsen Klocher til Tromsen, hafde Effter det foreleg som skeede paa Tromsen d=28. Novembris Nestleden afsagt udj dend sag hannem og hemming Rønnelsen Sannes imellom ladet sin Contrapart der Effter indstefne til dette ting.
   Contraparten fremstoed, og sagde sig samme forleg for hannem lovligen at verre forkyndt.
   Citanten begierte at hans forrige udeblivende prov Christopher Andersen, som Nu indfinder sig for Retten, motte Nu aflegge sit vidne, Hvor vidnet da fremkom, og Effter Eds afleggelse, udsiger og vidner at, hand haver hørt paa det at hemming Rønnelsen sagde udj Proustens stue paa Sannes, og kalde bemelte Jens Villums: for en Reinspil og et værfad. videre om sagen hafde hand iche at vidne. Dertil hemming sielf svarede, at hand iche Negter at hand Jo har sagt de ord som vidnet beRetter.
   Contraparten begierede at hans Prou motte forretages, Hvorda fremkom lars Olsen af Søer Langenes, og Effter Eds afleggelse, befindis hans vidne at verre ordlydende af samme Indhold som hans qvinde forhen i denne sag vidnet haver.
   Birrite Andersdatter af Noerlangenes fremkom at skulle vidne i denne sag, hvor hun Effter Eds afleggelse udsiger og vidner det samme som hendis Søn Niels Joensen Noerlangenes i denne sag talt og sagt haver her inden Retten Nest afvigte leedingsbergting, undtagen dette at hun siger at hendis mand beholdt iche vejeren, mens Jens Villums bekom dend, saa og hvorledis og paa hvad maade at hendis mand og Jens derom blev forligt, det viste hun slet intet om at kunde beRette.
   Endelig og fremkom En qvinde Sara Christophersdatter af langenes og om dette for ommelte smale creatuer skulle vidne mens der hun derom blef forhørdt befindis hun at da skal have veret et u=myndigt barn da dette skal verre passeret, hvor over Retten iche ansaae det for Lovligt hende iche til Edtagelse og derom at vidne hvis som udj hendis barndom Er passeret. Videre sagde Contraparten sig iche i sagen at have indvende.
   Citanten til disse førde vidners afleggelse svarede, at hand dennesinde agter det u=nødigt at tilsvare, videre End hand hensetter det til Dommerens og laudRettens, skønsomhed hvor hvidt de Effter loven kand ansees, i det øfrige refererer hand sig til forhen indførde indleg, Med paastaaende Dom.
   Som da indtet videre var i sagen at Indvende blev herom saaledis dømt og afsagt.
   Af denne sags agerende ting agt kand Nochsom befindes Hvorledis Hemming Rønnelsen skal have paakostet dend Dannemand Jens Villumsen, med nogen u=tilbørlige udnafne og dermed sigtende hen til hans æris forklejnelse som Nermere kand erfares ved de førde vidner, som bemelte hemming Rønnelsen bruger til denne sin sags bestørchning, dermed sigtende at beskemme hans Erlige Nafn og Rycte. Mens Naar sagen saavelsom hans adskillige sammensanchede vidner grundig vorder Efftertengt, da befindis først bemelte Rønnelsen, til sin beskyldnings besmychelse at vil immellere sig udj en andens sag/: om Ellers derom skulle vere noget:/ som hannem aldelis i Ringeste Maader iche er vedkommende at paatale. dernest Hvad hans førde vidner sig anbelanger, da har Niels Joensen tilligemed hans Moder Birrite Andersdatter vel i groveste maader her for Retten paatalt Jens Villumsen til æres forklejgning, Hvilchet dog iche af Retten kand ansees, og det formedelst Niels Joensens spæde aar af tre aar gl: da dette Effter hans sigelse skulle verre passeret Saa det iche Effter fornufften kand bifaldes at et barn paa 3 aars gammel kand mindis i sin laudalder hvad som er passerit i hans barndom, iche heller kand saadant af saadan beskaffenhed med lov formeres af nogen krafft at verre; deels og at som sagen skulle angaae hans fader, hvor hand da saavelsom hans moder iche bør vidne Effter lovens Pag: 127 arts: 17de: og bør derforre denne deris hid indtil u=beviislige paasigelse iche at komme meer bemelte Jens Villumsen til Ringeste Nagdeel eller æris forkleinelse udj nogen maader, og Jens Villumsen derforuden at have sin tiltale til dennem sig for beholden for denne deris u=beviselige paa sagen.
   Hvad sig Lars Olsen med sin qvinde Marrite Baarsdatter sig anbelanger, da findis iche Noget af dennem at verre vudnet, som kand henRøre til nogens ærisforklejnelse i Ringeste Maader, Mens samme deris udsigende tildeels overstemmende med Jens Villumsens Egen giorde tilstaaende udj sit Indgifne indleg. Og over alt kand befindis det at verre henved 20 Aar siden da saadant skulle verre passeret. Saa derom Noch kand erfares, dend sag ingen beskaffenhed fuldkommeligen kand haves med de ovenbemeltes sigelse Effter saa lang tiids henløbende, og af vedkommende imedens u=paatalte søgning. Hvad sig Ellers denne indstefnte sag Ejentlig i sig sielv er angaaende, da som det af saa faste prov er Vunnet, saavelsom og af hemmings Egen tilstaaelse, at oftte bemelte hemming Rønnelsen har til foragt kaldet tidtbenefnte Jens Villumsen En Reinspil og et værfad, og saaledis paalagt ham u=tilbørlige udnafne som dog af sagen iche kand erfares, hand at kunde have dertil nogen billig føje Ret eller aarsag, i Ringeste Maader; thj de af hannem førde vidner Er som før er meldt vordet anseet af ingen krafft, og kand der over iche Effter hans tanche vere ham til nogen befrielse udj denne sin sag, Mens som hand med disse sine u=tilbørlige udnafnes paakastelse har dermed beskjemmet dend dannemand Jens Villumsen paa hans Erlige Nafn og Rycte, saa vorder hand Da derfor tilfunden det at afsoene med 6 rdr: at betale til Jens Villumsen, og det Effter lovens anleedning, af 6te bogs 21 Cap: 4de art: Og bør dernest saadanne utilbørlige og u=bevislige udnafne her Effter dags iche at verre eller komme offte benefnte Jens Villumsen til nogen Nagdeel og Ringeste forkleinelse paa Erlige Nafn og Rycte, Mens verre og forblive aldelis som døede og u=talte udj alle Maader.
   Prossens omkostninger angaaende, da som Jens Villumsen til sit Erlige Nafns befrielse har verret Nødsagende til denne process at føre, og sagen først til vaarting d=22 Aprilis 1721 lovligen ladet indstefne, samt og den forfuldt til Nest Effter holdende Leedingsbergting d=16 Juny, som dog formedelst Contra partens udeblivelse, sagen iche har kundet Naaet sin fuldkommen Endelighed, hvorover Citanten, for at see sagen til Ende, saavelsom og for parternes Magelighed skyld har derover formaaet hos Øfrigheden et escetra ordinarie tings holdelse paa Tromsøe Præstegaar d=28 octobris Nestleden, hvor da iligemaade som før bemelte Hemming har ladet see sin udeblivelse fra Retten, og saaledis Endvidere paaførdt Citanten med deds ydermeere besværringer til dette tings søgning, Hannem alt til deds større og meere bekostninger, som af hans indgifne indleg kand fornemmes, thj tilfindis effter bemelte Hemming Rønnelsen udj denne sags processens omkostninger over alt at betale til Citanten derfor ? 6 rdr: hvilche hand tilligemed de øfrige 6 rdr: har at afbetale, 14ten dager Effter denne dom hannem lovligen vorder anviiste alt under adfær Effter loven, om det ej tilforrelagde tiid vorder Effterkommet.

Anno=1722 d=15 Juny Holdes paa Noergrundfiord et ordinarie ledingsberg og sageting med samtlige Helgøe tingsteds almue, Hvorda Retten blev administreret og betient af Kongl: foget Hr: Andreas Tønder, Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, Item - - - - -, Rasmus Rønnels: Sannes, - -. Alle Edsvorne laudRettis Mend udj ditto tingstæd.

Torsten Christensen, hafde til dette ting indkaldet Hemming Rønnelsen, for En stoer baad med sit segl og Redskab hand skal have laandt hannem, og Haldor svendsen boende paa Bachejord, for 1 1/2 aar siden til findmarken, at hemhende deris aulende fisk paa, hvilchen baad u=lycheligen bortkom; og fornemmes at verre skeet for høvesmanden bemelte Haldors forseelse skyld, Endelig Effter lang sammentale blef, torsten og hemming saaledis derom foreent, at hemming svarer dend halfve deel for baaden til torsten med ? 20 rdr: og dend andre 20 dr: søger hand bemte: (bemelte) Haldor for.

Matrikkelforarbeidet 1723

Gaarde Nafne:	Sandnes.
Opsidders Tall:	2 opsider.
Proprietairs og Bøxel-Raadig:	Tromsøe Præsteboels Jord.
Huusmands Pladser:	Ingen Huusmænd.
Schoug og Setter:	Fornøden Brendeved.
Qvern og Fischerie:	Nogen beleilighed til Fischerie.
Situation og Beleilighed:	Tungvunden.
Sæd:	Saaer intet.
Korn aufling:	Aufler intet.
Hæste og Creature:	2 Hæster - 8 Kiør - 8 Sourer - 4 Geder.
Taxt effter Gamble Matricul [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker]:	0 - 1 - 12.
Forhøied:	0 - 1 - 12».
Utdrag fra den samtidige matrikuleringsprotokollen:
Opsiddernes Nafne:	[1]: Jacob Rynildsen [kalles Johan i manntallet fra 1702].
	[2]: Heming Rynildsen
Taxt effter Gl: Matricul [W: - Pd: - Mark]:	[1]: 0 - 1 -6.
	[2]: 0 - 0 - 6.
	[Sum]: 0 - 1 - 12.
Gl: Leilending Schat [Rd: - Shilling]:	[1]: 0 - 20.
	[2]: 0 - 4.
	[Sum]: 0 -24.

Justisprotokoll Helgøy 1723

Jens Villumsen langenes fremkom og forregav at hand til dette ting har veret Nødsaget ved 2de dannemend at lade Indstefne hemming Rønnelsen paa Sannes for hans øvede slagsmaal imod ham da hand med Rettens Meedel forkynderne ham dend dom hannem og bemelte Rønnelsen var imellem faldet og afsagdt.
Bente. Rønnelsen blev paaRaabt Mens befandis iche her ved tinget tilstæde, videre beRetter Citanten at hans Stefningsmend Er nylig her fra tinget afRest, begerer derfor at sagen motte opsettes til Neste ting. herom afsagt. Som Citanten formedelst Sine Stefnemens udeblivelse iche derover kand bevise dedtz lovlig forkyndelse, saa forreholdes 411 hand denne sin sag til Neste ting lovlig at Indstefne. til hvilchet tid da Contraparten forreleges at møde og til sagen at svare; eller have skade for udeblivelse saa og samme tid at anhøre dom udj sagen.

Justisprotokoll Helgøy 1724

   Jens Villumsen haffte Effter forregaaende forleg paa Nest forregaaende høste ting; ladet ved lensmanden anviset for hans Contrapart hemming Rønnelsen Sannes, til hvilchen Ende sin sag at udføre hand Nu for Retten fremstillede sig.
   Contraparten hemming Rønnelsen blev paaRaabt Men befandis iche her ved tinget at vere tilstæde ej heller nogen paa hans vejne indfandt sagen at tilsvare.
   Citanten fremlagde i Retten for beRoffte Skrifftlig forleg, som befindis af lensmanden Niels Lemming og Jørgen Knuds: deris paaskrifft at verre dend 13 May?1724 for hannem saavelsom Provene louligt forkyndet.
   De tvende dannemend Nemlig Morten Resen, og Peer Christophersen, som paa Rettens vejne med Jens var Nerværende, da dend forefaldende dom af datto 10 Aprilis 1722 for bemelte hemming blev anviist og forkyndt. aflagde Nu her for Retten deris Corpolie Eed at vere saaledis i alt sandhed passeret som deris paaskrifft paa samme dom udvise, hvilchet ordlydende forhen i sagen er indførdt.
   Jens Villumsen loed hernest indføre for Retten, og formoder at Nyde En tilstrechelig Revans for dend tort hand var vederfaret. saavidt hans Egen Persoen er angaaendes i det øfrige indstiller hand sagen saavidt hemming Rønnelsens person angaaende med Rettens foræt?, til proprietariens Nermere paatale, at bøder for Effter loven,
   Sr. Michel Hvid var ved denne Ret tilstæde, og paaførde dennegang denne sags action, men iche tilforen da den for Retten har verret agerit og som fornemmis sagen Nu saa Ner er dreven tilEnde, og Citanten har beviist hvor udtilbørlig hans Contrapart sig imod hannem har forholdt, saa det synes som hand ville revoltere imod Retten, saa giøres da Conjuntuen dend paastaaende med Citanten, at hemming Rønnelsen Effter lovens strengeste regiørmaa vorde straffet. andre Rettens foracter til excempel, og saafremt hand iche skulle vere bemedelet til saadan anseelige bøder at udRede, som denne sag medfører, hands persoen da som et opsessig menniskee Maa henvises til festningens arbejde
   Som intet meere var i sagen at indvende, saa blev herom i sagen saaledis dømt og afsagt. samme dom og afsigt skal findis verbaliter her Effter paa folia 246 indførdt.
   Jens Villums: var dom begerede beskreven.

Justisprotokoll Helgøy 1726

Endog var indstefnt hemming Rønnelsen sandnes for lejermaal med Et qvindfolch af Hillesøe tingsted. disse siste møtte iche, og viste ej nogen vissig om Enten de Ecter hver andre Eller iche. herom afsagt,
betreffende hemming Rønnels: Sannes der haver begaaet lejermaal med Else hansdatter, som formedelst deris her fra tinget udeblivelse ej kand vidis om de Ecter hverandre saa forrelegges dem da laudag til Neste ting at Møde og til sagen at svare, hvor Eftter Endelig dom da skal vorde afsagt.

Justisprotokoll Helgøy 1728

   Sr: Michel Hvid haftte til dette ting ladet Indstefne Hendrich Sandersen Sandnes, Niels lars: findkrogen, og thommis Ravelsen Snarbye, og det for de haver førdt fisk fra fueløen En helligdag:
   bemte: Persoener blev paaroftt, mens befandis iche her at verre ved tinget.
   Citanten tilspurde Sr: Jeremias fienskouv, hvad hand herom var vidende hand da ville udsige det, derpaa svarede Jeremias at afvicte aar søndagen før Maria Birigans dag om formidagen kom bemelte Persoener til Qvitnes fra fueløen og førde deris aulede fisk i deris baader, som de der hos hannem paa landet straxsen bytte. Iligemaade bevidner og Peer gram NoerEjde som da var til udroe i fueløen, og paasaae at disse indstefnte Personer samme helligdag indskibbet deris fisk, og drog derfra ved duermalstider.
   Herforuden bekiender Jeremias at denne Hendrich Sanders: Nu Nest afvicte Nichos dag kom til hannem fra fueløen med baaden fuld af Raafisk og der hand tiltalte ham derfor gav hand ham en deel u=Nyttige ord. Citanten var dom paastaaende, Efttersom Sagen havde Naaet sin Ende med faste vidner herom afsagt,
   Bemelte Personer Hendrich Sanders: Sandnes, Niels larsen findkrogen, og thommis Ravelsen Snarbye, som her inden Retten med faste vidner er vorden overbevist, at de paa En Søndag skal have førdt deris aulede fisk fra fueløen og samme dag byttet dend paa Qvitnes. saa tilfindis de Effter loven derfor at bøde hver = 3 laad Sølf, saa og for processens omkostning betaler de hver med 2 ort.
   og som meer bemte: Hendrich Sanders: dedsforuden befindis samme formastelse at have øvet paa St: Micheli dag Nest Eftter, som deraf hans halstarighed med Sabadens overtrædelse Nochsom kand fornemmis. saa tilfindis hand da derfor at straffis med kirchens deseiplin, med aabenbarre skrifttemaal.

Justisprotokoll Helgøy 1729

   Jeremias Eliasen boende paa Qvitnes, hafte Nu til dette ting anden gang ladet Indstefne lars Mortens: Nu tilholdende paa Sannes, og det for 1 tønde Rugmel hand hannem laant haver.
   Dend Indstefnte blev paaraabt, men befandis iche her ved tinget tilstæde, hvor da Bondelensmanden fremstoed og sagde at have hannem lovligen Indstefnet.
   Citanten protesterede at som denne hans Debitor iche Efter 2de: Stefnemaaler har villet møde, saa formoder hand Nu at Nyde en Endelig dom til sit laans erleggelse eller derfor deds Nøyagtige betalling med 3 rd. foruden processens omkostninger. Her om blev da dømt og afsagt.
   Som det Efter Citantens Jeremias Eliasens protestation udi sagen befindis hand at have laandt til lars Mortens: Nu tilholdende paa Sannes for 4er: aar siden 1 tønde Rugmel og dend ei igien efter anmodning har kundet bekome, iche heller har benefnte lars Mortens: Efter 2de lovlige stefnemaal for Retten villet møde sin sag at tilsvare. og Citanten Nu Endelig dom er paastaaende, saa tilfandis da mere benefnte lars Mortens: inden 15 dager Efter denne doms anvisning i følge Efter lovens 5te bogs 8de: Cap: 1st: art:, Denne Anmelte laande tønde Rugmel igien at levere, Eller derfor dend at betale med penger ? 3 rd:, tilligemed processens omkostning med 5 ort at betale, alt under adfær Efter loven om det ei til forrelagde tid vorder Efterkommet.

Justisprotokoll Helgøy 1738

   Adrian Jørgensen falch boende paa Sannes, hafde ved Villum Jensen Sørlangenes, og Niels Olsen Andersdal, til dette ting ladet Indstefne Christopher Anders: Norlangenes, for hand tirsdagen Nest for Pintzehelgen; kom til Sandnes, og da overskiente hans qvinde Ellen Rasmus; med Nogen ubeqvems ord; saa og for at høre hans vidner som hand at føre derpaa i Rette.
   Niels Olsen fremstod for Retten og Eftter loven afhemlede Stefnemaalet, Christopher Anders: at verre lovligen Stefnet.
   Villum Jens: indgav her i Retten sit skrifttlig bevis med Edlig tilstaaelse, at hand tilligemed benefnte Niels Olsen haver til dette ting lovligen Stefnet benefnte Christopher Anders: Sannes,
   dend Indstefnte Christopher Andersen blev 3de ganger paaraabt, mens befandis iche her ved tinget tilstæde, ej heller nogen paa hans vejne indfandt sig.
   Adrian Jørgens: paastoed, at Eftter dj det beviist Christopher Anders: at verre lovligen Stefnet, saa formoder hand at hans prov motte føres, saasom der ellers er aar og dag til førend ting holdis her igien, da det kunde være at formode mislighed med provens bekiendelse.
   Anniche Jonasdatter som er hos hendis forældre Jonas Svenche og er huusmand paa Tromsøen var af Cittanten stillet for Retten til at aflegge sit vidne udj denne sag. og Eftter at hun hafde aflagt Eed; udsiger hun at hun var en 8te: dager paa Langenæs for Pintzehelgen, at ville lære at væve hos Matias Povelsen sin kone. og i midlertid hun var der gich hun tirsdagen før Pintzehelgen til Sannes og siger vidnet at En stund Eftter hun var kommen der kom Christopher Anders: paa Langenes Riddende til Sannes paa Rasmus Rønnelsens hæst; hvorda Adrian Jørgensens kone gich til ham paa gaarden hvor da Christopher Andersen tog iche hue af og sagde til hende, ieg skulle vel havet taget min hue af for dig, dertil hun svarede ieg er iche dend ære begierende af dig, da sagde hand Ja din tæfve der du iche var sielv der hafde du din tæve moder, og derpaa Skiælde hand hende for tæfve tiexse hore og Røssehøre, og derpaa hautte hand til hende med haanden, med slog hende dog iche, men sagde, ieg vil iche Skemme min haand paa dig, thi du har ingen ære at slaas med og gich hand der fra og hiem igien. men førend hand gich sagde Adrian sin kone til hannem, Jeg holde deg for En skichelig Mand, mens nu kand ieg see du est En skielm. Videre haftte vidnet iche herom at vidne eller sige.
   Anne Nielsdatter thiennende hos Adrian Jørgens: paa Sannes, fremstod for Retten og Eftterat hun hafde aflagt Eed, udsiger hun det samme som forrige vidne vunnet haver og at hun hørde at Christopher Anders: Skelte Adrians kone, for tæve og Røssehore; dertil Adrian sin kone svarede iche noget ildt, og saa skildes de af og hand gich hiem.
   Citanten sagde sig iche denne gang Nu merre hafde at lade indføre saasom hans Contra part iche er til stæde, mens vil have sin paastand til hannem til næste ting reserveret.

Justisprotokoll Helgøy 1739

Dend sag som paa Næste for?gaaende ting, Adrian Jørgens: falch, og Christopher Andersen Langenes værende imellem hvor om paa folio ? 741 findes om formeldet, Møtte Nu begge parterne her forretten, og Eftter nogen sammentale, Blev de nu her forretten venligen og velforligte, saaledis, at Christopher Andersen tilbagetog de Nergaaende ord, Eftter vidnernes udsigende, som hand skal have talt paa Adrian sin kone, og at hand iche veed andet med hende end alt hvis En Erlig kone vel Eigner og ansaar. Hvor med da denne sag ophæfvis.

Justisprotokoll Helgøy 1740

Dernest blev forkyndt En Bygselsædel udstedt af Prousten Herr Junghans, til Adrian Falch paa ? 18 markes lejejord udj Sannes som hans værfader Rasmus Rønnels: for hannem haver opladt. datteret d = 12 Fbr: 1739. til tugthuuset betaler hand 8 sk:

Justisprotokoll Helgøy 1744

Tilspurde Sal: fogdens Sterboes fuldmegtige Wilhelm Thomesen, om Adrian Jørgens: Sannes, aar 1740 haver brugt Nogen handel, derpaa lauvRettet svarede, at hand det aar, og alt siden iche haver brugt Nogen handel, men Er En fattig Jordmand paa bemelte Sannes.

Justisprotokoll Helgøy 1745

endelig blev tilnævnet saamange nye mænd her udi dette Tingsted som findes, til at være laugrettsmend og fare til Lovmanden eftter Loven, for at aflegge Laugretts Eed, hvilke ere følgende: - - - - - - -, Adrian falk Sandnes, - - - . Disse tilnævnes og anbefales at fare til lovmanden at aflegge deres Lovretts Eed, paa det de kand være i beredskab til Rettens betiening naar paafordris, følgelig lovens 1t bogs 7de: Cap: 2den art:

Justisprotokoll Helgøy 1746

Sr Hvid havde til dette ting ladet indstevne Einer Anders: Sandnes for lejermaal med Egl? bersvendsdr, personerne mødte ikke, altsaa blev de forelagt og givet Laugdag til neste ting at møde Sagen at tilsvare, da derom paa Lovl: maade skal blive forhandlet.

Justisprotokoll Helgøy 1747

Sr: Hvid. Trundhiems borger konen Madame Helmer Buschmans, fremkom for Retten og begierede at maatte fra Retten medeeles en tingattest om hvor mange øde borgerlejer der findes her i tingstedet? hvorpaa nogle gamle folk iblandt almuen svarede: at paa efterskrevne steder har været borgerlejer i gammel tiid, nemlig i strømmen, som har været sidst befaret af Tygge Christensen, som endnu lever og er Klokker i Senjen, paa Sandnes har været er leje, befaret af Peder Svends: i Finkraagen sagde de og at have været et borgerleje men hvem dette leje har befaret kunde de ei vide, siden det er saa mange aar siden og paa Rensvold er ej længesiden at der var borgerleje, som befaredes af Stephen thomasen, fleere kunde de ej mindes, disse borgerlejerne er nu øde og ubebygt. Bemelte Madame Buschman spurde dem om ikke de opnævnte øde lejer ere alle norden for Bentzjorden beliggende? hvorpaa svarede at de alle ere norden for Bentzjorden beliggende. Nok tilspurt, om de kunde vide at de borgere, som i forrige tid har befaret de nu ødeliggende lejer, har holdet sig i deres egne districter eller om de har faret hist og her om hinanden? svarede: at de veed og kand mindes at de har faret vit og bret i flæng om hinanden; herom begierede hun udtag.

Justisprotokoll Helgøy 1752

   En Enke, boende paa Gaarden Sandnes, og en Piige Naul: Olo Olsdr. opholdende sig paa Tromsen, fremkom for Retten, og berettet at være tilfalden en arv efter afdøde Jon Toresen Snedker i Trundhiem, hvilken arv de ej af ? øvrigheden der paa steden kand bekomme, førend de have ligitimeret deres arveRett; thi var hun laugrettet og almuens giensvar begierede paa følgende Spørsmaal:
   1) om de ikke veed at hendes Navn er Karn Toersdr? svarede ja, at de veed hun heeder saa, siden de har kient hende i mange aar hun har opholt sig her i Landet, og boer nu paa Sandnes, er Enke efter Sal: Rasmus Rynildsen.
   2) om den ikke er vitterligt at hun havde forhen en Søster, navnl: Berit Toersdr: som var gift med den nu her for Retten værende Erik Niels:, boende paa Gaarden Kalsletten? hvor paa de svarede jo, at det er dem vitterlligt, saa at være i sandhed.
   3) om det ikke er dem vitterligt at samme Søster er død og ingen livs arvinger efterladt sig? svarede jo, at det dem er ligeleedes vitterligt. Viidere beretter Enkekonen at hun er føed ved Trundhiem i Klæboe, paa en gaard kaldet Ørset, hvor hendes afdøde broder Joen Toresen og var føed, deres fader var toere Joens: og Moederen oliva Joensdr; Angaaende Piigen Olo Olsdr, da berettes om hende at hun er føed paa Landet ved Trundhiem, paa en gaard kaldet Ranlie, at hun er kommen her nord i landet omtrent 8 aar siden og er en broder datter til afgagne Joen tors:, hendes fader var ole tors: bonde paa bemt: Ranlie, Moederen hedte Ane. herom var vidne tvende Eedsoerne Laugrettes mend Cal anders: og Anders Anders: som kiender dem af familie, siiden disse tvende Mend, der nu just sidder laugreet, er føed i Vanvig, 1 1/2 miil fra Trundhiem. Sr. Anders Moursunds Hustru Madame Bergitte Røst som var ved Retten nærværende. bevidnede at det er vitterligt at Karn toresdr: er Søster til afdøede Joen tores: Snedker i Trundhiem som hun meeget vel kiendte, saa og veed hun at være vitterligt, det Piigen olo olsdr: er Joen toresens broderdr. det samme bevidnede Niels Niels: tommesjord, hvis Hustru er føed ved Trundhiem og meeget vel kiendte den familie. Desuden berettede Enken Karn at de har vært 5 søskende, hun selv, Beret som er død uden livs arvinger, Randj, som længe siden er død, men skal have een eneste Søn som lærde Skoemager profession, men veed nu ej om hand er levende eller død, Ole toers: som nu har en datter i live, bemt: olo olsdr: og den afdøde Joen toresen Snedker i Trundhiem. her om var Enken og olo olsdr: beskreven hvad som indført er.

Justisprotokoll Helgøy 1757

hans glad lod Ting? lyse sin bygselsedel paa 1 punds landskyld i Sandnes, Tromsøe Præste Mensal gods, leveret til Tugth: 8 sk.

Justisprotokoll Helgøy 1759

Johannes Niels: lod Tinglyse sin af Enke Provstinden Anna Sophia Sal: Hr Mejers udgivne bygdelsedel paa 12 marks leje i Sandnes, som er Mensal jord til Tromsøe Kald. Lev: til Tugth: 8 sk.

   Provstinde Mejer i Tromsen hafde til dette Ting ladet indstevne Hans Glad med sin Hustru Ellen Rasmusdatter boende paa Sandnes, angaaende en omtvistet Souv som bemte: Hans Glad og Hustru sig har vedkiendt og dog skulle være Provstinden tilhørende.
   Paa Sagsøgerindens veigne mødte Sr: Lindgaard som begierede Sagen i rette. de indstevnte mødte tillige, og kunde ej negte at dend i rette fremlagde skriftlige Stevning som læst blev og i Acten vorder indført, var dennem lovlig ankyndiget. Til oplysning i denne Sag, var nævnt i stevnemaalet som vidne, Erik Nielsen og Ingebore Pedersdr: Kalsletten, Hans Kiil Langenes, Kirsten Mogensdr: Langenes, Kirstine Eriksdr: Tromsen og Kirsten olsdr: itm, som alle mødte for Retten, undtagen Erik Niels: som er Syg. derpaa blev de mødende vidne for Retten fremkaldet og Eeden for dem af lovbogen oplæst, samt formanet at vidne sandhed. Dend omtvistede Souv hafde Sagsøgeren ladet bringe levende her paa tinget og var Kirstine Eriksdatter's vidne under aflagde Eed, at Souven tilhører hendes Madmoeder Provstinden, at hun har faaet den hos Erik Niels: Kalsletten afv: aar om vaaren, og om Sommeren afv: aar blev Souven borte i marken, blev befalet af sin madmoeder at søge efter den og fandt den blant Hans Glads Creature, hvor hun tog den til sig og bringede den hiem til sin madmoder. nogle dager derefter kom Hans Glad til Tromsen og ville tage samme Souv tilbage, men formedelst de vedkiente sig Souven, fik hand den ikke, vidnet siger at før Souven kom bort, var den umærket, men siden da hun fandt den var den mærket paa det ene øre. siger: at da hun tog Souven fra Hans glads Creature, var Hans glads tieneste pige Kirsten Mogensdr: nærværende og tilstod at det var ikke hendes Husbonds Souv, men mærket paa Souven blev ej dengang omtalt, siden vidnet ej gav agt paa noget merke. videre var ikke at spørge dette vidne, blev saa afskediget for Retten. ? Kirsten olsdr: forklarede under Eed, at hun ikke var med at hente Souven hiem, men hun var tilstæde da Hans Glad var i Tromsen og ville hente Souven tilbage, og beretter at Hans glad siger: at hand gaar efter sit mærke, og der hand finder sit mærke, tager hand Souven. vidnede, at det er selv samme Souv som hendes madmoeder tilforen hafde faaet hos Erik Nielsen Kalsletten, og er nu her frembragt til des fastere? vidnesbyrd for at see at det er den samme omtvistede Souv. siger at Hans Glad og hans Kone var atter siden i Tromsen i Præstegaard og brugte nogen allarm og skenderie angaaende samme Souv, men hvad ord der falt, kunde vidnet ej rettelig mindes at forklare. videre forklaring kunde vidnet ej giøre derom. blev saa afskediget.
   Kirsten Mogensdr: som nu tiener hos ole Hans: Findnes, hendes Eedelig vidne om denne Souv, var saaledes: at hun var lidet kient med Hans Glads Creature og hafde kort tid været hos ham i tieneste derfore ikke kunde sige enten det var en fremmed Souv eller ej, og ikke vidste heller hvormange Souer Hans Glad hafde, men efter andres sigende, lod hun Provstindens pige annamme Souven med sig da hun som foran melt, kom og ledede efter Souven, siden hun hafde hørt at det skulle være en Souv fra Præstegaarden. da hun kom hiem til Sandnes med Creaturene talede hun om at Provstindens pige hafde været efter Souven, og hørde hun da af hans Glad og hans Kone at de ville hente denne Souv tilbage, og siger at det er den samme Souv som nu er frembragt her paa tinget. derpaa blev hun tilspurt om hun saae med sin øyne at hendes Madmoeder neml: Hans Glads Kone, med sin egen haand mærkede denne omtvistet Souv som nu er her for Retten? svarede: at hun saae at hendes da værende Madmoeder Hans Glads Hustru mærkede selv samme Souv som nu er her for Retten. Souven hafde den tid 2de tvilling lam, et Rød lam og et hvidt lam, disse lam blev tagen fra Souven, det ene lam gav hun til Hans Kiil og det andet gav hun til Peder Jens: paa Skiulgammen. videre forklaring kunde man ikke faae af hende til denne Sags oplysning.
   Hans Kiils vidne under Eed var ikke anderledes end hand hafde faaet et lam til foræring hos Hans Glads Kone, men andet veed hand ikke at forklare om denne Sag.
   Ingeborre Pedersdatter Kalsletten, som er et hiemmels vidne i denne Sag, aflagde sin Eed paa sandhed at sige. blev tilspurt, om hun har ladet Provstinden i Tromsen faae den omtvistede Souv hos sig, og om det er den selv samme Souv som nu er her tilstæde svarede: at det er den samme Souv som var hendes opfødning, og Provstinden fik samme Souv hos Ingebore Pedersdr: afv: aar om vaaren, men den var da ikke mærket, hafde ej heller lammet, men gik med lam, og siger at hun sagde til Provstinden at Sauven var med lam, og var vant til at have tvillinglam, bekræftede paa sin aflagde Eeds sandhed at det er selv samme Souv som er nu bringet her for Retten. videre var ikke at spørge hende.
   Dernest Blev Hans Glad tilspurt af Retten, om hand tilstaar at det er den samme Souv som nu er her tilstæde, og hand forhen har vedkiendt sig at være sig tilhørende? svarede: at det er samme Souv, som er her tilstede, hvilken hand har vedkiendt at være sin Souv, men siger at hand gik efter mærke, thi Souven har det samme mærke som hand bruger, men negte at hand ikke har mærket Creaturet, ikke heller hans Kone, undskylde sig at om kunde have mærket den saaledes, og derfore er hand bleven forleedet til feieltagende. Efter at denne Sag saaledes var examineret, var Lindgaard som fuldmægtig for Provstinden, fornøyet med at Sagen bliver udsatt til neste ting, da hand formeente at Parterne kunde blive forligt, tilmed mangler tid til Sagens afgiørelse siden det er Reise dag i morgen, og her ere i dag mange andre Sager som maa forhøres, og blev da Hans Glad og hans Hustru betydet inden Retten at møede til neste almindelige ting 1760, til Sagens slutning at anhøre, uden vider Stevnemaal og advarsel.

Folketellinga 1769

Gårdsnavn	Fornavn	Etternavn	Stilling	Alder	Kommentar
Sandnes		Thomes.	bruker	48	Hr. Sorensk.
Sandnes	Margreth Maria	Rosefelt	kone	42	"og Hst."
Sandnes	Thomas	Thomes.	barn	24
Sandnes	Methe Øllegaard		barn	20
Sandnes	Ole	Anders.	tjener	17
Sandnes	Giertrue	Andersd.	tjener	28
Sandnes	Kristina	Erichsd.	tjener	33
Sandnes	Aleth	Erichsd.	tjener	34
Sandnes	Martha	Olsd.	tjener	20

Folketellinga 1801

Sandnæss
Førenamn	Mellomnamn	Etternamn	Hushaldstatus	Alder	Sivilstand	Yrke	Kjønn
Kristian	Andreas	Lindegaard	Husbonde	48	Hands 2det ægteskab	Procurator	K
Ane	Jørgina	Marstrand	Hustrue	27	Hendes 1ste ægteskab		K
Thomas			Søn af hands 1ste ægteskab	8			M
Niels	Marstrand		Deres fælles børen af dette ægteskab	5			M
Wilhelm	Meunts		Deres fælles børen af dette ægteskab	1			M
Barbara	Catrina Urgina		Deres fælles børen af dette ægteskab	7			K
Rachel	Maria	Harden	Tjeneste kone	50	Gift, men skildt fra hendes mand		M
Kristiana			Tieneste tøs og overnævntes datter	12			M
Kristense		Joensdtr	Almisse lem,men arbeyder dog noget i huuset	70	Ugift	Nyder understyttelse af sognet og fattigkassen	K

Gårdsmatrikkelen 1838

Bruksnr	Løpenr	Bruksnavn	Eiers navn	Skyld i Daler-Ort-Skilling	Gammel skyld	Merknad
80	274	Sandnæs	!! Hofseth, Foged	2-1-18-0	1 B£ 12 M¤ Fisk

Folketellinga 1865

Sannæs, 274
Hester: 2, Stort kveg: 12, Får: 3, Poteter: 4
Lars Horstad?, hf, Gaardbr. Selveier, g, 33, m, Sundals Prgj.
Beret Herstad, Tjenestepige, ug, 30, k, Sundals Prgj.
Johan Johnsen, Tjenestekarl, ug, 32, m, Sundals Prgj.
Augusta M. Andresdatter, Tjenestepige, ug, 12, k, Trondhjem

Matrikkelen 1886

Gårdsnr. 115 Bruksnr. 1: Sandnes/Sandnes - Paul Wedding

Folketellinga 1900

Gardsnr	Bruksnr	Gardsnavn
115	1	Sandnæs

Fornavn	Etternavn	Kjønn	Familiestilling	Sivilstand	Yrke	Fødselsår
Hans H.	Larsen	m	hf	g	Fiskeri og Gaardsbrug Forp.	1846
Sigrid	Hansen	k	hm	g	Steller i Huset og Fjøset	1852
Anna Mathilde	Hansen	k	d	ug	Steller i Huset og Fjøset	1878
Hansine Sarine	Hansen	k	d	ug	Steller i Huset og Fjøset	1880
Imar?? Parelius	Hansen	m	s	ug	Fiskeri	1883
Hagbart Leonhard	Hansen	m	s	ug	Barn	1886
Hemming Nikolai	Hansen	m	hf	g	Fiskeri	1874
Serine	Nilsen	k	hm	g	Husgjerning	1874

Matrikkelutkastet 1950

115	Sandnes
1	Sandnes	2 mark 48 øre	Kristian Steen
2	Bjørvik	0 mark 34 øre	Sigfred Isaksen
3	Næsland	0 mark 40 øre	Oskar Helgesen
4	Bergli	0 mark 41 øre	Mary Olsen
5	Rismålhaugen	0 mark 20 øre	Tromsø skiklubb
6	Fredlund	0 mark 50 øre	Alfred Andreassen
7	Laurvik	0 mark 04 øre	Harald Kjellstrup
8	Heimland	0 mark 50 øre	Hilbert Mortensen
9	Nordheimen	0 mark 01 øre	Andreas Andreassen og Harald Tommesen
10	Ellaberg	0 mark 10 øre	Harald Kjellstrup
11	Bjørnstad	0 mark 15 øre	Harald Thorbjørnsen
12	Lillyheim	0 mark 15 øre	Fridthjof Nyborg
13	Rabben	0 mark 01 øre	Birger Horst og Sverre Sørensen
14	Lia	0 mark 08 øre	Harald Berg
15	Sandnes-Masten	0 mark 01 øre	Tromsø kommune
16	Ringheim	0 mark 03 øre	Oskar Helgesen
17	Rotnes	0 mark 01 øre	Øivind Dahl
18	Granly	0 mark 01 øre	Marie Jacobsen
19	Ringheim II	0 mark 01 øre	Helge Helgesen
20	Bergstua	0 mark 02 øre	Norges Røde Korssøsters samfund , Tromsø
21	Bergtun	0 mark 03 øre	Herolf Sørensen

Tromsøysund bygdebok - et dugnadsprosjekt på Internett

Besøkere online: ¦ Besøkere i dag: